Spm. nr. S 54

9) Til social- og boligministeren af:

Sigurd Agersnap (SF):

Hvorfor mener ministeren, at opførelsen af flere ejerboliger i stedet for private udlejningsejendomme vil løse problemerne med udviklingen med stigende bolig- og lejepriser i hovedstadsområdet?

Skriftlig begrundelse

Ministeren udtaler i Politiken den 21. september 2023, at udviklingen med stigende boligpriser i hovedstadsområdet er dybt alarmerende, og peger på, at regeringen vil løse problemerne ved at mindske byggeriet af private udlejningsboliger og øge mulighederne for at bygge blandt andet ejerboliger.

Værsgo.

Hvorfor mener ministeren, at opførelsen af flere ejerboliger i stedet for private udlejningsboliger vil løse problemerne med udviklingen i stigende bolig- og lejepriser i hovedstadsområdet?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Regeringen ønsker helt klart et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af ejerboliger og almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Blandede byer og boligområder giver efter vores mening de bedste forudsætninger for en ordentlig sammenhængskraft.

Boligmassen i hovedstaden adskiller sig markant fra det øvrige Danmark. Der er kun en meget beskeden del af boligmassen i København og på Frederiksberg, der er ejerboliger, nemlig en femtedel. Selv hvis du tager de omkringliggende kommuner med, er der et underskud af ejerboliger, og så skal man ikke være verdensmester i udbud og efterspørgsel, for at man kan regne ud, hvad det har af konsekvenser for priserne. Det vil sige, at den efterspørgsel, der vil være, på at eje sin egen bolig selvfølgelig vil være påvirket af, hvordan de andre sektorer ser ud, men ønsket om at eje sin egen bolig vil jo bidrage til at presse priserne op, hvis efterspørgslen på ejerboliger er større end udbuddet af ejerboliger.

Derfor giver det også sig selv, at hvis man så prioriterer de byggegrunde, der findes i hovedstaden, til at bygge privat udlejning i stedet for eksempelvis at bygge flere ejerlejligheder, ja, så bidrager man jo til, at priserne på ejerboligerne stiger unødig meget. Der er jo ikke et ubegrænset antal byggegrunde. Så det er klart, at havde du et ubegrænset antal byggegrunde, ville det ikke forholde sig sådan. Der er bare et begrænset antal byggegrunde, fordi hovedstadsområdet er relativt tæt bebygget i forvejen. Derfor får du altså en ubalance imellem udbud og efterspørgsel i forhold til antallet af ejerlejligheder, hvis du prioriterer grundene til at lave privat udlejning.

Derfor er det min opfattelse og regeringens opfattelse, at vi også politisk bliver nødt til at læne os ind over bordet, for at flere skal have mulighed for at eje deres egen bolig. Det kræver både byggeri, men det kræver også nogle andre redskaber.

Spørgeren.

Jeg har forstået, at man skal være meget præcis med sine spørgsmål her, og det prøver jeg også at være. Derfor prøvede jeg at spørge til både ejerbolig- og lejepriserne i byen. For det er jo sådan, at hvis man opfører flere private ejerboliger, er det rigtigt nok, at så vil markedskræfterne nok tilsige, at priserne på ejerboliger falder, men det vil også betyde færre udlejningsejendomme og private udlejningsboliger og dermed en prisstigning der. Derfor vil jeg bare citere Martin Vinæs Larsen, der er lektor ved Aarhus Universitet, og som har skrevet i et debatindlæg i Politiken: »Jeg finder det dog også meget alarmerende, at boligministeren tydeligvis har misforstået, hvorfor det er blevet dyrere at bo i København. Det er ikke, fordi der er blevet bygget private udlejningsboliger. Det er, fordi der ikke er bygget nok.«

Så mit spørgsmål skal lyde: Er ministeren ikke enig i, at de stigende boligpriser og problemet med at finde bolig i de største byer ikke skyldes, at der er blevet bygget private udlejningsboliger, men mere generelt, at der ikke er bygget boliger nok?

Ministeren.

Jo, selvfølgelig. Men spørgsmålet, som jeg hører spørgeren stille, er relationen mellem at bruge byggegrundene på at bygge privat udlejning i stedet for ejerlejligheder i den situation, vi står i. Det er jo fuldstændig rigtigt, at det er urbaniseringen, der har drevet priserne i vejret på boligmarkedet generelt, i øvrigt over hele den vestlige verden. Men det, jeg hører spørgeren stille spørgsmål til, er, hvad det betyder, at vi bygger privat udlejning i forhold til at bygge ejerlejligheder. Og der betyder det jo unægtelig, når vi skal træffe nogle valg nu her, at hvis vi vælger at bruge alle byggegrundene på at bygge privat udlejning i stedet for at bruge dem på at bygge ejerlejligheder, så vil det bidrage til, at ejerlejlighedsprisen stiger.

Så er det klart, at det grundlæggende forhold, der gør sig gældende, og som er årsagen til, at priserne i det hele taget stiger, og at vi i det hele taget bygger, selvfølgelig er urbaniseringen. Det synes jeg skulle være nobrainer.

Spørgeren.

Det, jeg prøver at kredse om, er jo, at hvis man konverterer nogle af de byggegrunde, der i dag bruges til at bygge private udlejningsejendomme, til ejerboliger, så vil det også have en indvirkning på lejepriserne. Så spørgsmålet er jo bare helt banalt, om ikke ministeren vil anerkende, at hvis man bygger færre private udlejningsejendomme og siger, at en større andel af nye byggegrunde skal være til private ejerboliger, så vil det også presse lejepriserne op.

Ministeren.

Det kommer jo an på, om spørgeren mener, at der vil være en større efterspørgsel på privat udlejning. Der vil min tese jo være, at der er større efterspørgsel på ejerboliger; de fleste mennesker vil rykke over i en ejerbolig, hvis de kan. Rigtig mange mennesker vil. Det er der jo lavet undersøgelser af at rigtig mange mennesker vil. Det vil sige, at hvis du så bygger tilpas mange ejerboliger til, at vi kan suge efterspørgslen derover, så gør det samme forhold sig jo ikke gældende for privat udlejning. Det er jo ikke sådan – jeg bor selv til privat leje, så det er ikke en dom over nogen, men det er jo ikke sådan – at man går og har en eller anden livsdrøm om at bo i privat udleje. Derfor er det klart, at hvis du bygger dig ud af efterspørgslen på den side, så gør det samme sig bare ikke gældende, hvad ejerboligerne angår, fordi folk vil forsøge at drive derover, hvis det kan lade sig gøre at få en ejerbolig. Og for rigtig mange er det jo ikke muligt nu, fordi priserne er så høje.

Spørgeren for sit afsluttende spørgsmål.

Man kan selvfølgelig godt have som antagelse, at hvis man bygger flere ejerboliger i København, vil man tilfredsstille efterspørgslen. Der er jo også en del, også boligøkonomer, der vil anlægge den antagelse, at det er meget, meget svært at imødekomme den efterspørgsel, og derfor vil det have en lille indvirkning på priserne, men det vil ikke løse det på lejeområdet. Så jeg synes bare, det vil være helt oplagt og umiddelbart ret simpelt inden for gængs økonomisk teori at anerkende, at bygger man færre private udlejningsboliger, så vil det selvfølgelig også sætte sig i priserne på dem.

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Den er lige lidt for simpel, ikke? For spørgeren tager ikke stilling til, hvad der ellers bliver bygget. Spørgeren tager jo ikke stilling til, om man kunne forestille sig, at der i stedet for blev bygget ejer- og almene boliger. Det ville jeg jo synes var oplagt. Men jeg kan forstå, at SF er helt vilde med privat udlejning. Det synes jeg alligevel er interessant, for det er noget af det, der har de allerhøjeste huslejer.

Så hvis jeg skulle bestemme, hvilken vej vi skulle bevæge os, og det skal jeg da i hvert fald forhåbentlig for en del af det, så vil det være min anbefaling, at man forsøgte at suge den efterspørgsel på bolig op i forbindelse med urbaniseringen af henholdsvis ejerlejligheder og almene boliger og ikke i så høj grad baserer det på privat udlejning, som man har gjort hidtil. Og for dem, der bor i privat udlejning, kan man sige, er deres lejekontrakter jo fastsat på det beløb, de har fået fastsat dengang, plus en netto prisudvikling. Det vil sige, at for dem vil det jo i hvert fald ikke betyde, at deres husleje stiger.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til social- og boligministeren og tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder velkommen til beskæftigelsesministeren, og jeg giver nu ordet til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.