Spm. nr. S 573

21) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Samira Nawa (RV):

Hvad er ministerens holdning til, at vi i Danmark står til at have opbrugt vores andel af jordens ressourcer den 16. marts 2024, hvilket betyder, at Danmarks såkaldte Overshoot Day, der på dansk kan forklares som dagen, hvor menneskehedens efterspørgsel efter økosystemressourcer og -tjenester i et givet år overstiger, hvad jorden kan regenerere i det år, i år indtræffer 12 dage, før den gjorde sidste år?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til oversigten »Country Overshoot Day”, som kan findes på Earth Overshoot Days hjemmeside.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvad er ministerens holdning til, at vi i Danmark står til at have opbrugt vores andel af jordens ressourcer den 16. marts 2024, hvilket betyder, at Danmarks såkaldte overshoot day, der på dansk kan forklares som dagen, hvor menneskehedens efterspørgsel efter økosystemressourcer og -tjenester i et givet år overstiger, hvad jorden kan regenerere i det år, i år indtræffer, 12 dage før den gjorde sidste år?

Jeg beklager den lidt kringlede formulering.

Ministeren.

Tak for det. Jeg deler spørgerens bekymring og ønske om ambitiøs grøn handling. Vi står i en global klimakrise, der kræver, at alle lande gør en indsats for at mindske deres klimaaftryk, og hvor vi nøje forholder os til, hvordan naturens ressourcer bruges på en bæredygtig måde. Det gælder selvsagt også i Danmark. Det indeks, der tages udgangspunkt i, vedrører jo mange ting, som ikke er direkte relateret til klimaet, så i min egenskab af klima-, energi- og forsyningsminister vil jeg tillade mig lige at fokusere på den del, der er mit ressortansvar, altså klima- og energisiden.

Vi skal nå vores klimamål. Det arbejder vi sammen om i Folketinget, og jeg vil gerne kvittere for det samarbejde, jeg har med spørgeren og spørgerens parti. Den næste store opgave bliver at omstille det danske landbrug og dermed reducere dets klimapåvirkning. Vi skal have indført en klimaafgift på landbruget og fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 ha ny skov i Danmark. Vi skal omstille vores energisektor til vedvarende energi, så vi kan nedbringe klimaaftrykket af vores energiforbrug. Det har vi bl.a. gjort ved at tage de første skridt til at sikre rammerne, der kan muliggøre en firdobling af VE på land og danmarkshistoriens største udbygning af havvindsenergianlæg, og vi skal fange og lagre CO2. Det er alt sammen noget, som vi har aftalt sammen.

Regeringen ønsker ikke kun at omstille Danmarks energiforbrug. Vi vil bidrage med grøn energi til Europa. Så vi skal se ud over egne grænser. Vi har et større ansvar. Hver enkelt af os udleder for meget CO2 via vores forbrug. Det kan vi ændre, når vi laver grøn transportpolitik, grøn industripolitik, grøn landbrugspolitik osv., og vi skal videre. Regeringen vil derfor undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2-aftrykket af det danske forbrug. Vi skal fremme grøn teknologi og grønne løsninger i hele Danmark.

Selv om spørgeren fokuserer specifikt på Danmark, er klimakrisen en global krise. Verdens lande rykker tilsammen for langsomt, og det påvirker også Danmark og danskernes hverdag. Vi skal have de store udledere med, og det arbejder regeringen for gennem bilaterale aftaler i FN-regi og i EU og ved at gå foran og vise, at det kan lade sig gøre. Vi skal tage klimakrisen alvorligt og hver dag arbejde for at komme et skridt nærmere en grønnere fremtid.

Spørgeren.

Tak. Når jeg fokuserer på Danmark, er det jo, fordi det er der, hvor vi har mulighed for at lave noget lovgivning, som så netop kan nedbringe vores aftryk fra forbruget. Jeg synes, at det her med, at Danmark er i den grønne førertrøje og et foregangsland, er nogle ord og sætninger, som man hører ved officielle besøg og også herinde fra Folketingets talerstol. Men der er bare nogle områder, hvor vi er bagud, i forhold til hvor vi gerne ville være. Det er ikke nok alene at omstille produktion, vi er også nødt til at have fokus på forbruget, og netop når det kommer til forbruget, er Danmark jo ikke et grønt foregangsland. Tværtimod, når man ser på overshoot day, falder den jo meget tidligt i første kvartal af året, og den er rykket 12 frem i 2024 i forhold til 2023.

Der er mange tiltag, man kan gøre, for at kigge på vores forbrugs udledninger. Vi har haft gode diskussioner omkring fradrag for reparationer og om, hvordan vi ellers kan nedbringe det aftryk, der kommer fra vores forbrug af tøj, sko, elektronik og andre ting. Men vi er også nødt til at se på, hvad det er, vi kan gøre for, at overshoot day, som relaterer sig til Danmark, ikke rykker yderligere frem, altså så vi ikke kommer frem til årsskiftet, hvor vi så allerede har forbrugt de af jordens ressourcer, vi har til vores rådighed.

Derfor vil jeg godt spørge ministeren, om han ikke kan komme ind på nogle mere konkrete tiltag, som regeringen har tænkt sig at sætte i værk, og også sætte ord på, hvad der er regeringens holdning til, at overshoot day har rykket så enormt meget, og at det jo allerede på nuværende tidspunkt falder i første kvartal?

Ministeren.

Først er det lige af hensyn til folkeoplysningen vigtigt lige at bemærke, at de data, overshoot day hviler på, er foreløbige data fra 2022, altså fra dengang spørgerens parti var støtteparti. Det er bare for at sige, at den bevægelse, der er, jo ikke skyldes politik, der er ført i denne regeringsperiode. Den skyldes det, der var tilfældet, før regeringen blev dannet.

Når man kigger på overshoot day – og igen for at fokusere på den del, der er mit ressort, nemlig klima- og energidelen – så er noget af det, man peger på der kan rykke datoen bagud i tid, bl.a. mere vedvarende energi, det er brint. Det er jo nogle af de ting, som vi arbejder på sammen. Og så er det rigtigt, at der kan være nogle elementer af forbruget, som ikke er fanget af de nationale klimamål, som vi har, der virker internationalt. Det er derfor, at det af regeringsgrundlaget fremgår, at vi vil undersøge mulighederne for at fastsætte et mål, der fokuserer på forbruget, og det skal ske på et analytisk grundlag.

Spørgeren.

Jeg er ikke så interesseret i at pege fingre ad, om det er den her eller den tidligere eller den forrige regerings skyld, men jeg er sådan set optaget af, at når overshoot day rykker med 12 dage fra det ene år til det næste, har vi et kæmpe problem. Det er derfor, jeg spørger om den her regerings holdning, flertalsregeringens holdning, til det. Mener regeringen, at det er et problem, at overshoot day har rykket de her 12 dage?

Ministeren.

Jeg mener bestemt, at det er et problem, at vi globalt har et træk på naturens ressourcer, som er alt for stort, og det kan vi gøre forskellige ting ved i Danmark. Jeg har bl.a. nævnt nogle ting på energisiden, mere skov, og den reform, vi skal igennem med CO2-beskatningen af landbruget, vil også have nogle effekter på, hvordan vi bruger vores naturareal, og det er noget af det, der indgår i overshoot day.

Så det er bare for lige at slå fast, at det, der skaber bevægelsen i det pågældende indeks, som spørgeren tager udgangspunkt i, er mange andre ting end forbrugssiden. Det har også noget at gøre med, hvordan vi bruger vores arealer. Alle de ting har vi fokus på. Ud over det, som jeg har sagt, vil vi undersøge muligheden for at fastsætte et mål for det danske forbrug, når det handler om klima.

Spørgeren.

I forhold til det sidste om at undersøge muligheden for at fastsætte det her mål for det globale forbrug vil jeg spørge, om regeringen så mener, at vi skal have et globalt mål. For jeg synes, at det her med at undersøge ikke helt svarer på spørgsmålet om, hvorvidt man gerne vil have eller ikke vil have et CO2-mål for vores globale forbrugsaftryk.

Ministeren.

Vi er en meget seriøs regering, og derfor er det godt at lave analyse før konklusion, og derfor undersøger man, før man konkluderer. Man skal have et mål, hvis det hjælper til at drive fornuftig politik. Det skal undersøges først, før man kan svare på det.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren, og tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Hermed er spørgetiden afsluttet.