Spm. nr. S 159

21) Til skatteministeren af:

Sigurd Agersnap (SF):

Hvordan kan det være, at ministeren mener, at det ikke kan betale sig at særbeskatte energihandlere i Danmark, når Skatteministeriets analyse – med stor sikkerhed – er kommet frem til, at beskatningen vil medføre ca. 10 mia. kr. mere i statskassen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »De har haft ekstreme profitter på krig og sabotage: Nu opgiver regeringen en dansk særskat på energikøbmænd« på finans.dk den 26. oktober 2023 og artiklen »Forargelsen ville ingen ende tage. Men torsdag eftermiddag slap regeringen grebet om de guldrandede energikøbmænd« på berlingske.dk den 31. oktober 2023.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Mit spørgsmål lyder: Hvordan kan det være, at ministeren mener, at det ikke kan betale sig at særbeskatte energihandlere i Danmark, når Skatteministeriets analyse er kommet frem til, at beskatningen vil medføre ca. 10 mia. kr. mere i statskassen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. På energimarkederne var der tale om et helt ekstraordinært år i 2022. Det skyldes bl.a krigen i Ukraine og tørken i Europa, der påvirkede energipriserne i et meget stort omfang. Det medførte også nogle helt ekstraordinære store profitter for en række energihandlere og voldsomt stigende energipriser for både danske og europæiske forbrugere.

Som jeg flere gange har gjort meget klart, har de her profitter hos energihandlere virket helt ude af proportioner og vanvittig urimelige, særlig en tid, hvor helt almindelige familier havde svært ved at få pengene til at slå til, både til at betale elregningen, men altså også til fødevarerne nede i supermarkedet.

Derfor er jeg faktisk glad for, at Folketinget, herunder SF, for knap et år siden indgik en aftale om inflationshjælp til nogle af dem, som har været hårdest ramt. Aftalen indebar bl.a. udbetaling af 5.000 kr. ekstra skattefrit til folkepensionister, der modtager ældrecheck. Aftalen blev bl.a. finansieret ved at gennemføre EU-forordningen om indtægtsloft og solidaritetsbidrag, der skulle særbeskatte ekstraordinært store profitter i energibranchen. EU-forordningen indeholdt dog ikke en model til særbeskatning af mellemhandlere.

En af de væsentligste udfordringer er afgrænsningen af mellemhandlere. Der findes simpelt hen ikke en juridisk afgrænsning af mellemhandlere i dag, og der er mange forskellige aktører på markedet for energihandel. F.eks. handler en del større danske industrivirksomheder på energimarkedet, bl.a. for at sikre stabile energipriser i deres produktion.

Jeg kan også konstatere, efter at have lavet en del undersøgelse af det, at der ikke er nogen EU-lande, der har indført en brugbar og afgrænset model, der konkret kan bruges til beskatning af mellemhandlere. Derfor er jeg mig bekendt den eneste minister i Europa, der har sat mig i spidsen for at lave en model, der muliggør en særbeskatning af energihandlere, og den analyse, som Skatteministeriet har lavet, deler vi selvfølgelig på europæisk plan, så vi er forberedt, hvis der skulle opstå en lignende situation igen.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at danske energihandlere befinder sig på et fælles europæisk marked, og i 2022 kom over 90 pct. af de danske mellemhandleres omsætning fra aktiviteter uden for landets grænse. Det betyder også, at en betydelig del af den profit, som mellemhandlerne skabte, og som der for 2022 forventes at betales selskabsskat af på mere end 10 mia. kr., altså vedrører aktiviteter uden for landets grænser. Jeg har noget mere, men det må vi tage i næste runde, kan jeg se på formanden.

Spørgeren.

Jeg må så lægge spørgsmålet op til, at det kan komme som det næste svar. For det, mit spørgsmål går på, er jo, om man har fået lavet den her analyse. Vi deler jo i SF fuldstændig ministerens forargelse over de her meget store indtjeninger, der har været blandt nogle energiselskaber, og som også har resulteret i meget store bonusser. Det har vi i fællesskab afdækket tidligere, og derfor er vi også glade for, at man fik lavet en analyse. For jeg forstod det sådan på ministeren, er problemet ikke var manglende vilje, men at problemet var en manglende model.

Med den her analyse er der jo så blevet præsenteret en model, og derfor lyder mit spørgsmål: Hvordan kan det være, at når ministeren tidligere har sagt, at man gerne vil, men mangler modellen, så vil man, når man så nu har modellen, faktisk ikke implementere den?

Ministeren.

Det ville jo kræve, at vi beskatter med tilbagevirkende kraft. Det kan vi faktisk godt gøre, uanset om der er en EU-forordning eller ej. Der er ikke noget, der forhindrer os i at gøre det. Vi har ikke tradition for at gøre det, og det er jo ret grænseoverskridende, når man så gør det.

Den model for de her energihandlere, vi er lykkedes med at lave, med en afgrænsning, viser jo så også, at der er et selskabsskatteprovenu for de her handlere på mellem 10 og 12 mia. kr. Man kan sige, at de så har haft en samlet profit på måske oppe omkring 50 mia. kr., og det kunne man i princippet godt gå tilbage og beskatte. Det ville være en kortsigtet frist, for det, analysen jo også viser, er, at der formentlig så ville være et minusprovenu i årene frem, fordi de her ville flytte.

Derfor lægger vi ud fra en samlet betragtning ikke op til at beskatte med tilbagevirkende kraft, men vil altså arbejde for, når vi nu har en model, også at dele den på europæisk plan.

Spørgeren.

Hele EU's solidaritetsbidrag er jo med tilbagevirkende kraft og har jo været en beskatning med tilbagevirkende kraft på de overskud, der var skabt sidste år, og derfor har vi ment, at det også skulle gælde mellemhandlerne.

Mit specifikke spørgsmål går jo netop på det her med: Vil det ikke give en varig indtægt? For jeg har forstået på en række artikler, både i Berlingske og FINANS, at ministeren ikke mener, at det kunne betale sig, men jeg står her med analysen foran mig, og i tabel 4 står der, at med gængse regnemodeller i Skatteministeriet er der en varig provenuvirkning på 0,1 mia. kr. ved en beskatning af energimellemhandlerne. Det er altså også en varig virkning.

Ministeren.

Nu skulle jeg have taget analysen med, må jeg tilstå. Jeg har ikke lige tabellen, men mig bekendt vil spørgeren jo også kunne læse i analysen, at der vil være et provenu på et sted mellem 6 og 9 mia. kr., afhængigt af hvad for en model man vælger – det kan også være betydelig lavere – men at der også er en betydelig risiko for, at det faktisk vil føre til et varigt minus. Det kan man formentlig finde i en af de andre tabeller. Og det er netop, fordi der er en risiko for, at det her er et meget volatilt marked, og at hvis vi er det eneste land, der gennemfører det her, så vil den hub af virksomheder, vi har, flytte.

Spørgeren.

Det, jeg faktisk har slået mig lidt på, er jo, at det er rigtigt, at i de andre modeller vil der være et varigt provenutab, men i netop det, hvor man indfører en windfallskat eller en beskatning af overnormale overskud, som er her i tabel 4, så står der, at der med almindelige regnemodeller i Skatteministeriet vil være et varigt provenuoverskud. Man har godt nok sagt, at der kunne være et potentiale for en varigt negativ provenuvirkning, og det er jo ikke en gængs regnemetode i Skatteministeriet.

Så den forskel synes jeg er lidt afgørende, altså at der faktisk vil være et varigt overskud ved at lave den her beskatning.

Ministeren.

Vi har så ud fra en samlet vurdering som regering lagt os fast på, at vi ikke bryder den sædvane, vi har, altså ved at lave beskatning med tilbagevirkende kraft. Vi har lavet en model, og det er jeg egentlig okay tilfreds med er lykkedes, for jeg kunne ikke trække en model i et andet EU-land, der havde en liggende på hylden. Jeg vil selvfølgelig dele den på europæisk plan, og skulle man stå i situationen fremadrettet, har man i hvert fald politisk set mulighed for at tage stilling til, om man vil anvende den model.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til hr. Sigurd Agersnap, SF, og tak til skatteministeren.

Det næste spørgsmål er til transportministeren fra fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.