Spm. nr. S 526

18) Til skatteministeren af:

Hans Kristian Skibby (DD):

Hvad er ministerens holdning til, at Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark m.fl. sender opkrævninger til borgere på helt ned til 9 øre og tilmed truer med at sætte Gældsstyrelsen til at inddrive beløbet, hvis der ikke betales rettidigt, og vil ministeren være indstillet på at indføre en generel minimumsgrænse for opkrævninger, og i bekræftende fald, hvad ville niveauet for denne grænse, ifølge ministeren, med fordel kunne sættes til?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Efter skatteopkrævninger på ni ører – politiker kalder det vanvittigt«, TV MidtVest.dk den 8. februar 2024.

Værsgo.

Tak, hr. formand. Spørgsmålet til skatteministeren lyder: Hvad er ministerens holdning til, at Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark m.fl. sender opkrævninger til borgere på helt ned til 9 øre og tilmed truer med at sætte Gældsstyrelsen til at inddrive beløbet, hvis der ikke betales rettidigt, og vil ministeren være indstillet på at indføre en generel minimumsgrænse for opkrævninger, og i bekræftende fald, hvad ville niveauet for denne grænse, ifølge ministeren, med fordel kunne sættes til?

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan sådan set godt forstå, at både spørgeren her, men også de borgere, der oplever at få en opkrævning på 9 øre og måske lidt rentetilskrivninger på det, kan synes, at det virker meget besynderligt. De sager, der er om opkrævning af små beløb, som jo med mellemrum bliver omtalt i medierne, handler stort set alle sammen om for sent betalte motorafgifter, hvor der på grund af en for sen betaling, f.eks. en grøn ejerafgift, løber renter på, som skal betales.

De nuværende regler om motorkrav indeholder ingen bagatelgrænser for, hvor små rentebeløb der må opkræves. Skattestyrelsen bliver derfor også, selv om der er tale om helt små beløb, nødt til at opkræve disse beløb og sende dem til inddrivelse, hvis der ikke bliver betalt. Skattestyrelsen arbejder på at etablere en ny opkrævningsløsning for bl.a. motorafgifter, og i den forbindelse vil Skattestyrelsen se på, hvordan beregningen og opkrævningen af renter kan styrkes. Det er klart, at håndteringen af småbeløb også er en naturlig del af det arbejde.

Jeg vil gerne understrege – og det ved jeg efter 2 år som skatteminister, og jeg vidste det også før, men nu har jeg fået syn for sagn, kan man sige – at der ikke er nogen nemme og hurtige løsninger. Det kommer til at tage tid at udvikle de her nye opkrævningsløsninger, og helt grundlæggende set tænker jeg, at vi alle sammen ved, at vi jo skal betale det, vi skal betale, til tiden, og hvis ikke vi betaler til tiden, løber der renter på. Derfor er der nogle steder, hvor der er bagatelgrænser, men her på motorområdet er man altså i gang med at lave en ny opkrævningsløsning.

Spørgeren.

Tak til skatteministeren. Jeg tror såmænd heller ikke, at det er, fordi folk ikke vil betale deres skyldige renter på 4 øre, 9 øre, 16 øre, 22 øre, måske ligefrem endda 17 kr., det tror jeg faktisk godt folk vil. Det er sådan set ikke det, der er ærindet med det her, så jeg forstår egentlig ikke, at skatteministeren går så meget op i det. Jeg er selvfølgelig glad for, at skatteministeren så siger, at man vil begynde at se på det, men jeg synes jo også, det er lidt blodfattigt, i forhold til at der jo er gået så lang tid. Vi lever jo i den digitale tidsalder.

Dengang jeg selv var 18 år og gik på handelsgymnasium og kunne få 117 kr. om måneden i su, var det baseret på forældreindkomsten, og man sørgede for, at hvis den var under 100 kr., fik man ikke udbetalt pengene. Det kunne man finde ud af dengang, hvor man ikke havde computere i den helt store milliardklasse, som vi har i dag. Derfor er det lidt underligt nu, at det godt og vel 30 år efter åbenbart er en stor udfordring at få sat en minimumsbegrænsning på. Det er noget, der skal ses på, som skatteministeren siger.

Jeg er faktisk egentlig ked af, at jeg er kommet til i det her spørgsmål at skrive 9 øre som det mindste, for i mellemtiden er vi kommet helt ned på 4 øre nu, som der bliver sendt regninger ud til folk på, og hvor man tilbyder en tilbagebetalingsordning, hvis man får det at vide af Gældsstyrelsen, men vi skal jo komme med faktuelle tal. Jeg håber da, at også skatteministeren kan se, at det ikke er noget, vi bare skal se på, men at det er noget, vi skal fikse, som det hedder ovre i Jylland. Det er jo ikke rimeligt, at folk får ting i deres e-boks vedrørende opgørelser i den beløbsklasse. Der må man altså kunne lave nogle modeller, hvor man får gjort op med den rigide tilgang til det med at sige, at en rente er en rente, og at en rente skal betales. Det skal den selvfølgelig, men det, vi spørger om, er, om den så som det helt logiske blot kunne blive overført til den næste månedsopgørelse, halvårsopgørelse, årsopgørelse, eller hvad det nu måtte være, der kommer.

Ministeren.

Jeg har lige et par ting. For det første tror jeg ikke, jeg beskyldte spørgeren for at sætte spørgsmålstegn ved, om folk skal betale eller kan betale 9 øre eller 4 øre, og det betyder vi ikke bruge lang tid på at diskutere. Selvfølgelig både kan og vil man det, så det er ikke det, vi snakker om. For det andet har spørgeren siddet i Folketinget længere, end jeg har, og det er jo rigtigt, at det kan virke besynderligt, for hvorfor kan man ikke bare fikse det. Der må man bare sige ved selvsyn som skatteminister, at det, der kan lyde nemt, ikke altid er lige nemt i forhold til bare lige at fikse et system. Det er måske også udtryk for, at systemet faktisk fungerer, altså at der ikke sidder en medarbejder, der manuelt sender de her ting ud, men at det hele kører elektronisk. Og det sidste skal være, at jeg ikke sagde, at de må se at arbejde, for de arbejder på at lave en løsning. Jeg vil også bare lade være med at stå og foregive, at det så er overstået i morgen.

Spørgeren.

Vi takker da også for, at skatteministeren siger det, og det er fint, at man vil gøre noget ved det – med et eller andet tidsperspektiv – men det ændrer jo bare ikke ved, at det ikke kun er skattevæsenet, der har de her problematikker. Altså, vi har noget fra Udbetaling Danmark. Jeg har selv kendskab til folk, der har fået en årsopgørelse, hvor de skal betale 17 kr. De har fået 17 kr. for meget udbetalt i varmehjælp i 2022. Der ender man med at sende tre fysiske rykkerskrivelser til en folkepensionist med porto og hele moletjavsen. Man må jo også, synes jeg, prøve at gribe i egen barm og så acceptere, at der skal gøres noget ved det.

Ministeren.

Men det er vel egentlig også det, jeg svarer – er det ikke det? Altså, der er nogle steder, hvor der er bagatelgrænser. Man arbejder på at lave en ny løsning.

Spørgeren.

Ja, der er nogle steder, hvor der er en bagatelgrænse, men vi må så også konstatere, at der er nogle steder, hvor der ikke er det. Lad os kigge på nogle af de eksempler, der har været. Per Hjortshøj fra Lystrup skal af med 38 øre, Susanne Hansen fra Videbæk skal af med 30 øre, Tomas Karlsbjerg skal af med 8 øre, og Peter Christensen skal af med 9 øre. Og så er der en, der hedder Vilmer Christiansen, som skal af med 21 øre. Og så er der sikkert rigtig, rigtig mange andre, som ikke har været i B.T., Ekstra Bladet, TV MIDTVEST og alle mulige andre steder. Men det er da et tegn på, at det altså er en glidebane, man er ude på, når man bruger en så rigid lovgivning. Det håber jeg at ministeren trods alt vil anerkende.

Tak. Ministeren.

Jeg tror godt, at man kunne nævne navne, så man kom hele alfabetet igennem. Som jeg sagde før, tror jeg, at det, mange af de her sager har tilfælles, er, at det er på motorområdet. Der er udfordringer, og man er i gang med at lave en ny løsning.

Jeg er også nødt til at sige, at hvis man nu kigger på det i et historisk perspektiv, er det også udtryk for, at man i en del år desværre har skåret relativt meget ned på skattevæsenet og har troet, at man har kunnet løse tingene nemt og enkelt. Nu er vi så i gang med en genopbygningsfase og at rydde op i mange af de fejl, man har lavet i fortiden. Der er ikke nogen nemme og hurtige løsninger. De arbejder på sagen, og det kommer til at tage noget tid.

Tak til skatteministeren, og tak til hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Det næste spørgsmål er stillet til uddannelses- og forskningsministeren af fru Lotte Rod.