Lad mig starte med at understrege, at arbejdspligten ikke diskriminerer etniske minoriteter. Målgruppen, der bliver omfattet af arbejdspligten, er fastlagt ved objektive kriterier. Man bliver omfattet af arbejdspligten, hvis man ikke har haft lovligt ophold her i riget i 9 år ud af de sidste 10 år, og hvis man ikke har haft 2½ års fuldtidsbeskæftigelse ud af 10 år. Det vedrører altså personer, som er indrejst til Danmark, og som ikke har fået en tilstrækkelig tilknytning til det danske arbejdsmarked. Målgruppen omfatter også personer med dansk oprindelse, som ikke opfylder optjeningsreglerne for kontanthjælp eller har tilstrækkelig tilknytning til Danmark.
Med det på plads synes jeg altså kun, det er rimeligt, at vi skærper sammenhængen mellem ret og pligt for den her gruppe. Faktum er, at hver tredje kontanthjælpsmodtager har ikkevestlig baggrund, og at halvdelen af de kvinder, som har været på kontanthjælp i mere end 10 år, har ikkevestlig baggrund. Det synes jeg er et udenforskab, vi simpelt hen ikke må og skal acceptere som samfund. Jeg ønsker det i hvert fald ikke. Og med arbejdspligten stiller vi krav om, at man skal bidrage for sin ydelse, og jeg mener faktisk både, det er rimeligt i forhold til samfundet, men også, at det er værdigt for den enkelte at blive forventet noget af. Det er også godt for børn at se deres voksne stå op om morgenen og tage af sted. Og jeg hæfter mig også ved, at f.eks. Det Nationale Integrationsråd har været ude at sige, at det kan være en af de væsentlige veje til succesfuld integration. Tak for ordet.