Spm. nr. S 293

12) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Katrine Robsøe (RV):

Hvilke overvejelser gør ministeren sig om, at regeringens afkortning af uddannelserne og su'en kan øge præstationspresset og nulfejlskulturen blandt fremtidens studerende?

Værsgo.

Hvilke overvejelser gør ministeren sig om, at regeringens afkortning af uddannelserne og su'en kan øge præstationspresset og nulfejlskulturen blandt fremtidens studerende?

Ministeren.

Tak for det. Jeg kan desværre ikke indstille højden på talerstolen nogen steder. Tak for spørgsmålet. Det er jo rigtigt, at et bredt flertal af Folketingets partier før sommerferien blev enige om en reform af landets universitetsuddannelser, som der også henvises til i spørgsmålet. Jeg synes, det er for nemt bare at påstå, at reformen alene handler om en afkortning af uddannelserne – punktum. Reformen handler også om, at den enkelte studerende fremover i højere grad skal kunne finde lige præcis den vej, som passer bedst til vedkommendes konkrete ønsker og behov. Derfor skal de studerende fremover kunne gå forskellige veje, både når det handler om længde, specialisering, tilrettelæggelse, og især skal der være bedre muligheder for at vende tilbage og bygge videre på sin kandidatuddannelse eller skifte spor. Og det er min forventning, at reformen kan fjerne noget af det pres, når det kommer til de studerendes første studievalg, fordi det ikke behøver at være så endegyldigt. Samtidig investeres der markant i uddannelseskvaliteten til gavn for de studerende. Det er min forventning, at det vil påvirke studiemiljøet og trivslen positivt, når der er mere tid til og opmærksomhed på den enkelte studerende.

Så er jeg enig i, at vi jo desværre i de her år ser stigende mistrivsel blandt børn og unge i Danmark og internationalt, men jeg er simpelt hen uenig i, at vores svar på det billede bare skal være status quo. Det er vigtigt, tror jeg, at vi ikke sætter skræmmebilleder op for de unge, i det øjeblik vi taler om reformer eller laver noget om. Så er det også rigtigt, at regeringen i vores regeringsgrundlag har lagt sporene til, hvordan vi ser fremtidens su-system. Vi ønsker at fastholde en generøs su, men hvor su og uddannelseslængde følges ad og med gode lånemuligheder ud over stipendiet, hvis man har brug for det. Det mener jeg er både fornuftigt og rimeligt.

Spørgeren.

Det er jo en lille smule bemærkelsesværdigt, at ministeren i hvert fald ikke ønsker at tale mere om, hvilke konsekvenser, hvilke negative konsekvenser det kan have, at regeringen lukker tusindvis af uddannelsespladser, forkorter uddannelser og dermed sørger for, at vi kommer til at skulle have en kamp om, hvem der kommer til at få de længste uddannelser, også på universiteterne, hvem der får lov til at få de 2 års kandidatuddannelse. Det er også en lille smule spøjst, at man overhovedet ikke vil anerkende, at det, hvis man går ind og laver en reform af su-systemet, som regeringen har lagt op til, hvor det fleksible su-år rent faktisk forsvinder, overhovedet ikke vil have nogen indvirkning negativt på de studerendes trivsel. Jeg er glad for, at ministeren anerkender, at der er udfordringer med trivslen blandt vores unge, og jeg er dybt, dybt bekymret for den mistrivsel, vi ser blandt unge.

Jeg mener heller ikke, vi skal tegne skræmmebilleder op, og jeg mener heller ikke, vi skal have status quo, men der er forskel på her, om vi mener, om man trækker i den rigtige retning eller i den forkerte retning. Jeg mener jo, at regeringen desværre her tager nogle skridt, der trækker i den helt forkerte retning i forhold til at sikre unge en bedre trivsel i dagens Danmark, og derfor vil jeg gerne høre, om ministeren ikke anerkender, at det er med til at øge presset på de unge, når der bliver færre uddannelsespladser og dermed hårdere kamp om at komme ind på dem, der er tilbage, når man forkorter uddannelser, og når man sørger for nu fremadrettet, som jeg kan høre regeringen, at fjerne et su-år.

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvor spørgeren har fra, at vi fjerner tusindvis af uddannelsespladser. Det er ikke noget, regeringen har besluttet eller lagt frem eller har ambitioner om. Jeg er derimod stærkt bekymret for, at vi går ind i en lang årrække, hvor vi har den tunge strukturelle udfordring, at vi har for få studerende. Det er et problem. Derfor er det også et vigtigt led i vores uddannelsesreform, at vi åbner op for flere internationale studerende for at kunne dække det strukturelle behov. Ud over det synes jeg, at det er værdiskabende i sig selv, at man inviterer flere med et andet syn på verden og kultur indenfor i vores uddannelsesinstitutioner end bare os selv.

Spørgeren.

Hvis ikke ministeren ved, hvilke tusindvis af uddannelsespladser, der er tale om, så tror jeg, ministeren lige skal genbesøge den aftale, der blev lavet under den tidligere minister omkring lukningen af engelsksprogede uddannelser og udflytningsaftalen, der lagde et loft over antallet af uddannelsespladser i de største byer, der jo har medført, at pladser også bare blev lukket i byerne, fordi de lå der.

Derudover vil jeg egentlig gerne høre, om ministeren kan pege på, om der er andre eksperter, der ligesom bakker ministeren op i, af de ting, som regeringen lægger op til at gøre og har gennemført her, ikke lægger noget yderligere pres på de unge.

Ministeren.

Jamen regeringen baserer jo ikke sin politik på ekspertvurderinger, men på de holdninger, vi har til samfundet, og de ambitioner, vi har, for også at kunne lave ting om, og det er bl.a. derfor, at vi går relativt ambitiøst til værks, når det kommer til at reformere uddannelsessystemet, og også lægger et reformspor, når det kommer til su-systemet. Vi ved dog noget, for det her med at fjerne det sjette su-år gjorde man tilbage i 2013, tror jeg det var – dengang det var spørgerens kollega og partifælle, som var uddannelsesminister. Det ved vi selvfølgelig noget om, og hvad konsekvenserne blev af det.

Spørgeren for det afsluttende spørgsmål.

Ja, det er korrekt, at man i hvert fald dengang lavede om i det, så man sørgede for, at man stadig væk havde det sjette su-år, hvis det var sådan, at man startede inden for 2 år efter ens ungdomsuddannelse. Det gjorde man jo også sammen med mange andre gode partier her i Folketinget. Der var spørgeren jo ikke selv lige til stede, men man har vel tiltrådt su-forligskredsen, og derfor går jeg ud fra, at man også bakker op om den ændring, der var dengang.

Jeg vil egentlig bare gerne høre, og ministeren har gjort sig nogle andre tanker om, hvordan vi så kan øge unges trivsel, hvis man har tænkt sig at fjerne et su-år.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg tror, vi skal være påpasselige med at skære alle unge over en kam. Der er forskel på dem, og det er der også i et livsforløb. Man kan have perioder, hvor man har det svært. Og det der med, at der er nogle, som har gode grunde til at skulle bruge længere tid på at gennemføre deres uddannelse, er jeg fuldstændig enig i, og det kommer vores udspil også til at afspejle.

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til uddannelses- og forskningsministeren, og det er ligeledes stillet af fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

(Talen er under udarbejdelse)