Tak til hr. Mikkel Bjørn. Jeg er af den opfattelse, at medier skal gøre deres arbejde ordentligt, bruge den nødvendige tid på research, kildekritik, give mulighed for, at man kan tage til genmæle, at man får mulighed for at få uddybet sine synspunkter, hvis man som i hr. Mikkel Bjørns tilfælde bliver portrætteret fra en kritisk vinkel og bliver udsat for kritik i redaktionelt omfang, og det er det, der er sket i den her sag. Der er nogle helt generelle principper, i forhold til at ekspertkilder skal citeres korrekt: Der må ikke fremgå ukorrekte oplysninger, og den part, der kritiseres, skal have mulighed for at forholde sig til det og tage til genmæle. Det er helt basale journalistiske principper.
Jeg er også blevet udstyret med et meget fint stykke talepapir fra min gode kollega i ministeriet, der siger, at jeg skal passe på med at forholde mig til enkeltsager, men i det her tilfælde er det bare helt åbenlyst, at der er sket en række fejl. Jeg kan også, fordi jeg er udstyret med selve artiklen her, konstatere, at der øverst i artiklen nu står ikke bare en gang, men to gange, at man fra DR's side har været nødt til at rette artiklen, fordi ekspertkilden er blevet citeret forkert. Forvaltningsloven gælder ikke i det her tilfælde, som spørgeren også er inde på, og man har i øvrigt ikke givet hr. Mikkel Bjørn mulighed for at komme til genmæle. Så jeg forstår godt, at hr. Mikkel Bjørn føler sig dårligt behandlet.
Dog er jeg også nødt til at sige, at der er armslængde mellem Kulturministeriet og de public service-medier, der er herhjemme. Jeg blander mig ikke journalistikken, men når jeg bliver bedt om at forholde mig til en artikel, hvor mediet selv har anerkendt, at der er sket nogle fejl, ville det være underligt ikke at give spørgeren ret i, at der er sket en række fejl i den artikel på det her.