Spm. nr. S 261

17) Til ministeren for ligestilling af:

Sólbjørg Jakobsen (LA):

Mener ministeren, at man i Danmark i forbindelse med jobsøgning bør have ret til at blive mødt som menneske med de kvalifikationer og egenskaber, man nu har, i stedet for at blive bedømt på sit køn, sin hudfarve eller andre ydre karakteristika?

Spm. nr. S 261

17) Til ministeren for ligestilling af:

Sólbjørg Jakobsen (LA):

Mener ministeren, at man i Danmark i forbindelse med jobsøgning bør have ret til at blive mødt som menneske med de kvalifikationer og egenskaber, man nu har, i stedet for at blive bedømt på sit køn, sin hudfarve eller andre ydre karakteristika?

Værsgo for oplæsningen.

Tak, og tillykke til ministeren. Mener ministeren, at man i Danmark i forbindelse med jobsøgning bør have ret til at blive mødt som menneske med de kvalifikationer og egenskaber, man nu har, i stedet for at blive bedømt på sit køn, sin hudfarve eller andre ydre karakteristika?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og tak for modtagelsen. Jeg vil gerne, hvis nogle skulle være i tvivl, slå fast, at jeg mener, at man ved jobsøgning og i øvrigt skal mødes som menneske med de kvalifikationer og egenskaber, man nu har, og dermed ikke på baggrund af ydre karakteristika. I øvrigt har vi jo også lovgivning, der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet bl.a. på grund af køn, etnicitet, alder og seksuel orientering. Vi har brug for bredde i repræsentationen i dansk erhvervsliv, for det har betydning for de løsninger, der bliver skabt, og for vores samfund mere bredt. Derfor mener jeg, at dansk erhvervsliv skal åbne sig, også for det mindre velkendte. Vi har brug for, at flere kommer ind i fællesskabet og netop ikke bliver udelukket på grund af køn, alder eller etnicitet.

Spørgeren.

Tak for svar. Her på Borgen tror jeg heldigvis også der er meget klar enighed om, uanset hvilke partier du spørger, at mænd og kvinder er lige meget værd og skal behandles sådan. På den borgerlige fløj har vi også en bred enighed om ligestillingspolitikken, selv om den adskiller sig meget fra venstrefløjens, og det er netop, at der også skal være plads til en gennemsnitlig forskel på mænd og kvinder. Det er der, og det skal der også have lov til at være.

Der er nogle politiske emner, vi ikke er enige med Venstre om, og det er f.eks. øremærket barsel. Der tror jeg Venstre er de eneste, der har løsrevet sig fra den borgerlige familie og valgt at være for det. Vi mener, det er op til den enkelte familie.

Der, hvor Venstre alligevel har stået sammen med hele den borgerlige fløj, er i spørgsmålet om kønskvoter, især i bestyrelser og ude i erhvervslivet helt generelt. Vi er meget store modstandere af, at vi skal lave en ordning, hvor man skal bedømmes på baggrund af sit køn. Det hører fortiden til, og det er jo det, vi er kommet væk fra. Derfor bekymrer det også os i den borgerlige familie, at den nye minister fra Venstre har talt meget varmt om kønskvoter. Jeg citerer fra en podcast i sidste år: Det er nødvendigt med kønskvoter Danmark. Det har ministeren udtalt.

Derfor vil jeg gerne høre: Er det stadig ministerens overbevisning, at kønskvoter er den rigtige vej at gå, når Venstre på deres hjemmeside har stående, at det er den forkerte vej at gå?

Ministeren.

Det er regeringens politik, at alle skal have lige muligheder og rettigheder for at udfolde deres potentiale. Dermed skal jeg som ligestillingsminister arbejde for, at dem, som kan og vil, har adgang til dansk erhvervsliv uanset køn. Det er korrekt, at jeg, også før jeg blev minister, var ihærdig fortaler for, at kvinder også skal have lige adgang til toppen af dansk erhvervsliv. Og lad mig lige citere nogle tal: Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i alle danske virksomheder har ligget stabilt på ca. 19 pct. siden 2014. I Danmark er andelen af kvinder blandt alle ledere 28 pct., mens den i Finland er 37 pct., i Norge 34 pct., i Sverige er den 42 pct., og i Island er den 39 pct. De har alle således større repræsentation af kvinder i ledelse, end vi har i Danmark.

Ja tak! Tiden er gået. Spørgeren.

Statistikker fortæller, hvad fordelingen er på baggrund af køn. De tager ikke højde for forskelle imellem kønnene. Det er fuldstændig rigtigt, at kvinder skal have lige adgang i forhold til mænd.

Formoder ministeren, at der er tale om diskrimination, og at det er derfor, vi ikke har så mange kvinder i bestyrelser i Danmark?

Ministeren.

Forholdet er det, at statistisk set er der ikke lige adgang for kvinder og mænd til toppen af dansk erhvervsliv. Og i min egenskab af ligestillingsminister og i overensstemmelse med regeringens politik vil jeg fortsat arbejde for at sikre, at kvinder får lige adgang til toppen af dansk erhvervsliv.

Spørgeren for sit sidste spørgsmål.

Jamen det lyder til, at man vil bekæmpe formodet diskrimination med bevidst diskrimination, når man vil arbejde for særvilkår for et køn. Ministeren fortæller, at ministeren ikke arbejder for kønskvoter, fordi det ikke er regeringens politik, men skal vi i dagens Danmark være bekymret for, at vi har fået en ligestillingsminister, der vil arbejde for særvilkår for et køn i det danske erhvervsliv?

Ministeren.

Jeg vil i min egenskab af ligestillingsminister vedholdende arbejde for, at kvinder og mænd har lige adgang til repræsentation i toppen af dansk erhvervsliv.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Hermed er spørgetiden afsluttet.