Spm. nr. S 138

13) Til miljøministeren af:

Hans Kristian Skibby (DD):

Mener ministeren, at man opretholder borgernes sikkerhed uanset bopæl og sikrer kystsikring til hele Danmark ved at afsætte 1,1 mia. kr. til sikring af Vestkysten og kun 150 mio. kr. til de resterende 67 kystkommuner?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at man opretholder borgernes sikkerhed uanset bopæl og sikrer kystsikring til hele Danmark ved at afsætte 1,1 mia. kr. til sikring af Vestkysten og kun 150 mio. kr. til de resterende 67 kystkommuner?

Ministeren.

Lad mig lige starte med at sige, at jeg også har set, at de tal har været fremme i pressen, og det er måske min egen skyld, så lad mig endelig præcisere det. Det er ikke sådan, at man kan sammenligne de to tal, og det kan man ikke af den årsag, at det, der handler om Vestkysten, er et 5-årigt sigte. Så det gælder altså de kommende 5 år. Havde vi stoppet med at gøre det, ville vi, som jeg lige talte med en anden spørger om, risikere, at Vestkysten år for år ville rykke i gennemsnit 8 m om året. Så jeg tror, alle er enige om, at vi skal fortsætte den opgave. Men så er spørgsmålet, hvad vi så gør i resten af Danmark. Og der er det ikke tal for 5 år, man har plusset, men for 1 år. Men plusser man det, vi foreslår, og det, der er sket de sidste 5 år, så vil der i alt være afsat 580 mio. kr. til kystbeskyttelse i hele landet, altså som ikke er Vestkysten, og oven i det er der så bidrag fra grundejere og kommuner. Så det samlede beløb til kystbeskyttelse andre steder i landet nærmer sig beløbet for Vestkysten.

Så den her kamp mellem Øst- og Vestdanmark synes jeg ikke beskriver det særlig godt. Men jeg anerkender fuldt ud, at det kan være, at jeg er medskyldig i det, da jeg præsenterede klimatilpasningsplan 1, som har det her 5-årige sigte for Vestkysten. Men der er altså også 150 mio. kr. til 1 år, ligesom der er 150 mio. kr. i år, og plusser man det i 5-årige sigter, er det andre beløb, som minder mere om hinanden. Der er i hvert fald intet ønske fra mig om, at der skal være nogen skævvridning, og det er ikke, fordi vi prioriterer noget frem for noget andet. Det gælder udelukkende, at vi skal sikre, at dem, der står for sandfodringen på Vestkysten, har nogle 5-årige kontrakter; det skal de fortsætte med, og det er der så nogle 5-årige planer med. Og så skal vi selvfølgelig sikre, at der også sker et arbejde i resten af Danmark.

Spørgeren.

Tak til miljøministeren for besvarelsen. Jeg vil gerne sige på vegne af Danmarksdemokraterne, at det jo ikke er, fordi det er et spørgsmål om misundelse; det tror jeg egentlig heller ikke at ministeren anser det som. Det er sådan set en inderlig bekymring over, om der er en række kommuner, hvor der ikke er den samme tilgang, også med hensyn til regeringens finanslovsudspil osv., netop i forhold til at kunne være sikre på, at der kommer en vedvarende, kontinuerlig indsats, som skal dæmme op for de kystproblemer, vi får i Danmark, både på Vestkysten og på østkysten. Det er ikke sådan, at vi har en misundelsespolitik i forhold til Vestkysten. Danmarksdemokraterne anerkender jo fuldt ud, at vi selvfølgelig skal lave den her indsats, også omkring sandfodring, og vi anerkender også, at der er de udfordringer, som miljøministeren italesætter, med at vi mister et antal meter hvert år, alt efter hvor stærke storme og hvor meget vind og vand osv. der er langs Vestkysten.

Men det ændrer jo ikke på, at vi også i Danmarksdemokraterne har noteret os, at da vi fik miljøministerens ressortområde lagt ind i finanslovsudspillet og tidligere også havde miljøministeren i samråd i udvalget, kunne vi også se, at man ikke havde valgt at videreføre de her puljemidler, to gange 150 mio. kr., som ellers har været sat på i årene 2021 og 2022 og til og med i år, tror jeg også, altså 2023. Der er det selvfølgelig meget interessant, hvad der så vil komme efterfølgende, og derfor var det jo, at vi i Danmarksdemokraterne var meget interesserede i at se, hvad det egentlig var, der ville komme i forbindelse med regeringens og miljøministerens klimaplan, som kom, groft sagt, lige til tiden i forhold til den tragiske situation, vi oplevede med den store storm og de massive oversvømmelser, der har været på østkysten. Det er egentlig derfor, vi spørger ind til det her, altså for at være sikre på, at regeringen og i særdeleshed miljøministeren er enige med Danmarksdemokraterne i, at der også på den lange bane skal sikres kontinuerlige budgetter til at imødegå udfordringerne langs østkysten.

Tak. Ministeren.

Ja, det er jeg enig i. Nu har jeg præsenteret den her plan, og det er den første klimatilpasningsplan, vi har i Danmark. Vi har jo også kaldt den klimatilpasningsplan 1, og det er bevidst – jeg har også erfaringer fra andre områder – at der er et ettal efter den, for det betyder, at der kommer til at være behov for en opfølgning, og i forhold til den opfølgning er det vores opgave at sikre, at arbejdet ikke står stille indtil da. Det vil sige, at der er midler. Det er jo den pulje, der bliver nævnt; den bliver netop videreført i den her plan. Men derudover skal vi også sikre, at det faglige arbejde sker, så vi ved, præcis hvad der er behov for, når vi laver opfølgningerne senere hen.

Spørgeren.

Vi anerkender jo også og er udmærket bevidste om, at der er en række kommuner, som sidder og venter på, om de bliver prioriteret inden for den ramme, der er økonomisk set for ministerens område, også i forhold til kystsikring langs østkysten. Min egen kommune, Hedensted Kommune, er jo en af dem, som måske nok havde håbet på at blive imødekommet i forhold til kystsikring ved Juelsminde, men det vandt jo ikke indpas. Ligeledes har vi jo set det mange andre steder, og jeg kan ikke nå at nævne så mange af de steder, men bl.a. Ærø er jo et rigtig godt eksempel på, at der skal nogle massive investeringer til, også på østkystsiden.

Ministeren.

Jamen det skal der, og man må sige, at de ordninger, vi har haft, de diger, vi har haft, jo slet ikke har været tilstrækkelige. Vi har jo haft digebrud, og digebrud forårsager voldsomme ødelæggelser, for så er der ikke noget, der bremser vandet, og så kan det virkelig komme langt ind og medføre massive ødelæggelser. Det gør indtryk på os alle sammen, altså de ødelæggelser, som mange danskere står med og kæmper med at få ryddet op i. Der er økonomisk kompensation ved stormflod, men selvfølgelig er det også et stort personligt tab for mange mennesker.

Spørgeren.

Ja, det er det, Og der er også behov for afklaring i mange af de her 67 kommuner, som ikke ser ud til at få del i de her mange penge, som ministeren har øremærket. Der synes jeg jo, det er interessant, om der så, når vi diskuterer finansloven, måske kunne komme yderligere beløb på end det oprindelige beløb på 0 kr., hvis vi kigger på det regeringsudspil, der kom; der var det på 0 kr. Altså, den nuværende pulje udløber i 2023, og der har jeg bl.a. noteret mig, at Venstres politiske ordfører, altså Morten Dahlin, har været ude at sige, at man gerne vil være med til at se på det her.

Der vil jeg gerne spørge ministeren her på falderebet: Er det noget, som miljøministeren er enig med Venstres ordfører i?

Ministeren.

Ja. Vi har sådan set foreslået – det er det, der ligger i forslaget, i klimatilpasningsplanen – at den nuværende pulje, som stod til at udløbe, får lov til at fortsætte. Men det er jo ikke kun os, der bestemmer det. Vi skal forhandle om det, og det kan så enten være i forbindelse med finansloven eller den grønne fond; det er der, hvor vi foreslår, at man skal finansiere det tiltag.

Så vi foreslår sådan set, at præcis den pulje, der bliver nævnt, får lov til at fortsætte til gavn for konkrete digeprojekter m.m. de steder, hvor der er behov for at bygge digerne op, og det kan vi jo tydeligt se at der virkelig er behov for.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Det næste spørgsmål er også til miljøministeren og er stillet af hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

(Talen er under udarbejdelse)