Spm. nr. S 185

22) Til transportministeren af:

Jette Gottlieb (EL):

Kunne ministeren overveje at gennemføre en ekstraordinær økonomiforhandling med regioner og kommuner med et beløb øremærket til opretholdelse at truede busruter i landdistrikterne som et alternativ til at øge befordringsfradraget i 4 år i de samme kommuner?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Spørgsmålet lyder: Kunne ministeren overveje at gennemføre en ekstraordinær økonomiforhandling med regioner og kommuner med et beløb øremærket til opretholdelse af de truede busruter i landdistrikterne som et alternativ til at øge befordringsfradraget i 4 år i de samme kommuner?

Ministeren.

Tak for det. Og tak til spørgeren, især for at løfte den her vigtige dagsorden omkring den kollektive transport.

Når det er sagt, ser jeg det også som et lille drillespørgsmål, for spørgeren er jo formentlig bekendt med, at det ikke er transportministeren, der laver økonomiaftaler med kommuner og regioner. Men jeg kan jo i hvert fald sige, at dengang styrelsen fik beregnet, hvad fremskrivningen ville blive i forhold til billetpriserne for den kollektive transport, pågik der jo netop økonomiforhandlinger med både regionerne og kommunerne, altså dengang vi så, at det her blev over 10 pct. Det er ved at være et halvt års tid siden nu, og der var ønsket, at man skulle have lov til at hæve priserne hurtigere. Så debatten er altså gået fra, at man, da alle mærkede inflationen, skulle have lov til at hæve billettaksterne her og nu, til – nu, hvor de så stiger her fra årsskiftet – at der så er flere, som gerne vil sætte dem ned.

Vi har i forbindelse med den her økonomiaftale jo altså været bekendt med, sammen med både kommuner og regioner, at der kommer en inflationsfremskrivning, og i forbindelse med det har vi givet kommunerne og regionerne, eller rettere trafikselskaberne, en kontant sum, som kan afbøde det. Og vi har også givet en låneramme, som kan afbøde det. Det er jo noget, som vi har indgået en aftale med kommuner og regioner om, og så har vi derudover toppet op, både med den låneramme og en kontant sum.

Så lige præcis i forhold til spørgsmålet om nye økonomiforhandlinger er svaret nej. Og i forhold til spørgsmålet om, om vi vil droppe befordringsfradraget, er svaret også nej.

Spørgeren.

Det kommer ikke så overraskende. Jeg har jo stillet nogle tekniske spørgsmål skriftligt, som jeg ikke har fået svar på endnu, men det, jeg spørger om nu, er, indrømmet, mere regeringens holdning end ministerens.

Men det, jeg spørger om, er: Er ministeren enig i, at vi står i en meget kritisk situation for den kollektive transport i landdistrikterne? Er ministeren enig i, at det, der sker, er, at trafikselskaberne nu sætter prisen endnu mere op – det gjorde de allerede for et halvt år siden – for at få det til at løbe rundt? Det fører til færre passagerer, der igen fører til større underskud. Det er jo ikke, fordi jeg ønsker, at der skal køre tomme busser rundt. Det behøver vi ikke at diskutere. Men det, jeg lægger op til, er, at ministeren kommer med en her og nu-løsning med en midlertidig bevarelse af de eksisterende ruter og de eksisterende priser, mens vi venter på de geniale kommissionsløsninger, der skal gøre den kollektive trafik billigere og bedre.

Ministeren.

Jeg kommer med en lille rettelse der, for det, der gør det lidt specielt med de her inflationsfremskrivninger og drøftelserne heraf, er, at de først slår igennem nu. Men vi har jo netop holdt hånden over passagererne. Så i forhold til det, spørgeren siger, med, at de havde sat priserne op dengang for et halvt år siden, vil jeg sige, at det fik de jo ikke lov til, selv om de ønskede det. Så der holdt vi hånden over passagererne og sagde: Det må I vente med. Jeg tror, det er den tredje weekend i januar; jeg kan ikke præcis huske det, men det er i hvert fald en bestemt dag om året, hvor man får lov til at hæve priserne. Så det fik de ikke lov til dengang. Der holdt vi hånden over passagererne. Men vi gav dem en kontant sum, og vi gav trafikselskaberne en låneramme, netop for at afbøde de konsekvenser, som spørgeren nævner.

Spørgeren.

De fik nu lov at forhøje priserne med det, der er normalt med prisstigningerne, de 3 pct., men de 10 pct., som de gerne ville have lov til at hæve dem med, får de så lov til nu.

Men vi står lige på kanten af en total nedlæggelse af de yderste ender af den kollektive transport, og det pres, som kommuner og regioner for den sags skyld står med, kan jo være valget mellem at lukke den lokale skole eller det lokale busrute. Med andre ord er vi nu i færd med at udtømme mulighederne for at bo, for at blive boende eller for at flytte ud i tyndt befolkede områder. Hvis vi ønsker et land i balance – og det tror jeg vi begge gør – er vi nødt til at finde en akut løsning i forhold til den kollektive trafik, der bliver dyrere og dårligere.

Tak. Det får vi et svar på fra ministeren nu.

Tak. Løsningen er jo ikke bare at blive ved med at sætte flere tomme busser ind. Altså, man har jo forsøgt at løse udfordringen i den kollektive trafik, især i landdistrikterne, med flere busser. Vi må bare konstatere, at det ikke er en ny debat; det er jo noget, man har gjort i årevis, og det har ikke været løsningen. Man skal kunne bo alle steder i Danmark og passe en uddannelse, passe et arbejde uden at have et kørekort, og derfor bliver vi nødt til at tænke helt ud af boksen, i forhold til hvordan vi løser den her udfordring. Og det er jo så en opgave, jeg har tænkt mig at påtage mig.

Tak. Spørgeren.

Det er ministeren og jeg jo fuldstændig enige om, men indtil den geniale løsning kommer, skal vi hele tiden tage hensyn til den tredjedel af befolkningen, der ikke har noget valg, og det er derfor, jeg siger, at der er en nødvendighed i, at man laver nogle her og nu-løsninger. For lige i øjeblikket bliver det kun værre og værre.

Ministeren.

Det er korrekt, og vi har lavet her og nu-løsninger, og her og nu pågår der også finanslovsforhandlinger, hvor både spørgerens parti og andre partier skal blive enige med hinanden om – hvis man går med i en finanslovsaftale – hvor meget det her skal prioriteres. Så jeg er fuldstændig enig i, at vi skal gøre det her og nu. Det har vi gjort. Hvad skal der så ske fremadrettet? Ja, det er helt ud af boksen, vi skal tænke, for at løse de reelle problemer, hvis ikke det bare er, fordi man vil måle på, hvor mange penge man bruger på den kollektive trafik. Men det afspejler ikke kvaliteten.

Tak. Det afslutter spørgsmålet.

Næste spørgsmål er også til transportministeren og også stillet af fru Jette Gottlieb.