Spm. nr. S 160

7) Til justitsministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Er det ministerens opfattelse, at borgere, der har fået beslaglagt deres bil og efterfølgende er blevet pålagt af myndighederne at få deres bil lovliggjort på et autoriseret værksted, på trods af at dette strider mod loven, der siger, at der er frit værkstedsvalg, bør blive økonomisk kompenseret?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Vestre Landsrets dom V.L. S-148-22.

Værsgo.

Tusind tak, formand. Er det ministerens opfattelse, at borgere, der har fået beslaglagt deres bil og efterfølgende er blevet pålagt af myndighederne at få deres bil lovliggjort på et autoriseret værksted, på trods af at dette strider mod loven, der siger, at der er frit værkstedsvalg, bør blive økonomisk kompenseret?

Justitsministeren, værsgo.

Tak for ordet, og tak også for spørgsmålet. Spørgsmålet vedrører jo politiets mulighed for at tilbageholde køretøjer ved overtrædelse af færdselslovens § 120 a. Det følger af den her bestemmelse, at politiet kan tilbageholde motordrevne køretøjer, der har fået foretaget ulovlige konstruktive ændringer af køretøjets motor eller forureningsbegrænsende udstyr, som har betydning for køretøjets udledning af luftforurenende stoffer. Det følger endvidere, at tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med kravene i færdselslovens § 120 a.

Vestre Landsret har ved kendelse af 5. september 2022 i en konkret sag taget stilling til, hvorvidt politiet med hjemmel i den her bestemmelse kan kræve, at lovliggørelse af bilen skal ske på autoriseret værksted. Vestre Landsret fastslog så i kendelsen, at politiet i den konkrete sag ikke som en betingelse for udlevering af et køretøj kunne stille krav om, at der var sket lovliggørelse på et autoriseret værksted. Da Justitsministeriet blev opmærksom på Venstre Landsrets kendelse, anmodede Justitsministeriet straks Rigspolitiet om at sikre, der ikke fortsat stilles krav om lovliggørelse ved autoriseret reparatør.

Jeg er som justitsminister af principielle årsager tilbageholdende med at udtale mig om sager, der er eller har været prøvet ved domstolene. Det er jeg selvfølgelig også i den her sag. Så hvorvidt politiet er erstatningsansvarlig som følge af kendelsen fra Vestre Landsret, er i sidste ende op til domstolene at vurdere. Personer, der måtte mene at have et erstatningskrav, som følge af at politiet har stillet krav om lovliggørelse af et motordrevet køretøj på et autoriseret værktøj, kan kontakte den politikreds, der har stillet det pågældende krav. Tak for ordet.

Fru Mette Thiesen, værsgo.

Tusind tak. Jeg vil lige rette ministeren. Der er jo forskel på et autoriseret værksted og et decideret mærkevareværksted, eksempelvis Volkswagen, hvis det er det.

Men mener justitsministeren, at der påhviler politiet et erstatningsansvar, når de i forbindelse med færdselslovens § 120 a har krævet tilbageholdte biler lovliggjort for borgerens regning på et væsentlig dyrere autoriseret mærkevareværksted modsat på et væsentlig billigere fritvalgsværksted uden lovhjemmel til dette, jævnfør Venstre Landsrets kendelse V.L. S-148-22, der jo netop underkendte den ulovlige praksis?

Mener ministeren ligeledes, at der påhviler erstatningsansvar i forhold til de borgere, der ikke har kunnet betale en sådan lovliggørelse ved et autoriseret mærkevareværksted og derfor har lidt et tab – bilens værdi – ved at lade deres bil skrotte på politiets påbud?

Justitsministeren.

Som nævnt i min tale, og det er ikke, fordi jeg ikke har forståelse for de borgere, der måtte stå i den situation, er jeg principielt tilbageholdende med at udtale mig om sager, der er eller har været prøvet ved domstolene. Spørgsmålet om, hvorvidt politiet er forpligtet til at betale økonomisk kompensation som følge af Venstres Landsrets kendelse er grundlæggende et spørgsmål om erstatningsansvar, og spørgsmål om erstatningsansvar er op til domstolene at pådømme og ikke mig som justitsminister.

Fru Mette Thiesen.

Hvad mener ministeren så om, at borgerne af politiet er blevet stillet over for det her ultimatum – enten at lovliggøre bilen på et autoriseret mærkevareværksted eller straksskrotning af deres bil som ikke ubetydelig pression – og vil ministeren sørge for, at det bliver undersøgt, hvor mange borgere der er blevet mødt med disse ikke såkaldt hjemlede påbud, og hvor mange der har valgt skrotning eller henholdsvis lovliggørelse på et autoriseret mærkevareværksted som påbudt af politiet?

Justitsministeren.

Lad det være sagt helt klart: Politiet skal selvfølgelig overholde gældende ret, og det gælder også færdselslovens § 120 a. Derfor har jeg også noteret mig, at Justitsministeriet straks, efter at ministeriet blev opmærksom på kendelsen, også anmodede Rigspolitiet om at sikre, at der ikke fortsat blev stillet krav om lovliggørelse ved autoriseret værksted. Rigspolitiet bekræftede efterfølgende, at politikredsene heller ikke længere stiller krav om det.

Værsgo, sidste spørgsmål.

I »Offentlige myndigheders erstatningsansvar« fra Jurist- og Økonomforbundets Forlag fremgår det følgende, og nu citerer jeg:

En gennemgående figur er dog, at der antages at gælde en formodning for ansvar, culpa, når en afgørelse bliver erklæret ugyldig på grund af en retsvildfarelse. Har adressaten for påbuddet efterkommet påbuddet, vil myndigheden efter fast praksis være erstatningsansvarlig for de udgifter, som opfyldes af det uhjemlede påbud har givet anledning til. Citat slut.

Er ministeren enig i, at dette bør betyde, at politiet er erstatningsansvarlig over for de borgere, som er kommet i klemme i denne sag, fordi de slet og ret har gjort, som politiet sagde?

Justitsministeren, værsgo.

Jeg er enig i den udlægning af rækkevidden af, hvad culpa betyder, og hvad det i givet fald kan betyde i forhold til erstatningsansvar. Jeg er mere tilbageholdende med – hvad jeg lidt hører fru Mette Thiesen fiske efter, og det forstår jeg sådan set godt – at sige, også over for de berørte borgere, at de derved så helt sikkert vil få erstatning. Det vil i sidste ende være op til domstolene at bedømme, og derfor er den almindelige opfordring og min opfordring til borgerne at kontakte sin lokale politikreds og gør det krav gældende.

Tak til justitsministeren. Det var afslutningen på spørgsmål 7. Tak til fru Mette Thiesen.

Så tror jeg lige, vi skifter formand. Vi går i gang med spørgsmål 8 først, og spørgsmål 8 er også til justitsministeren, og det er denne gang hr. Nick Zimmermann fra DF, som er spørgeren.