Spm. nr. S 49

8) Til social- og boligministeren af:

Sigurd Agersnap (SF):

Er ministerens afvisning af at anvende klimafremskrivning i forhold til beregning af nedkølingsbehovet i bygninger udtryk for en faglig indvending mod FN’s klimascenarier om temperaturstigninger, og er der i regeringen en generel skepsis over for at lægge FN’s klimascenarier om fremtidige temperaturstigninger til grund for regulering?

Skriftlig begrundelse

I besvarelsen af spørgsmål nr. S 794 (folketingsåret 2022-23) skriver social- og boligministeren, at klimafremskrivningerne i forhold til bygningers nedkølningsbehov er behæftet med så stor usikkerhed, at der ikke kan stilles krav om, at klimafremskrivningerne skal anvendes som dimensionering for fremtidens byggeri.

Værsgo.

Tak for det, formand. Mit spørgsmål lyder: Er ministerens afvisning af at anvende klimafremskrivninger i forhold til beregning af nedkølingsbehovet i bygninger udtryk for en faglig indvending mod FN’s klimascenarier, og er der i regeringen en generel skepsis over for at lægge FN’s klimascenarier om fremtidige temperaturstigninger til grund for regulering?

Ministeren.

Nej.

Spørgeren, værsgo.

Det var et dejlig klart svar, og derfor må jeg sige, at det overrasker mig, at man ikke vil gøre det på det område, vi snakker om netop her, når man skal beregne nedkølings- og ophedningsbehovet i bygninger. Det er jo sådan, at vi anvender klimafremskrivninger på rigtig mange områder. Vi gør det, når vi har klimatilpasningsplaner; der har staten leveret en samlet klimafremskrivningsmodel til kommunerne, så man dimensionerer rør, kloakker og kystsikring ordentligt. Vi gør det selvfølgelig, når vi laver klimaplaner

Men vi gør det jo så ikke, når vi dimensionerer bygninger og deres nedkølingsbehov. Og der har jeg i hvert fald den opfattelse, at vi skal bruge de bedst tilgængelige faglige bud på, hvad nedkølings- og ophedningsbehovet er. Derfor vil jeg gerne høre ministeren om, hvordan det kan være, at det ikke er at anvende klimafremskrivningsmodellerne, men i stedet at anvende 10 år gamle data. Det forekommer mig noget usikkert.

Ministeren.

Se, det var et relevant spørgsmål, der kom i anden omgang. For det der med bare at stikke til hinanden med, at det sikkert er, fordi man er imod alting, og at man sikkert er klimafornægtere og alt muligt andet, er en mærkelig måde at kommunikere med hinanden på. Til gengæld er det jo helt relevant at spørge, hvorfor vi ikke anvender de standarder, så det vil jeg rigtig gerne uddybe. Det er selvfølgelig fuldstændig afgørende, at indeklimaet i byggeriet både er sundt og komfortabelt i de rum, hvor man opholder os i længere tid, og derfor har vi i bygningsreglementet krav til bygningers indeklima. De er udformet på baggrund af simuleringer af det typiske klima i Danmark hen over året.

Jeg er klar over, at der på grund af klimaforandringer sker en generel temperaturstigning i verden, og at den temperaturstigning påvirker vejret lokalt i Danmark. Nøjagtigheden af klimafremskrivningerne er behæftet med så stor usikkerhed, at de ikke kan anvendes som grundlag for at ændre lovgivningen om dimensionering af en bygnings tekniske installationer, f.eks. ventilationsanlæg. Det er altså ikke et udtryk for en stillingtagen til, hvilket klimascenarie man tror på; det bunder derimod i vurderingen af, at risikoen for fejldimensionering af installationerne i forhold til klimaet i fremtiden er så stor, at det ikke giver mening at lovgive om det. Vi risikerer simpelt hen at bruge for mange byggematerialer på en uhensigtsmæssig måde, til skade for klimaet, fordi usikkerheden i den måde at beregne på er for stor.

Spørgeren.

Jeg vil bare sige, at når jeg i første omgang stiller spørgsmålet en lille smule skarpt op, er det jo, fordi jeg har fået et svar fra ministeriet på et netop meget fagligt spørgsmål om, hvorfor man ikke anvender de her klimafremskrivninger, der bare lyder som nogenlunde det samme, ministeren siger, nemlig at nøjagtigheden og usikkerheden er for stor. Det må man jo holde op imod, om nøjagtigheden og usikkerheden ved at bruge 10 år gamle data er for stor.

Så hvis ministerens holdning står til troende, er nøjagtigheden og usikkerheden så også for stor de andre steder, vi bruger fremskrivninger? Altså, f.eks. i forbindelse med klimasikring bruger vi jo netop de her fremskrivninger.

Ministeren.

Det er jo noget, jeg løbende beder om faglige vurderinger af. Det, der er den faglige vurdering, er, at i forhold til det her risikerer vi at gå ind og fejldimensionere på en måde, så vi får anvendt for mange byggematerialer. Og det vil sige, at der har afvejningen været, at vi risikerer et unødigt og øget materiale- og energiforbrug, og at det vil påvirke klimaet negativt på grund af den usikkerhedsfaktor. Der kan selvfølgelig være et tipping point, og derfor kan vi selvfølgelig komme i en situation, hvor usikkerheden ved det ene scenarie er større og man derfor skal gå over til et andet scenarie. Det er bare ikke den faglige vurdering, at vi er der endnu, og derfor har vi valgt at basere det på de andre tal.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Det er jo interessant, hvad der ligger til grund for den faglige vurdering, for det er jo ikke den samme faglige vurdering, der er alle steder, bl.a. i vores forskningsmiljøer. Der er jo flere forskere, der har været fremme og sige, at det her er problematisk, at det gør, at vi dimensionerer vores bygninger forkert med et for stort nedkølingsbehov i fremtiden.

Så vil ministeren tage initiativ til, at den faglige vurdering bliver kvalificeret og måske også oversendt til Folketinget? For det er jo faktisk det, vi har spurgt om vi kunne få svar på.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Altså, jeg mener, at det præcis er det, der er svaret. Spørgeren refererede selv til det spørgsmål, der er blevet stillet, og hvor der er blevet svaret. Og hvis man har et ønske om en uddybning af det, kan man selvfølgelig til enhver tid få det.

Jeg mener, det er helt relevant at rejse spørgsmålet om, hvornår der er et tipping point, altså hvornår usikkerheden, fordi der er tale om gamle tal, er større end den usikkerhed, der er forbundet med at bruge noget, der er for upræcist i den anden ende. Det vil vi selvfølgelig følge, og i det omfang, Folketinget gerne vil have sendt ting over, så kan man selvfølgelig altid få det.

Det afslutter spørgsmålet.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som ligeledes er til social- og boligministeren og bliver stillet af hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.