Spm. nr. S 448

3) Til miljøministeren af:

Pelle Dragsted (EL) (medspørger: Søren Egge Rasmussen (EL)):

Mener ministeren, at det er godt nok, at vi har en miljølovgivning i Danmark, der giver en virksomhed ejet af Danmarks sjetterigeste person med en formue på 42 mia. kr., som har skovlet penge ind på at modtage forurenet jord i Randers, mulighed for at skride fra regningen og tørre den af på fællesskabet?

Værsgo for oplæsning.

Jeg starter med at læse spørgsmålet op: Mener ministeren, at det er godt nok, at vi har en miljølovgivning i Danmark, der giver en virksomhed ejet af Danmarks sjetterigeste person med en formue på 42 mia. kr., som har skovlet penge ind på at modtage forurenet jord i Randers, mulighed for at smutte fra regningen og tørre den af på fællesskabet?

Tak. Jeg skal lige oplyse, at der var annonceret en medspørger. Det kommer der ikke. Men værsgo til miljøministeren for besvarelse.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi står i en meget alvorlig situation. Vi blev gjort bekendt med det omfangsrige jordskred på Nordic Waste's grund i midten af december 2023. Jeg vil også sige til spørgsmålet, at jeg er enig i, at den her situation, det her jordskred ved Nordic Waste kan give anledning til at overveje, om systemet er indrettet godt nok til at føre tilsyn med virksomheder, som handler uforsvarligt. Det skal overvejes nøje.

Det er også sådan, som det jo også skitseres i spørgsmålet, at Miljøstyrelsen i søndags var nødt til at træffe afgørelse om to påbud til virksomheden, som går ud på dels at afværge miljøskade, dels at stille en økonomisk sikkerhed for den meget, meget omfattende operation, der er i gang. Men i fredags valgte virksomheden som bekendt at indgive konkursbegæring, og skifteretten traf afgørelse om det mandag.

Det vil sige, at konklusionen, som det er nu – sagen udvikler sig hele tiden, men nu har vi den situation – at Nordic Waste er forurener, er skadevolder. Det vil sige, at vi har et lovfæstet, jeg mener også, vi har et moralsk, ansvar for at rydde op. På trods af det har myndighederne alligevel været nødsaget til at komme med de her to påbud om at stille på pladsen og om at stille garanti for de økonomiske midler, og nu har vi så også en virksomhed, som er erklæret konkurs.

Derfor har vi at gøre med en mangel på samfundsansvar, og jeg kan sige, at myndighederne vil tage alle de mulige skridt, der overhovedet er, for at forfølge det princip, der er, om, at forureneren skal betale for at afværge alvorlige skader på miljøet. I den konkrete sag her arbejder vores Miljøstyrelse med tæt bistand fra Kammeradvokaten og også ekspertise fra øvrige relevante ministerier om at få identificeret alle de skridt, der potentielt kan tages i den her sag.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Jeg var oppe og besøge beboerne i Ølst i søndags, altså de beboere i den nærliggende landsby, der jo risikerer at få deres hjem begravet i 5 m forurenet jord og mudder. De er selvfølgelig dybt chokerede. Det ved ministeren.

Det her handler selvfølgelig om dem, men det handler jo i høj grad også om, hvem det er, der skal betale regningen efter det her. Jeg kunne forstå på kommunen, at man mener, at man kan stoppe det her jordskred, så landsbyen bliver reddet, men det kommer til at koste mange penge, rigtig mange penge. Der ligger jo åbenlyst et ansvar hos den pågældende virksomhed. Det er også derfor, der er givet et påbud. Jeg kan også læse i dag, at der vil blive rettet en kriminalefterforskning fra Randers Kommune.

Problemet er jo så, at den virksomhed, man gerne vil have til at tage sit ansvar, har erklæret sig selv konkurs. Ikke nok med det, så kan vi se, at andre selskaber, der er koncernforbundet med den ejer, kræver penge ud af konkursboet, altså penge, der i så fald kan gå fra den fælles oprydning. Og som om det ikke var nok, kunne vi også læse i går, at den her selskabsejers andre virksomheder nu tjener penge på at deltage i oprydningen efter den miljøkatastrofe, de selv har været med til at udløse. Altså, man kunne næsten ikke have skrevet det vildere selv ud fra fri fantasi.

Det er jo noget, der støder rigtig mange mennesker, selvfølgelig, for når der er nogen, der har en gevinst og tager en risiko og tjener penge, så er det svært at forstå, at de skal kunne tørre ansvaret af på os alle sammen. Så mit spørgsmål er: Hvad er det konkret, regeringen vil gøre? Hvad er det for nogle veje, man vil afsøge? Og hvad er det for nogle mulige lovændringer, man vil gennemføre for at undgå, at det her kan ske i fremtiden?

Værsgo til ministeren.

Når det handler om det lovkompleks, der er, er det jo flere forskellige love, som vil være relevante. Selv konkursloven bliver nævnt – den ligger i Justitsministeriet – og så er der også lov om aktieselskaber og andet, som ligger under erhvervsministeren. Og netop de to ministre har sammen med mig indkaldt Folketingets partier til en gennemgang af situationen, hvor vi også får en gennemgang af den aktuelle operation på stedet af Miljøstyrelsen, på fredag, hvor vi gennemgår den situation.

Vores opgave er her og nu fra miljømyndighedernes side at blive i den akutte situation og håndtere den, give svar til naboerne, beskytte vores miljø og sikre, at alle de muligheder, der er med den nuværende lovgivning, bliver eftersøgt – for at sikre, at regningen havner det rigtige sted.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Jeg synes også, at der i hvert fald i ord har været nogle meget klare udmeldinger fra regeringen. Men jeg kunne også se, at statsministeren så alligevel i går begyndte at ryste lidt på hånden og sige: Det er ikke sikkert, der skal foretages lovændringer, det kan også godt være, at den her regning ender hos borgerne.

Så kan jeg få miljøministeren til at garantere, at det ikke bliver sosu-assistenten, butiksassistenten og alle andre danskere, der kommer til at betale den her regning efter den her oprydning? Og kan ministeren i modsat fald garantere, at hvis man ikke den her gang kan få pengene hjem, så vil man ændre loven, så det aldrig, aldrig kan ske igen, at almindelige danskere betaler regningen efter sådan en miljøkatastrofe?

Værsgo til miljøministeren.

Jeg har selv udtalt i den her sag, at jeg mener, det er mangel på samfundsansvar, vi ser. Det er det desværre. Og derfor er vores myndigheder optaget af – ud over den konkrete akutte situation med jorden, der skrider hver eneste time, millioner af tons forurenet jord – at sikre, at alle muligheder skal være fuldstændig efterprøvede, i forhold til hvordan vi kan sikre, at regningen havner det rigtige sted.

Men vi er så tidlige i den proces, og derfor er det for tidligt på nuværende tidspunkt at sige, om der skal ske noget andet, nogle ændringer, på miljøområdet i forhold til den akutte situation, vi står i.

Værsgo til spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig med regeringen i, at der ligger et moralsk ansvar, et samfundsansvar, men problemet er bare, hvis det moralske ansvar ikke afspejler sig i den lovgivning, vi har, altså at det faktisk er sådan, at vi har en lov, som betyder, at man kan udløse sådan en katastrofe her og så tørre regningen af på alle andre danskere.

Derfor vil mit spørgsmål igen være: Hvis det viser sig, at man ikke kan gøre Nordic Waste og deres ejerkreds ansvarlige og erstatningspligtige, vil regeringen så tage initiativ til at stramme loven, så det her ikke kan ske igen fremover?

Værsgo til miljøministeren.

Jeg vil fokusere mit svar på det, der handler om miljølovgivningen, for det er jo den, jeg er sektoransvarlig minister for, og jeg vil sige, at jeg ikke vil udelukke nogen ændringer af de afgrænsninger, vi har i miljølovgivningen. Noget af det, som bliver diskuteret, er, hvilke virksomheder det er, at kommunerne har ansvaret for at give tilladelser og have tilsyn med, og hvilke virksomheder det er, at staten har det ansvar for. Og der må vi vurdere, om snittet ligger rigtigt. Hvad er der sket i den her situation?

Det er for tidligt at sige, at der er begået styrelsesfejl eller begået myndighedsfejl, men vi skal jo sikre os, at vi lærer af det. Men hvilke ændringer der i givet fald vil være relevante at se på, kan jeg ikke sige, for at være helt ærlig. Vores folk knokler i døgndrift med den her sag, med at håndtere jorden og med at sikre, at det juridiske i forhold til at sende regningen det rigtige sted hen sker fyldest, og så skal vi have de samme mennesker til på den anden side af det at se på, hvad der om muligt skal laves af justeringer derefter.

Tak til miljøministeren og til spørgeren.

Det næste spørgsmål går til børne- og undervisningsministeren fra fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.