Spm. nr. S 421

10) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sandra Elisabeth Skalvig (LA):

Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil være med til at undersøge mulighederne for, at universiteterne kan få lov til at udbyde en 5-årig læreruddannelse som supplement til læreruddannelsen på professionshøjskolerne?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 421

10) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sandra Elisabeth Skalvig (LA):

Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil være med til at undersøge mulighederne for, at universiteterne kan få lov til at udbyde en 5-årig læreruddannelse som supplement til læreruddannelsen på professionshøjskolerne?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil være med til at undersøge mulighederne for, at universiteterne kan få lov til at udbyde en 5-årig læreruddannelse som supplement til læreruddannelsen på professionshøjskolerne?

Ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Sidste år blev et bredt flertal i Folketinget enige om en reform af læreruddannelsen. Den har tre overordnede mål. Det ene er en højere kvalitet, stærk faglighed og øget studieintensitet. Den andet er mere praktik og bedre sammenhæng med hverdagen i folkeskolen. Det tredje er mere frihed og nærhed og mindre detailstyring. Den politiske aftale bygger på et grundigt udviklingsarbejde med deltagelse af både uddannelsessektoren og interessenterne. Der er bred enighed om den retning, som læreruddannelsen skal udvikle sig i, herunder selvfølgelig intens tilknytning til folkeskolens praksis.

I august i år er de første studerende startet på den nye uddannelse, og jeg synes, at vi skal give professionshøjskolerne tid til at udfolde og virkeliggøre de politiske mål, før vi begynder at overveje nye initiativer. Jeg mener sådan set også, at vi skylder de lærerstuderende og folkeskolen ro om læreruddannelsen. Det er en uddannelse, som har været igennem mange politiske reformer og deraf følgende også usikkerheder. Vi har brug for, at læreruddannelsen kan tiltrække dygtige og motiverede unge, og at uddannelsen giver de studerende praksisrelevante og anvendelige kompetencer, så de får lyst til at blive i folkeskolen.

På den baggrund synes regeringen ikke, at det timingsmæssigt er relevant at gå ind i en undersøgelse af udbud af en supplerende 5-årig læreruddannelse på universiteterne.

Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Vi står i en situation, hvor vi mangler uddannede lærere i vores folkeskoler. Antallet af ufaglærte har i de seneste år været stigende, hvilket betyder, at vores børn og unge i folkeskolen i højere grad flere steder i landet undervises af personer, der ikke har de fornødne kvalifikationer til at stå for undervisningen af vores unge mennesker. Det synes vi i Liberal Alliance er et yderst alvorligt problem, der kan få store konsekvenser for vores børn og unges grunduddannelse. Optaget på vores læreruddannelse er på et meget lavt niveau, og det har igennem en årrække været for nedadgående, godt nok med en lille stigning i det seneste optag, altså optaget her i sommer, men det er fortsat relativt lavt. Det er så at sige ikke en attraktiv uddannelse for de uddannelsessøgende, som vi har. Så lige nu står vi og mangler uddannede lærere, men vi kan stå i en situation i den nærmeste fremtid, hvor vi kommer til at se ind i en meget mere kritisk mangel på uddannede lærere. Årsagerne til den situation er mange, og i forhold til løsningen på problemet vil jeg sige, at der ikke kun er en løsning på det her problem.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om hun ikke mener, at en læreruddannelse på universiteterne vil kunne være med til at øge søgningen til uddannelsen samt måske at gøre den mere attraktiv for nogle andre ansøgertyper end dem, der typisk søger ind på læreruddannelsen?

Ministeren.

Jeg deler sådan set analysen af det problem og de udfordringer, der bliver tegnet op, en til en; jeg er fuldstændig enig i analysen. Jeg er også enig i, at det er et alvorligt problem. For konsekvenserne, hvis man tænker nogle år ud i fremtiden, af, at vi er for dårlige til at rekruttere til læreruddannelsen, er selvfølgelig, at vi får en svagere folkeskole, og det går ikke. Så der er behov for at styrke uddannelsen, og det er jo så også det, vi er i fuld gang med.

Det er jo rigtigt, som der også bliver sagt, at i forbindelse med optaget i sommer var der en svag stigning. Det er nok lidt for kækt endnu at tage det ned som et resultat af en ny læreruddannelse. Jeg tror bare, det er vigtigt, at vi fastholder, at professionshøjskolerne er der, man søger hen, hvis man gerne vil arbejde med mennesker, og det skal man, hvis man skal være folkeskolelærer. Jeg synes, vi skal give den nye læreruddannelse tid, rum og ro til at folde sig ud med alle de kvaliteter, der ligger i den.

Spørgeren.

Så vil jeg tillade mig at spørge ministeren på en anderledes måde. Antag, at vi giver den nye læreruddannelse tid og rum, men fortsat har øje for, at det er i begrænset tid og rum – for det kan udfolde sig til at blive en relativt kritisk situation for de unge mennesker, der går i folkeskolen – vil ministeren og for den sags skyld regeringen så overveje mulighederne for at undersøge det på et senere tidspunkt, hvis det ikke viser sig, at den nye læreruddannelse er attraktiv nok?

Ministeren.

Helt sikkert. Det er klart, at hvis det, man har sat i gang nu med en ny læreruddannelse, viser sig ikke at løse det problem, som vi jo er enige om findes, så er jeg og regeringen jo heller ikke stædige; så er vi selvfølgelig nødt til at kigge på andre løsningsmuligheder. Der er jo det helt særlige ved læreruddannelsen, at den beror på mindst to fagligheder, altså både en akademisk faglighed og en praksisnær faglighed. Den dualitet tror jeg – og det håber jeg at jeg har ret i – at man rammer rigtig, rigtig godt med den nye læreruddannelse. Der er jo også udveksling, altså faglig udveksling, mellem professionshøjskolerne og universiteterne om det akademiske faglige indhold. Så jeg er jo enig i, at der er en glidning af fagligheder her, som vi skal kunne tage ind.

Så er det spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jeg er glad for, at ministeren og regeringen trods alt ikke er totalt afvisende over for at undersøge det, godt nok ikke på nuværende tidspunkt, men på et senere tidspunkt.

Afslutningsvis vil jeg gerne spørge ministeren om noget. I Finland udbydes læreruddannelsen på universitetet, og uddannelsen er virkelig attraktiv. Faktisk er det kun en ud af ti af dem, der søger ind, som bliver optaget på uddannelsen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministeren tror er årsagen til den finske succes.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om jeg skal kloge mig på den finske succes. Jeg synes, at der er noget helt unikt ved hvervet som lærer – jeg var lidt inde på det i det forrige svar – og det er, at man jo altså både skal være en faglig autoritet og også skal være en menneskelig autoritet. Man skal kunne indtage et klasserum, ogder er også en pædagogik på spil. Jeg tror derfor, at hvis man reducerer læreruddannelsen til noget, der alene består af en akademisk faglighed, så misser man hele det aspekt, der handler om at genetablere en autoritet omkring folkeskolelæreren, og jo i virkeligheden hele det aspekt, der handler om, at man også skal have en meget, meget stærk praksisfaglighed. Den mener jeg er iboende på professionshøjskolerne. Det kan gøres bedre, og det er vi jo så også i gang med.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til uddannelses- og forskningsministeren og tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Hermed er spørgetimen slut.