Spm. nr. S 490 (omtrykt)

16) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mette Thiesen (DF) (medspørger: Mikkel Bjørn (DF)):

Hvordan agter ministeren at komme ulovlige islamiske vielser af mindreårige til livs, når politiet, som i en sag, der er omtalt i Berlingske den 1. februar 2024, afstår fra at rejse sigtelse i et tilfælde, hvor et barn er blevet islamisk gift, og når ingen er dømt for at have overtrådt loven, siden den blev indført i 2021?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Politi valgte ikke at sigte imam efter vielse af mindreårig« på Berlingskes hjemmeside den 1. februar 2024.

Værsgo.

Tusind tak. Det er jo sjovt at komme lige efter et parti, som ikke vil gøre, hvad der skal til for at løse problemerne på udlændingeområdet, og høre dem være kritiske over for et andet parti, som heller ikke vil gøre, hvad der skal til for at løse problemerne på udlændingeområdet. Det er jo altid lidt spøjst at være vidne til. Jeg repræsenterer jo heldigvis et parti, der gerne vil gøre, hvad der skal til for at løse problemerne på udlændingeområdet – som det eneste i Folketinget.

Mit spørgsmål til ministeren er: Hvordan agter ministeren at komme ulovlige islamiske vielser af mindreårige til livs, når politiet, som i en sag, der er omtalt i Berlingske den 1. februar 2024, afstår fra at rejse sigtelse i tilfælde, hvor et barn er blevet islamisk gift, og når ingen er dømt for at have overtrådt loven, siden den blev indført i 2021?

Tak for det. Jeg har bare en lille bemærkning. Når man stiller spørgsmålet, læser man det op, der står i spørgsmålet. (Mette Thiesen (DF): Det gjorde jeg også). Så er det ministeren.

Tak. Først vil jeg slå fast, at religiøse vielser af mindreårige er forkasteligt, og det hører selvfølgelig ikke hjemme i Danmark. Man skal være fri til at vælge det liv, man ønsker her i landet, og vi skal understøtte, at piger ikke bliver tabt i mørke lommer af samfundet, hvor middelalderlige værdier hersker. Derfor har den tidligere socialdemokratiske regering bl.a. forbudt religiøse vielser af mindreårige, ligesom vi også indførte andre regler i straffeloven med henblik på at modvirke negativ social kontrol. Med de lovændringer mener vi, at vi har sendt et klart signal om, at religiøse vielser af mindreårige er uacceptabelt, og at alle, der medvirker hertil, begår en strafbar handling.

Jeg kender ikke de nærmere detaljer i den konkrete sag, som der bliver henvist til, ud over hvad der er omtalt i pressen, og jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag. Men regeringen er optaget af, at lovgivningen virker efter hensigten. Det er vigtigt, at vi har en konsekvent lovgivning, hvor religiøse vielser af mindreårige er strafbart.

Man kan sige, at problemet jo er, at vi stadig hører om, at det foregår. Hvis ingen er dømt efter lovgivningen, giver det mig selvfølgelig en indikation af, at den måske ikke er nok i sig selv, og derfor er der behov for at se på andre tiltag, som ofte kvinder skal beskyttes af, og også at give dem muligheden for at henvende sig til de myndigheder, som kan gøre noget ved sagen. Det er noget, vi ser med stor alvor på, og noget, som vi fra regeringens side også har tænkt os at præsentere flere initiativer om.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak, og tak til ministeren for svaret. Det er jeg rigtig glad for at høre. Jeg er jo sådan set også fuldstændig enig i det, ministeren siger om, at vi skal bremse de her ægteskaber med mindreårige, som vi jo desværre stadig væk ser, og som ministerens kollega, altså social- og boligministeren, jo i øvrigt også har udtrykt meget, meget stor forargelse over stadig væk sker.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren om noget. Vi ser jo konkret på det her område, altså i forhold til de her vielser af mindreårige, at det lader til, at politiet nogle gange vælger ikke at gå ind i sagen af forskellige årsager. Vi har jo også set det i forbindelse med eksempelvis tildækningsforbuddet. Der ser man folk gå på gader og stræder, eksempelvis til demonstrationer i forbindelse med Israel-Palæstina-konflikten, som jo er fuldstændig tildækket, hvilket er imod gældende dansk lovgivning, og der bliver der heller ikke grebet ind.

Har ministeren tænkt sig at gøre noget ved det og måske opfordre til, at man går ind i de her sager? For vi har jo lovgivningen af en grund.

Ministeren.

Det er klart, at når vi har et tildækningsforbud, skal det selvfølgelig overholdes. Der kan selvfølgelig være nogle politimæssige begrundelser for, hvornår man træder ind i en konflikt med nogen, og hvornår man ikke gør det. Det er jo heller ikke på den måde mit område, så det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Det er bare for at sige, at det er et problem, når vi hører om – jeg hører jo også om det fra folk – at man i danske myndigheder, hvad enten det er socialforvaltningen, uddannelsesinstitutioner eller nogle gange endda politiet, oplever, at der sidder nogle, som i deres handlinger er med til at opretholde et parallelsamfund og er med til at sikre, at man kan gøre ting, som giver kvinder færre muligheder, end de ellers ville have haft. Det er et væsentligt problem, og det er vi ikke i mål med, overhovedet.

Spørgeren.

Tak. Det er jeg glad for at høre, for det må være vores fornemste opgave at beskytte især mindreårige piger imod, lad os bare sige islams meget, meget sørgelige kvindesyn, som det jo er, at man simpelt hen ikke ligestiller kvinder med mænd. Tværtimod er kvinder langt mindre værd i islam, og det er jo det, de her ægteskaber også er udtryk for. Altså, vi kender jo til talrige eksempler på genopdragelsesrejser og piger, der bliver lovet bort til fætre i fjerne lande i Mellemøsten, og som måske i bund og grund bare gerne ville være danske og have lov til at leve ganske almindeligt.

Ministeren åbner lidt posen for kommende initiativer. Kunne ministeren åbne endnu mere op for, hvad det kunne være for nogle initiativer til netop at sikre imod det her?

Ministeren.

Jeg vil nok gemme det, til vi har diskuteret det i regeringen og er klar til at præsentere det; ellers ville det jo også blive en kedelig præsentation til den tid. Men en stor del, tror jeg, af den succes, vi har som samfund, hænger sammen med, at kvinder i Danmark har – sammenlignet med mange andre lande – utrolig gode muligheder for også at skabe sig det liv, som man gerne vil.

Jeg mener, at hvis folk kommer fra et land, der ikke fungerer, hvad jo mange lande i Mellemøsten ikke gør, og tager værdier med til Danmark, hvor tingene generelt fungerer godt, og så lever med nogle værdier, som ikke fungerer, så skal vi sørge for, at det ikke breder sig, for ellers ville Danmark jo til den tid heller ikke fungere. Det er ligesom grundforudsætningen her.

Tak. Og jeg byder nu velkommen til medspørger hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren ikke grundlæggende, at det forholder sig sådan, at hvis ikke vi som offentlighed og som offentlige myndigheder slår hårdt ned på adfærd, som vi ikke kan acceptere inden for rammerne af det danske, i det her tilfælde vielse af mindreårige piger, og det kunne også være vold i hjemmet eller noget helt andet, så er det jo fænomener, som kommer til at brede sig meget mere – og at offentlige myndigheder derfor har et skærpet ansvar for at sikre, at sådanne fænomener ikke breder sig i samfundet og bliver mere omfangsrige?

For det er jo afgjort vores analyse i Dansk Folkeparti, at hvis offentlige myndigheder afstår fra at skride ind, når de er vidner til eksempelvis vielser af mindreårige piger, sker det på baggrund af en eller anden forfejlet hensyntagen til nogle minoriteter eller et misforstået hensyn om, at hvis man undlader at skride ind, er det nok i den enkelte piges interesse, og så lader vi de fænomener brede sig helt overordnet set.

Ministeren.

Jo, det er jeg helt enig i. Altså, der er ingen tvivl om, at den opfattelse, som man har, og som i hvert fald er udbredt i flere lande, om, at der på en eller anden måde skal være en mellemmand mellem individet og staten eller det offentlige, eller hvad man vil kalde det, det store fællesskab, er totalt forfejlet. Det der med, at fordi man tilhører en etnisk gruppe, har ledelsen af den etniske gruppe så nogle beføjelser og kan så til gengæld indrette sig kulturelt på en anden måde end flertallet, mener jeg er helt forkert.

Man står som borger fuldstændig individuelt og skal selvfølgelig have de rettigheder, som alle andre har, også hvis man har en anden etnisk baggrund. Og det er det, man går på kompromis med, når der sker det, som hr. Mikkel Bjørn omtaler her.

Hr. Mikkel Bjørn.

Netop. Og jeg kan jo bare sige, at som skolelærer er det afgjort min erfaring, at der i samfundet generelt – i skolen og så mange andre steder – er en kæmpe berøringsangst over for at skride ind over for den adfærd, som vi på ingen måde bør tolerere.

Men det er der, hvor jeg er nysgerrig på, hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at indskærpe over for offentlige myndigheder, at de faktisk har et skærpet ansvar for ikke at tillade eksempelvis vielser af mindreårige piger og for selvfølgelig at skride ind, i det her tilfælde politiet, når de oplever det.

Ministeren.

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område har vi iværksat det, man kalder sikkerhedskonsulenter, som er tilknyttet kommunerne, og som er en anonym linje, man kan ringe til for at melde om episoder som dem her, også om episoder, der ikke er helt så alvorlige. Men generelt set får vi indberetninger, som vi samler i Styrelsen for Integration og International rekruttering for at sikre, at vi har et overblik over, hvad der foregår, og selvfølgelig kan give det videre til de relevante myndigheder.

Men jeg mener, at alle politikere, både på kommunalt niveau og herinde, har et ansvar for at sige til dem, der står på et område, om det er en skoleleder, eller hvad det kan være, at man selvfølgelig som repræsentant for det danske samfund og som en autoritet i det danske samfund også står på mål for de værdier, som vores folkestyre hviler på.

Vi siger tak til medspørger hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Det sidste spørgsmål til ministeren bliver stillet af fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo et ubestrideligt faktum, at når islam får magt i et samfund, så er det, at friheden, demokratiet og ligestillingen mellem kønnene forsvinder, og det er det skred, vi desværre har set, og som ministerens kollega hr. Frederik Vad i øvrigt faktisk også har påpeget ret tydeligt. Det er vi nogle, der har set i mange, mange år, og heldigvis er vi mange, der ser det nu.

Hvad har ministeren konkret tænkt sig at gøre ved det, som min medspørger, hr. Mikkel Bjørn, også nævner her? Altså, så der bliver slået fuldstændig klart, tydeligt ned, når vi ser de her eksempler på det – det kunne være dominansadfærd, mindreårige piger, der bliver gift, og alle de her forskellige ting, hvor islam desværre får indflydelse i det danske samfund. Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det, konkret?

Ministeren.

Jeg mener, der er en række forskellige områder, hvor man kan tage tiltag. Det kan være i forhold til strafspørgsmålet, som vi tidligere er gået ind i, og at straffe f.eks. psykisk vold og negativ social kontrol meget, meget hårdere end tidligere.

Jeg mener, der er en myndighedsopgave i at koordinere det og sørge for, at man har et overblik over, hvad der foregår, og hvor det er, det foregår, sådan at man kan sætte ind de rigtige steder. Og jeg lover, at når jeg ved noget mere om, præcis hvad det er, vi foreslår i regeringen, så skal jeg nok præsentere det hele fuldt ud, sådan at vi også kan have den diskussion med Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udlændinge- og integrationsministeren, og spørgsmålet bliver stillet af hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Spm. nr. S 490 (omtrykt)

16) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mette Thiesen (DF) (medspørger: Mikkel Bjørn (DF)):

Hvordan agter ministeren at komme ulovlige islamiske vielser af mindreårige til livs, når politiet, som i en sag, der er omtalt i Berlingske den 1. februar 2024, afstår fra at rejse sigtelse i et tilfælde, hvor et barn er blevet islamisk gift, og når ingen er dømt for at have overtrådt loven, siden den blev indført i 2021?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Politi valgte ikke at sigte imam efter vielse af mindreårig« på Berlingskes hjemmeside den 1. februar 2024.

(Talen er under udarbejdelse)