Spm. nr. S 300

7) Til miljøministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Er ministeren enig med Biodiversitetsrådet og professor Stig Markager i, at landbrugsarealet skal reduceres med 600.000 ha for at sikre vandmiljøet og genopretning af biodiversitet?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Er ministeren enig med Biodiversitetsrådet og professor Stiig Markager i, at landbrugsarealet skal reduceres med 600.000 ha for at sikre vandmiljøet og genopretning af biodiversitet?

Ministeren.

Jeg er enig i, at der skal ske ændringer i den måde, vi driver landbrug på i Danmark. Lige nu er landbrugsdriften ikke i harmoni med naturen omkring os. Det er ret tydeligt, og det skal vi rette op på.

Det faglige grundlag, vi arbejder ud fra, viser, at udledningen af kvælstof skal reduceres med ca. 18.000 t årligt. Spørgeren ved, at det også bliver baseline, og det er blevet meget teknisk. Vi har lige haft to lange tekniske gennemgange af dette her, og den baseline er ved at blive opdateret. Men det faglige grundlag indtil videre er cirka de her 18.000 t kvælstof, der skal reduceres, for at vi kan komme videre med det, der hedder god økologisk tilstand. Og det er vigtigt, at vi når de mål, vi sætter os. Så der skal alle midler i brug, bl.a. udtagning af lavbundsjorder, som vi taler om, og som der bliver spurgt om her, men jo også andre virkemidler. Jeg er helt sikker på, at der ikke er ét værktøj, der klarer det hele. Vi er nødt til at bruge alle virkemidler.

Hvis man ser på landbrugsaftalen, hvor Enhedslisten jo også er med, har vi lavet aftaler om første halvleg eller første del, hvor vi reducerer kvælstof med 10.400 t, og den skal så genbesøges. Hvor er så resten, vi skal op på? Om det kommer op på 18.000, afhænger meget af de baselineudregninger, som eksperterne netop nu er ved at vurdere, og som vi får til politisk beslutning.

Men jeg er måske også nødt til at sige her, at når det f.eks. handler om de skærpede krav, som ligger i det, der hedder den målrettede regulering, som jo ikke er frivillig, men en målrettet regulering, rammer den jo her næste år, altså fra starten af 2024. Det er en målrettet regulering, som ikke handler om udtagning, men som handler om andre måder at dyrke på, så der bliver mindre kvælstof, bl.a. brug af efterafgrøder m.m. Så der er altså også andre elementer, man kan tage i brug for at nå målet om at få genoprettet livet og få vores biodiversitet tilbage i vores fjorde.

Spørgeren.

Jeg lyttede mig til, at ministeren ikke lige tog det ned og sagde, vi skal reducere landbrugsarealet med 600.000 ha, altså at det ikke var svaret, men at der kunne være noget målrettet regulering, som man kunne komme frem til ville have en eller anden effekt. Der må man bare sige, at professor Stig Markager jo er blevet kontrolleret med en second opinion, og det er blevet konstateret i to delrapporter, at dygtige danske forskere sådan set har metoder og resultater, som er valide. Så der er sådan set, synes jeg, ekstra god grund til at lytte til den ekspertise, som der er i Danmark, og ikke bare lade det være op til nogle trepartsdrøftelser. Vi har sådan set noget viden.

Jeg synes, at det burde gøre stort indtryk, når Stig Markager kommer ud og siger, at det er 600.000 ha, som vi burde udtage af landbrugsarealet, og når Biodiversitetsrådet kommer og siger, at vi sådan set skal have vendt en nedadgående udvikling /afvikling af biodiversiteten. Vi skal sådan set have vendt kurverne inden 2030, og det kræver arealer. Det er ikke bare noget, man kan klare ved, at der er lidt efterafgrøder ude på nogle landbrugsarealer. Der skal reduceres et landbrugsareal. Så det er sådan set det, der er vores udgangspunkt for at lytte til forskellige eksperter, altså at komme frem til noget, som måske kan lyde lidt drastisk, nemlig at man reducerer det danske landbrugsareal med 25 pct.; men når det er det, der er nødvendigt, så er det det, vi går efter.

Jeg har lyttet mig til, at ministeren i et radioprogram, der hedder »Guld og grønne skove«, har italesat, at den biodiversitetsnaturkrise, vi er i, sådan set er større end coronakrisen. Og den tidligere sundhedsminister, nuværende miljøminister, har jo en vis erfaring med at lave vidtgående beslutninger, som havde store konsekvenser for det danske samfund. Ministeren har jo vist, at det kan lade sig gøre. Hvorfor er det så, at ministeren som miljøminister nøler med virkelig at tage det alvorligt?

Ministeren.

Det gør jeg heller ikke. Jeg står fuldstændig ved, at den globale, men også den nationale krise, vi har i forhold til vores biodiversitet, er af et omfang, som gør, at når man taler med forskere og læser rapporterne, at det er en meget, meget grundlæggende omstilling, vi skal have, af vores samfund. Det er en af de store forskelle fra den anden krise, der blev nævnt her, som var en hård krise, men som der var sat en slutdato på. Her må man sige, at når vi skal – og det skal vi jo – komme igennem krisen for vores biodiversitet, så er det en grundlæggende omstilling af samfundet, der skal til, hvor det ikke kommer tilbage til normalen. Det er vel det, som er det grundlæggende og fundamentalt anderledes.

Spørgeren.

Ja, vi skal ikke tilbage til normalen, og derfor er den italesættelse af, at lidt efterafgrøder løser det, en farlig vej. Hvis vi skal frem til nogle grundlæggende ændringer, er det jo sådan set, at vi skal frem til at reducere landbrugsarealet. Jeg ville ønske, at der var flere politikere, der kunne se det positive i, at der stadig væk er turister, der vil besøge Danmark, fordi der er en fisk at fange i havet, og fordi man kan lide at svømme i et rent hav, og fordi man kan få de naturoplevelser, som Danmark tidligere har været kendt for. Kan ministeren ikke se, at det ikke er landbruget, der skal diktere vores fremtid?

Ministeren.

Jo. Og vi har jo ved det tidligere spørgsmål netop drøftet vores planer om 250.000 ha mere skov. Vi har jo aftalt fælles, at de 100.000 ha lavbundsjorde, som skal udtages, bliver til vådområder; vi genslynger bække og vandløb; vi renser vores meget hårdt udsatte søer op. Og alle de ting skal jo også til. Det, jeg bare siger her, er, at udtagning af vådområder ikke er den eneste ting; der skal udtages, og der skal plantes skov og laves andre ting i vores landskaber. Men der er også andre redskaber, der skal i brug, og vi skal have alle redskaber i brug for at nå vores mål på de 18.000.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Når nu den tidligere coronaminister ved, hvordan man kan træffe hurtige beslutninger og få et stort flertal i Folketinget til at være med på det, så kunne jeg godt tænke mig at høre, om ikke ministeren, når han nu er kommet frem til en erkendelse af, at vores naturkrise er så stor, kan trække på de erfaringer, han gjorde sig som sundhedsminister, til at være med til at gå i teten og sige: Her skal laves nogle grundlæggende forandringer, som kan være med til at sikre vores biodiversitet?

Ministeren.

Jeg kan love, at jeg trækker ekstremt meget på nogle af de erfaringer. Noget, jeg er tilfreds med, er, at jeg jo kommer ind på et område, hvor der faktisk er et bredt forlig, og det mener jeg er en af de ting fra coronatiden, der var gode: Der var masser af politisk debat, men der var trods alt en meget, meget bred politisk opbakning til det, der skulle til. Og vi kan jo konstatere, at der også her er en bred politisk opbakning til den politiske aftale om en grøn omstilling af landbruget, og når man skal drøfte det, der hedder genbesøget af præcis den indsats, vi taler om her, så er det mit bud, at partierne faktisk vil have handling og vil være klar til at lægge ryg til det, der skal til, og der skal alvorlige indsatser til.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren og til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Vi byder velkommen til børne- og undervisningsministeren. Spørgsmålet bliver stillet af fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.