Jeg mener jo sådan set både-og. Lad mig prøve at uddybe det. For et par weekender siden, den 21. og 22. oktober, blev mange steder i Danmark ramt af en stormflod. Flere steder var der vandstande på højde med hundredårshændelser. Vi har set diger, der er brudt sammen – det har jeg også selv været ude at besigtige – og huse, butikker og veje revet væk eller oversvømmet. Det er en dybt alvorlig situation. Og vi kan desværre se, at klimaforandringerne betyder, at vi vil se ind i en fremtid med hyppigere og mere alvorlige stormfloder. Så det skal vi selvfølgelig sikre os imod.
Jeg mener altså – for at svare på spørgsmålet – at det både er staten, kommuner og borgere, der sammen har vigtige roller i kystbeskyttelsen. Når kommuner er med i ligningen her, er det, fordi vores kommuner jo har myndighedsansvar. Bl.a. forvalter man jo lokalt og ved, hvordan man gør de her ting. Man kender de konkrete lokale forhold og er selvfølgelig også tæt på borgeren. Det er også kommunerne, der er myndighed i forhold til vandløb. Det er vores kommuner, der er planmyndighed og kan bestemme, hvor man bygger ny by, og hvordan nye byområder skal sikres mod oversvømmelser. Og vores kommuner er også myndighed i forhold til regn og spildevand. Så den myndighedsekspertise synes jeg er klog at have.
Skal de så stå alene med det ansvar? Nej, det mener jeg bestemt ikke at de skal. Staten har også et ansvar. Konkret understøtter staten vores kommuner med bl.a. helt konkrete opdaterede oversvømmelseskort og vejledning, og lige nu er det statslige Kystdirektoratet ude at besigtige mange hundrede kilometer af Danmarks diger for at vurdere tilstanden og finde ud af, hvad der er behov for i de risikoscenarier, som vi er nødt til at se ind i. Derudover er der også mulighed for at få ikke kun faglig hjælp, men også økonomisk hjælp til konkret at etablere diger og kystbeskyttelse ud fra de puljer, som vi foreslår at forlænge også næste år.