Spørgsmålet her handler om havområdet omkring Sydsjælland, Stevns, Møn, Lolland og Falster. Det er helt rigtigt, at det giver mulighed for unikke bestande af brakvandsaborrer og gedder, og det er helt afgørende vigtigt, at der også fortsat er muligheder for lystfiskere i det område. Det er også rigtigt, at fiskene er pressede. Der er flere årsager til det, skal vi måske være fair at sige, men det er også helt korrekt, at sæl og skarv i nogle lokale tilfælde kan være en medvirkende årsag. Lad os prøve at gå til det sådan systematisk.
Begge danske sælarter – det er gråsæl og spættet sæl – og skarven er jo fredet. Det er selvfølgelig spørgeren bekendt. Og henholdsvis habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet beskytter dem, men Naturstyrelsen kan bruge undtagelsesbestemmelser i direktiverne til at regulere sæl og skarv, bl.a. netop med hensyn til at beskytte sårbare fiskebestande. Så det her er en rigtig god case.
Jeg har bedt Aarhus Universitet om at se på problemstillingen med sæl og skarv præcis i det her område. Vi fik rapporten i går, og derfor er det jo helt forståeligt, at man ikke har nået at se den endnu. Men jeg vil tillade mig at oversende rapporten til Folketinget, så man kan læse den.
Med hensyn til sæler når man fra universitetets side frem til, at der ikke er noget, der tyder på, at yderligere reduktion af de lokale bestande vil hjælpe genopretningen af aborre og gedde væsentligt i det sydøstlige område, fordi sælernes indtag af rovfisk i området er marginalt, har man fundet ud af ved at undersøge sælerne. Men med hensyn til skarv kan det ifølge universitetet ikke afvises, at skarv spiser aborre og gedde i et omfang, der kan begrænse bistandens størrelse. Derfor er det, at man fra statens side har reguleret årligt i området, og også vil være klar til at gøre det. Det er afhængig af, hvor mange reder man finder det pågældende år, men det vil man altså være klar til at gøre.