Spm. nr. S 226

4) Til social- og boligministeren af:

Marlene Harpsøe (DD):

Hvad mener ministeren om, at der er borgere, der har haft en BPA-ordning gennem mange år, og som pludselig mister den, på trods af at hjælpebehovet ikke har ændret sig, og hvad vil ministeren gøre, for at mennesker med handicap også fremover kan leve et selvstændigt liv, hvor de så vidt muligt indgår i samfundet på lige fod med alle andre på trods af deres handicap?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Kommunen vil stoppe den døgnhjælp, Karsten Jühne har haft i 40 år: »Jeg tror ikke, at nogen kan forestille sig den angst, jeg har«« bragt i Politiken den 17. november 2023.

Værsgo.

Mange tak. Og jeg vil læse spørgsmålet op: Hvad mener ministeren om, at der er borgere, der har haft en BPA-ordning gennem mange år, og som pludselig mister den, på trods af at hjælpebehovet ikke har ændret sig, og hvad vil ministeren gøre, for at mennesker med handicap også fremover kan leve et selvstændigt liv, hvor de så vidt muligt indgår i samfundet på lige fod med alle andre på trods af deres handicap?

Ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er umådelig vigtigt, at vi får diskuteret handicapområdet, også her i Folketingssalen, så jeg vil gerne takke for, at ordføreren tager initiativ til det. Jeg bliver selvfølgelig nødt til indledningsvis at slå fast, at jeg ikke kender sagen i detaljer. Så når vi har med de her enkeltsager at gøre, kan jeg ikke forholde mig til det andet end principielt, men det gør så til gengæld også. Jeg er ret forundret over, at borger med fremadskridende sygdom, som har haft en BPA-ordning med døgndækning i 40 år, får frakendt sin ordning. Det er jeg simpelt hen bare ret forundret over. Jeg hæfter mig ved, at sagen lige nu ligger hos Ankestyrelsen, som jo er den myndighed, der træffer afgørelse i den her slags sager.

Men lad os tage det lidt mere principielle, for den anden sag træffer Ankestyrelsen afgørelse om. Det her er for mig et eksempel på en borger, der bliver trukket igennem en lang og opslidende sagsbehandlingsproces, og jeg synes jo også, at det sådan principielt handler om selve formålet og intentionen med BPA-ordningen. For den metode, hvor borgerens behov bliver opgjort helt minutiøst fra kommunens side for derefter at kunne sammenlægge hjælpebehovene og nedsætte hjælpen, skal stå mål med formålet med bestemmelserne. Og formålet med BPA-ordningen er at tilbyde borgeren en fleksibel ordning – en fleksibel ordning. Hvordan det harmonerer med de eksempler, jeg har hørt, hvor man skal tælle sekunder på, hvor lang tid det tager at pudse næse, altså hvori fleksibiliteten ligger der, har jeg meget, meget svært ved at se. Og det vil sige, at jeg har den opfattelse, at vi har at gøre med eksempler, hvor vi bruger samfundets ressourcer forkert. Vi bruger ufattelige mængder af ressourcer på visitation, og man ender med at bruge rigtig mange penge netop på visitationen og dermed færre penge på borgeren. Så der skal være større pres på, at de penge i stedet for bliver brugt på borgeren. Det ville jo være det mest oplagte, for det er det, pengene er sat af til. Og det er noget af det, jeg rigtig gerne vil have vi politisk ser på i bl.a. det forum, der hedder »Sammen om Handicap«, hvor visitation er blevet bragt ind fra parternes side.

Spørgeren.

Først vil jeg sige tak til ministeren, fordi vi kan tage den her åbne dialog om nogle af de problemstillinger, der er på handicapområdet, bl.a. i forhold til BPA-ordningen. Som Danmarksdemokrat bliver jeg selvfølgelig rigtig glad for at høre, at social- og boligministeren rent faktisk anerkender, at der er problemer på området.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi prøver at tage borgernes briller på her i forhold til nogle af de ulyksaligheder, de oplever i de her år. Den sag, som jeg har bragt til bordet her i dag i Folketingssalen er jo ikke en enestående sag. Der er rigtig mange mennesker, bl.a. mennesker med muskelsvind, som i de her år oplever at blive frataget deres BPA-ordning og i det hele taget få nedsat hjælp til både praktiske og personlige gøremål. Og det er en meget stor udfordring, i forhold til at man også er et menneske og gerne skulle leve det liv, som man gerne vil, på trods af sit handicap. Det kan godt være, at man har et handicap, men man skal jo kunne leve som alle mulige andre, så vidt som det overhovedet er muligt. Jeg er selvfølgelig glad for at høre, at ministeren tilkendegiver, at man vil kigge på det i forhold til det her fællesskab, som ministeren oprettede, som hedder »Sammen om Handicap«, men vi kunne også godt tænke os i Danmarksdemokraterne, at der kom noget konkret ud af det.

Så kunne ministeren være noget mere konkret, i forhold til hvad det er for noget lovgivning, ministeren vil gå ind at ændre på for at sikre, at vi rent faktisk får en lovgivning og en praksis derude, der gør, at vi har en værdighed omkring mennesker med så omfattende handicap, som det er tilfældet her?

Ministeren.

Lad mig blive helt konkret. Først tusind tak for, at Danmarksdemokraterne går op i spørgsmålet om handicap. Jeg glæder mig også til, at vi i forbindelse med »Sammen om Handicap« skal drøfte de her ting med Folketingets partier. Men lad mig sige to ting, som jeg håber vi kan lovbehandle, inden vi går på sommerferie, altså i den her politiske sæson. Det ene er spørgsmålet om merudgifter, for lige her taler vi om BPA-ordningen, men det er jo ikke det eneste sted, hvor man helt nitty gritty er inde at tage stilling til hver eneste regning. Det gør man også, når vi taler om merudgifter til kæmpe frustration for familier til børn med handicap og for borgere med handicap. Og der har vi lavet en aftale med Kommunernes Landsforening om, at vi skal have lavet et nyt system, og det har jeg en forventning om vi kan få til at falde på plads inden sommer. Så havde jeg en ting mere, men nu kan jeg se, at formanden har rejst sig.

Spørgeren.

Ja, for jeg kunne jo selvfølgelig godt tænke mig at høre nærmere omkring de konkrete ting. Hvad angår merudgifterne, lyder det jo rigtig godt, for vi ved også godt, at det er et kæmpeproblem derude med hele den lovgivning, der er der.

Så det er fint, hvis vi kan få det på plads, og når ministeren så nu her lige om lidt kommer med yderligere omkring, hvad det er, der skal ske på området, og hvordan vi helt konkret lovgiver for rent faktisk at forbedre praksis, så kan ministeren måske også komme ind på, hvordan ministeren vil inddrage Folketingets partier i det arbejde.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg bare lige nævne de andre ting, for jeg synes faktisk, det er vigtigt at have dem med. Noget af det, som vi har kig på, er visitationer. Vi bruger rigtig mange penge på visitationer, det er simpelt hen dyrt at visitere, og vi får ikke rigtig skelnet mellem det. Altså, jeg har bl.a. haft med en borger at gøre, som er skleroseramt, og det er jo ikke sådan, at sklerose lige går over i overmorgen, desværre, for det har vi ikke behandling til at det kan, og det vil desværre sige, at det vil være meget sjældent, at man som sklerosepatient kommer i bedring. Derfor er det fuldstændig ligesom med den case, vi taler om her, altså at vi jo der har at gøre med nogle ting, hvor det ikke lige går over i overmorgen. Og der kan man jo godt diskutere, om det egentlig er hensigtsmæssigt, at vi visiterer, genvisiterer og genvisiterer.

Så visitationen vil jeg gerne kigge på, og vi skal selvfølgelig se på det i Folketingets partier samlet set, og de vil selvfølgelig blive indkaldt på en måde, sådan at vi kan nå at lovbehandle de første af tingene, inden sæsonen er overstået.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Jeg er glad for, at ministeren pointerer, at der kommer til at ske noget her i Folketingssalen, og det er jo klart, at vi nu ikke konkret har set, om det rent faktisk gør noget i forhold til lige præcis BPA-ordningen. Så vi glæder os til at se, hvad ministeren der kommer frem med.

Men et afsluttende spørgsmål er, om ministeren mener og er enig i, at det ikke skal være vanskeligere for f.eks. mennesker med muskelsvind at få tilkendt en BPA-ordning.

Ministeren.

Ja, der vil jeg simpelt hen helt generelt sige, at vi skal ikke bruge pengene, altså millioner og millioner af kroner, på visitation og kontrol, men at vi skal bruge pengene på borgerne. Derfor skal bevægelsen, både hvad angår den ene, den anden, den tredje og den fjerde ydelse på handicapområdet, jo også være, ligesom det er, når vi taler om skattepapirer.

Det er jo kun et mindre antal af vores selvangivelser, der bliver tjekket efter, fordi det er på tro og love, og det er da også noget af det, vi som regering vil sigte efter, altså at vi i stedet for at bruge pengene på kontrolsystemer, som vi ikke har andre steder, skal bruge dem på borgerne og bruge dem klogt. Og det gælder selvfølgelig også nogle af de her ydelser.

Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til social- og boligministeren og tak til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Nu kan jeg byde velkommen til erhvervsministeren, for det næste spørgsmål er til erhvervsministeren af fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.