Spm. nr. S 281 (omtrykt)

9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mette Thiesen (DF) (medspørger: Mikkel Bjørn (DF)):

Finder ministeren det acceptabelt, at mere end hver fjerde indvandrer i lovforslaget om meddelelse af indfødsret, 776 af 2.769, dvs. 430 bipersoner, 211 med dispensation og 135 statsløse født i Danmark, ikke opfylder de såkaldte strenge betingelser for opnåelse af indfødsret, og vil ministeren arbejde for, at opfyldelse af samtlige betingelser skal være det absolutte udgangspunkt for opnåelse af dansk indfødsret?

Værsgo.

Finder ministeren det acceptabelt, at mere end hver fjerde indvandrer i lovforslaget om meddelelse af indfødsret, 776 af 2.769, dvs. 430 bipersoner, 211 med dispensation og 135 statsløse født i Danmark, ikke opfylder de såkaldte strenge betingelser for opnåelse af indfødsret, og vil ministeren arbejde for, at opfyldelse af samtlige betingelser skal være det absolutte udgangspunkt for opnåelse af dansk indfødsret?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. En ansøger skal enten opfylde de betingelser, som et flertal i Folketinget har vedtaget, og som er udmøntet i cirkulæret om indfødsret, eller være blevet meddelt dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg for at kunne blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Indfødsretsaftalen, der er udmøntet i den pågældende cirkulæreskrivelse om naturalisation, indeholder lempede vilkår for en række ansøgergrupper. Det gælder bl.a. ansøgernes børn, altså det, der hedder bipersoner, dansksindede sydslesvigere og nordiske statsborgere. Det gælder også statsløse, som er født her i landet og indgiver en ansøgning om dansk statsborgerskab, inden de fylder 21 år. Dem er der optaget 176 af på lovforslaget. Heraf er 175 optaget efter børnekonventionen og en efter statsløsekonventionen.

Derudover kan Folketingets Indfødsretsudvalg som sagt meddele en ansøger dispensation fra en eller flere betingelser. Jeg sidder ikke selv i udvalget, og jeg har på den måde ikke indflydelse på, hvor mange der får dispensation fra de forskellige krav, men generelt mener jeg jo, at det er rigtigt, at udvalget efter et konkret skøn har mulighed for at meddele en dispensation. Jeg synes også, at det er logisk, at børn kan erhverve dansk statsborgerskab sammen med deres forældre uden at opfylde reglerne om f.eks. at have været i fuldtidsbeskæftigelse, hvad der jo er svært for mange børn, og jeg har på nuværende tidspunkt derfor ikke et ønske om at ændre den gældende indfødsretsaftale eller reglerne i indfødsretsloven, der regulerer bipersoners erhvervelse af dansk statsborgerskab. Tak for ordet.

Spørgeren.

Der er jo ingen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti mener, at den måde, man smider om sig med danske statsborgerskaber på, er forkert, og at det er forkert, at det danske Folketing sidder og giver statsborgerskaber i blinde, fordi man simpelt hen ikke gider at bruge tid på at sætte sig ind i, hvem der egentlig er på lovforslaget. Vi kan jo igen og igen trævle noget op. For ganske nylig trævlede vi op, at en voldsmand, som var blevet idømt en dom for vold, faktisk på en af vores ansatte i partiet, stod på det her lovforslag. Det var sådan set kun, fordi vi passede vores arbejde og nidkært sad og kiggede på, hvem det egentlig er, der er på det her lovforslag, at han blev pillet af.

Vi har også hørt om, at der desværre sker utallige fejl i ministeriet, hvor man også går ud og siger, at man desværre ikke kan frakende statsborgerskabet fra selv grove kriminelle, fordi der er begået fejl eller der er nogle papirer, der er blevet væk, osv. Nu ser vi så igen et lovforslag med 2.769 personer samlet i ét stort bunkebryllup, som det danske Folketing – ikke Dansk Folkeparti – kommer til at meddele statsborgerskab. Vi kan jo se, at bl.a. 135 af dem er statsløse og 211 af dem har fået dispensation.

Mener ministeren, at det er okay, at der er så stor en procentdel, som ikke lever op til de her såkaldte strenge kriterier i indfødsretsloven?

Ministeren.

Jeg synes, at det er helt rimeligt, at et barn på f.eks. 10 år ikke skal leve op til kravet om at være beskæftiget i en årrække forud. Det er jo ret svært i sagens natur. Og jeg vil også gerne have lov at betvivle, at de 2.700 skulle være så stort et problem. Ser man eksempelvis på dengang, hvor Dansk Folkeparti havde rigtig stor indflydelse, og hvor de to spørgeres tidligere parti, Det Konservative Folkeparti, havde meget stor indflydelse, var det jo 80-90 pct. af dem, der står på lovforslaget, som havde mellemøstlig baggrund. Nu er det en fjerdedel. Så det er da gået voldsomt i den rigtige retning, siden Socialdemokratiet fik magt over den her lovgivning, og siden spørgernes nuværende og tidligere partier mistede magten over lovgivningen.

Spørgeren.

Tusind tak. Det er så sjovt, at ministeren altid bruger det her med, at det var dengang, Poul Nyrup Rasmussen stod i spidsen for en socialdemokratisk regering. Det er en regering, som har været med til at ødelægge Danmark. Han stod og sagde, at Dansk Folkeparti ikke var stuerene, fordi vi påpegede det åbenlyse. Vi fik strammet en hel masse ting dengang, og den eneste grund til, at Danmark ikke ligner Sverige i dag, er Dansk Folkeparti. Det er dæleme ikke på grund af Socialdemokratiet. Det er bare for at få de historiske fakta på plads. Men dengang stemte vi jo sådan set også imod rigtig, rigtig mange af dem her, og i dag stemmer vi selvfølgelig nej, og vi mener, at det her skal laves om.

Hvorfor er Socialdemokratiet så opsat på at give kriminelle mennesker og mennesker, man ikke ved en dyt om, statsborgerskab?

Ministeren.

Nu må vi lige have det historiske på plads. Altså, de to spørgeres daværende parti, Det Konservative Folkeparti, stemte jo for de her lovforslag, fordi man sad i regering. Så når man var medlem af Det Konservative Folkeparti, bakkede man jo op om de her lovforslag med tusindvis af folk fra Mellemøsten og Nordafrika, som stod på lovforslaget – modsat i dag, hvor de tre største grupper er briter, tyskere og polakker. Det er nogle helt andre lovforslag, der er i dag.

Det er jeg glad for at Socialdemokratiet har fået styr på, og så må man godt i Dansk Folkeparti sige, at man stadig gerne vil gøre det strammere, end man gjorde det dengang. Men set år for år, bliver det bedre og bedre, jo længere tid vi sidder i regering.

Så byder jeg velkommen til en medspørger, og det er hr. Mikkel Bjørn for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu har jeg aldrig været medlem af Det Konservative Folkeparti. Men tak til ministeren.

Det, jeg godt vil indskærpe, er, hvad ministeren meget behændigt ikke kommer ind på, nemlig det, der reelt er sandheden omkring den indfødsretslovgivning, vi har i Danmark, og det er, at voldtægtsforbrydere, bandekriminelle og folk, der grundlæggende er dybt kriminelle mennesker, kan komme på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de er statsløse. Det vil jeg godt have at ministeren kommenterer på. Hvordan kan der være nogen rimelighed i, at vi skal give potentielle voldtægtsforbrydere, bandemedlemmer og hjemmerøvere dansk statsborgerskab, alene fordi de kommer fra specifikke områder af verden? Det kan da ikke passe, at danskerne skal være tjent med større utryghed i deres eget land, fordi ministeren insisterer på at overholde en konvention, som grundlæggende gør Danmark utryggere.

Ministeren.

Jeg havde fået det indtryk, at spørgeren havde været medlem af Konservativ Ungdom, men det kan så være, at jeg har taget fejl. Men man må jo antage, at hvis man melder sig ind i Konservativ Ungdom, så bakker man op om Det Konservative Folkeparti, for ellers giver det jo ingen mening at melde sig ind. Altså, man melder sig jo heller ikke ind i FDM, hvis man er imod biler eller ikke har et kørekort. Det ville da være mærkeligt. Men okay, jeg skal ikke dømme.

Hvis det er statsløse, det handler om, forstår jeg ikke, hvad bipersonerne har at gøre med det. Altså, hvis det handler om statsløse – hvis det er det, diskussionen handler om – hvorfor så tage bipersonerne ind i det? Kan en biperson, der er voldtægtsdømt, blive optaget? Altså, det er jo svært, hvis man er 10 år gammel, at blive dømt, for man er under den kriminelle lavalder, og jeg tror også, det er svært at begå en voldtægt som 10-årig.

Så lad os tage det forhold til de statsløse. Jeg anerkender, at vi har et område her, hvor vi ikke med dansk lov kan stramme yderligere, i forhold til hvordan det er, fordi vi har underskrevet en konvention. Og som vi så ofte før har diskuteret her i salen og andre steder i Folketinget, er det jo sådan, at vi kun kan undgå det krav, hvis vi melder os ud af konventionerne. Men samtidig er vilkåret bare sådan, at lige nu er det først og fremmest vestlige borgere, der får statsborgerskab i Danmark.

Medspørgeren.

Hvis man kigger på bipersoner, kan man se, hvad sandheden er om det, ministeren siger, nemlig at der er rigtig mange ikkevestlige og også mellemøstlige indvandrere, der får dansk statsborgerskab. Men jeg kan fortælle ministeren, hvad grunden er til, at vi inkluderer bipersoner, og det er, at du sagtens kan være en 14-årig voldtægtsdømt, der, fordi du er under den kriminelle lavalder, ikke er forhindret i at komme på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, og fuldstændig det samme gælder, hvis du er en statsløs voldtægtsforbryder, en statsløs hjemmerøver eller en statsløs, der er medlem af en bande. Det er det, vi problematiserer, og det er det, jeg godt vil have at ministeren redegør for.

Ministeren.

Jeg anerkender fuldt ud, at der i forhold til den gruppe, som er statsløse, er lempeligere vilkår, end hvad jeg synes er optimalt, men som vi har diskuteret før – og jeg har jo også har anerkendt Dansk Folkeparti for at sige, at man har det udgangspunkt, at man ikke er interesseret i, at vi er med i konventionerne – så er det at træde ud af konventionerne den eneste måde, man kan løse det her problem på. Det er vi ikke interesseret i fra regeringens side, men jeg anerkender selvfølgelig, at Dansk Folkeparti er klar til at tage konsekvensen af den holdning, men giver udtryk for her i dag.

Vi siger tak til medspørgeren, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Jeg giver igen ordet til fru Mette Thiesen, ligeledes Dansk Folkeparti, for et afsluttende spørgsmål.

Tusind tak. Igen ser vi jo desværre en minister, der er verdensmester i rygsvømning, fordi man ikke vil stå på mål for det, man står for.

Det her skal laves om, og det er det, vi vil i Dansk Folkeparti. Det er ødelæggende for Danmark, at man i den grad kaster sig på knæ for nogle konventioner, der er skrevet i en anden tid og med et andet formål. Og ja, vi står i Dansk Folkeparti fuldstændig på mål for, at vi gerne vil redde Danmark, og der er en del af det altså, at eksempelvis statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen, som står i vejen for, at man kan beskytte danskerne, vil vi gerne ud af, så vi også kan sikre Danmark i fremtiden. Men det er jo en erkendelse, at Socialdemokratiet ikke vil det. Så man kan godt komme og sige alle de rigtige ting, men man kommer jo ikke til at kunne komme i mål med det her, og det er jo fint, at ministeren erkender det.

Ministeren.

Jamen det kræver jo ikke noget at puste sig op og sige, at man vil redde Danmark. Vi har den næstlaveste asylmodtagelse i Vesteuropa, og vi har sandsynligvis de strammeste indfødsretsregler inden for EU. Det er jo som en brandmand, der kommer ud til et hus, der ikke brænder, og siger: Vi vil redde det her hus. Altså, vi har styr på situationen her, hvor vi er nu. (Mette Thiesen (NB): Wauw!). Man kan godt afbryde og lave et stort cirkus ud af det, men det ændrer ikke ved, at når man sammenligner med dengang, Dansk Folkeparti og de partier, som spørgerne før har været medlem af, havde magten, så ser det meget bedre ud i dag. De største nationaliteter, der får indfødsret, er folk fra Tyskland, Polen og Storbritannien, modsat dengang, hvor spørgeren havde magten.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udlændinge- og integrationsministeren, og det bliver stillet af fru Rosa Lund fra Enhedslisten.