Spm. nr. S 443

7) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sofie Lippert (SF):

Mener ministeren, at det er rimeligt at lade su-reformen gælde med tilbagevirkende kraft, således at studerende, som efter gældende regler ellers har optjent retten til det ekstra su-år ved at starte på deres første videregående uddannelse inden for to år efter den adgangsgivende eksamen, ikke vil have ret til det ekstra år alligevel?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til, at det af aftalen om su-reform af 18. december 2023 samt af besvarelsen af UFU alm. del - spørgsmål 130 fremgår, at de nye su-regler »skal gælde for studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse, herunder en kandidatuddannelse, fra sommeroptaget 2025«. Det må forstås således, at partierne bag den aftalte su-reform reelt lægger op til at lade reformen virke med tilbagevirkende kraft, idet reformen først kan træde i kraft efter et folketingsvalg, som potentielt kan afvente afholdelse indtil udgangen af oktober 2026. Efter de eksisterende regler kan personer, som påbegynder deres første videregående uddannelse senest to år efter den adgangsgivende uddannelse, få ekstra 12 klip – det ekstra su-år. Studerende som påbegynder en ny videregående uddannelse ved sommeroptaget 2025, og som er startet senest to år efter deres adgangsgivende eksamen, vil dermed miste retten til det ekstra su-år med tilbagevirkende kraft. Det bemærkes endvidere, at studerende, der påbegynder en kandidatuddannelse ved sommeroptaget 2025, som udgangspunkt senest vil have påbegyndt sin bacheloruddannelse som første videregående uddannelse i 2022, og reformen derfor reelt vil virke med tilbagevirkende kraft til 2022.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt at lade su-reformen gælde med tilbagevirkende kraft, således at studerende, som efter gældende regler ellers har optjent retten til det ekstra su-år ved at starte på deres første videregående uddannelse inden for to år efter den adgangsgivende eksamen, ikke vil have ret til det ekstra år alligevel?

Værsgo til uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det. Jeg står selvfølgelig på mål for rimeligheden i den su-reform, som regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er blevet enige om. Vi lægger op til, at reformen skal træde i kraft efter et valg, og at de nye regler skal gælde for studerende, der fra og med sommeroptaget 2025 påbegynder en ny videregående uddannelse.

Med de nuværende regler er det sådan, at hvis man starter på sin første videregående uddannelse, senest 2 år efter man har afsluttet den adgangsgivende uddannelse, kan man til den enkelte uddannelse få en udvidet støttetid med op til 12 klip ud over uddannelsens normerede studietid. Det gælder også for efterfølgende uddannelser, hvis der i øvrigt er klip tilbage inden for den samlede ramme. Det er sådan, reglerne er i dag. Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke kan beslutte at lave reglerne om for fremtiden.

Det er vigtigt at understrege, at selv om su-reformen skal gælde for studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse fra og med sommeroptaget 2025, så vil de nye regler kun gælde for den su, der modtages, efter reglerne er trådt i kraft. Su-klip, som går ud over den justerede ramme eller den nye støttetid, og som er forfaldet, inden reglerne træder i kraft, vil selvfølgelig ikke skulle betales tilbage.

Når det så er sagt, er jeg helt med på, at der vil være studerende, som vilkårene vil ændre sig for med de nye regler. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at de studerende kender til de kommende regler, så de så tidligt som muligt kan indrette sig efter dem. De vil således blive vejledt om betydningen af reformen i fremtidige afgørelser om tildeling af su og i forbindelse med vejledning generelt, herunder på su.dk.

Værsgo til spørgeren.

Hvis man nu bliver student til sommer og tager et sabbatår, vil man nok gerne læse året efter. Så er det nok meget typisk, at man går på su.dk og undersøger de gældende regler. Her vil man læse, at hvis man starter på en lang videregående uddannelse, har man 70 su-klip.

Så kan det være, man søger ind og starter på et studie i 2025 og kan se på minsu.dk, som er en underside til su.dk, at man rigtigt nok har 70 klip. Derfor skyder man måske et enkelt fag på andet semester, måske fordi man er ordblind. Det kan også være, man bare synes, det er hårdt at være studerende og har brug for mere tid til hvert enkelt fag. I august 2026 kommer der så måske et folketingsvalg, og man tjekker måske igen minsu.dk.

Nu kan man se, at i stedet for at have 58 klip tilbage, har man pludselig kun 46 klip. Da man allerede har skudt et fag, kommer man altså til at mangle su til det sidste halve år af ens uddannelse, selv om man tjekkede op på reglerne, da man tog en beslutning, der matchede de regler, der var gældende. Med mindre man kan begynde at overnormere, og det er de færreste studerende særligt interessede i. Man har i og for sig brugt sine ekstra klip tidligt i forløbet. Det er jo juridisk ikke muligt, men man troede altså, at man tog en oplyst beslutning. Man orienterede sig i al information, der var i forhold til den gældende lovgivning, og pludselig står man i en situation, hvor man kommer til at mangle minimum 6 su-klip. Er det virkelig rimeligt?

Værsgo til uddannelses- og forskningsministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg holdt helt fast i hat og briller i hele narrativet, men jeg forstår pointen, og det må være det væsentligste.

Jeg vil sige til spørgeren, at det jo er derfor, at vi gerne for det første vil have lovgivningen om de regler, der så skal træde kraft efter et folketingsvalg, på plads sådan relativt hurtigt, så man kan begynde at vejlede og informere om, hvad det så er for nogle regler, der er gældende fra den tid, hvor de træder i kraft. For jeg er fuldstændig enig i, at selvfølgelig skal man være ordentligt oplyst, fra det sekund vi har mulighed for at oplyse om, hvad det er for nogle regler, der er gældende i fremtiden.

Værsgo til spørgeren.

Man kan jo oplyse studerende, der starter i 2025, men hvad med dem, der startede i 2022 – dengang Socialdemokratiet sagde til Uniavisen: »Socialdemokratiet ønsker ikke at beskære i SU, ej heller at omlægge noget til et lån« – og altså var af den overbevisning, at der blev ved med at være et bredt flertal inde i forligskredsen af folk, der ikke ønskede at omlægge noget?

Hvad med dem, der startede i 2022 og måske starter på en kandidat i 2025? Er det rimeligt at ændre deres vilkår?

Værsgo til uddannelses- og forskningsministeren.

Jeg synes, det er rimeligt at ændre vilkårene, men jeg er meget optaget af, at når vi gør det, skal vi gøre alt, hvad vi kan for at oplyse ordentligt og vejlede de studerende ordentligt, så de ved, hvad det er for nogle regler, der også bliver gældende i fremtiden.

Så vil jeg sige: Hvis man skal følge spørgerens sådan underliggende logik til ende om, at forudsætningerne for de valg, man træffer, skal være gyldige, indtil konsekvenserne af de valg, man træffer, er færdige, så bliver det godt nok svært at lave politiske reformer. For i det ligger jo, at så bliver det meget svært at lave noget om.

Men jeg er da enig i, at selvfølgelig har vi et vejledningsansvar over for de studerende, der søger ind på en videregående uddannelse og herunder får su.

Værsgo til spørgeren for det sidste spørgsmål.

Mener ministeren så, at regeringen, hvis studerende skal vejledes allerede fra 2025 og altså med al sandsynlighed før næste folketingsvalg, overholder gældende forligspraksis, altså hvis de skal vejledes efter en lov, som ikke er vedtaget endnu, som ikke har været igennem Folketingssalen, men som man forventer vil blive vedtaget, fordi man godt kan forvente, at der eksisterer et flertal for den givne lov efter valget? Er det virkelig at overholde gældende forligspraksis?

Værsgo til uddannelses- og forskningsministeren.

Det er totalt at overholde gældende forligspraksis, at regler, altså nye regler, træder i kraft efter et folketingsvalg, og ikke et sekund før der har været et folketingsvalg.

Men det er jo forkert, når spørgeren siger, at den ikke har været igennem Folketinget. Det er jo derfor, vi gerne vil have lovgivningen på plads i indeværende periode med respekt for det forlig, der ligger, og derfor kan den først træde i kraft der. Det gør vi jo præcis af den årsag, at vi gerne vil kunne vejlede de studerende ordentligt.

Tak til uddannelses- og forskningsministeren. Spørgsmålet er besvaret. Tak til spørgeren.

Som sagt er spørgsmål nr. 8 (spm. nr. S 446) udgået, og vi kan derfor gå til spørgsmål nr. 9 (spm. nr. S 417). Det er til ministeren for byer og landdistrikter, og det er et spørgsmål stillet af hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, og der er også en medspørger.