Spm. nr. S 458

6) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Hvad er ministerens holdning til de chokerende anklager om, at en ansat hos Dansk Flygtningehjælp har overværet og ignoreret brutale tilfælde af fysisk og psykisk mishandling af børn og medvirket til en grusom bortførelse af disse børn til en afrikansk ørkenstat, og hvilke skridt vil ministeren tage for at sikre, at sådanne dybt foruroligende og uansvarlige adfærdsmønstre ikke gentager sig blandt personer, der er betroet et ansvar af offentlige myndigheder?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Chokerende anklager: Ansat hos Dansk Flygtningehjælp bistod bortførelse af børn« på bt.dk den 24. januar 2024.

Værsgo.

Tak for det. Vi er i Dansk Folkeparti nysgerrige på, hvad ministerens holdning er til de chokerende anklager om, at en ansat hos Dansk Flygtningehjælp har overværet og ignoreret brutale tilfælde af fysisk og psykisk mishandling af børn og medvirket til en grusom bortførelse af disse børn til en afrikansk ørkenstat, og hvilke skridt ministeren vil tage for at sikre, at sådanne dybt foruroligende og uansvarlige adfærdsmønstre ikke gentager sig blandt personer, der er betroet et ansvar af offentlige myndigheder?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at det er fuldstændig uacceptabelt, hvad vi oplever i den her sag. Jeg synes, at der her i landet er en grundlæggende misforståelse i ens verdensopfattelse, hvis man har den opfattelse, sådan som det fremgår af pressedækningen, at man som en, der bor i Danmark med udenlandsk baggrund, kan blive for dansk. Det mener jeg sådan set ikke at man kan. Enhver, der har den opfattelse, mener jeg er ude i noget, som er meget usundt.

Vi skal bekæmpe alle de lommer af mellemøstlig parallelkultur, der er i det danske samfund, og det er sådan set lige meget, om det er i familierne, i skolerne, civilsamfundet eller religiøse samfund. Uanset hvor det foregår henne, er det noget, som vi skal sætte ind over for. Genopdragelsesrejser er et alvorligt problem, som jeg mener kræver handling, og det er i strid med dansk lovgivning, men det har selvfølgelig også alvorlige konsekvenser, både for den enkelte, men selvfølgelig også, i forhold til at det styrker det parallelsamfund, som vedkommende som udgangspunkt er i. Vi vil gerne styrke indsatsen mod genopdragelsesrejser, og hvis det, som man kan læse om sagen i pressen, står til troende, så deler jeg fuldt ud forargelsen, som ordføreren giver udtryk for.

Jeg har en klar forventning om, at Dansk Flygtningehjælp helt generelt har fokus på at sikre en indsats, som er i overensstemmelse med de grundlæggende værdier, vores samfund er bygget på. Jeg kan også forstå, at Dansk Flygtningehjælp ser på den her sag med stor alvor. Det er noget, som jeg skal mødes med Dansk Flygtningehjælp om i den kommende tid. Derudover er jeg opmærksom på, at de modtager midler fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og jeg har også taget kontakt til dem for at afklare, hvorvidt statslige driftsmidler er blevet brugt i forbindelse med den her sag.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg er glad for, at ministeren ser med stor alvor på den her sag. Men en ting er at se med stor alvor på den. Noget andet er også at tage til efterretning, hvad det er, vi har kunnet observere i den her sag. Det er bare der, hvor jeg og Dansk Folkeparti er lidt nysgerrige.

Kan vi kan have fuld vished om og tillid til, at personer, der er betroet et myndighedsansvar i Dansk Flygtningehjælp, praktiserer og videreformidler danske værdier, når de er ude at varetage betroede myndighedsopgaver? Eller er der en risiko for det, som ordførerens egen politiske ordfører i Socialdemokratiet, Frederik Vad, har omtalt, nemlig at der sker en infiltration af forskellige organisationer og myndighedsorganer, hvor folk med dybt udanske værdier kommer ind og videreformidler de værdier til mennesker med minoritetsetnisk baggrund i Danmark? For det er jo dybt bekymrende, især hvis vi ovenikøbet smider skattekroner efter organisationer, som reelt bedriver femtekolonnevirksomhed mod danske værdier. Så det er jeg nysgerrig på hvad ministeren mener om.

Kan vi have fuld tillid til, at Dansk Flygtningehjælp arbejder for danske værdier, når de er ude at varetage betroede myndighedsopgaver, eksempelvis for kommunerne, eller er der en risiko for, at de gør det modsatte?

Ministeren.

Jeg har i hvert fald tænkt mig at indgå i en kritisk dialog omkring det her forhold med Dansk Flygtningehjælp. Mit umiddelbare indtryk er ikke, at der er tale om en generel måde at arbejde på, men derimod, at den her person har arbejdet imod Dansk Flygtningehjælps generelle værdier. Men det er selvfølgelig et vigtigt spørgsmål.

Det, vi kan se i de lande i Europa, hvor der er størst problemer med integration og folk, der kommer fra især Mellemøsten og Nordafrika, er jo, at man går skridtet videre fra at have parallelsamfund ude i sine egne foreninger til det, man kunne kalde en lang march ind gennem institutionerne. Det er selvfølgelig en meget alvorlig problemstilling, hvis det begynder at opstå i Danmark.

Spørgeren.

Hvad for nogle sikkerhedsmekanismer har vi så for at forhindre den march gennem institutionerne, som ministeren omtaler? Hvilke sikkerhedsmekanismer har vi til at undvige, at personer, der undergraver danske værdier, infiltrerer organisationer som Dansk Flygtningehjælp, der arbejder for kommunerne, Udlændingestyrelsen eller noget helt tredje? Hvilke sikkerhedsmekanismer er der til at forhindre det?

For jeg er jo lidt bekymret, når Dansk Flygtningehjælp siger, at det er en meget ærgerlig sag. Så tænker jeg lidt: Ja, den er ærgerlig. Men det er også en sag, som Dansk Flygtningehjælp burde gå ud at tage meget entydigt afstand fra; de burde formidle, at de selvfølgelig står på danske grundlæggende værdier.

Ministeren.

Jeg vil som myndighedsperson også gerne vide, præcis hvad der er foregået. Jeg anerkender fuldstændig det dygtige arbejde, som journalister i Danmark gør for bl.a.at afdække, om der sidder folk og modarbejder vores grundlæggende værdier. Men jeg vil også gerne have lov til at få afdækket det indefra og få en redegørelse, før jeg udtaler mig om præcis den her sag.

Generelt vil jeg sige, at vi har behov for, at offentlige ledere bærer vores folkestyres værdier i den måde, de udøver deres virksomhed på, og det mener jeg er den bedste måde generelt at sikre, at vi ikke oplever den der parallelsamfundskultur inde i vores institutioner, på.

Så er det spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Har regeringen en overordnet strategi for at bekæmpe det, som ministerens egen politiske ordfører, hr. Frederik Vad, kalder infiltration af vores offentlige myndigheder? Det er det, jeg er nysgerrig på. Er det noget, regeringen er opmærksom på? Er det noget, de har kontakt til de forskellige myndighedsorganer om, altså at det er noget, som vi på ingen måde accepterer fra regeringens side? For jeg synes, at det er meget vigtigt, at der ikke sidder folk i sådanne myndighedsstillinger i Udlændingestyrelsen eller andre offentlige organer og undergraver danske værdier.

Ministeren.

Ja, det mener jeg at regeringen har. Jeg mener, at man har det på det kriminelle område, i forhold til at vi har efterretningstjenester her i landet, som selvfølgelig indhenter oplysninger. Vi har i Udlændingestyrelsen Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, som går ind og kortlægger, hvad det er for nogle tendenser, vi ser blandt folk, der er i de her miljøer.

Så mener jeg, at vi de gange, hvor vi har oplevet det, også har haft både journalister, forskere osv., som har afdækket det. Det er selvfølgelig ikke en strategi fra regeringens side, men omvendt er det også svært at sige. Altså, hvordan gjorde vi 1970'erne, da der var kommunister og folk, der var Stalintro, i vores institutioner? Først og fremmest sørgede vi for, at de ikke kunne udøve det i deres arbejde. Det mener jeg også er det vigtigste her.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udlændinge- og integrationsministeren, og jeg byder velkommen til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.