Spm. nr. S 186 (omtrykt)

11) Til social- og boligministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF):

Hvad vil ministeren gøre ved, at på trods af at antallet af ældre stiger, så får færre plads på et plejehjem, fordi kriterierne for at få en plads er blevet for stramme?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen »Mens antallet af ældre stiger, får færre plads på et plejehjem: - Kriterierne er for stramme, siger borgmestre« af 18. oktober 2023 fra TV2.

Værsgo.

Tak for det. Det, jeg godt vil høre ministeren om, er et kæmpe problem, og jeg læser lige spørgsmålet op. Hvad vil ministeren gøre ved, at på trods af at antallet af ældre stiger, så får færre plads på et plejehjem, fordi kriterierne for at få en plads er blevet for stramme?

Ministeren.

Tak for det. Og tak for spørgsmålet, for det er nemlig rigtigt, at det er vigtigt, og det er også rigtigt, at vi står over for en udvikling i antallet af ældre, der gør, at rigtig mange kommuner ser ind i at skulle – og allerede gør det – forholde sig rigtig meget til ældrepolitik, herunder også på boligområdet. Og bare for at vi sådan lige får delt op, hvem der tager sig af hvad, har Boligministeriet ganske rigtigt ressortansvar for etablering af visitation til plejeboliger, mens Ældreministeriet har ressortansvar for den hjælp, der gives i plejeboliger. Og for så at tage den tredje ind i ligningen er det faktisk kommunalbestyrelsen og ikke os her på Christiansborg, som fastsætter kriterierne for visitation til plejeboliger, og som også har en forpligtelse til at sørge for, at der er det nødvendige antal plejeboliger.

Det vil altså sige, at på ældreområdet har vi indrettet os på den måde, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter visitationskriterierne til plejeboliger, og ikke os, og det synes jeg egentlig er den rigtige måde at gøre det på, fordi de lokale forhold selvfølgelig skal kunne tages i betragtning, når man laver visitationskriterier til plejeboliger. Der er meget stor forskel på, om man bor i byen eller på landet, og hvordan plejeboligerne er fordelt og alle mulige andre ting, der gør, at visitationskriterierne ligger bedst i kommunerne. Og det her med, at visitationen foregår derude, er ikke noget, vi fra regeringens side har tænkt os at lave om på. Det vil sige, at i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt visitationskriterierne er for stramme, vil det være forskelligt fra kommune til kommune, fordi kriterierne simpelt hen er forskellige, alt efter hvilken kommune man er i. Det ændrer ikke på, at man er forpligtet til at stille det nødvendige antal plejeboliger til rådighed.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jamen så endte det jo godt med de sidste fire, fem ord fra ministerens side. For jeg synes egentlig, at det første svar her bare var sådan at sprede det ud til alle mulige, som ikke lige netop var ministeren selv, og der må jeg sige, at det har jeg valgt at overse og overhøre, for det er helt afgørende vigtigt, at der bliver etableret nogle flere plejeboliger. Når kriterierne er så stramme, er det jo netop, fordi der er så få. Altså, det er meget, meget svært at komme på plejehjem, fordi der ikke er nok i forhold til antallet af ældre, der stiger.

Dansk Folkeparti synes, at man skal have et retskrav på at kunne komme på plejehjem, når man har nået en alder, hvor der er behov for at være dér, fordi man ikke længere kan være hjemme. Jeg har lige siddet i Ældreudvalget – jeg troede egentlig også, det var ældreministeren, der skulle svare her i dag, og det er det så ikke; men det er ligegyldigt, for det er jo regeringen som sådan, det gælder – hvor vi netop også diskuterede, hvor stramt det er at være i eget hjem. Så jeg synes sådan set, at det på hele banen er ret hårdt og vildt mærkeligt at vi ikke har en bedre løsning i forhold til ældre.

Men det er jo sådan, at der er udsigt til mangel på plejehjemspladser i Danmark. Der er en analyse fra Dansk Industri, som har taget udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings eget regneværktøj, plejeboligmodellen, der viser, at der faktisk er et behov for 5.000 plejeboliger i 2030. Det er jo rigtig, rigtig mange om ganske, ganske få år. Og det er et problem, at antallet af 80-årige og derover forventes at stige fra 272.000 i 2020 til 613.000 i 2050, hvorefter det forventes at ligge forholdsvis stabilt til 2060.

Men altså, hele spørgsmålet for mig – og jeg sagde plejehjemspladser før, men det handler generelt om plejeboliger – er: Hvad gør man for at skaffe flere plejeboliger? Det må være regeringens ansvar.

Ministeren.

Men altså, noget af det, vi fra regeringens side har gjort, er jo, at vi i forbindelse med inflationen, hvor der er blevet bremset væsentligt op på byggeriet af eksempelvis almene boliger, hvoraf rigtig mange jo er plejeboliger, har givet nogle muligheder for at søge om penge, sådan at man har kunnet komme i gang med de projekter.

Jeg vil gerne anfægte den del, der handler om, at hver gang noget er vigtigt, så skal vi centralisere, for så har vi da fjernet al magt fra kommunalbestyrelserne, inden vi får set os om. Så jeg vil gerne holde fast i, at noget godt kan være afgørende vigtigt, men at det stadig væk ikke er Christiansborg, som er langt væk fra den virkelighed, man står i derude, der skal bestemme alting.

Spørgeren.

Jo, men når nu der er mangel på plejeboliger, må man jo bare sige, at så er det et spørgsmål, der skal diskuteres herinde. Og ministeren ved formentlig, at Dansk Folkeparti har et forslag på vej, hvor det er pensionsselskaberne, der kan investere i flere nye plejeboliger. Det bliver behandlet i løbet af kort tid her inden jul, og der tror jeg faktisk, at ministeren igen skal stå og forklare sagen, og der kan man jo ikke bare henvise til, at det er ude i kommunerne. Hvis ikke boligerne er der, hvad skal kommunerne så gøre? Kommunerne fattes penge, ingen tvivl om det, der mangler flere penge, og hvad skal man gøre i forhold til de ældre, som der bliver flere og flere af? Det synes jeg i allerhøjeste grad er vores ansvar herinde.

Ministeren.

Undskyld, jeg skulle lige have mikrofonen til at virke. Jeg synes da bestemt også, at det er vores ansvar at give nogle gode rammer for det, og det er jo bl.a. derfor, at vi, i forbindelse med at inflationen steg, som jo betød noget for byggeriet, har været inde at kigge på det. Det er fuldstændig rigtigt, som det bliver sagt, at der skal bygges rigtig meget hen over de kommende år, og derfor har det været vigtigt for os at stille økonomi til rådighed, så kommunerne har kunnet søge om at få flere penge til byggeri i den periode, hvor inflationen har været høj. Det er bare for at sige, at jeg synes, det er afgørende vigtigt, at vi herfra giver nogle gode rammer til det. Jeg er sådan set interesseret i at diskutere forskellige modeller, men herindefra at gå ind og diktere, hvordan det skal være i et lokalområde, ville jeg synes var dybthamrende forkert.

Spørgeren. Sidste runde.

Lad os nu glemme den diskussion om kommunerne, og lad os påtage os ansvaret herinde. Og der bliver jeg så bare nødt til at sige til ministeren, at i forhold til det forslag, som Dansk Folkeparti kommer med, kommer det ikke til at koste noget som helst for kommunerne. Det er pensionsselskaberne, og det er pensionsopsparernes egne penge – det er der faktisk også en gevinst ved, altså at man kan investere – og det er jo et forslag, som jeg synes bare er positivt. Jeg kan ikke se andet end positive ting ved det, som faktisk vil betyde 5.000 flere boliger i 2030. Det er jo bare at sige ja tak. Og der synes jeg, at ministeren skal være sådan lidt konstruktiv og sige, at det virkelig er noget, som vi tager fat i, for det er vores opgave herinde.

Ministeren.

Nu diskuterer vi jo ikke et konkret forslag her. Jeg er selvfølgelig interesseret i at diskutere forskellige bud på, hvordan vi kan gøre tingene. Det, jeg forsøger at understrege, er, at jeg ikke kan sige, hvordan vi forholder os til et konkret forslag, som bliver stillet på et senere tidspunkt i Folketinget. Jeg synes jo, at det, der er vigtigt vi gør fra Folketingets side, er at skabe så gode rammer for, at det kan lade sig gøre at bygge ude i kommunerne. Og det, der lægges op til i det her spørgsmål, som er det, der egentlig er blevet stillet – vi behandler jo ikke noget beslutningsforslag lige nu – er, hvorvidt vi fra statens side skal begynde at diktere forhold vedrørende visitation til plejeboliger, og det synes jeg virkelig er en dårlig idé. Så må vi jo tage drøftelserne om de andre ting. Med hensyn til de idéer, der kommer på bordet, synes jeg jo altid vi skal have både et åbent sind og en åben dør for, at vi får forskellige bud på, hvordan vi kan løse samfundsproblemer.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Ministeren bliver stående. Næste spørgsmål er fra Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.