Spm. nr. S 528 (omtrykt)

11) Til erhvervsministeren af:

Pelle Dragsted (EL):

Hvad vil regeringen gøre for at beskytte danskerne mod bankernes urimelige rentepolitik, herunder den store forskel mellem den rente, bankerne får i Nationalbanken, og den rente, de tilbyder alle os andre?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvad vil regeringen gøre for at beskytte danskerne mod bankernes urimelige rentepolitik, herunder den store forskel mellem den rente, bankerne får i Nationalbanken, og den rente, de tilbyder alle os andre?

Værsgo til erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Jeg mener helt grundlæggende, at når bankerne tjener flere penge som følge af den stigende rentemarginal, skal det også komme kunderne og dermed også forbrugerne til gavn. Sagt på en lidt anden måde er der dels det faktum, at der er en meget stor forskel i rentemarginalen, dels det faktum, at bankerne vel siden 2005 har det største overskud lige i øjeblikket. Det er noget, jeg mener bør komme kunderne og forbrugerne til gavn. Det tror jeg også de fleste efterhånden er opmærksomme på.

Der er ingen som helst tvivl om, at tallene lige i øjeblikket viser, at renterne er steget. Forskellen mellem udlåns- og indlånsrenter er også steget, og det kan undre og har også undret mig, at bankerne ikke giver deres kunder mere på indlånssiden så at sige, altså hæver indlånsrenten eksempelvis. Jeg synes også, det er værd at bemærke, at efter den debat, der har været startet, er der faktisk banker, der er i bevægelse, og det er godt. Det vil sige, at indlånsrenten for nogle institutters vedkommende er steget.

Helt grundlæggende handler det om, at vi skal have konkurrence på det her område. Vi skal have flere kunder til at spørge til, hvilken rente de betaler, og hvilke gebyrer de betaler, og dermed få gennemsigtighed og gennemskuelighed ind i finanssektoren i et større omfang, end vi har i dag. Hvis man er utilfreds, skal man skifte bank. Det er suverænt det vigtigste værktøj til at få mere konkurrence.

Jeg har selv for at komme i dybden med det her igangsat en undersøgelse af bankernes rådgivningsforpligtelse over for kunderne. Den undersøgelse konkluderede desværre, kan man sige, at ikke alle banker – pænt sagt – var opmærksomme på den forpligtelse. Det har nu betydet, at Finanstilsynet har skærpet fokus på bankernes rådgivningsforpligtelse over for deres kunder og dermed har skærpet tilsynet med pengeinstitutterne.

Så alt i alt er der ingen som helst tvivl om, at bankerne godt kunne give lidt mere i rente. Det kan jo heller ikke nytte noget, at gebyrerne er så høje, som de er. Det handler om konkurrence. Er man utilfreds med sin bank, skal man skifte bank. Det, jeg har gjort, er, at jeg har igangsat en undersøgelse, som altså har betydet, at Finanstilsynet har skærpet deres tilsyn med bankernes rådgivningsforpligtelse lige nøjagtig på det område.

Tak. Så er det spørgeren.

I går kunne man læse, at Jyske Bank havde et overskud på næsten 6 mia. kr. Det er det største, banken nogen sinde har haft. I dag var det så Sydbank, som meddelte, at de har haft det største overskud, banken nogen sinde har haft i sin historie, og tidligere på månen var det Danske Bank, der præsenterede et overskud på 21 mia. kr. – det største banken har haft i sin hundredårige historie.

De milliarder, som bankerne har tjent, kommer et eneste sted fra, og det er nede fra lommen af danskerne. Det er borgere og erhvervsdrivende, landbrugere og pensionister, som i forvejen er hårdt pressede af stigende priser på energi og elektricitet og fødevarer osv.

Svaret på, hvorfor bankerne har de her historiske overskud, er meget enkelt. De snyder danskerne for den rentegevinst, de burde have fået, da renten steg. Så når lønmodtageren eller folkepensionisten får sin pension eller løn indbetalt på sin NemKonto, overfører bankerne de penge til Nationalbankens konto, hvor de hæver en rente på omkring 3½ pct. Og når de så bagefter skal give borgerne eller den lille erhvervsdrivende rente, ligger den på omkring nul procent, måske lidt mere, og på den måde tager de altså selv næsten hele gevinsten af de stigende renter. Det kan læses i tallene: Forskellen mellem den rente, borgerne får, og så den rente, bankerne får for borgernes penge, er højere end i mange, mange årtier.

Det betyder, at bankerne har tjent omkring, anslås det fra Nationalbankens side, 2 mia. kr. om måneden på danskernes indlån. Det svarer til ca. 5.000 kr. per voksne dansker i 2023, og de penge går lige ned i foret på bankerne. Samtidig har de jo fortsat med meget høj gebyrer. De sagde, de indførte gebyrerne, fordi de ikke tjente på renterne. Nu tjener de på renterne, og er gebyrerne sat ned? Nej, det er de ikke. For at sige det lige ud, bliver man holdt for nar, og det rammer rigtig hårdt hos både borgere og hos erhvervsdrivende. Så spørgsmålet er, hvor længe regeringen vil nøjes med at løfte pegefingeren og i øvrigt se passivt til, mens danskerne bliver snydt på den her måde.

Værsgo til ministeren.

Jeg forsøgte faktisk at komme spørgeren lidt i møde. Jeg har stor respekt for, at der er skrevet et talepapir, inden vi gik i salen, og det er helt fair, men at beskylde regeringen for at se passivt til her tror jeg måske er at gå et skridt for langt. Eksempelvis handler det jo om, at vi skal have mere konkurrence ind i sektoren, og noget af det, der kan være med til at fremme konkurrencen, er, at bankerne rent faktisk lever op til den rådgivningsforpligtelse, de har.

Derfor bad jeg jo Finanstilsynet om at lave den her undersøgelse og kigge på, om bankerne rent faktisk lever op til det, de i dag er forpligtet til. Det viste sig pænt sagt, at det ikke var alle banker, der var det. Det bliver nu skærpet.

Derudover synes jeg jo trods alt, at når man kigger på, hvad der er sket med udviklingen i indlånsrenten f.eks., føler jeg mig ret overbevist om, at den debat, der er her, er fin og god, og at den debat, der har været op til den diskussion, vi har her i dag, har betydet, at der er kommet bevægelse. Jeg er af den overbevisning, at det er kommet for sent. Man kunne godt have gjort det hurtigere, og jeg synes også sagtens, man kan overveje at give almindelige lønmodtagere lidt flere penge mellem hænderne. Det kan man primært gøre på to måder. Man kan hæve indlånsrenten, og man kan sænke de gebyrer, som almindelige mennesker betaler.

Er man utilfreds med sin bank – og det er næsten det vigtigste – og er man utilfreds med de svar, man får, når man spørger om, hvad man betaler i rente, hvad man betaler i gebyrer, og hvad man får i rente på ens indlån, så skal man skifte bank. Man skal tage papirerne med og gå over til nabobanken og spørge, om de kan gøre det billigere, og hvis de kan det, skal man skifte bank. Det er den mest sikre vej til bedre priser for forbrugerne.

Tak. Så er det spørgeren.

Problemet er jo, at den konkurrence ikke fungerer, og det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen jo også peget på. Det er meget uigennemsigtigt for borgerne at skulle sammenligne to banker, fordi de typisk har en lang række bankydelser. Det er fint, at regeringen har løftet pegefingeren over for bankerne, men virkeligheden er jo, at de er fløjtende ligeglade. I november opfordrede ministeren igen igen bankerne til at hæve indlånsrenten og dele deres rentegevinster, og hvad var bankernes svar? De svarede: Vi har i sektoren noteret os, hvad ministeren mener om det her; vi mener grundlæggende, at det er bedst, at bankerne selv sætter deres priser. Oversat til almindeligt dansk betyder det: Du kan rende og hoppe, minister.

Så spørgsmålet er, hvor længe regeringen vil finde sig i det. Der er jo en enkel måde at gøre noget ved det her på, og det er jo at gå ind og regulere indlånsmarginalen, altså simpelt hen sige, at der må være et loft over, hvor meget bankerne må have i forskel mellem det, de selv hæver, når de sætter borgernes penge ind på Nationalbankens konto, og det, som de giver almindelige borgere og små selvstændige. Var det noget, regeringen ville kigge på?

Værsgo til ministeren.

Nej, det tror jeg ikke. Det er helt fair, at Enhedslisten tager den type diskussioner. Det, vi skal frem til, er, at vi skal have mere konkurrence, og derfor er den her debat god. Jeg har også godt registreret, at der var en enkelt repræsentant fra finanssektoren, som syntes, at det var det rigtige synspunkt at bringe frem

Jeg tror for det første på, at den debat, der er nu, fortsætter – det kan man også se i medierne i dag – og for det andet føler jeg mig ret overbevist om, at det er i bevægelse. Vi kan se, at flere banker hæver indlånsrenten. Er det nok? Nej, det er det ikke, og derfor er der ingen grund til at holde sig tilbage med synspunkter om, at de godt kunne have været hurtigere på tasterne og godt kunne have hævet renterne hurtigere, end de har gjort. Og så tror jeg, at det handler om konkurrence.

Jeg vil kraftigt opfordre til, at man, selv om man måske ikke lige har spørgsmålene eller synes, at det er nødvendigt at stille spørgsmål til sin bank, stiller de her spørgsmål. Det kan f.eks. være: Hvad får jeg i rente på min indlånskonto? Hvad får jeg i rente på børneopsparingen? Hvad betaler jeg i rente for mit lån til mit hus eller min andelsbolig? Hvad betaler jeg i gebyr? Man skal bede om at få det at vide fra banken og gå over til nabobanken og spørge, om de kan gøre det billigere, bedre og nemmere. Hvis de kan det, skifter man bank.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg synes, at ministeren lægger alt for meget ansvar over på den enkelte og lægger alt for lidt vægt på, hvad vi sammen kunne gøre her for at beskytte forbrugerne. Det kunne være gennem regulering af indlånsmarginalen, hvilket man jo i øvrigt har haft i Danmark tidligere, eller det kunne være andre tiltag, som beskyttede forbrugerne mod det her. Men jeg kan konstatere, at det vil regeringen ikke.

Jeg kan garantere for, at vi kommer til at fortsætte med det her i Enhedslisten. Vi har indkaldt ministeren til et samråd om samme tema, og vi kommer til at fremsætte to beslutningsforslag netop om en stærkere regulering af bankerne, der kan give danskerne den beskyttelse, de har brug for. Men tak for den første runde, hr. minister.

Værsgo til ministeren.

Det er helt sikkert, at der kan gøres mere, og det, der kan gøres, er jo, at vi fremmer konkurrencen, som jeg har sagt.

Noget af det, vi trods alt har lovgivning og regler for, er bankernes rådgivningsforpligtelse over for kunderne. Den er der blevet taget fat på. Finanstilsynet holder skarpt øje med det, og jeg tror roligt, jeg kan sige, at den, om man vil, advarsel, der er sendt til finanssektoren med den rapport, som Finanstilsynet har lavet, har gjort indtryk.

Finanstilsynet kommer til at følge det her, for det er klart, at de regler, der er, skal bankerne selvfølgelig overholde, og det skal ikke kun være for folk med store formuer, som kan bede om at få placeret deres indeståender til deres egen fordel og måske lidt bedre. Det er faktisk en rådgivningsforpligtelse, som gælder alle dele af det danske samfund. Det har bankerne en forpligtelse til at levere, og vi følger det selvfølgelig tæt for at se, om de gør det.

Tak til erhvervsministeren, og tak til hr. Pelle Dragsted. Spørgsmål nr. 11 er sluttet.

Så går vi til spørgsmål nr. 12, og det er også til erhvervsministeren, og det er stillet af hr. Sigurd Agersnap fra SF, som bedes oplæse spørgsmålet.