Fremsat den 10. april 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love
(Bedre vilkår for demokratiske
virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet)
§ 1
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021, som
ændret ved § 8 i lov nr. 2601 af 28. december 2021,
§ 2 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 3 i lov nr. 1553
af 12. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder
(erhvervsvirksomhedsloven).«
2. I
fodnoten til lovens titel ændres
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43« til:
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om
ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende
2018, nr. L 156, side 43, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse
aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L
169, side 46«.
3. §
3 affattes således:
Ȥ 3. Ved en virksomhed
med begrænset ansvar forstås i denne lov et
andelsselskab (andelsforening) eller en forening med
begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter
personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en
betingelse, at der i virksomheden er mulighed for vekslende
deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af
kapitalen. Deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan ske på
forskellig vis, herunder ved egen arbejdsindsats
(medarbejdereje).
Stk. 2.
Virksomheder med begrænset ansvar kan træffe beslutning
om at have investerende deltagere med henblik på at rejse
kapital. Det er en betingelse, at der i vedtægterne optages
bestemmelse om investerende deltagere. Investerende deltagere
indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhedens
aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4.
Stk. 3. En
virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to
deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Investerende deltageres stemmer skal begrænses i
vedtægterne på en sådan måde, at de aldrig
kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne
stemmer i en afstemning.
Stk. 5. For
selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den
1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med
begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de
fornødne tilpasninger.«
4.
Efter kapitel 5 a indsættes:
»Kapitel 5 b
Frivilligt
tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar
(aktivsikring)
§ 19 h. Virksomheder med
begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter
bestemmelserne i kapitel 5 a, kan træffe beslutning om
aktivsikring. Aktivsikringen indebærer, at virksomheden
henlægger en bestemt del af virksomhedens overskud eller
formue til en bunden reserve. Aktivsikringen indebærer
desuden, at der føres tilsyn med den bundne reserve og med
vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal træffes
enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling. Beslutningen om aktivsikring kan ikke ophæves af
generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Det er desuden
en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser om
aktiviskring, om henlæggelse til den bundne reserve og om
virksomhedens opløsning.
Stk. 3.
Beslutningen om aktivsikring har virkning, når
Erhvervsstyrelsen har godkendt og registreret
vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens
it-system.
Stk. 4. Den
bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der
ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til
overskudsdeling til deltagerne.
Stk. 5. Ved
fusion efter § 21 a med en anden virksomhed med
begrænset ansvar overtager den fortsættende virksomhed
den bundne reserve og tilsynet hermed på samme vilkår,
som indtil fusionen var gældende.
Stk. 6. Ved
spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse til et
anpartsselskab eller aktieselskab efter § 21 e skal den bundne
reserve udbetales i henhold til vedtægternes
opløsningsbestemmelse, hvorefter aktivsikringen og tilsynet
ophører.
§ 19 i. Erhvervsstyrelsen
fører efter reglerne i dette kapitel tilsyn med
virksomhedernes vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og
om opløsning af virksomheden efter § 19 h, stk. 1.
Stk. 2.
Ændringer af bestemmelsen om bunden reserve eller
opløsningsbestemmelsen i vedtægterne, jf. § 19 h,
stk. 1, kan kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse. I
forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om
bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen skal
tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod
hensigten med bestemmelsen.
§ 19 j. I tilfælde af
overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller
virksomhedens vedtægter kan tilsynsmyndigheden give
virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i
overensstemmelse med loven eller vedtægterne.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens
ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af
sine opgaver.«
5. I
§ 20 a, stk. 1, nr. 7,
indsættes efter »i henhold til«: »§ 17
b, stk. 1, eller«.
6.
Efter kapitel 6 b indsættes:
»Kapitel 6 c
Omdannelse
Omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber
§ 21 e. I en virksomhed med
begrænset ansvar kan generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling vedtage at omdanne virksomheden til et anpartsselskab
eller et aktieselskab, jf. §§ 21 f-21 q. Omdannelsen kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Omdannelsesplan
§ 21 f. Ledelsen i
virksomheden opretter og underskriver i forening en
omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 21 o, stk. 2 og
3.
Stk. 3.
Omdannelsesplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om
1) virksomhedens
navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen,
2) virksomhedens
hjemsted,
3) vederlaget
til deltagerne i virksomheden,
4) tidspunktet,
fra hvilket kapitalandelene i kapitalselskabet efter omdannelsen
giver ret til udbytte,
5) de
rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der
tillægges eventuelle indehavere af ejerandele og
gældsbreve med særlige rettigheder i virksomheden inden
omdannelsen,
6) eventuelle
andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de omhandlede
ejerandele og gældsbreve i nr. 5,
7) notering af
kapitalandelene, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af
ejerbeviser,
8) enhver
særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af
virksomhedens ledelse, og
9) udkast til
vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29, for
kapitalselskabet efter omdannelsen.
Omdannelsesredegørelse
§ 21 g. Ledelsen i
virksomheden skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i
hvilken den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel
omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf. dog stk. 2.
Redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen
af vederlaget til deltagerne i virksomheden, herunder særlige
vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.
Stk. 2.
Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en omdannelsesredegørelse.
Mellembalance
§ 21 h. Hvis omdannelsesplanen
er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af
det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport
eller undtagelseserklæring vedrører, skal der
udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Hvis der
er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf.
§ 21 f, stk. 2, skal der for den pågældende
virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance,
hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truffet mere
end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår,
som virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det
regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter,
må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3
måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen eller
beslutningen om fravalg af omdannelsesplan. Mellembalancen skal
være revideret, hvis virksomheden er omfattet af
revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden
lovgivning.
Stk. 4.
Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan
er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af
det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport
eller undtagelseserklæring vedrører.
Vurderingsberetning om
apportindskud
§ 21 i. Virksomheden skal som
led i omdannelsen indhente en beretning fra en vurderingsmand.
Vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1.
Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse på vurderingsmændenes forhold til
virksomheden, der ønskes omdannet.
Stk. 2.
Vurderingsberetningen skal indeholde
1) en
beskrivelse af hvert indskud,
2) oplysning om
den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
3) angivelse af
det fastsatte vederlag og
4)
erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til
det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende
værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med
tillæg af eventuel overkurs.
Stk. 3.
Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end
3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle
vedtagelse, jf. § 21 n. Overskrides fristen, kan omdannelsen
ikke gyldigt vedtages.
Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte
omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan
§ 21 j. En eller flere
uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en
skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget, jf.
stk. 4. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf.
§ 21 f, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig
udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder
vederlaget, jf. stk. 4. Deltagerne kan i enighed beslutte, at der
ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om den
påtænkte omdannelse.
Stk. 2.
Vurderingsmændene udpeges efter selskabslovens § 37,
stk. 1.
Stk. 3.
Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse på vurderingsmændenes forhold til
virksomheden, der ønskes omdannet.
Stk. 4.
Udtalelsen efter stk. 1, 1. og 2 pkt., skal indeholde
erklæring om, hvorvidt vederlaget til deltagerne i
virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen
skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved
fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere
hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere
angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig
fører til, og den betydning, der må tillægges
fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved
værdiansættelsen. Har der været særlige
vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales
disse i erklæringen.
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling
§ 21 k.
Vurderingsmændene skal ud over den i § 21 j, stk. 4,
nævnte erklæring endvidere afgive erklæring om,
hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at være
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til
virksomhedens nuværende situation. Deltagerne i virksomheden
kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes
stilling.
Mulighed for, at kreditorerne kan anmelde deres
krav
§ 21 l. Hvis
vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes
stilling, jf. § 21 k, finder, at kreditorerne i virksomheden
ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis
der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om
kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet
forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i
medfør af § 21 m, senest 4 uger efter
offentliggørelsen anmelde deres fordringer til virksomheden.
Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan
dog ikke anmeldes.
Stk. 2. Anmeldte
fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for
anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges
betryggende sikkerhed.
Stk. 3.
Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk.
2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret
ved en ordning i henhold til lov.
Stk. 4. Er der
mellem virksomheden og kreditorer, der har anmeldt et krav,
uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om,
hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge
parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe
sagen for skifteretten på virksomhedens hjemsted til
afgørelse af spørgsmålet.
Stk. 5. Kreditor
kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund
for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter
stk. 2.
Indsendelse af oplysninger om den
påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan
og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling
§ 21 m. Erhvervsstyrelsen skal
senest 4 uger efter en eventuel omdannelsesplans underskrivelse
have modtaget en kopi af omdannelsesplanen, jf. stk. 2. Overskrides
fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen ikke
offentliggøres og omdannelsen dermed ikke vedtages.
Stk. 2. Hvis
virksomheden har udnyttet muligheden for at fravælge
udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 21 f, stk. 2, skal
dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens
navn og cvr-nummer.
Stk. 3.
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 21 k, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. Hvis
muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 21 k, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles
Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og
cvr-nummer.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle
dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i
Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at
anmelde deres krav, jf. § 21 l, indeholder Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse oplysning herom.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
virksomheders offentliggørelse af omdannelsesplan og
eventuelt medfølgende dokumenter.
Beslutning om at gennemføre
omdannelse
§ 21 n. Beslutning om
gennemførelse af en omdannelse må tidligst
træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af
oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2
og 3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 21 m,
stk. 1 eller 2, og vedrørende § 21 m, stk. 3 eller 4,
har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det
seneste offentliggørelsestidspunkt.
Stk. 2. Hvis det
i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes
stilling antages, jf. § 21 k, at kreditorerne i virksomheden
er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan deltagerne i
enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af
modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse,
jf. § 21 m, stk. 5, beslutte at fravige fristen efter stk.
1.
Stk. 3. I en
omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f,
stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have
foretaget offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, inden
deltagerne kan træffe beslutning om gennemførelsen af
omdannelsen, hvis der er udarbejdet en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 21 k, og hvis vurderingsmændene i deres
erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i
virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.
Stk. 4.
Kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om,
hvornår der træffes beslutning om omdannelsens
eventuelle gennemførelse.
Stk. 5.
Omdannelsens gennemførelse skal være i
overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en
omdannelsesplan. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med
en eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som
bortfaldet.
Stk. 6.
Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4
uger før der skal træffes beslutning om
gennemførelse af omdannelsen, stilles til rådighed for
deltagerne i virksomheden på virksomhedens hjemsted eller
hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de
pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for
deltagerne forud for eller på generalforsamlingen eller
tilsvarende forsamling, jf. dog stk. 7:
1)
Omdannelsesplanen.
2) Virksomhedens
godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår
eller den kortere tid, virksomheden måtte have
bestået.
3)
Omdannelsesredegørelse.
4)
Mellembalance.
5)
Vurderingsberetning om apportindskud.
6)
Vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte
omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan.
7)
Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes
stilling.
Stk. 7.
Deltagere i virksomheden, der anmoder herom, skal vederlagsfrit
have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 6.
§ 21 o. Beslutning om
omdannelse træffes af generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling. Beslutningen træffes med det flertal, der
kræves til at træffe beslutning om opløsning af
virksomheden, dog mindst med tilslutning af 4/5 af deltagerne i
virksomheden eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker
på grundlag af omsætning el.lign. Er virksomheden under
likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til
deltagerne i virksomheden endnu ikke er påbegyndt, og hvis
deltagerne samtidig træffer beslutning om at hæve
likvidationen. Selskabslovens § 31 finder tilsvarende
anvendelse ved omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et kapitalselskab.
Stk. 2. I en
omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f,
stk. 2, skal ledelsen oplyse om begivenheder af væsentlig
betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og
forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i
virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring og generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling.
Stk. 3. I
forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse
skal der tages stilling til følgende forhold, hvis
omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2:
1) Virksomhedens
navn og eventuelle binavne.
2) Vederlaget
for andelene i den omdannede virksomhed.
3) Tidspunktet,
fra hvilket de kapitalandele, der eventuelt ydes som vederlag,
giver ret til udbytte.
4)
Vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29.
Stk. 4. Ledelsen
i virksomheden skal på det møde, hvor der skal
træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse,
oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder
væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er
indtruffet efter omdannelsesplanens underskrivelse.
Stk. 5.
Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen
være givet til alle deltagere i virksomheden.
Stk. 6.
Foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke,
umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens
gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en
generalforsamling eller tilsvarende forsamling i virksomheden til
valg heraf. Deltagerne i virksomheden skal enten i forbindelse med
omdannelsen eller på denne efterfølgende
generalforsamling eller tilsvarende forsamling træffe
beslutning om, hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber
skal revideres, hvis virksomheden ikke er omfattet af
revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden
lovgivning.
Mulighed for at kræve
godtgørelse
§ 21 p. Deltagerne i
virksomheden kan kræve godtgørelse af virksomheden,
hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt
begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på det
møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens
gennemførelse.
Stk. 2. Sag i
henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter at
omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet.
Stk. 3. Er der
taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om
omdannelsens gennemførelse først registreres efter
udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre
vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder
vederlaget, jf. § 21 j, finder, at vederlaget til deltagerne
er rimeligt og sagligt begrundet.
Registrering af gennemførelse af
omdannelse
§ 21 q. Den vedtagne
omdannelse skal for virksomheden registreres eller anmeldes til
registrering, jf. § 10, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger
efter at omdannelsen er besluttet. Registreringen eller anmeldelsen
skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 21
n, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.
Stk. 2. Den
vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til
registrering, jf. § 10, senest 1 år efter
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk.
5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte
omdannelse. Overskrides fristen, mister beslutningen om
omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt
udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 21 f anses for
bortfaldet.
Stk. 3. En
virksomheds omdannelse til et kapitalselskab kan registreres,
når følgende er opfyldt:
1) Omdannelsen
er besluttet af deltagerne i virksomheden, jf. § 21 o, stk.
1.
2) Kreditorernes
krav anmeldt efter § 21 l er afgjort.
3) Betingelserne
i § 21 o, stk. 6, om valg af medlemmer til det øverste
ledelsesorgan og revisor er opfyldt.
4) Deltagernes
krav om godtgørelse efter § 21 p er afgjort, medmindre
der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er
udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte
omdannelse, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen
antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal
vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres
udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad.
Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er
betryggende.
5) Der er ansat
en direktion.
Stk. 4. En
virksomheds omdannelse til et kapitalselskab anses for sket,
når virksomhedens vedtægter er ændret,
således at de opfylder kravene for kapitalselskaber, og
når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system.
Stk. 5.
Optagelsen af kapitalejerne i ejerbogen og eventuel udlevering af
ejerbeviser må ikke ske, før omdannelsen er
registreret.
Stk. 6. Er der
forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle dertil
berettigede har fremsat anmodning om optagelse i kapitalselskabets
ejerbog, kan det centrale ledelsesorgan ved en
offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den
eller de pågældende til inden for 6 måneder at
henvende sig til selskabet. Når fristen er udløbet,
uden at henvendelsen er sket, kan det centrale ledelsesorgan for
kapitalejerens regning afhænde kapitalandelene. I
salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
offentliggørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet
ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen, tilfalder
beløbet selskabet.
Stk. 7.
Selskabslovens §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse,
hvis det omdannede kapitalselskab erhverver formueværdier fra
en kapitalejer, der er kapitalselskabet bekendt, i tiden indtil 24
måneder efter at omdannelsen er registreret.«
7. I
§ 23, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 19 g« til: »§§ 19
g eller 19 j«.
§ 2
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 23 b indsættes efter stk.
2 som stk. 3-5:
»Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om, hvorvidt personer,
der registreres efter § 10, er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet
EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller
regler fastsat i medfør af loven er overholdt.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra
frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for
besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet
EU-/EØS-land. Oplysninger indhentet efter 1. pkt. må
kun videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har
anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af
en sag om udnævnelse af den pågældende person som
ledelsesmedlem i et kapitalselskab.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af
oplysninger fra registret til danske og udenlandske myndigheder
efter stk. 4.«
2. I
§ 23 f indsættes før
stk. 1 som nyt stykke:
»Hvis en person er eller bliver frakendt
retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i
henhold til lovgivningen her i landet eller et andet
EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at
registrere eller afregistrere den pågældende som
ledelsesmedlem af kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1,
når styrelsen får kendskab til frakendelsen.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
3. I
§ 112 indsættes før
stk. 1 som nyt stykke:
»Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som
registreres efter § 10, må ikke være personer, der
er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en
erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et
andet EU-/EØS-lands lovgivning.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
4. Overskriften før § 325 affattes
således:
»Omdannelse af anpartsselskaber og
aktieselskaber til virksomheder med begrænset
ansvar«.«
5. §§
325-337 ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ 325.
Generalforsamlingen i et anpartsselskab eller et aktieselskab kan
med det flertal, der kræves til vedtægtsændring,
vedtage at omdanne selskabet til en virksomhed med begrænset
ansvar, jf. § 3 i erhvervsvirksomhedsloven. Omdannelsen kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.
Meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen sendes senest 2 uger efter
vedtagelsen til alle kapitalejere, som ikke har deltaget i
beslutningen.
Stk. 3. Der kan
ikke dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led i en
omdannelse.
§ 326. Kapitalejere, der
på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en
virksomhed med begrænset ansvar, kan kræve, at
selskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom
fremsættes skriftligt senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse. § 110, stk. 2 og 3, finder i
øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 327. Et anpartsselskabs
eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed med
begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven anses
for sket, når selskabets vedtægter er ændret
således, at de opfylder kravene for en virksomhed med
begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, og
når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system.«
6. I
§ 367, stk. 4, udgår
»§ 333, stk. 6,«.
§ 3
I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, som
ændret ved § 335 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, §
44 i lov nr. 1534 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1546
af 12. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 118 indsættes:
Ȥ 118 a. En finansiel
virksomhed kan videregive oplysninger om en kundes navn og
kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en
forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den
finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den finansielle
virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af
foreningen eller deltager i virksomheden. Oplysningerne kan kun
videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de
dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden,
der ejer den finansielle virksomhed.
Stk. 2. Den, som
modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i § 117,
stk. 1, nævnte tavshedspligt.«
2. I
§ 208, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og
§ 331, 2. pkt.,« til: »§ 238, stk. 2, §
239, stk. 4, og § 242, 2. pkt.,«.
§ 4
I lov om forsikringsvirksomhed, lov nr. 718 af
13. juni 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 1546 af 12.
december 2023, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 83 indsættes før overskriften før
§ 84:
Ȥ 83 a. Et
forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en kundes navn og
kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en
forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer
forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet
medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen
eller deltager i virksomheden. Oplysningerne kan kun videregives
til brug for kommunikation om medlemskabet og de
dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden,
der ejer forsikringsselskabet.
Stk. 2. Den, som
modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af tavshedspligten i
§ 82, stk. 1.«
§ 5
I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019, som
ændret ved § 6 i lov nr. 642 af 19. maj 2020 og § 6
i lov nr. 569 af 10. maj 2022, foretages følgende
ændring:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20.
juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så
vidt angår brugen af digitale værktøjer og
processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side
80.«
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
§ 7
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-4
kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 3 kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
|
Indholdsfortegnelse |
| |
1. | Indledning |
2. | Lovforslagets baggrund |
3. | Lovforslagets hvedpunkter |
| 3.1. | Lovinitiativerne i Aftale om demokratiske
virksomheder |
| | 3.1.1. | Medarbejdereje | | | | 3.1.1.1. | Gældende ret | | | | 3.1.1.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | | 3.1.1.3. | Den foreslåede ordning | | | 3.1.2. | Investerende deltagere | | | | 3.1.2.1. | Gældende ret | | | | 3.1.2.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | | 3.1.2.3. | Den foreslåede ordning | | | 3.1.3. | Aktivsikring og offentligt tilsyn | | | | 3.1.3.1. | Gældende ret | | | | 3.1.3.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | | 3.1.3.3. | Den foreslåede ordning | | | 3.1.4. | Omdannelse | | | | 3.1.4.1. | Gældende ret | | | | 3.1.4.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | | 3.1.4.3. | Den foreslåede ordning | | | 3.1.5. | Medlemskommunikation | | | | 3.1.5.1. | Gældende ret | | | | 3.1.5.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | | 3.1.5.3. | Den foreslåede ordning | | 3.2. | Sparekassers og andelskassers omdannelse
til aktieselskaber | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 3.2.3. | Den foreslåede ordning | | 3.3. | Frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | 3.3.2. | Digitaliseringsdirektivet | | | 3.3.3. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 3.3.4. | Den foreslåede ordning | 4. | Forholdet til databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven | | 4.1. | Lovforslagets dele, der ikke
indebærer behandling af persondata | | 4.2. | Behandling af personoplysninger ved
frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som
følge af digitaliseringsdirektivet | | 4.3. | Behandling af personoplysninger vedr.
medlemskommunikation |
|
5. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 7. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 8. | Miljømæssige- og
naturmæssige konsekvenser | 9. | Klimamæssige konsekvenser | 10. | Forholdet til EU-retten | 11. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 12. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget er en delvis udmøntning af Aftale om
demokratiske virksomheder, der blev indgået den 1. december
2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, der har til
formål at gennemføre anbefalingerne fra
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder. Det
følger af Aftalen om demokratiske virksomheder, at
aftalepartierne med gennemførelsen af en række af
Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger ønsker at skabe bedre
forhold for demokratiske virksomheder, så vilkårene for
start og drift bliver de samme som for andre virksomheder. Der er
med Aftalen om demokratiske virksomheder enighed om at
gennemføre 11 konkrete initiativer, hvoraf fem af
initiativerne indebærer lovændringer og foreslås
derfor gennemført med dette lovforslag.
Begrebet »demokratisk virksomhed« har historisk set
dækket over en række forskellige virksomhedsformer som
forbrugerejede virksomheder, producentejede virksomheder,
foreningsejede virksomheder, kooperativer, andelsselskaber og
medarbejderejede virksomheder. Demokratiske virksomheder er
kendetegnet ved at have en demokratisk styreform, som bl.a. kan
komme til udtryk efter princippet "ét medlem, én
stemme" eller lignende organisering af virksomheden. En demokratisk
virksomhed kan frit organiseres inden for de eksisterende
virksomhedsformer og er underlagt den samme generelle lovgivning
som andre virksomheder.
Med lovforslaget indføres en række initiativer om
demokratiske virksomheder i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven), der bl.a.
regulerer virksomheder med begrænset ansvar.
Virksomheder med begrænset ansvar omfatter andelsselskaber
med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med
begrænset ansvar (F.M.B.A.). For selskaber med
begrænset ansvar (S.M.B.A.) vil forslagene finde tilsvarende
anvendelse.
For det første tydeliggøres
muligheden for medarbejdereje i en virksomhed med
begrænset ansvar. Det skal sikre, at
iværksættere, der ønsker at starte en
medarbejderejet virksomhed inden for erhvervsvirksomhedslovens
rammer, kan se, at det er muligt.
Desuden får virksomheder med begrænset ansvar
lettere ved at rejse kapital gennem investerende deltagere, der ikke deltager i
virksomhedens aktiviteter. Konkret foreslås det at
indføre en ny mulighed for, at virksomheder med
begrænset ansvar kan have investerende deltagere, dog
betinget af at de ikke kan råde over mere end 30 pct. af det
samlede antal afgivne stemmer i en afstemning. Det skal forbedre
finansieringsmulighederne for virksomheder med begrænset
ansvar.
Det foreslås herudover, at virksomheder med
begrænset ansvar fremadrettet kan sikre, at formuen bliver i
virksomheden gennem aktivsikring.
Aktivsikring indebærer, at virksomheden skal henlægge
aktiver til en bunden reserve til gavn for virksomhedens
formål. Det kan f.eks. være en bestemt procentdel af
virksomhedens overskud og/eller formue. Aktivsikringen
indebærer desuden, at virksomheden bliver underlagt et
tilsyn, hvor der føres tilsyn med den bundne reserve og
vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden.
Beslutning om aktivsikring skal derfor optages i virksomhedens
vedtægter. Med aktivsikring opnås, at den bundne
reserve forbliver i virksomheden til glæde for fremtidige
deltagere, og at nuværende eller fremtidige deltagere ikke
vil kunne opløse virksomheden med henblik på at
trække formuen ud af virksomheden.
Endvidere foreslås det at indføre mulighed for omdannelse til en demokratisk
virksomhed. Forslaget indebærer en udvidelse af de
gældende omdannelsesmuligheder, så en virksomhed med
begrænset ansvar kan omdannes til et anpartsselskab eller et
aktieselskab. I dag er det kun muligt at omdanne virksomheder med
begrænset ansvar til aktieselskaber efter bestemmelser i
selskabsloven
Samtidig foreslås det, at anpartsselskaber og
aktieselskaber som noget nyt kan omdannes til en virksomhed med
begrænset ansvar. Det vil kun være muligt at omdanne et
anparts- eller aktieselskab til et andelsselskab med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.).
Herudover foreslås det at forbedre muligheden for medlemskommunikation for demokratiske
virksomheder ved i lov om finansiel virksomhed og lov om
forsikringsvirksomhed at præcisere adgangen til videregivelse
af kundeoplysninger i den finansielle virksomhed eller
forsikringsselskabet til dens ejervirksomhed eller forening,
så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de
dertilhørende rettigheder.
Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20.
juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så
vidt angår brugen af digitale værktøjer og
processer inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet),
herunder retten til at kunne udveksle oplysninger om frakendte
ledelsesmedlemmer mellem kompetente registreringsmyndigheder i
EU-/EØS-lande. Med lovforslaget foreslås det, at der
indføres et forbud mod, at personer, der er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem i kapitalselskab eller en
tilsvarende retsform i et EU-/EØS-land, kan indsættes
som ledelsesmedlem i et dansk anpartsselskab, aktieselskab eller
partnerselskab. Derudover foreslås der indført regler
i selskabsloven, der giver mulighed for udveksling af oplysninger
mellem kompetente registreringsmyndigheder i EU-/EØS-lande
om personer, der er frakendt retten til at være
ledelsesmedlem i anpartsselskaber, aktieselskaber og
partnerselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform.
2. Lovforslagets baggrund
Der har i de senere år
været øget fokus på, hvilken rolle demokratiske
virksomheder kan spille i erhvervs- og samfundsudviklingen. Det er
vigtigt fortsat at have fokus på, hvordan man kan fjerne
barrierer for sektoren og forbedre forholdene for demokratiske
virksomheder, så vilkårene for opstart og drift af en
virksomhed, der har demokratisk ejerskab eller ledelse, i
højere grad sidestilles med virksomheder, der drives
på traditionel vis.
Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder kom med sine anbefalinger om demokratiske
virksomheder den 21. juni 2022. Det fremgår af
anbefalingerne, at formålet er at sikre, at demokratiske
virksomheder ligestilles med øvrige virksomhedstyper.
Med regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
forpligtede regeringen sig til at følge op på
Anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske
virksomheder. Hertil blev regeringen og aftalepartierne med
finanslovsaftalen for 2023 af den 24. april 2023 enige om, at det
er vigtigt, at der er gode rammer for at drive demokratiske
virksomheder i Danmark, og afsatte 22 mio. kr. i perioden 2023-2026
til opfølgningen på anbefalingerne fra
ekspertarbejdsgruppen. De afsatte midler anvendes til
gennemførelse af de initiativer, der indgår i Aftalen
om demokratiske virksomheder, herunder initiativet om aktivsikring
og omdannelse, som indgår i lovforslaget.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af
14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten
(selskabsdirektivet) er der fastsat regler for offentlighed og
sammenkobling af medlemsstaternes centrale registre og handels- og
selskabsregistre. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU)
2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale
værktøjer og processer inden for selskabsret
(digitaliseringsdirektivet) ændrer i selskabsdirektivet.
Digitaliseringsdirektivet ændrer bl.a. i adgangen til
onlineværktøjer samt sammenkoblingen mellem
medlemsstaternes centrale registre og handels- og
selskabsregistre.
I digitaliseringsdirektivet fastsættes der herudover bl.a.
bestemmelser om udveksling af oplysninger om ledelsesmedlemmer, som
er frakendt retten til at være ledelsesmedlem.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovinitiativerne i Aftale om demokratiske virksomheder
3.1.1. Deltagelse, herunder med egen arbejdsindsats
(medarbejdereje)
3.1.1.1. Gældende ret
Det fremgår i dag ikke klart af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven),
at medarbejdere kan være medejere af et andelsselskab med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.). Det følger dog af
Erhvervsstyrelsens praksis, at A.M.B.A.'er og F.M.B.A.'er kan
være ejet af medarbejderne.
Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1,
at ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås et
andelsselskab (andelsforening) eller en forening med
begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter
personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en
betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er
mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og
forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på
deltagernes andel af kapitalen.
Siden 1. januar 2014 har det ikke været muligt at stifte
nye selskaber med begrænset ansvar. Lovens regler om
foreninger med begrænset ansvar finder derfor tilsvarende
anvendelse med de fornødne tilpasninger for de selskaber med
begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar
2014, jf. § 3, stk. 2.
Erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., blev
præciseret i forbindelse med ændring af
erhvervsvirksomhedsloven ved § 2, nr. 2, i lov nr. 616 af 12.
juni 2013 om ændring af selskabsloven, lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om
Det Centrale Virksomhedsregister (Indførelse af
iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav
til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden
for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.). Det fremgår
af lovens forarbejder, at § 3 er en samlet
definitionsbestemmelse, dog skal andelsselskaber med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) tillige opfylde bestemmelsen i
lovens § 4, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L
152 som fremsat, side 164.
Betingelsen om, at virksomheder med begrænset ansvar skal
have mindst to deltagere, blev præciseret i § 3, stk. 1,
2. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven ved § 1, nr. 5, i lov nr.
616 af 14. juni 2011 om ændring af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed
(Tilsyn med visse omdannede tidligere finansielle virksomheder,
krav til ledelsen af sparekassefonde, ændring af
stemmeretsbegrænsninger m.v.). Det fremgår af lovens
forarbejder, at det er forudsat i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, at der i en virksomhed med begrænset ansvar
altid skal være minimum 2 deltagere. Lovteksten omtaler
således flere steder »deltagere«, dvs. i flertal. Der
henvises desuden til bemærkningerne til
erhvervsvirksomhedsloven ved lovens indførelse i 1994,
hvoraf det fremgår, at stiftelse af en virksomhed med
begrænset ansvar forudsætter mindst 2 deltagere, idet
der ellers er tale om en enkeltmandsvirksomhed, jf.
Folketingstidende tillæg A, 1993-1994, spalte 1674.
Efter erhvervsvirksomhedslovens § 4 forstås ved et
andelsselskab (andelsforening) en virksomhed omfattet af § 2,
stk. 1 eller 2, eller § 3, hvis formål er at virke til
fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres
deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller
på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast,
bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten
fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i
omsætningen eller forbliver indestående i
virksomheden.
Efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1, kan
Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse en
virksomhed med begrænset ansvar, når virksomheden ikke
længere opfylder § 3.
3.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder, at nye iværksættere, der
ønsker at stifte en medarbejderejet virksomhed, har
svært ved at se, at erhvervsvirksomhedsloven giver mulighed
herfor, da loven ikke nævner muligheden for at være
medarbejderejet.
Det fremgår desuden af anbefalingerne, at andelsselskaber
med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med
begrænset ansvar (F.M.B.A.) historisk ikke har været
ejet af medarbejderne. Medarbejdereje har været muligt, men
andre ejerformer har defineret området i stedet, f.eks.
leverandøreje, som kendes fra mejerisektoren, eller
forbrugereje, som kendes fra brugsforeninger.
I den svenske pendant til erhvervsvirksomhedsloven, lag om
ekonomiska föreningar, er det nævnt direkte i
bestemmelsen i 1. kap., § 4, at det er muligt at deltage ved
at bidrage med egen arbejdsindsats og herved blive medlem af
foreningen. Den svenske lov indeholder en oplistning af, hvilke
medlemmer der kan deltage i foreningen, herunder bl.a. som
forbrugere, leverandører eller med egen arbejdsindsats.
Erhvervsministeriet finder, at en tvivl om, hvorvidt
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger
med begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan anvendes som ramme for
medarbejderejede virksomheder, bør fjernes ved at
tydeliggøre i erhvervsvirksomhedsloven, at medarbejdereje er
muligt.
Det har været overvejet, om tydeliggørelsen af
muligheden for medarbejdereje bør foretages i § 3, der
indeholder den generelle definition af virksomheder med
begrænset ansvar, eller i § 4, der fastsætter
yderligere krav til andelsselskaber med begrænset ansvar. Det
er Erhvervsministeriets vurdering, at medarbejdereje er muligt i
både andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og
foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), og at det ikke
bryder med grundlæggende andels- og foreningsretlige
principper. Det bemærkes hertil, at betingelsen om fri
indtræden og udtræden gælder for både
A.M.B.A. og F.M.B.A., og at dette ikke ændres med forslaget
om tydeliggørelse af muligheden for medarbejdereje.
Erhvervsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at den
generelle definition i § 3, der definerer, hvad der
forstås ved en virksomhed ved begrænset ansvar,
indeholder en bestemmelse om, at deltagelse i A.M.B.A.'er og
F.M.B.A.'er kan ske ved egen arbejdsindsats.
Det har desuden været overvejet, om bestemmelsen i §
3 kan tydeliggøres yderligere i forhold til, hvad der
gælder for virksomheder med begrænset ansvar, herunder
hvad der forstås ved deltagelse i en sådan virksomhed,
også set i lyset af den foreslåede bestemmelse om
investerende deltagere.
For at imødegå usikkerhed om, hvem der kan
være deltagere i virksomheder med begrænset ansvar,
herunder muligheden for at deltage ved egen arbejdsindsats
(medarbejdereje), er det Erhvervsministeriets vurdering, at §
3 bør nyaffattes med henblik på at sikre en klar
retsstilling. Nyaffattelsen vil - bortset fra forslaget om
investerende deltagere - ikke have til hensigt at ændre den
gældende retstilstand. Formålet er derimod at
tydeliggøre den allerede gældende retstilstand og
skabe klarhed i forhold til den foreslåede mulighed for
investerende deltagere.
3.1.1.3. Den foreslåede ordning
For at tydeliggøre kravene til virksomheder med
begrænset ansvar, herunder deltagelsen i virksomheden og for
at sikre, at nye iværksættere, der ønsker at
stifte en medarbejderejet virksomhed, kan se sig selv inden for
rammerne i erhvervsvirksomhedsloven, foreslås det, at §
3 i erhvervsvirksomhedsloven nyaffattes.
Det foreslås i § 3 at definere, at der ved en
virksomhed med begrænset ansvar forstås et
andelsselskab (andelsforening) eller en forening med
begrænset ansvar, herunder hæftelsen for deltagerne og
de særlige karakteristika, der kendetegner virksomhedsformen
mht. vekslende deltagelse og økonomiske og
forvaltningsmæssige rettigheder.
Det foreslås desuden at fastsætte bestemmelse om
ordinære deltagere for at tydeliggøre, at deltagelse i
virksomhedens aktiviteter kan ske på forskellig vis, bl.a.
ved at medarbejdere kan være ejere af den virksomhed, de er
ansat i, og på demokratisk vis have indflydelse på
deres arbejdsplads.
Som en ny medlemskategori foreslås det, at virksomheder
med begrænset ansvar kan have investerende deltagere med
henblik på at rejse kapital. Investerende deltagere vil
derfor alene skulle bidrage med kapital, men ikke deltage i
virksomhedens aktiviteter. De særlige karakteristika for
virksomhedsformen vil tillige finde anvendelse for investerende
deltagere.
Samtidig foreslås det at virksomheden skal have mindst to
deltagere, idet der ellers vil være tale om en
enkeltmandsvirksomhed. Det foreslås, at minimumskravet til
antal deltagere skal udgøres af de ordinære
deltagere.
Herudover foreslås det at fastsætte bestemmelse om,
at for selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet
før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger
med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de
fornødne tilpasninger.
For nærmere om investerende deltagere henvises til afsnit
3.1.2. nedenfor.
For nærmere om virksomheder med begrænset ansvar,
herunder medarbejdereje, henvises til lovforslagets § 1, nr.
3, vedrørende erhvervsvirksomhedslovens § 3 og
bemærkningerne hertil.
3.1.2. Investerende deltagere
3.1.2.1. Gældende ret
Efter § 3, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven), forstås ved
en virksomhed med begrænset ansvar en virksomhed, hvor ingen
af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og
solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har
minimum to deltagere, at der er mulighed for vekslende
deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af
kapitalen.
Virksomheder med begrænset ansvar er personvirksomheder,
hvor den personlige deltagelse i virksomhedens aktiviteter er
karakteristisk, f.eks. som aftager, producent, leverandør,
med egen arbejdsindsats m.v.
Bestemmelsen blev præciseret i forbindelse med
ændring af erhvervsvirksomhedsloven ved § 1, nr. 5, i
lov nr. 616 af 14. juni 2011 om ændring af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed
(Tilsyn med visse omdannede tidligere finansielle virksomheder,
krav til ledelsen af sparekassefonde, ændring af
stemmeretsbegrænsninger m.v.). Ændringen indebar, at
kravet om aktiv deltagelse blev tydeliggjort mhp. at
tydeliggøre, at der skal være mindst 2 aktive
deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar, samt
tydeliggøre forskellen mellem kapitalselskaber og
virksomheder med begrænset ansvar. Det fremgår af
lovens forarbejder, at en virksomhed med begrænset ansvar er
et personselskab, hvor den personlige aktive deltagelse i
virksomhedsdriften er karakteristisk. Dette forhold udgør en
afgørende forskel i forhold til kapitalselskaber, hvor der
ikke nødvendigvis forudsættes en aktiv deltagelse i
selskabets drift, men hvor en deltagelse f.eks. kan ske i form af
et passivt kapitalindskud, jf. Folketingstidende 2010-11 (1.
samling), tillæg A, L180 som fremsat, side 11. Det
fremgår desuden, at deltagerne i en virksomhed med
begrænset ansvar skal være reelle og aktive deltagere.
Hvis en deltager ikke har hverken økonomiske eller
forvaltningsmæssige beføjelser i den
pågældende virksomhed, vil der være en formodning
for, at den pågældendes deltagelse ikke er aktiv og
dermed reel. Ved "aktiv" forstås deltagere, der deltager
aktivt i driften og eventuelt ledelsen af virksomheden.
Formålet med den gældende bestemmelse er at sikre,
at virksomheder, der skal registreres efter selskabsloven, ikke
registreres efter erhvervsvirksomhedsloven. En virksomhed, der skal
registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, skal derfor
væsentligt adskille sig fra f.eks. et kapitalselskab (aktie-
eller anpartsselskab). Hvis adskillelsen ikke er væsentlig,
omfattes virksomheden af selskabsloven eller eventuelt anden
lovgivning.
Efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1, kan
Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse en
virksomhed med begrænset ansvar, når virksomheden ikke
længere opfylder § 3.
Erhvervsvirksomhedsloven giver primært virksomhederne
mulighed for at tilvejebringe kapital gennem indskud eller
kontingent fra deltagerne. Det er efter den gældende
erhvervsvirksomhedslov ikke muligt at deltage i en virksomhed med
begrænset ansvar som investor, dvs. alene med indskud i
virksomheden, uden at deltage i virksomhedens drift eller
aktiviteter.
Europæiske andelsselskaber kan optage medlemmer, som er
investorer (passive medlemmer), inden for de rammer, som er fastsat
i Rådets forordning nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut
for det europæiske andelsselskab (herefter SCE-forordningen)
samt national lovgivning.
Artikel 14, 2. afsnit, i SCE-forordningen fastsætter, at
hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit
vedtægtsmæssige hjemsted, tillader det, kan det i
vedtægterne fastsættes, at personer, der ikke vil
gøre brug af eller deltage i frembringelsen af selskabets
varer og tjenesteydelser, kan optages som investorer (passive
medlemmer). I så fald skal deres optagelse i selskabet
godkendes af generalforsamlingen eller et andet organ, der er
bemyndiget hertil af generalforsamlingen eller ifølge
vedtægterne.
Efter artikel 39, stk. 3, og artikel 42, stk. 2, i
SCE-forordningen må passive medlemmer højst
udgøre en fjerdedel af tilsynsorganets medlemmer hhv.
administrationsorganets medlemmer.
Artikel 59, stk. 3, fastsætter desuden, at med hensyn til
den stemmeret, som vedtægterne kan tildele passive medlemmer
(investorer), er SCE-selskabet underlagt lovgivningen i den
medlemsstat, hvor selskabet har hjemsted. Passive medlemmer
(investorer) må imidlertid tilsammen højst råde
over 25 pct. af de samlede stemmerettigheder.
3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af Anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder, at andelsselskaber med begrænset
ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar
(F.M.B.A.) har vanskeligt ved at skaffe kapital til henholdsvis
opstart og vækst af virksomheden. Det er fra
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheders side blevet
understreget, at mulighederne for kapitalanskaffelse skal
forbedres. Det gælder ikke mindst i landdistrikterne, hvor
der er potentiale, men nogle gange vanskeligheder med at skaffe
kapital til investeringer. I forlængelse heraf har
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder anbefalet, at
kravet i erhvervsvirksomhedsloven om, at alle deltagerne i
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller
foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) skal være
aktive, skal ændres, da det forhindrer muligheden for
kapitalindskud fra investerende deltagere. Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder har i forlængelse heraf anbefalet
en tærskelværdi på maksimalt 30 pct. investerende
deltagere.
En ny medlemskategori »investerende deltagere« er
dog ikke helt uproblematisk. Et grundlæggende krav til
foreninger med begrænset ansvar og andelsselskaber med
begrænset ansvar er, at deltagerne deltager aktivt i
foreningens eller andelsselskabets aktiviteter.
Der er dog flere situationer, hvor en ordning med investerende
deltagere kan bidrage positivt til bl.a. start og vækst af
demokratiske virksomheder. Det kan f.eks. være i
tilfælde, hvor et lokalsamfund vil gå sammen om at
drive en lokal brugs eller biograf. Med indførelsen af
investerende deltagere vil det fremadrettet være muligt at
have andre deltagere i virksomheden end dem, der deltager i
virksomhedens aktiviteter, men som gerne vil bidrage til
virksomheden ved at indskyde kapital. Det kan f.eks. være en
kommune eller en erhvervsdrivende fond, som ønsker at
bidrage med kapitalindskud. Det vurderes, at incitamentet til at
bidrage med kapital stiger, hvis den, der foretager et sådant
kapitalindskud, får en deltagers indsigt og indflydelse i
foreningen eller andelsselskabet.
Tilsvarende kan en ordning med investerende deltagere være
nyttig i virksomheder med begrænset ansvar, der har et mere
socialt orienteret formål med deres aktiviteter.
De, der ikke selv har noget direkte behov for at benytte
virksomhedens ydelser, vil kunne bidrage til virksomheden gennem en
investering.
Et andet eksempel på virksomheder med begrænset
ansvar, hvor bestemmelser om investerende deltagere kunne have
værdi, kan hentes fra andelsselskaber med begrænset
ansvar (A.M.B.A.). Her kan det tænkes, at deltagerne i for
eksempel et andelsmejeri ønsker at blive i andelsselskabet,
selvom de ikke længere er aktive mælkeproducenter. Det
vil være værdifuldt for andelsselskabet, hvis disse
deltagere kan beholde deres investering i virksomheden, selvom de
ikke længere har til intention om at deltage i virksomhedens
aktiviteter.
Erhvervsministeriet vurderer, at det at give mulighed for
investerende deltagere i henholdsvis et andelsselskab med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.) vil forbedre
finansieringsmulighederne for disse virksomheder.
Erhvervsministeriet vurderer endvidere, at det er
hensigtsmæssigt, at der som anbefalet af
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder fastsættes
en fast grænse for andelen af investerende deltagere for at
værne om det grundlæggende karaktertræk om
deltagelse i virksomhedens aktiviteter, der gælder for
virksomheder med begrænset ansvar i henhold til
gældende dansk ret.
I Sverige er det muligt at have investerende medlemmer, så
længe at der er mindst tre aktive medlemmer, jf. lag om
ekonomiska föreningar, jf. 1. kap., §§ 3 og 8. Der
gælder dog visse stemmerettighedsbegrænsninger for de
investerende medlemmer efter den svenske lovs 6. kap., § 3.
Det følger således af loven, at hvis investerende
medlemmer deltager i en afstemning, og de har mere end en tredjedel
af det samlede antal afgivne stemmer ved afstemningen,
nedsættes værdien af deres stemmer,
således at den udgør halvdelen af det
samlede antal øvrige afgivne stemmer. Hvis afstemningen
vedrører en beslutning, der kræver støtte fra
en vis procentdel af de stemmeberettigede, skal resultatet af
afstemningen genberegnes i overensstemmelse hermed. Det
indebærer, at investerende medlemmer i henhold til svensk ret
maksimalt kan afgive 33 pct. af stemmerne, desuagtet at andelen af
investerende medlemmer er højere.
Det fremgår af forarbejderne til moderniseringen af den
svenske Lag om ekonomiska föreningar (Prop. 2015/16:14 -
Modernisering av lagen om ekonomiska föreningar, side 115 -
116), at en model, der tillader investerende deltagere, skal
indrettes på en måde, som ikke tilsidesætter det
demokratiske medlemsstyre, og der sikrer, at den kooperative
selvstændighed bevares, hvorfor de investerende deltageres
indflydelse bør begrænses. Begrænsningen
bør ikke knyttes til antallet af investerende medlemmer
eller deres indskud af kapital. I stedet bør de investerende
deltageres stemmerettigheder begrænses, således at de
ikke kan råde over en så stor del af
stemmerettighederne, at de kan forhindre vigtige beslutninger i
virksomheden, f.eks. om ændring af
vedtægtsbestemmelser. Dette opnås ved, at såfremt
antallet af stemmer afgivet af investerende deltagere overstiger 33
pct. af det samlede antal stemmer, nedsættes stemmernes
værdi forholdsmæssigt, således at antallet af
stemmer fra investerende deltagere ikke kan overstige 1/3 af det
samlede antal stemmer.
Ved udformning af en dansk model for investerende deltagere er
det Erhvervsministeriets vurdering, at der skal lægges
vægt på at værne om de grundlæggende
karakteristika, der kendetegner virksomheder med begrænset
ansvar. Det er bl.a. en betingelse, at deltagernes
økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke
baseres på deltagernes andel af kapitalen.
Deltagerne kan udøve deres indflydelse i virksomheden
gennem stemmeretten på generalforsamlingen, der som
udgangspunkt sker på lige fod, altså efter
»hoveder« og ikke efter indskud i virksomheden. Ofte
ser man dog også, at stemmerettigheder fordeles efter
princippet »efter høveder«, dvs. i forhold til
leverancer, aftagen o.l. og eventuelt opdelt i grupper med
forskellige stemmerettigheder i forhold til størrelse,
leverancer osv., hvilket accepteres. Dette ses særligt i
andelsselskaber, hvor deltagerne kan være både fysiske
og juridiske deltagere med meget store forskelle i samhandelen med
selskabet.
Et system med investerende deltagere har også den fordel,
at virksomheden kan søge kapital uden at skulle henvende sig
til kapitalmarkedet.
Efter Erhvervsministeriets opfattelse er en ordning med
investerende deltagere ikke i strid med andelskravet, hvis reglerne
er udformet således, at kapitalinteresser ikke dominerer over
andelshavernes interesser. En forudsætning for at
indføre en mulighed for at have investerende deltagere er
også, at potentielle interessekonflikter, f.eks. om
udbyttebetalinger, kan håndteres.
Erhvervsministeriet vurderer, at der i lighed med den svenske
lov kan gives adgang til at optage investerende deltagere i en
virksomhed med begrænset ansvar baseret på
stemmerettigheder. Det er vurderingen, at reglerne skal udformes
således, at de investerende deltageres interesser ikke kommer
til at dominere over de ordinære deltageres interesser.
Det vurderes også at være i overensstemmelse med det
fjerde princip om uafhængighed af den internationale
organisation International Cooperative Alliance (ICA). Princippet
omfatter bl.a., at når andelsselskaber erhverver ekstern
kapital, skal dette ske på vilkår, der sikrer
demokratisk medlemskontrol og bevarer kooperativ
uafhængighed. Det er vurderingen, at det er muligt at
indføre en model med investerende deltagere baseret på
stemmeretsbegrænsning, der imødekommer dette
princip.
For at sikre at adgangen til at træffe beslutninger
på generalforsamlinger bevares hos de ordinære
deltagere, foreslås det i lighed med den svenske model, at
der indføres stemmeretsbegrænsninger, så
investerende deltageres stemmer begrænses på en
sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end
30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.
Ud fra en samlet hensynsafvejning finder Erhvervsministeriet
således, at der bør indføres mulighed for at
have investerende deltagere.
Erhvervsvirksomhedsloven foreslås derfor udformet
således, at den giver mulighed for, at deltagere, der alene
har til hensigt at indskyde kapital til virksomheder med
begrænset ansvar, og som i øvrigt ikke har til hensigt
at deltage i virksomhedens aktiviteter, optages som investerende
deltagere og gives ret til at udøve visse
medlemsrettigheder, herunder stemmeret.
Europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) har ligeledes
mulighed for passive medlemmer (investorer) i henhold til
Rådets forordning nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut
for det europæiske andelsselskab (SCE) (herefter
SCE-forordningen), hvis et EU-medlemslands lovgivning tillader det.
Med en indførelse af mulighed for passive investorer i
andelsselskaber omfattet af erhvervsvirksomhedsloven vil
SCE-selskaber hjemmehørende i Danmark også få
mulighed for passive medlemmer. SCE-forordningen finder anvendelse
på europæiske andelsselskaber, hvor deltagerne er
bosiddende i mindst to medlemsstater. Forordningen er ikke til
hinder for, at der i national lovgivning fastsættes
bestemmelser, som afviger fra SCE-forordningen.
Det har været overvejet, om SCE-forordningens
tærskelværdi på en fjerdedel for passive
medlemmers (investorers) deltagelse i et SCE-selskabs
øverste ledelsesorgan og 25 pct. af de samlede
stemmerettigheder, som passive medlemmer (investorer) kan
råde over, vil være til hinder for at fastsætte
en højere tærskelværdi for antal passive
medlemmer (investorer) i en virksomhed med begrænset ansvar
omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
Erhvervsministeriet vurderer, at EU-retten ikke er til hinder
for, at der i national lovgivning fastsættes bestemmelser,
som afviger fra SCE-forordningen.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at indførelsen af
muligheden for investerende deltagere potentielt kunne
indføres ud fra to forskellige modeller. Den ene er
grundlæggende at sidestille investerende deltagere med andre
deltagere og at indføre de særlige bestemmelser, der
er nødvendige for at regulere de investerende deltageres
stilling i virksomheden. En anden mulighed er at videreudvikle
reguleringen om værdipapirer, således at indehavere af
kapitalbeviser også får stemmeret og andre
medlemsrettigheder.
Førstnævnte mulighed har den fordel, at der ikke er
brug for nogen særlige regler for, at de investerende
deltagere har stemmeret, ret til udbytte mv. Deltagelsen bliver
personlig og stemmeretten kan ikke overdrages, hvilket giver
virksomheden god kontrol over, hvem der har ret til at deltage i
beslutninger på mødet.
Den anden mulighed med at bygge videre på systemet med
værdipapirer vil betyde, at et allerede velkendt system
videreudvikles. I første omgang kan et sådant system
udgøre en fordel i forhold til indførelsen af
et system, der er nyt for virksomhederne med
begrænset ansvar og investorerne. Systemet med kapitalandele
kan også virke mere fleksibelt, hvis en virksomhed med
begrænset ansvar ønsker at rejse kapital via
kapitalmarkedet.
Værdipapirer har den fordel, at de let kan overdrages.
Kapitalandelene kan også blive registreret i et register i en
værdipapircentral, som yderligere vil kunne lette handelen og
gøre aktierne mere attraktive på kapitalmarkedet.
Det forhold, at værdipapirer kan overdrages,
indebærer dog en væsentlig ulempe i denne
sammenhæng. Såfremt kapitalbeviserne skulle være
ledsaget af stemmeret i virksomheden med begrænset ansvar,
følger denne stemmeret med, når kapitalbeviset
overdrages. Kredsen af dem, der kan øve
indflydelse på en generalforsamling, kan således blive
meget bred og svær at kontrollere for virksomheden.
Sådan et system passer mindre godt med virksomheder med
begrænset ansvars karakter af at være personselskaber.
Erhvervsministeriet er på den baggrund ikke indstillet
på at foreslå en ordning, der bygger på systemet
med værdipapirer.
I stedet bør der indføres nye, særlige
regler om investerende deltagere.
Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed med
begrænset ansvar skal åbne op for investerende
deltagere, er så væsentlig for virksomheden, at den
bør reguleres i vedtægterne.
Investerende deltagere bør derfor kun kunne optages som
deltagere, hvis der er regler om det i virksomhedens
vedtægter.
Beslutninger om vedtægtsændringer træffes af
generalforsamlingen. Hovedreglen er, at
vedtægtsændringer skal foretages med to tredjedeles
flertal. Spørgsmålet er, om dette flertalskrav
også er velegnet, når der er tale om at indføre
lovbestemmelser vedr. investerende deltagere.
En ordning, der giver eksterne investorer mulighed for at
få indflydelse på en virksomheds drift, vedrører
grundlæggende ændring af dynamikken i
personvirksomheden. Det kan derfor i og for sig
retfærdiggøre et højere flertalskrav, f.eks. at
en sådan ændring af vedtægterne skal
støttes af alle, der stemmer på generalforsamlingen.
Et sådant flertalskrav er dog vanskeligt at opnå og
ville gøre det unødigt svært for en virksomhed
med begrænset ansvar at udnytte mulighederne, som et system
med investerende deltagere kan tilbyde. Denne mulighed finder
Erhvervsministeriet ikke hensigtsmæssig.
Erhvervsministeriet finder det i stedet hensigtsmæssigt,
at beslutningen om investerende deltagere indføres i
vedtægterne, og at en ændring af denne beslutning kan
foretages med det flertal, som kræves til
vedtægtsændring.
Flertalsreglen kunne kombineres med en ubetinget ret for de
deltagere, der ikke er enige i beslutningen om at kunne
udtræde af virksomheden. Erhvervsvirksomhedsloven indeholder
ikke i dag bestemmelser af mindretalsbeskyttelseskarakter, der
giver deltagere, der ikke er enige i en bestemt beslutning, en
sådan ret. De situationer, der er omfattet af
udtrædelsesretten, er dog på en eller anden måde
knyttet til den enkelte deltagers rettigheder eller forpligtelser,
for eksempel begrænsninger i retten til at modtage udbytte.
En beslutning om at indføre et system med investerende
deltagere påvirker ikke den enkelte så
væsentligt, dvs. især ikke hvis de investerende
deltageres indflydelse er begrænset (se nedenunder). Enhver
særlig udtrædelsesret for de deltagere, der ikke har
givet samtykke til afgørelsen, bør derfor ikke
indføres.
Som nævnt ovenfor skal et system, der tillader
investerende deltagere, udformes, så det ikke kompromitterer
den demokratiske medlemskontrol, og således at kooperativ
uafhængighed bevares.
Der bør være begrænsninger, når det
kommer til den indflydelse, som de investerende deltagere kan have.
Det har været overvejet, om disse begrænsninger
bør fremgå ved lov, eller om det bør overlades
til virksomhederne selv at indføre begrænsninger i
deres vedtægter herom.
På den ene side står hensynet til, at deltagerne
selv bestemmer, i hvilket omfang der bør være
restriktioner på investerende deltageres stemmeret eller
stemmeindflydelse. På den anden side vil virkningen af, at
der ikke fastsat sådanne begrænsninger i
vedtægterne, kunne blive, at de ordinære deltageres
indflydelse bliver væsentligt reduceret, hvis der optages et
stort antal investerende deltagere i virksomheden.
Hensynet til at værne om de grundlæggende
karaktertræk, som virksomheder med begrænset ansvar
har, taler efter Erhvervsministeriets opfattelse afgørende
for, at forholdet bør reguleres ved lov. Herved sikres det
også, at princippet om, at når virksomheder med
begrænset ansvar erhverver ekstern kapital, skal dette ske
på vilkår, der sikrer demokratisk medlemskontrol og
bevarer kooperativ uafhængighed.
På denne baggrund finder Erhvervsministeriet, at en
begrænsning i de investerende deltageres indflydelse skal
være obligatorisk og lovreguleret.
Virksomhederne gives fleksibilitet til at fastsætte,
hvordan stemmeretsbegrænsningen skal udformes. Det kan f.eks.
være begrænsninger på, hvor stor del af
virksomhedens kapital, der må være indskudt af
investerende deltagere, og hvor stor en andel af stemmerne i
virksomheden de investerende deltagere må besidde.
I lande, der tillader investerende deltagere, ses det, at der i
loven er indført begrænsninger på antallet af
stemmer. I f.eks. fransk ret må investerende deltagere som
hovedregel ikke besidde mere end 35 procent af stemmerne i et
andelsselskab. Den franske lov lader det derudover være op
til virksomheden at indføre begrænsninger i
vedtægterne om, hvor stor investerende deltageres andel af
kapitalen må være.
At en stor del af foreningens eller andelsselskabets kapital
kommer fra investerende deltagere er ikke i sig selv negativt for
andre deltagere. Der findes ikke et på forhånd givet
optimalt forhold mellem mængden af investeret
kapital og graden af indflydelse. Det findes derfor ikke, ud fra et
hensyn til andre meddeltageres interesse, at der bør
indføres begrænsninger i den mængde af kapital,
som de investerende medlemmer kan indskyde i virksomheden.
Der kan dog være en risiko for, at den kapital, der er
bundet til de investerende deltagere, vil være mindre
vedvarende end den kapital, der indbetales af de ordinære
deltagere. Der er derfor behov for at være særligt
opmærksom på spørgsmål om
kreditorbeskyttelse i tilfælde af deltagernes udtræden
af virksomheden. Dette kan imidlertid heller ikke begrunde, at der
pålægges restriktioner af størrelsen af
kapitalen i den virksomhed, som de investerende deltagere kan
bidrage til.
I stedet bør begrænsningerne i investorernes
indflydelse direkte vedrøre muligheden for at udøve
indflydelse ved at stemme i en virksomhed med begrænset
ansvar.
De investerende deltagere bør ikke kunne disponere over
en så stor andel af stemmerettighederne i en virksomhed med
begrænset ansvar, at de alene eller sammen med andre
sådanne deltagere kan hindre vigtige beslutninger i
virksomheden, f.eks. normale beslutninger om
vedtægtsændringer. Beslutning om
vedtægtsændring træffes som hovedregel med mindst
to tredjedeles flertal. Loven bør derfor sikre, at
investerende deltagere ikke kan disponere over mere end en
tredjedel af det samlede antal afgivne stemmer ved en
afstemning.
En måde at opnå dette på er at
fastsætte, at der ikke må optages nye investerende
deltagere, hvis det antal stemmer, som de investerende deltagere
råder over, udgør mere end en tredjedel af det samlede
antal stemmer i virksomheden. En sådan ordning vil forhindre,
at de investerende deltagere ikke når over den aktuelle
grænse. De ordinære deltageres og investerende
deltageres relative stemmetal i virksomheden kan ændre sig
ved, at en række ordinære deltagere forlader
foreningen. I tillæg hertil vil der kunne opstå en
situation, hvis et antal ordinære deltagere udebliver fra
generalforsamlingen, hvor generalforsamlingens beslutninger stadig
vil kunne dikteres af de investerende deltagere.
Erhvervsministeriet vurderer, at regulering af denne art derfor
ikke bør vælges. I stedet bør reglerne udformes
som afstemningsregler. Udgangspunktet bør således
være, at den samlede stemmeværdi af de afgivne stemmer
af de investerende medlemmer aldrig må udgøre mere end
en tredjedel af det samlede antal afgivne stemmer. Dette kan
opnås på følgende måde. Ved hver
afstemning kontrolleres, hvor stor en andel af det samlede antal
afgivne stemmer, der kommer fra investerende deltagere. Hvis mere
end en tredjedel af de afgivne stemmer stammer fra de investerende
deltagere, nedsættes værdien af disse
deltageres stemmer, således at den samlede værdi ikke
udgør mere end halvdelen af den samlede
værdi af antallet af andre afgivne stemmer. For hver enkelt
stemme foretages således en forholdsmæssig genberegning
af de investerende deltageres stemmer.
En sådan ordning kan siges at opfylde rimelige krav til
overskuelighed og enkelhed.
Erhvervsministeriet vurderer, at en tærskelværdi for
investerende deltageres stemmerettigheder på 30 pct., som
anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, er
hensigtsmæssig. Tærskelværdien på 30 pct.
er ikke til hinder for, at virksomheder, som anvender strengere
majoritetskrav end 2/3, kan fastsætte en lavere grænse
for investerende medlemmers stemmerettigheder og derved sikre, at
investerende medlemmer ikke opnår blokerende indflydelse i
strid med virksomhedens og de øvrige deltageres interesser.
Det er endvidere vurderingen, at en lavere tærskelværdi
vil kunne udgøre en begrænsning for virksomheder, som
kan have en interesse i at kunne tilbyde investerende medlemmer
større indflydelse.
En tærskelværdi på 30 pct. af
stemmerettighederne vurderes således at udgøre en
passende balance mellem virksomhedernes adgang til at skaffe
kapital via investerende deltagere modsat hensynet til at sikre
demokratiske virksomheders selvbestemmelse uden samtidig at udvande
det grundlæggende karaktertræk om deltagelse i
virksomheder med begrænset ansvar, der gælder i dansk
ret. Samtidig vil virksomhederne i højere grad blive
sidestillet med andre virksomhedsformer som f.eks. anpartsselskaber
og aktieselskaber, uden at der ændres på de
grundlæggende forskelle mellem virksomhedsformerne.
For så vidt angår de investerende deltageres
stilling i virksomheden bør udgangspunktet være, at de
ikke har ret til at benytte virksomhedens ydelser på den
måde, der gælder for ordinære deltagere. I
øvrigt bør investerende deltagere som udgangspunkt
ligestilles med de ordinære deltagere i
spørgsmål om økonomiske rettigheder og
forvaltningsmæssige rettigheder. De rettigheder, der
følger i erhvervsvirksomhedsloven, bør derfor som
hovedregel også gælde for investerende deltagere. Et
særligt spørgsmål vedrørende
økonomiske rettigheder er, hvorvidt investerende deltagere
skal have ret til at få del i virksomhedens overskud ved
opløsning af virksomheden. Under hensyntagen til, at de
investerende deltagere har bidraget med kapitalindskud, er det
efter Erhvervsministeriets opfattelse naturligt, at de får
del i foreningens formue, hvis foreningen opløses, medmindre
andet er besluttet i vedtægten.
Et relateret spørgsmål er, om investerende
deltagere også skal have fortrinsret til udlodning ved
opløsning af foreningen. En sådan ordning kunne
gøre det mere attraktivt at investere i en virksomhed med
begrænset ansvar på denne måde. Det bør
derfor være muligt for virksomheder med begrænset
ansvar, der ønsker det, at behandle investerende deltagere
på denne måde. Virksomheder med begrænset ansvar
har allerede i dag mulighed for at indsætte bestemmelser i
deres vedtægter, der giver visse kategorier af deltagere
fortrinsret, så længe det er inden for de rammer, som
lighedsprincippet sætter. Erhvervsministeriet finder derfor
ingen grund til at lovregulere spørgsmålet. Det er
således ikke påkrævet at indføre nogen
lovmæssig begrænsning med hensyn til udlodning af
likvidationsudbytte, der kan gives til investerende deltagere eller
på anden måde at regulere de investerende deltageres
ret til overskudsfordeling.
Efter Erhvervsministeriets opfattelse bør det overlades
til virksomheder med begrænset ansvar at kunne
fastsætte bestemmelser i deres vedtægter om, hvad der
skal gælde i disse henseender.
Investerende deltagere bør have samme mulighed for at
træde ud af virksomheden som ordinære deltagere. Et
særligt spørgsmål er, hvad der skal gælde
for deres ret til tilbagebetaling af deres indskud.
En ret for investerende deltagere til at udtræde af
virksomheden med deres indskud kan medføre visse
særlige risici for virksomheden og dets kreditorer. Der kan
endvidere argumenteres for, at der er større risiko for, at
de investerende deltagere udtræder, end for de ordinære
deltagere, da de ikke har nogen direkte tilknytning til
virksomhedens aktiviteter. Hertil kommer, at hvis et stort antal
investerende deltagere udtræder samtidig, risikerer
virksomheden relativt hurtigt at blive drænet for kapital.
Men der er også grunde, der taler imod at indføre
sådanne særlige bestemmelser om tilbagebetaling af
indskud fra investerende deltagere. En sådan regulering ville
risikere at ende i strid med princippet om lighed og kunne
også gøre deltagerformen mindre attraktiv. Samlet set
mener Erhvervsministeriet, at der er tungtvejende grunde til, at
investerende deltagere - medmindre andet er aftalt - skal have
samme ret til tilbagebetaling af deres indskud, ligesom andre
deltagere har.
Der er dog intet til hinder for, at denne ret til
tilbagebetaling af indskud kan begrænses på samme
måde, som det gælder for udbetaling af de
ordinære deltageres bidrag. Begrænsninger heraf kan
skrives ind i vedtægterne, herunder bestemmelser om, at
indskud først kan tilbagebetales efter en vis forsinkelse.
Sådanne bestemmelser kan beskytte virksomheden mod
virkningerne af, at mange deltagere træder ud på
én og samme gang.
Det udbetalte beløb bør - på samme
måde som ved udbetaling af ordinære deltageres indskud
- ikke overstige, hvad der tilkommer deltageren i forhold til de
ordinære deltagere.
Investerende deltager bør som nævnt ovenfor have
samme forvaltningsmæssige rettigheder som de ordinære
deltagere. Det betyder bl.a., at de skal have ret til deltage i
generalforsamlingen, tage ordet og stemme. Ligesom andre deltagere
bør de også have ret til at kritisere
generalforsamlingsbeslutninger og udøve andre typer af
mindretalsrettigheder, såsom for eksempel at anmode om, at
der indkaldes til generalforsamling. Dette kræver heller ikke
særlige lovbestemmelser.
Som nævnt ovenfor kan investerende deltagere kun
optræde i virksomheder med begrænset ansvar, hvor der
er vedtægter, der tillader dette. Herudover bør de
generelle bestemmelser gælde for deres deltagelse. Det
betyder bl.a., at kravet om fri ind- og udtræden bør
gælde.
En virksomhed med begrænset ansvar kan ikke nægte
optagelse af en deltager, medmindre der er særlige grunde til
afslaget. Det kan f.eks. være af hensyn til arten eller
omfanget af virksomhedens aktiviteter eller formål eller
anden grund. Vurderingen af, om der er grundlag for at afslå
en deltager, der ønsker at blive en investerende deltager,
vil dog af naturlige årsager skulle ske efter lidt andre
kriterier, end når nogen efterspørger at blive
ordinær deltager i virksomheden mhp. deltagelse i
virksomhedens aktiviteter.
En virksomhed, der f.eks. driver aktivitet, som
mælkeproducent bør kunne optage
ikke-mælkeproducenter, som investerende deltagere.
Formålet med forslaget er netop at udvide den kreds, der
bidrager med deltagernes investeringskapital, og der bør
derfor ikke stilles krav om, at investerende deltagere i sig selv
opfylder kravene for at blive ordinær deltager.
En deltager bør ikke kunne være ordinær
deltager og investerende deltager på samme tid, fordi det
kendetegnende ved de investerende deltagere netop er, at de kun
bidrager med et indskud.
Når virksomheden beslutter at optage en investerende
deltager, bør det af proceduremæssige årsager
fremgå af virksomhedens deltagerfortegnelse, at deltageren er
en investerende deltager.
Herved undgås mulige vanskeligheder med at trække en
grænse mellem ordinære deltagere og investerende
deltagere. Erhvervsministeriet finder, at reglerne om investerende
deltagere bør udformes i overensstemmelse med det
nævnte.
Et andet spørgsmål er, hvad der skal gælde,
hvis en investerende deltager anmoder om at blive ordinær
deltager. En sådan anmodning bør prøves efter
de samme kriterier som en deltageransøgning fra en helt
udenforstående.
Det kan betyde, at den investerende deltager nægtes
optagelse i virksomheden under denne medlemskategori. Det kan
overvejes, om den investerende deltager i en sådan situation
bør have en særlig ret til udtræden. Efter
Erhvervsministeriets opfattelse er der dog ikke grund til at
regulere dette forhold ved lov, og det bør overlades til
deltagerne i virksomheden at fastsætte regler herom i
vedtægterne.
Der er med forslaget til nyaffattelsen af
erhvervsvirksomhedslovens § 3 foreslået et krav om
mindst to deltagere, hvilket er en videreførelse af
gældende ret. Erhvervsministeriet har ikke fundet grundlag
for at foreslå en ændring af minimumskravet.
Et spørgsmål er, om en af de to deltagere kan
være en investerende deltager. Hvis det ville være nok
at have en ordinær deltager, vil det kunne gøre
virksomhedsformen mere fleksibel. Men en sådan ordning vil
dog efter Erhvervsministeriets opfattelse være for meget i
disharmoni med virksomhedsformens grundkarakter.
Erhvervsministeriet mener derfor, at det fortsat skal kræves,
at der altid skal være mindst to ordinære deltagere i
virksomheden som foreslået i § 3, stk. 2, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
3.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås konkret, at der i vedtægterne kan
optages bestemmelse om deltagere, som indskyder kapital, men som
ikke skal deltage i virksomhedens aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger
med begrænset ansvar (F.M.B.A.) vil få mulighed for at
rejse kapital gennem investerende deltagere. Andelsselskaber med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset
ansvar (F.M.B.A.) vil herved i højere grad blive sidestillet
med andre virksomhedsformer, da virksomhedernes
finansieringsmuligheder både i forbindelse med opstart, men
også i forbindelse med senere udvikling af virksomheden,
forbedres.
Bestemmelserne vil desuden finde tilsvarende anvendelse for de
eksisterende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.).
Det foreslås desuden, at investerende deltageres stemmer
skal begrænses i vedtægterne på en sådan
måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af
det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre en adgang for
investerende deltagere, uden at denne kompromitterer den
demokratiske medlemskontrol, og den vil samtidig sikre, at den
kooperative uafhængighed bevares.
Erhvervsstyrelsen vil om nødvendigt kunne anmode
skifteretten om at tvangsopløse en virksomhed med
begrænset ansvar, der ikke overholder
tærskelværdien og dermed ikke opfylder
erhvervsvirksomhedslovens § 3, jf. § 20 a, stk. 1, nr.
1.
Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende
en virksomhed til tvangsopløsning opfylde
proportionalitetsprincippet. Det er således ikke hensigten at
tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot
fordi virksomheden ved en fejl har fået tildelt investerende
deltagere en for høj andel af stemmerettighederne. Hvis
Erhvervsstyrelsen skal tvangsopløse en virksomhed på
grund af manglende overholdelse af tærskelværdien for
investerende deltagere, skal der være tale om en blivende
tilstand, hvor virksomheden vedvarende ikke har overholdt
tærskelværdien, og hvor virksomheden ikke inden for en
rimelig frist, efter påbud fra Erhvervsstyrelsen, har bragt
forholdet i overensstemmelse med tærskelværdien.
Muligheden for at oversende en virksomhed til
tvangsopløsning vil være sidste udvej, hvis forholdet
ikke berigtiges.
For nærmere om investerende deltagere henvises til
lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3.1.3. Aktivsikring og offentligt tilsyn
3.1.3.1. Gældende ret
Der gælder i dag ikke et offentligt tilsyn med
virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
(herefter erhvervsvirksomhedsloven) bortset fra omdannede tidligere
finansielle virksomheder.
Virksomheder, som er registreret i henhold til
erhvervsvirksomhedsloven, er underlagt et begrænset antal
materielle lovkrav i modsætning til selskabsloven.
Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter således ikke som
sådan krav til virksomhedernes vedtægt, organisation,
kapital, ledelse eller medlemsrettigheder/-pligter. Sådanne
regler følger af almindelige principper for dansk forenings-
og aftaleret og forudsættes reguleret i den konkrete
virksomheds vedtægter. Vedtægterne skal således
fastsætte de nærmere regler om valg til virksomhedens
ledelsesorganer samt kontrol af disse og er derfor centrale i
relation til mulighederne for at sikre deltagernes interesser
m.v.
Hertil vil vedtægter og oplysninger om ledelsen være
offentligt tilgængelige via Det Centrale Virksomhedsregister
på www.virk.dk. Virksomheden skal desuden som udgangspunkt
udarbejde og aflægge en årsrapport i overensstemmelse
med årsregnskabsloven, som også gøres offentligt
tilgængelig.
Medlemmerne forudsættes at gøre deres indflydelse
gældende på samme vis, som tilfældet er på
selskabsområdet, hvor det er virksomhedens ejere, der
udøver kontrol med ledelsen og udpeger bestyrelsen på
generalforsamling eller lignende.
Erhvervsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af
erhvervsvirksomhedsloven og regler fastsat i medfør af
loven, herunder kontrol med registreringspligtige oplysninger og
virksomhedsdokumenter, der stilles krav om i henhold til loven, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 17 a.
Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer imidlertid ikke en
undersøgelse af vedtægtsændringer, eller om
klausuler i vedtægterne om f.eks. henlæggelse til en
bunden reserve efterkommes.
Det betyder også, at der i dag ikke er bestemmelser i
erhvervsvirksomhedsloven, der giver et andelsselskab med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.) mulighed for at blive underlagt
et offentligt tilsyn med det formål at langtidssikre
virksomhedens aktiver.
Erhvervsstyrelsen fører i dag tilsyn med omdannede
tidligere finansielle virksomheder, jf. kapitel 5 a i
erhvervsvirksomhedsloven. Tilsynet indebærer fortrinsvis, at
vedtægtsændringer eller ekstraordinære
dispositioner kun kan ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse.
Styrelsens tilsyn er alene et legalitetstilsyn og ikke et tilsyn
med ledelsens almindelige forretningsmæssige dispositioner
eller formueanbringelse.
Baggrunden for tilsynet med de omdannede tidligere finansielle
virksomheder er, at de ofte råder over betydelige formuer,
hvor deltagerne samtidig i flere tilfælde har et
begrænset økonomisk incitament til at udøve
aktivt ejerskab, da overskud - enten løbende eller ved
opløsning - er af begrænset betydning for den enkelte
deltager. Det er således ofte virksomhedens ledelse, som
reelt administrerer virksomhedens formue.
På grund af de pågældende virksomheders
struktur, herunder særligt at de har deltagere med
ejerbeføjelser, er der tale om en tilpasset model for
tilsynet med disse virksomheder i forhold til de erhvervsdrivende
fonde. Erhvervsstyrelsen skal ved vedtægtsændringer i
de omdannede tidligere finansielle virksomheder derfor påse,
at ændringerne ikke begrænser deltagernes mulighed for
at gøre deres indflydelse gældende i virksomheden, og
at der ikke sker forringelse af deltagernes rettigheder og
muligheder for at påvirke beslutningsprocessen
(minoritetsbeskyttelse).
Erhvervsstyrelsen fører desuden som fondsmyndighed tilsyn
med erhvervsdrivende fonde, herunder sparekassefonde opstået
som led i omdannelsen af sparekasser. Som fondsmyndighed skal
styrelsen føre et fondsretligt tilsyn med, at fonden ledes
forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen og
vedtægterne. Der er tale om et legalitetstilsyn, og styrelsen
skal som fondsmyndighed således ikke vurdere
hensigtsmæssigheden af ledelsens forretningsmæssige
dispositioner.
Baggrunden for fondsmyndighedstilsynet er, at fonde adskiller
sig fra øvrige virksomhedsformer ved, at der ikke er en
ejerkreds og typisk heller ikke nogen anden kreds af
påtaleberettigede. Det forhold, at fonde ikke har en
ejerkreds, betyder, at der ikke er nogen ejere, der - som
generalforsamlingen i f.eks. et aktie- eller anpartsselskab - kan
påvirke fondsbestyrelsens dispositioner eller kan påse,
at bestyrelsen administrerer fonden forsvarligt og i
overensstemmelse med loven og fondens vedtægter.
Erhvervsstyrelsens tilsyn med de erhvervsdrivende fonde er
primært baseret på, at fondene på eget initiativ
er forpligtet til at anmode styrelsen om tilladelse eller samtykke
til bl.a. vedtægtsændringer, ekstraordinære
dispositioner, kapitalnedsættelse, fusion,
sammenlægning eller likvidation.
3.1.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder, at mange demokratiske virksomheder
ønsker at langtidssikre en del af aktiverne i virksomheden
til fordel for kommende medlemmer, og at efterfølgende
medarbejdere ikke skal kunne sælge ud af eller opløse
virksomheden og dermed inkassere den formue, som andre frivilligt
har afgivet for at opbygge virksomhedens robusthed.
Denne model er i andelssektoren kendt som "nøgen
ind/nøgen ud". Det vil sige, at i disse virksomheder koster
det ikke noget eller meget lidt at blive medlem, og medlemmerne kan
straks nyde fordelene ved samarbejdet, f.eks. stilles der i visse
andelsselskaber et produktionsapparat til rådighed, som
medlemmerne straks får adgang til. Omvendt får
medlemmerne til gengæld ikke noget eller meget lidt med sig,
når man stopper som medlem, da tanken er, at man forlader
samarbejdet på en måde, hvor det kan bestå til
fordel for de kommende generationer af medlemmer.
Det er i dag vanskeligt juridisk at sikre, at en del af
aktiverne forbliver i virksomheden til glæde for fremtidige
generationer. Derfor forsøges aktiverne ofte sikret ved, at
der indsættes besværlige opløsningsbestemmelser
i den pågældende virksomheds vedtægter, men denne
løsning er ikke holdbar, da et sæt vedtægter
altid kan ændres, hvis der foreligger det fornødne
stemmeflertal.
Visse danske sparekasser kan benytte en "indkapslingsmodel",
hvor den opbyggede formue sikres i en bunden reserve i forbindelse
med sparekassens omdannelse til et aktieselskab, jf. lov om
finansiel virksomhed § 211. Formålet er at sikre, at den
oprindelige klausul på sparekassens egenkapital om, at
kapitalen ved selskabets opløsning skal anvendes til
almennyttige og velgørende formål, vedbliver at
være gældende for den bundne reserve. Fordelen ved
henlæggelser til en bunden reserve vil være, at
virksomheden kan sikre kapital til opfyldelse af virksomhedens
formål, og at deltagere/ejere ikke kan spekulere i at
indkassere den formue, der er opbygget i virksomheden. I denne
"indkapslingsmodel" kan den bundne reserve anvendes til at
dække underskud, der ikke kan dækkes af beløb,
der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet, jf. lov om finansiel
virksomhed § 212.
Italien har indført en lov om kooperativer, der bl.a.
fastsætter krav om, at en del af det årlige overskud
skal henlægges til en reserve. Reserven er udelukkende en
reserve, der skal anvendes til udvikling af virksomheden, og den
kan derfor ikke udbetales til medlemmer eller investorer.
Erhvervsministeriet finder, at der i dansk lovgivning bør
indføres mulighed for, at et andelsselskab med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan fremtidssikre virksomhedens
aktiver. Det er vurderingen, at det vil være mest
hensigtsmæssigt at give virksomheder, der ønsker en
sådan aktivsikring, mulighed for at blive underlagt et tilsyn
med en bunden reserve og opløsningsbestemmelser i
virksomhedens vedtægter. Herved kan det sikres, at
virksomhedens formue anvendes i overensstemmelse med virksomhedens
formål, og at nuværende eller fremtidige
virksomhedsdeltagere ikke spekulerer i at indkassere den formue,
der er opbygget i virksomheden. Det vil give mulighed for, at
virksomheder kan anvende den opbyggede formue til f.eks. et
højere investeringsniveau i virksomhederne eller til
lokalområdet.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at der
bør indføres et tilsyn i stil med det, der
gælder for de tidligere finansielle virksomheder, der er
omdannet til andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.)
eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), hvor
tilsynsmyndigheden skal påse, at vedtægternes
bestemmelser om den bundne reserve, opløsningsbestemmelsen
og loven overholdes. Der skal - ligesom det gælder for de
erhvervsdrivende fonde og for de omdannede tidligere finansielle
virksomheder - ikke være tale om et tilsyn med virksomhedens
forretningsmæssige dispositioner. Tilsynsmyndigheden skal som
led i sit tilsyn særligt have fokus på sikring af den
bundne reserve, og at disse midler forbliver i selskabet til gavn
for kommende deltagere i virksomheden. Tilsynsmyndigheden kan
forlange de oplysninger af ledelsen og revisor, der er
nødvendige for at kunne varetage sine tilsynsopgaver.
Andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og
foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) har - i
modsætning til de erhvervsdrivende fonde - deltagere med en
række rettigheder, herunder mulighed for at vælge
ledelse, fastsætte vedtægterne o.l. På grund af
de pågældende virksomheders struktur, herunder
særligt at de i modsætning til erhvervsdrivende fonde
har deltagere med ejerbeføjelser, skal tilsynet tilpasses
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller
foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Det vurderes, at
den valgte løsning er den mest hensigtsmæssige i
forhold til at opnå en vis offentlig sikring af, at der ikke
disponeres i strid med den vedtægtsmæssige bestemmelse
om den bundne reserve eller med opløsningsbestemmelsen.
Erhvervsministeriet finder endvidere, at tilsynet skal
være frivilligt for andelsselskaber med begrænset
ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar
(F.M.B.A.) og derfor skal vedtages af generalforsamlingen, og at
der optages bestemmelse herom i virksomhedens vedtægt. Det er
vurderingen, at beslutningen om aktivsikring skal være varig,
og at beslutningen om tilsyn derfor ikke kan ændres ved en
senere generalforsamlingsbeslutning. Det vurderes, at den valgte
kombination af frivillighed og varighed er den mest
hensigtsmæssige i forhold til at opnå en vis offentlig
sikring af den bundne reserve, uden at det forpligter eksisterende
eller fremtidige andelsselskaber med begrænset ansvar
(A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar
(F.M.B.A.).
Som udgangspunkt er det vedtægterne, der regulerer de
nærmere interne forhold hos en virksomhed. Beslutningen om
aktivsikringen vil også skulle optages i vedtægterne,
herunder om henlæggelse til den bundne reserve og
opløsningsbestemmelse. Erhvervsstyrelsen skal som
tilsynsmyndighed godkende disse vedtægtsbestemmelser
førend de får virkning, for at sikre, at
bestemmelsernes ordlyd opfylder betingelserne for aktivsikring.
Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke bør stilles
krav om, at midlerne i den bundne reserve skal henstå
uberørt. Det indebærer, at midlerne kan anvendes til
eksempelvis erhvervelsen af maskiner, inventar eller lign.
investeringer. Den bundne reserve kan derimod ikke anvendes til
udlodning til deltagerne.
Det vurderes i den forbindelse hensigtsmæssigt, at
virksomhederne får fleksibilitet til at fastsætte,
hvordan vedtægtsbestemmelsen om den bundne reserve skal
formuleres, herunder om det skal være en henlæggelse i
form af en procentsats af årets overskud, som en del af
virksomhedens formue eller begge dele.
Vedtægtsbestemmelsen kan f.eks. formuleres således,
at der i de første fem år afsættes én
procentsats af årets overskud, som herefter stiger eller
falder, at procentsatsen formuleres som en minimumssats, men hvor
ledelsen kan beslutte, at der skal indbetales mere, eller
vedtægtsbestemmelsen kan formuleres således, at der
afsættes et fast beløb, indtil der er opnået en
nominelt fastsat beløbsgrænse.
Det er dog vurderingen, at ledelsen i vedtægtsbestemmelsen
om bunden reserve ikke må overlades et fuldstændigt
skøn i fastsættelsen af, hvor meget der
henlægges til den bundne reserve. Erhvervsministeriet finder
det hensigtsmæssigt, at tilsynsmyndigheden kan nægte at
igangsætte et tilsyn med aktivsikring, hvis
vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve eller
opløsningsbestemmelsen ikke er formuleret på en klar
og tydelig måde, som gør dem egnet til at blive
underlagt tilsyn.
Erhvervsministeriet finder derfor, at det skal være en
forudsætning, at vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring
godkendes og registreres af tilsynsmyndigheden inden
aktivsikringen, herunder tilsynet får virkning. For
virksomheder, der i vedtægterne har bestemmelser om
aktivsikring før lovens ikrafttrædelse, og som
ønsker at blive omfattet af tilsyn med aktivsikring, vil der
gælde en tilsvarende betingelse om at tilsynet først
får virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt
vedtægtsbestemmelserne.
Da en vedtægtsbestemmelse om en bunden reserve kun vil
kunne ændres med tilsynsmyndighedens godkendelse, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 19 i, bør der ved
fastsættelsen af vedtægtsbestemmelsen om den bundne
reserve tages hensyn til formuleringens hensigtsmæssighed
på længere sigt.
Erhvervsministeriet vurderer desuden, at en bunden reserve ikke
skal udgøre en unødvendig økonomisk belastning
i perioder, hvor virksomheden ikke genererer et overskud. Derfor
vurderes det hensigtsmæssigt at præcisere i loven, at
den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der
ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til
overskudsdeling til deltagerne. Dette er svarende til, hvad der
gælder for visse danske sparekasser, der benytter sig af en
"indkapslingsmodel", hvor den opbyggede formue sikres i en bunden
reserve, jf. lov om finansiel virksomheds § 212.
Formålet er at sikre, at tilvalget af aktivsikring ikke
medfører, at virksomheden bliver dårligere rustet til
at stå imod i perioder, hvor der ikke er et overskud.
Ved virksomhedens ophør skal den bundne reserve desuden
dækkes og anvendes i overensstemmelse med
opløsningsbestemmelsen forud for en eventuel udbetaling til
deltagerne.
De virksomheder, der omfattes af tilsynet, vil kun være de
virksomheder, som frivilligt træffer beslutning herom, og
får godkendt vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring.
Tilsynet med henlæggelser må ses i forhold til
virksomhedens vedtægter. Der er tale om en konkret vurdering
i det enkelte tilfælde.
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
Erhvervsstyrelsen varetager tilsynet med virksomheder, der
træffer beslutning om aktivsikring, idet styrelsen i dag
varetager tilsynet med omdannede tidligere finansielle virksomheder
og tilsynet med erhvervsdrivende fonde.
Som led i tilsynet finder Erhvervsministeriet det desuden
afgørende, at tilsynsmyndigheden kan give påbud ved
overtrædelse af bestemmelserne om aktivsikring og kan
indhente oplysninger hos virksomhedens ledelse eller revisor for at
kunne varetage tilsynsopgaven.
Ved indhentelse af oplysninger skal Erhvervsstyrelsen være
særligt opmærksom på hensynet til virksomhedens
retssikkerhed, herunder det generelle forbud mod tvungen
selvinkriminering, jf. lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. I almindelighed
vil formålet med Erhvervsstyrelsens tilsyn dog være at
få berigtiget forhold vedrørende virksomhedens
henlæggelse til bunden reserve. Oplysningspligten over for
Erhvervsstyrelsen et væsentligt instrument i forbindelse med
udførelsen af tilsynshvervet. Henset hertil vil det ikke i
almindelighed stride mod hensynet til virksomheders retssikkerhed
at håndhæve sådanne oplysningspligter.
3.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres et nyt kapitel 5 b i
erhvervsvirksomhedsloven, der fastsætter regler om
aktivsikring (§§ 19 h-19 j), der giver mulighed for, at
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger
med begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan træffe beslutning
om aktivsikring og henlæggelse til en bunden reserve, som
alene kan anvendes i overensstemmelse med
formålsbestemmelsen, herunder til investerings- og
driftsformål i virksomheden, men som ikke kan udbetales til
deltagerne.
Samtidig foreslås det, at selskaber med begrænset
ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar
(F.M.B.A.), som tilvælger aktivsikring, underlægges et
offentligt tilsyn med den bundne reserve og
vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden. Det
vil derfor ikke være et tilsyn med virksomhedens
forretningsmæssige dispositioner. Det foreslås, at
beslutningen om aktivsikring vil få virkning, når
tilsynsmyndigheden har godkendt og registreret
vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring. Da aktivsikring
indebærer tilsyn, vil det også være tilsynets
virkningstidspunkt.
Det foreslås, at det er en betingelse, at der i
vedtægterne optages bestemmelser om henlæggelse af en
bestemt del af virksomhedens formue og/eller overskud til en bunden
reserve og virksomhedens opløsning. Det foreslås
desuden, at aktivsikringen først får virkning,
når tilsynsmyndigheden har godkendt og registreret
vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring. Desuden
foreslås det, at den bundne reserve kan anvendes til
dækning af underskud. Det foreslås endvidere, at i
tilfælde af fusion vil den bundne reserve og tilsynet hermed
blive videreført i den fortsættende virksomhed.
Spaltning til en anden virksomhed med begrænset ansvar og
omdannelse til et aktie- eller anpartsselskab foreslås at
indebære, at den bundne reserve skal udbetales i henhold til
opløsningsbestemmelsen, hvilket medfører, at tilsynet
ophører.
Det foreslås herudover, at Erhvervsstyrelsen fører
tilsyn med den bundne reserve og ændringer af virksomhedens
vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om
opløsning, og at en sådan ændring kun kan ske
med tilsynsmyndighedens godkendelse. Tilsynsmyndigheden har til
opgave at sikre, at en ændring ikke vil stride mod hensigten
med bestemmelsen.
Ydermere foreslås det, at tilsynsmyndigheden ved
overtrædelse af bestemmelserne i det foreslåede kapitel
5 b eller vedtægterne kan give påbud om at bringe
forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten,
herunder forlange de oplysninger, der er nødvendige til
varetagelsen af tilsynsopgaven, fra virksomhedens ledelse eller
revisor.
Erhvervsstyrelsen vil kunne udstede tvangsbøder, hvis
ledelsen ikke efterkommer de pligter, der følger af loven
eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. Ledelsen vil
desuden kunne ifalde bødestraf, hvis ikke de efterkommer et
påbud fra tilsynsmyndigheden.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger
med begrænset ansvar (F.M.B.A.) frivilligt kan blive
underlagt et tilsyn med vedtægtsbestemmelsen om den bundne
reserve og virksomhedens opløsningsbestemmelse med henblik
på at fremtidssikre den formue, som virksomheden har
opbygget, så virksomheden kan anvende formuen til det
formål, der dannede grundlag for virksomhedens virke.
Aktivsikring vil bl.a. indebære, at efterfølgende nye
deltagere ikke kan disponere frit over virksomhedens formue under
en evt. opløsning af virksomheden uden at iagttage
vedtægternes bestemmelser herom og uden at indhente
godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.
Bestemmelserne vil desuden finde tilsvarende anvendelse for de
eksisterende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.).
Det foreslås, at tilsynet med henlæggelse til den
bundne reserve skal ske på grundlag af en risikobaseret
tilgang, hvorimod tilsynet med ændringer af
vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve og opløsning
af virksomheden, vil indebære, at tilsynsmyndigheden
godkender de anmeldte ændringer.
For nærmere om frivilligt tilsyn med virksomheder med
begrænset ansvar (aktivsikring) henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
3.1.4. Omdannelse
3.1.4.1. Gældende ret
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås et
andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en
forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1.
Efter erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 3, kan selskaber
med begrænset ansvar (S.M.B.A.) kun stiftes frem til den 1.
januar 2014. Erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2,
fastsætter, at for selskaber med begrænset ansvar, der
er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om
foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de
fornødne tilpasninger.
Efter selskabslovens § 325 kan en virksomhed med
begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven
omdannes til et aktieselskab (A/S). Omdannelsesmuligheden omfatter
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.), foreninger
med begrænset ansvar (F.M.B.A.) og selskaber med
begrænset ansvar (S.M.B.A.). Ved omdannelse skal
bestemmelserne i §§ 326-337 i selskabsloven
iagttages.
Det er efter selskabsloven ikke muligt at omdanne en virksomhed
med begrænset ansvar til et anpartsselskab (ApS).
Bestemmelserne i selskabslovens §§ 326-337
fastsætter krav til udarbejdelsen af en række
dokumenter, der har til formål at sikre, at deltagerne kan
træffe beslutning om omdannelsen på et oplyst
grundlag.
§§ 326-331 i selskabsloven vedrører
således omdannelsesplanen, omdannelsesredegørelsen,
mellembalancen, vurderingsberetningen om apportindskud,
vurderingsberetningen om den påtænkte omdannelse,
herunder en eventuel omdannelsesplan (vederlagserklæring) og
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
(kreditorerklæring). Dokumenterne kan, bortset fra
vurderingsberetningen om apportindskud, fravælges af
deltagerne i virksomheden, der ønskes omdannet, hvis der er
enighed herom. Kreditorerklæringen har desuden betydning for,
om kreditorer får mulighed for at anmelde deres krav, jf.
§ 332, hvis kreditorerne i virksomheden ikke er
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller deltagerne i
virksomheden, der ønskes omdannet, i enighed har fravalgt
erklæringen.
Efter § 333 i selskabsloven skal omdannelsesplanen eller
oplysning om fravalget af denne indsendes til Erhvervsstyrelsen,
der offentliggør modtagelsen af oplysninger og eventuelle
dokumenter i styrelsens it-system.
Selskabslovens § 334 fastsætter, hvornår der
kan træffes beslutning om at gennemføre en omdannelse,
herunder muligheden for at gennemføre omdannelsen som en
straksomdannelse uden forudgående offentliggørelse,
hvis kreditorerklæringen er udarbejdet, og det fremgår,
at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede
efter omdannelsen.
Det følger af § 335, at beslutningen om omdannelse
træffes af det organ, der har kompetencen til at ændre
vedtægterne, og at vedtagelsen af omdannelsen skal ske med
tilslutning af mindst 4/5 af deltagerne eller disses stemmer,
når stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning
el.lign. Bestemmelsen fastsætter desuden krav om
stillingtagen til en række forhold, herunder vederlaget for
andelene i den omdannede virksomhed, hvis omdannelsesplanen er
fravalgt.
Finder deltagerne i virksomheden, der omdannes, at vederlaget
ikke er rimeligt og sagligt, kan de kræve godtgørelse,
hvis de på mødet for beslutningen om omdannelse har
taget forbehold herfor, jf. § 336.
Når det er besluttet at gennemføre omdannelsen,
følger det af § 337, at omdannelsen skal registreres i
Erhvervsstyrelsens it-system. Registreringen er betinget af, at
omdannelsen er besluttet, krav anmeldt af kreditorer er afgjort,
betingelserne om valg til det øverste ledelsesorgan og
revisor er opfyldt, at deltagernes krav om godtgørelse er
afgjort, og at der er ansat en direktion, hvis loven eller
vedtægterne foreskriver dette. Omdannelsen til et
aktieselskab anses for sket, når vedtægterne opfylder
kravene i selskabsloven for aktieselskaber, og registreringen af
omdannelsen er gennemført i Erhvervsstyrelsens
it-system.
Det er i dag ikke muligt at omdanne en virksomhed med
begrænset ansvar direkte til et anpartsselskab (ApS).
Virksomheder med begrænset ansvar, der ønsker at
omdannes sig til et ApS, vil derfor først skulle omdannes
til et aktieselskab (A/S) for derefter at lade selskabet blive
omdannet til et anpartsselskab.
Det er efter de gældende regler i selskabsloven ikke
muligt at omdanne et ApS eller A/S til en virksomhed med
begrænset ansvar.
Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten
(selskabsdirektivet) fastsætter, at der ved omdannelse af et
selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst samme garantier
for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i
artikel 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab,
såfremt et selskab af en anden selskabsform omdannes til et
aktieselskab.
3.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder, at nogle demokratiske virksomheder er
blevet stiftet som anpartsselskab (ApS), hvilket i nogle
tilfælde har vist sig at være en uhensigtsmæssig
ramme, når de demokratiske iværksættere
efterfølgende ønsker at organisere virksomheden
på mere demokratisk vis, som eksempelvis et andelsselskab med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.), hvor man f.eks. kan anvende en
demokratisk styreform ud fra princippet "ét medlem,
én stemme".
Efter de gældende regler vil en virksomhed med
begrænset ansvar, herunder andelsselskaber med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset
ansvar (F.M.B.A.), der ønskes omdannet til et anpartsselskab
(ApS), være nødt til først at omdanne
virksomheden til et aktieselskab (A/S) for derefter at omdanne
selskabet til et anpartsselskab, hvilket er en unødigt
kompliceret og byrdefuld proces, uden det varetager saglige hensyn
herfor.
Erhvervsministeriet finder, at muligheden for at omdanne et
andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en
forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) til et aktieselskab
(A/S) bør udvides, så det også bliver muligt at
omdanne direkte til et anpartsselskab (ApS). Desuden findes det
hensigtsmæssigt, at bestemmelser om omdannelse af
andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger
med begrænset ansvar (F.M.B.A.) fremgår af
erhvervsvirksomhedsloven.
Ved en omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar
(A.M.B.A.) og en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) til
et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) skal det omdannede
selskab opfylde betingelserne for den selskabsform, der omdannes
til. Udgangspunktet i de gældende regler er, at det er de
samme beskyttelseshensyn, der følger af reglerne om
stiftelse, som gør sig gældende ved omdannelser. I
forhold til omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber bygger
regelsættet på fusionsreglerne, da dette regelsæt
blandt andet indeholder regler om universalsuccession, dvs. et
debitorskifte uden at der er krav om, at kreditor skal samtykke
heri. Ved omdannelsen til et anpartsselskab (ApS) eller et
aktieselskab (A/S) skal selskabslovens betingelser være
opfyldt, hvilket svarer til, at selskabet stiftes på ny.
Selskabslovens § 329 om vurderingsberetning om apportindskud
og § 337, stk. 7, om efterfølgende erhvervelser
gennemfører artikel 54 i selskabsdirektivet, der finder
anvendelse ved omdannelse af et selskab af én anden
selskabsform til et aktieselskab. Med lovforslaget foreslås
det at flytte omdannelsesbestemmelserne til
erhvervsvirksomhedsloven. Selskabsdirektivets bestemmelse er
således allerede gennemført i dansk ret.
Det er Erhvervsministeriet vurdering, at samme regelsæt
fortsat skal gælde ved omdannelse til et andelsselskab med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) og en forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.) til et aktieselskab (A/S). Det
vurderes desuden, at de samme hensyn gør sig gældende
ved omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar
(A.M.B.A.) og en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) til
et anpartsselskab (ApS), og at det samme regelsæt derfor
også skal gælde ved omdannelse til ApS.
Selskabslovens § 328 regulerer ikke, hvad
opgørelsesdatoen for mellembalancen tidligst må
være, hvis omdannelsesplanen er fravalgt. Reglerne om
omdannelse bygger på selskabslovens regler om fusion. I
selskabslovens § 239, stk. 3, 1. pkt., som vedrører
fusion, fremgår det, at en mellembalance, der er udarbejdet i
forbindelse med en fusion, ikke må have en
opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud
for underskrivelsen af fusionsplanen eller beslutningen om fravalg
af fusionsplan.
I 2013 blev reglerne om omdannelse ændret ved lov nr. 616
af 6. december 2013, hvor der bl.a. blev indført mulighed
for at fravælge omdannelsesplan. Det antages, at det beror
på en fejl, at den gældende § 328 stk. 3, i den
forbindelse ikke fik en ordlyd, der adresserer mellembalancens
opgørelsesdato ved fravalg af omdannelsesplan. Der
foreslås derfor at fastsætte bestemmelse om
mellembalancens tidligste opgørelsesdato, når
omdannelsesplanen er fravalgt, på tilsvarende vis som i
selskabslovens regler om fusion.
Erhvervsministeriet finder desuden, at det skal gøres
muligt at omdanne et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab
(A/S) til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.)
eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Det giver
ejerne af virksomhederne fleksibilitet til at organisere sig efter
den regulatoriske ramme, som virksomheden finder mest
hensigtsmæssig. Det foreslås, at omdannelse fra et
anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S) til et
andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en
forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan ske efter samme
principper, som gælder efter de gældende
omdannelsesregler ved omdannelse af f.eks. et anpartsselskab til et
aktieselskab, dvs. uden krav om udarbejdelse af en omdannelsesplan.
De nye omdannelsesregler skal endvidere give mulighed for at
videreføre virksomheden under det eksisterende
cvr-nummer.
Anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), der er
kapitalselskaber, er omfattet af selskabslovens bestemmelser, der i
høj grad er baseret på EU's selskabsdirektiv. Ved
omdannelse til et andelsselskab med begrænset ansvar
(A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.),
der er personselskaber, vil det omdannede selskab blive omfattet af
erhvervsvirksomhedsloven, hvor kun ganske få bestemmelser
gennemfører direktivbestemmelser, f.eks. bestemmelserne om
reelle ejere, der følger af EU's hvidvaskdirektiv. Derimod
er der ingen direktivbestemmelser, der gælder ved omdannelse
fra ApS og A/S til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der ikke er de samme
hensyn, som gør sig gældende, som ved omdannelse fra
A.M.B.A. og F.M.B.A. til et ApS eller A/S. På den baggrund
vurderer Erhvervsministeriet, at adgangen til omdannelse kan
gennemføres på grundlag af en
generalforsamlingsbeslutning med det flertal, der kræves til
vedtægtsændringer, og på betingelse af, at
kapitalejerne gøres bekendt med en vurderingsberetning.
Efter de gældende regler vil et anpartsselskab (ApS) eller
et aktieselskab (A/S), der ønsker at omdanne sig til et
andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en
forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), være
nødt til at lade virksomheden ophøre og stifte en ny
virksomhed. Det medfører, at den ophørende virksomhed
ophørsbeskattes. Ophørsbeskatning er et fordyrende
led, som vurderes at udgøre en barriere for omdannelse af
ApS'er og A/S'er til A.M.B.A. eller F.M.B.A.
Det er allerede i dag muligt efter de skatteretlige regler at
foretage en omdannelse fra et anpartsselskab (ApS) og aktieselskab
(A/S) til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.)
eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), uden at
der i den forbindelse sker ophørsbeskatning af selskabet,
hvis selskabet fortsat er undergivet en selskabsbeskatning.
A.M.B.A.'er og F.M.B.A.'er er dog i nogle tilfælde undergivet
særligt lempelige beskatningsregler. De er således som
hovedregel enten undergivet den såkaldte andelsbeskatning,
dvs. en formuebeskatning, eller den såkaldte
foreningsbeskatning, hvorefter der kun sker beskatning af
erhvervsmæssig virksomhed. Dette indebærer, at en
adgang til at kunne foretage en skattefri omdannelse fra ApS og A/S
til et andels- eller foreningsbeskattet selskab vil medføre,
at udskudte skatter i det omdannede selskab forsvinder ved
omdannelsen. En helt fri adgang til at foretage skattefri
omdannelse fra ApS og A/S til A.M.B.A. eller F.M.B.A. vurderes
derfor som udgangspunkt at medføre, at selskabet
undgår skattebetaling.
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
muligheden for omdannelse alene indføres som et
selskabsretligt initiativ, der ikke giver yderligere adgang til at
foretage skattefri omdannelse fra anpartsselskaber (ApS) og
aktieselskaber (A/S) til andelsselskaber med begrænset ansvar
(A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.)
end den adgang, der allerede følger af de gældende
skatteretlige regler.
3.1.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre bestemmelser i
erhvervsvirksomhedsloven, der muliggør omdannelse af
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger
med begrænset ansvar (F.M.B.A.) til et anpartsselskab (ApS)
eller aktieselskab (A/S) med henblik på at sikre
fleksibilitet for virksomheder til at organisere sig efter den
regulatoriske ramme, som findes mest hensigtsmæssig. Det
foreslås, at omdannelse kan ske på samme vilkår,
som gælder efter de gældende omdannelsesregler med
mulighed for at videreføre virksomheden under det
eksisterende cvr-nummer.
Det foreslås, at der indføres et nyt kapitel 6 c i
erhvervsvirksomhedsloven om omdannelse af virksomheder med
begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.
Samtidig foreslås det, at bestemmelserne i selskabsloven om
omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar
ophører.
Det foreslås i § 21 e, at en virksomhed med
begrænset kan træffe beslutning om omdannelse af
virksomheden. Det forslås desuden, at omdannelsen vil kunne
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Den foreslåede § 21 e vil medføre, at
omdannelsesmulighederne for virksomheder med begrænset ansvar
omfattet af erhvervsvirksomhedsloven fremover vil fremgå
klart af loven. Det vil desuden medføre, at en virksomhed
med begrænset ansvar vil kunne omdannes direkte til et
anpartsselskab (ApS) uden først at gennemføre en
omdannelse til et aktieselskab (A/S).
Bestemmelserne om omdannelse til et anpartsselskab (ApS) eller
et aktieselskab (A/S) vil desuden finde tilsvarende anvendelse for
de eksisterende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.),
hvorimod der ikke kan ske omdannelse fra et ApS eller A/S til et
S.M.B.A. efter de bestemmelser, der foreslås indført i
selskabslovens §§ 325-327, jf. lovforslagets § 2,
nr. 5.
Det foreslås desuden, at der indføres bestemmelser
i §§ 21 f-21 q svarende til selskabslovens bestemmelser
om omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et
aktieselskab (A/S). Bestemmelserne udvides til at omfatte
omdannelse til et anpartsselskab (ApS), men herudover er
bestemmelserne identiske med selskabslovens gældende
bestemmelser, der samtidig foreslås ændret.
Det foreslås derudover, at de gældende bestemmelser
i §§ 325-337 i selskabsloven ophæves, og at der i
stedet indføres bestemmelser om omdannelse af
anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) til et andelsselskab
med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.).
Den foreslåede ændring af selskabslovens § 325
vil medføre, at et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab
(A/S) fremover vil kunne blive omdannet til et andelsselskab med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.) uden forudgående
ophør af virksomheden. Siden 1. januar 2014 har det ikke
været muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar
(S.M.B.A.). Det medfører, at omdannelse af et ApS eller A/S
ikke kan ske til et S.M.B.A.
Konkret foreslås selskabslovens § 325 affattet
således, at generalforsamlingen kan træffe beslutning
om omdannelsen uden krav om, at der forinden udarbejdes en
omdannelsesplan. Det foreslås, at omdannelsen kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke. Desuden
foreslås det, at kapitalejerne skal gøres bekendte med
en vurderingsberetning, inden der træffes beslutning om
omdannelsen.
For at beskytte kapitalejere, der på generalforsamlingen
modsætter sig omdannelsen, foreslås det i nyaffattelsen
af selskabslovens § 326, at kapitalejere har mulighed for at
kræve, at selskabet indløser deres kapitalandele, hvis
krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse. Efter den foreslåede
bestemmelse vil § 110 om indløsningsret finde
tilsvarende anvendelse. Muligheden for at kræve sig
indløst gives som kompensation, idet den enkelte
kapitalejers forudsætninger for at deltage i kapitalselskabet
kan være væsentligt forandrede ved beslutningen. Ved
indløsningen køber kapitalselskabet de
pågældendes kapitalandele til en pris, der svarer til
kapitalandelenes værdi. Ved uenighed om prisen
fastsættes denne af skønsmænd udmeldt af retten
på kapitalselskabets hjemsted.
Det foreslås desuden i nyaffattelsen af selskabslovens
§ 327, at vedtagelsen af omdannelsen af kapitalselskabet til
et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en
forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) anses for sket,
når vedtægterne er ændret i overensstemmelse med
de krav, der gælder efter erhvervsvirksomhedsloven.
Det betyder bl.a., at virksomheden skal have mindst to
deltagere, mulighed for vekslende deltagerkreds, og at
økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er
baseret på deltagerens andel af kapitalen.
For nærmere om omdannelse af en virksomhed med
begrænset ansvar til et anparts- eller aktieselskab og
tilsvarende den anden vej henvises til lovforslagets § 1, nr.
6, og § 2, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.
3.1.5. Medlemskommunikation
3.1.5.1. Gældende ret
Visse demokratiske virksomheder er reguleret i sektorspecifik
lovgivning pga. virksomhedernes særlige karakter. Det
gælder bl.a. for visse finansielle virksomheder, som gennem
deres holdingstruktur er organiseret som demokratiske virksomheder.
Desuden kan de demokratiske virksomheder helt eller delvist eje
finansielle virksomheder og forsikringsselskaber, som er omfattet
af sektorspecifik lovgivning.
Finansielle virksomheders videregivelse af personoplysninger og
fortrolige oplysninger er reguleret i de databeskyttelsesretlige
regler og kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.
Lov om finansiel virksomhed indeholder en hovedregel i §
117, stk. 1, om, at alle personer, der er knyttet til en finansiel
virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, ikke uberettiget
må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til under udførelsen af deres hverv.
Bestemmelsen beskytter bl.a. den finansielle virksomheds kunder mod
uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige
oplysninger og supplerer de databeskyttelsesretlige regler.
Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger,
der ikke er offentligt tilgængelige. Efter § 117, stk.
2, vil den, som modtager oplysningerne efter stk. 1, være
omfattet af tavshedspligten.
Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller
udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved
vurdering af hvorvidt en videregivelse eller udnyttelse er
berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af
forsikringsselskabets interesse i at udnytte eller videregive
oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at
oplysningerne hemmeligholdes.
En udnyttelse eller videregivelse vil altid være
berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.
Lov om finansiel virksomhed indeholder en række
undtagelser i §§ 117 a-121 til hovedreglen, hvor
videregivelse og udveksling af fortrolige oplysninger er tilladt.
Det følger f.eks. af en af undtagelserne, at
sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan blive videregivet
til brug for varetagelse af administrative opgaver. Administrative
opgaver skal forstås bredt og kan f.eks. være
fælles udfærdigelse og udsendelse af kontomeddelelser
samt indberetning af andre virksomheders oplysninger til
skattevæsenet. Administrative opgaver kan afgrænses
negativt, idet sædvanlige kundeoplysninger ikke må
videregives til brug for markedsføring eller
rådgivning. Oplysningerne må derfor ikke være
tilgængelige for kundeekspederende medarbejdere, der ikke
varetager administrative opgaver, bortset fra medarbejderne i det
selskab, hvorfra oplysningerne hidrører.
Forsikringsselskabers videregivelse af personoplysninger og
fortrolige oplysninger er reguleret i de databeskyttelsesretlige
regler og kapitel 9 i lov om forsikringsvirksomhed.
Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en hovedregel i §
82, stk. 1, om, at alle personer, der er knyttet til et
forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, ikke
uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen
af deres hverv. Bestemmelsen beskytter bl.a. forsikringsselskabets
kunder mod uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige
oplysninger og supplerer de databeskyttelsesretlige regler.
Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger,
der ikke er offentligt tilgængelige. Efter § 82, stk. 2,
vil den, som modtager oplysningerne efter stk. 1, være
omfattet af tavshedspligten.
Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller
udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved
vurdering af hvorvidt en videregivelse eller udnyttelse er
berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af
forsikringsselskabets interesse i at udnytte eller videregive
oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at
oplysningerne hemmeligholdes.
En udnyttelse eller videregivelse vil altid være
berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.
Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en række
undtagelser til hovedreglen i §§ 83-85, hvor
videregivelse af fortrolige oplysninger er tilladt. Det
følger f.eks. af en af undtagelserne, at sædvanlige
oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for
varetagelse af administrative opgaver. Administrative opgaver skal
forstås bredt og kan f.eks. være fælles
udfærdigelse og udsendelse af kontomeddelelser samt
indberetning af andre virksomheders oplysninger til
skattevæsenet. Administrative opgaver kan afgrænses
negativt, idet sædvanlige kundeoplysninger ikke må
videregives til brug for markedsføring eller
rådgivning. Oplysningerne må derfor ikke være
tilgængelige for kundeekspederende medarbejdere, der ikke
varetager administrative opgaver, bortset fra medarbejderne i det
selskab, hvorfra oplysningerne hidrører.
Privates mulighed for at behandle personoplysninger
følger ligeledes af databeskyttelsesforordningen og de
supplerende bestemmelser i databeskyttelsesloven. Der findes blandt
andet regler om privates mulighed for at behandle personnummer i
§ 11, stk. 2, i databeskyttelsesloven. Det følger af
§ 11, stk. 2, nr. 1, i databeskyttelsesloven, at private
må behandle oplysninger om personnummer, når det
følger af lovgivningen.
3.1.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Demokratiske virksomheder oplever en barriere i forhold til
medlemskommunikation. Det gælder særligt for de
finansielle demokratiske virksomheder, f.eks.
realkreditinstitutter, der er organiseret med en holdingstruktur,
dvs. hvor en forening eller virksomhed helt eller delvist ejer en
finansiel virksomhed, og hvor kunderne i den finansielle virksomhed
er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i den
demokratiske virksomhed som følge af at være kunde i
den finansielle virksomhed.
Demokratiske virksomheders kommunikation med medlemmerne er
afhængig af, at de underliggende finansielle virksomheder
hhv. forsikringsselskaber deler oplysninger om kunderne med
foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed
hhv. forsikringsselskabet.
De gældende regler om forbud mod uberettiget videregivelse
af oplysninger indeholder ikke en undtagelse, der generelt
gør det muligt for de finansielle virksomheder hhv.
forsikringsselskaber at videregive en kundes navn og
kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en
forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den
finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, og hvor kunden er
eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden,
der ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet,
når vedkommende er kunde i den finansielle virksomhed hhv.
forsikringsselskabet.
De finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaberne er
usikre på, om de må videregive deres kunders navn og
kontaktoplysninger til de demokratiske virksomheder, så de
demokratiske virksomheder kan kontakte kunderne om medlemskabet i
den demokratiske virksomhed. Usikkerheden har betydet, at de
finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaberne har
været tilbageholdende med at videregive oplysninger til brug
for de demokratiske virksomheders medlemskommunikationen. For at
gøre det tydeligt, at de finansielle virksomheder hhv.
forsikringsselskaber kan videregive kunders navn og
kontaktoplysninger til de demokratiske virksomheder til brug for
medlemskommunikation findes det hensigtsmæssigt, at der
indsættes en undtagelse til forbuddet mod uberettiget at
videregive fortrolige oplysninger i lov om finansiel virksomhed og
i lov om forsikringsvirksomhed, så de demokratiske
virksomheder kan modtage kundeoplysninger, som f.eks. navn, adresse
og e-mailadresse, samt personnummer og CVR-nummer, og bruge
oplysningerne til kommunikation om medlemskabet og de
dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden,
der ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet.
3.1.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i
lov om finansiel virksomhed som § 118 a, der tillader en
finansiel virksomhed at videregive kunders navne og
kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den
forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den
finansielle virksomhed, og hvor kunderne i den finansielle
virksomhed er eller kan blive medlem af den forening eller deltager
i den virksomhed, der ejer den finansielle virksomhed, fordi
vedkommende er kunde i den finansielle virksomhed.
Den foreslående bestemmelse vil kun tillade videregivelse
af navne og kontaktoplysninger, herunder personnummer og
cvr-nummer, i de tilfælde, hvor oplysningerne bruges til at
kommunikere med kunden om medlemskabet og de dertilhørende
rettigheder i den forening eller virksomhed, der ejer den
finansielle virksomhed.
De ansatte i virksomheden, der modtager oplysningerne, vil
være omfattet af tavshedspligten i lov om finansiel
virksomhed, og de kan ikke videregive oplysningerne til andre,
medmindre videregivelsen er berettiget efter § 117, skt. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i
lov om forsikringsvirksomhed som § 83 a, der tillader et
forsikringsselskab at videregive kunders navne og
kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den
forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer
forsikringsselskabet, og hvor kunderne i forsikringsselskabet er
eller kan blive medlem af den forening eller deltager i af
virksomheden, der ejer forsikringsselskabet, fordi vedkommende er
kunde i forsikringsselskabet.
Den foreslåede bestemmelse vil kun tillade videregivelse
af navne og kontaktoplysninger, herunder personnummer og
cvr-nummer, i de tilfælde, hvor oplysningerne bruges til at
kommunikere med kunden om medlemskabet i ejervirksomheden og de
dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden,
der ejer forsikringsselskabet.
De ansatte i virksomheden, der modtager oplysningerne, vil
være omfattet af tavshedspligten i lov om
forsikringsvirksomhed, og de kan ikke videregive oplysningerne til
andre, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 82, stk.
1, i lov om forsikringsvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1,
og § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3.2. Sparekassers og andelskassers omdannelse til
aktieselskaber
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 208, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at fusionsreglerne i selskabslovens
§§ 236-251 og 271-290 med de nødvendige
ændringer finder anvendelse på fusionen, jf. §
207, stk. 1, mellem et aktieselskab som det fortsættende
selskab og en sparekasse eller en andelskasse som det
ophørende selskab.
Det fremgår videre af § 208, stk. 1, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, at omdannelsesreglerne i selskabslovens
§ 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt.,
ikke finder anvendelse.
Det følger af de gældende bestemmelser i §
327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i
selskabsloven, at deltagerne i en virksomhed med begrænset
ansvar omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. §
325 i selskabsloven, i enighed kan beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en omdannelsesredegørelse, en mellembalance og en
erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes
stilling.
Kravene om udarbejdelse af omdannelsesredegørelse,
mellembalance og vurderingsmandserklæring i § 327, stk.
1, § 328, stk. 1, og § 331, 1. pkt., er imidlertid ikke
sat i kraft for omdannelser af sparekasser og andelskasser til
aktieselskaber.
Bestemmelsen i § 208, stk. 1, 2. pkt., blev indsat ved lov
nr. 516 af 12. december 2009, der indeholdt ændringer som
følge af selskabsloven. Det følger af
bemærkningerne til lov nr. 516 af 12. december 2009, at
bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er vurderingen, at henvisninger i § 208, stk. 1, 2.
pkt. til § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2.
pkt., i selskabsloven er indsat med henblik på at
afskære deltagerne fra at fravælge udarbejdelsen af en
række centrale dokumenter i forbindelse med en omdannelse af
en sparekasse eller andelskasse.
Sparekasser og andelskasser er ikke omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, men kan alene omdannes til
aktieselskaber ved at sparekassen eller andelskassen opløses
uden likvidation ved overdragelse af sparekassens eller
andelskassens aktiver og gæld som helhed til et af
sparekassen eller andelskassen ejet eller oprettet aktieselskab,
der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed
(sparekasseaktieselskab/andelskasseaktieselskab), jf. §
207.
Erhvervsministeren skal ved sin godkendelse af en fusion i
henhold til § 207, jf. § 204, stk. 1, jf. stk. 4,
medvirke til at sikre, at indskydernes, obligationsindehavernes,
investorernes forhold ikke forringes ved, at det overtagende
aktieselskab ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet,
eller ikke i øvrigt kan overholde sine forpligtelser. Dette
kan de dokumenter, som fusionsparterne udarbejder, medvirke til at
belyse.
Selskabslovens §§ 236-251 og 271-290 om fusioner er
med de nødvendige ændringer sat i kraft for den
fusion, der sker ved en omdannelse i medfør af § 207,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvor der sker en fusion
mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og
sparekassen eller andelskassen som det ophørende selskab.
Kravene om udarbejdelse af fusionsredegørelse, mellembalance
og vurderingsmandserklæring finder derfor anvendelse for den
fusion, der sker ved omdannelsen af en sparekasse eller andelskasse
til et aktieselskab.
Muligheden for at fravælge disse finder via henvisningen
til selskabslovens regler også anvendelse for fusioner i
medfør af § 207 i lov om finansiel virksomhed i kraft
af henvisningen i § 208, stk. 1, 1. pkt. Dette vurderes ikke
at være hensigten, da disse dokumenter er relevante for
erhvervsministerens godkendelse af fusionen, jf. § 207, jf.
§ 204 i lov om finansiel virksomhed.
Da selve kravene om udarbejdelse af
omdannelsesredegørelse, mellembalance og
vurderingsmandserklæring i § 327, stk. 1, § 328,
stk. 1, og § 331, 1. pkt., ikke sat i kraft for omdannelser af
sparekasser og andelskasser til aktieselskaber, giver de
nuværende henvisninger imidlertid ikke den ønskede
virkning.
Erhvervsministeriet er blevet opmærksom på, at der
står anført en fejlagtig henvisning til selskabslovens
omdannelsesregler i bestemmelsen om andelskasser og sparekassers
mulighed for at omdannes til aktieselskaber, da den korrekte
henvisning skal være til selskabslovens bestemmelser om
fusion. Denne fejlagtige henvisning rettes der nu op på.
Der er derfor behov for konsekvensændringer af § 208,
stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. I den forbindelse
er Erhvervsministeriet blevet opmærksom på den
fejlagtige henvisning til omdannelsesreglerne.
3.2.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at henvisningerne i § 208, stk. 1, 2.
pkt., til § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2.
pkt., i selskabsloven ændres, så der i stedet henvises
til § 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt.,
i selskabsloven.
Den foreslåede ændring af § 208, stk. 1, 2.
pkt., vil medføre, at den øverste myndighed i
andelskasser og sparekasser ikke kan fravælge udarbejdelsen
af en fusionsredegørelse, en mellembalance og
vurderingsmandserklæring.
Dette vurderes at være i overensstemmelse med hensigten
bag de nuværende henvisninger, som dog vurderes fejlagtigt at
henvise til omdannelsesbestemmelserne, som ikke er sat i kraft.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 2,
og bemærkningerne hertil.
3.3. Regler om frakendelse af retten som ledelsesmedlem som
følge af digitaliseringsdirektivet
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 10, stk. 1, i selskabsloven, at
medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og
tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Det følger af § 23 b, stk. 1, i selskabsloven, at
Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er
nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler
fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets
vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til
stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver
den faktiske ledelse.
Personer, der registreres som medlem af et kapitalselskabs
registreringspligtige ledelse, dvs. direktion, bestyrelse og
tilsynsråd, skal varetage den faktiske ledelse, jf. den
gældende § 112, stk. 2, i selskabsloven.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk
udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 2, i selskabsloven,
kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den
pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den
pågældende, jf. den gældende § 23 f i
selskabsloven.
Den gældende selskabslov fastsætter ikke
bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem, ikke må være registreret som
ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab.
Personer kan frakendes retten til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet efter
bestemmelserne i straffelovens § 78, stk. 2, og § 79.
Personer kan desuden pålægges konkurskarantæne
efter konkursloven, hvis det må antages, at den
pågældende på grund af groft uforsvarlig
forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed.
Det fremgår af straffelovens § 78, stk. 2, at den,
der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at
udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet.
Straffelovens § 79, stk. 1, fastsætter, at den, som
udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder
ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at
udøve den pågældende virksomhed eller til at
udøve den under visse former, såfremt det udviste
forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen. Det samme gælder, når særlige
omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden
virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1.
pkt.
Det følger endelig af straffelovens § 79, stk. 2, 2.
pkt., at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i
udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for
virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2,
2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede
hæftelse i selskaber mv.
Ifølge bemærkningerne til straffelovens § 79,
stk. 2, 2. pkt., omfatter frakendelse af retten til at deltage i
ledelsen af en erhvervsvirksomhed efter § 79, stk. 2, 2. pkt.,
for det første den formelle deltagelse i form af
registrering i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør,
medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller som likvidator
i en erhvervsvirksomhed, jf. Folketingstidende 2012-13,
Tillæg A, L 164 som fremsat, side 25. Det samme gælder
registrering som ledelsesmedlem i et tilsvarende udenlandsk
register. Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed omfatter for det andet den reelle deltagelse i
form af faktisk udøvelse af ledelsesbeføjelser i en
erhvervsvirksomhed, dvs. faktisk udøvelse af en
direktørs eller likvidators eller et bestyrelsesmedlems
eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden,
jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 164 som fremsat,
side 25.
Ved lov nr. 429 af 1. maj 2013 om ændringer af
konkursloven og retsplejeloven indførte Danmark regler om
såkaldt konkurskarantæne. Reglerne herom trådte i
kraft den 1. januar 2014. Konkurskarantæne kan under
nærmere fastsatte betingelser pålægges en person,
der har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det
må antages, at den pågældende på grund af
groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens
§ 157, stk. 1. En person, der er pålagt
konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og
ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens
§ 159, stk. 1, 1. pkt.
Erhvervsstyrelsen fører et register over de personer, der
er frakendt retten til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed i Danmark, enten som følge af frakendelse
efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., eller konkurslovens
§ 159, 1. pkt., og således ikke i dag kan være
registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.
Oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være
ledelsesmedlem efter konkursloven eller straffeloven, indberettes
af medarbejdere hos henholdsvis skifteretterne, statsadvokaturerne
og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til
Erhvervsstyrelsen mhp., at den pågældende ikke kan
blive registreret som ledelsesmedlem eller skal afregistreres som
ledelsesmedlem.
3.3.2. Digitaliseringsdirektivet
Det fremgår af digitaliseringsdirektivets artikel 13i,
stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at de har regler om
frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem. Disse
regler skal omfatte muligheden for at tage hensyn til enhver
frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er
relevante for frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem i en anden medlemsstat. Med henblik på artikel
13i omfatter ledelsesmedlemmer som minimum de i artikel 14, litra
d), nr. i), omhandlede personer.
Digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 2, 2. afsnit,
fastsætter, at medlemsstaterne kan afvise udnævnelsen
af en person som ledelsesmedlem af et selskab, hvis vedkommende
på det aktuelle tidspunkt er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.
Det fremgår endvidere af digitaliseringsdirektivets
artikel 13i, stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at de er i
stand til at besvare en anmodning fra en anden medlemsstat om
oplysninger af relevans for frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem i henhold til retsreglerne i den medlemsstat, der
svarer på anmodningen.
Digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 4,
fastsætter, at med henblik på at besvare en anmodning
som omhandlet i artikel 13i, stk. 3, træffer medlemsstaterne
som minimum de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
de er i stand til via registersammenkoblingssystemet BRIS straks at
give oplysninger om, hvorvidt en given person er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem eller er registreret i ethvert af
deres registre, som indeholder oplysninger, som er af relevans for
frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem.
Medlemsstaterne kan også udveksle yderligere oplysninger
såsom perioden for og begrundelsen for frakendelsen. En
sådan udveksling reguleres i national ret.
For Danmarks vedkommende omfatter digitaliseringsdirektivets
artikel 13i aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, jf.
artikel 13.
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Selskabsdirektivet finder anvendelse for kapitalselskaber, dvs.
anparts- og aktieselskaber samt partnerselskaber, der er reguleret
i selskabsloven. Digitaliseringsdirektivet, der medfører
ændringer i selskabsdirektivet, fastsætter, at
bestemmelserne om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem som minimum omfatter direktører,
bestyrelsesmedlemmer og likvidatorer. Efter selskabsloven har
kapitalselskaber tillige mulighed for at have et tilsynsråd.
Erhvervsministeriet finder derfor, at regler om frakendelse
bør omfatte de ledelsesorganer, som selskabsloven tillader.
Det er vurderingen, at selskabsdirektivet, som ændret ved
digitaliseringsdirektivet, ikke er til hinder herfor.
Digitaliseringsdirektivets artikel 13i har til formål at
sikre, at personer, som interagerer med selskaber, er beskyttet ved
at forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug af
personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i
henhold til national ret såvel som i andre EU-medlemslande,
jf. direktivets præambelbetragtning 23.
Der er allerede indført regler i Danmark om, at
domstolene kan frakende personer retten til at være
ledelsesmedlem. Bestemmelserne følger af henholdsvis
straffeloven og konkursloven, men tager ikke højde for
personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i
medfør af lovgivningen i et andet EU-/EØS-land.
Derfor finder Erhvervsministeriet, at det sammenholdt med de
allerede gældende regler på området, er
nødvendigt delvis at gennemføre direktivets artikel
13i.
For at gennemføre bestemmelsen i dansk ret finder
Erhvervsministeriet det nødvendigt, at der indføres
regler om frakendte ledelsesmedlemmer i selskabsloven, der har til
formål at sikre, at personer, der er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem i henhold til lovgivningen i et
EU-/EØS-land, ikke kan være medlem af et
kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorgan, og at der kan
ske udveksling med kompetente
EU-/EØS-registreringsmyndigheder af oplysninger om personer,
der er frakendt en sådan ret.
Erhvervsministeriet vurderer, at Erhvervsstyrelsen skal have
hjemmel til at kunne udveksle oplysninger om personer, der er
registreret i frakendelsesregistreret. Det foreslås derfor,
at der i selskabsloven indføres hjemmel til en sådan
udveksling af oplysninger, der bl.a. vil omfatte oplysninger om
personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i
medfør af straffeloven. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med den tilsvarende hjemmel i konkursloven til
Erhvervsstyrelsen til at udveksle oplysninger om personer, der er
frakendt retten til at være ledelsesmedlem i medfør af
konkursloven, der foreslås i medfør af forslag L 129
om ændring af konkursloven (Revision af
konkurskarantænereglerne), som fremsat den 13. marts
2024.
Oplysningerne skal udveksles digitalt gennem
registersammenkoblingssystemet »Business Register
Interconnection System« (BRIS). It-udviklingen forventes
færdigudviklet 1. januar 2025, dvs. efter lovforslagets
foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.
Erhvervsministeriet vurderer dog, at det er afgørende, at
digitaliseringsdirektivet gennemføres i dansk ret hurtigst
muligt, og finder, at eventuelle henvendelser mellem Danmark og et
andet EU-/EØS-land i perioden fra lovens
ikraftsættelse kan håndteres på anden digital
vis, f.eks. via krypteret E-post.
I overensstemmelse med den gældende selskabslovgivning
indestår anmelderen for lovligheden af registreringerne,
herunder at personer, der registreres eller anmeldes til
registrering som medlem af et kapitalselskabs ledelsesorgan,
opfylder lovens betingelser herfor.
Eftersom registreringer i Erhvervsstyrelsens it-system er
baseret på et anmelderansvar, vurderer Erhvervsministeriet,
at Erhvervsstyrelsen skal kunne efterprøve, at det
foreslåede forbud mod registrering af personer, der er
frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er overholdt.
Dette kunne i praksis ske ved, at Erhvervsstyrelsen får
mulighed for at anmode om at modtage oplysninger hos kompetente
registreringsmyndigheder i andre EU-/EØS- lande om, hvorvidt
den person, der ønskes indsat i ledelsen, er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem i det pågældende
EU-/EØS-land.
For effektivt at sikre at personer, der er frakendt retten til
at være ledelsesmedlem, ikke er registreret som
ledelsesmedlem, finder Erhvervsministeriet desuden, at det er
nødvendigt at give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at afvise
ledelsesmedlemmer inden registrering, eller at personen kan
afregistreres, hvis registrering har fundet sted.
Erhvervsministeriet finder, at bestemmelserne om frakendelse af
retten til at være ledelsesmedlem vil sikre, at
registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system
er retvisende og vil forhindre, at personer, der er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem, er registreret i
Erhvervsstyrelsens register, samt forebygge svigagtig adfærd
eller andet misbrug.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres bestemmelser i
selskabsloven om udveksling af oplysninger om personer, der er
frakendt retten til at være ledelsesmedlem, og at personer,
der er frakendt en sådan ret, ikke må være
registreret som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige
ledelse.
Det foreslås i § 23 b som nyt stk. 3, at
Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der
registreres efter § 10, som er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet
EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om
selskabsloven eller regler fastsat i medfør af loven er
overholdt.
Det foreslås desuden i § 23 b som stk. 4, at
Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra
frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for
besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet
EU-/EØS-land. Oplysninger indhentet efter 1. pkt. må
kun videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har
anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af
en sag om udnævnelse af den pågældende person som
ledelsesmedlem i et kapitalselskab. Det foreslås desuden i
§ 23 b som stk. 5, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at
kunne fastsætte regler om udlevering af oplysninger efter
stk. 4 så det fremgår klart hvilke oplysninger, der kan
udleveres om en navngiven person, der er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem efter straffeloven.
Den foreslåede ændring af selskabslovens § 23 b
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får hjemmel til dels
at indhente oplysninger om en navngiven person fra et andet
EU-/EØS-land, dels at videregive oplysninger om personer,
der er optaget i frakendelsesregisteret.
For nærmere om udveksling af oplysninger om personer, der
er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, henvises til
lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere indført i § 23 f som
stk. 1, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at
være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til
lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands
lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den
pågældende, eller styrelsen vil afregistrere den
pågældende, når styrelsen får kendskab til
frakendelsen.
Den foreslåede ændring af selskabslovens § 23 f
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at
udføre kontrol med, om en person er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem, og kan afvise at registrere eller
afregistrere den pågældende person om
nødvendigt.
For nærmere om Erhvervsstyrelsens mulighed for at afvise
at registrere eller afregistrere en person, der er eller bliver
frakendt retten til at være ledelsesmedlem, henvises til
lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Endelig foreslås det i § 112 som stk. 1 at
fastsætte, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som
registreres efter § 10, ikke må være personer, der
er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en
erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et
andet EU-/EØS-lands lovgivning.
Den foreslåede ændring af selskabslovens § 112
vil medføre et forbud mod, at personer, der er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem, må være medlem
af et kapitalselskabs registrerede ledelse.
Et kapitalselskabs registrerede ledelse omfatter medlemmer af et
selskabs bestyrelse, direktion og tilsynsråd.
Forbuddet er en udvidelse i forhold til gældende ret, der
alene omfatter personer, der frakendes denne ret efter straffeloven
eller konkursloven. Med den foreslåede bestemmelse vil
personer, der er frakendt i henhold til lovgivningen i et andet
EU-/EØS-land, ikke lovligt kunne være medlem af et
kapitalselskabs registrerede ledelse.
For nærmere om forbuddet mod at personer, der er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i
henhold til lovgivningen her i landet eller et andet
EU-/EØS-lands lovgivning, registreres som ledelsesmedlem,
henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
4. Forholdet
til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
4.1. Lovforslagets dele, der ikke indebærer behandling af
personoplysninger
Lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, om investerende deltagere og
aktivsikring i andelsselskaber med begrænset ansvar
(A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.)
omfattet af erhvervsvirksomhedsloven medfører ingen
behandling af personoplysninger. .
Lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 5, om omdannelse
af andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og
foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) omfattet af
erhvervsvirksomhedsloven og anparts- og aktieselskaber omfattet af
selskabsloven, er baseret på de gældende
omdannelsesregler og medfører ikke nye registreringskrav. De
dokumenter og oplysninger, der deles og offentliggøres i
forbindelse med en omdannelse, vedrører alene oplysninger om
de deltagende virksomheder, og det er ikke forudsat i
lovbestemmelserne, at der skal ske behandling af
personoplysninger.
4.2. Behandling af personoplysninger ved frakendelse af retten
til at være ledelsesmedlem som følge af
digitaliseringsdirektivet
Lovforslagets § 2, nr. 1, (forslag om ændring af
selskabslovens § 23 b) vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen kan behandle personoplysninger, der indhentes
eller videregives til eller fra et andet EU-/EØS-land, med
henblik på at verificere, hvorvidt en person er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem enten her i landet eller i
et andet EU-/EØS-land. Indhentning af oplysning om, hvorvidt
en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er
således nødvendigt for at Erhvervsstyrelsen vil kunne
kontrollere overholdelsen af forbuddet i den foreslåede
§ 112, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter personer,
der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, ikke
må være medlem af et kapitalselskabs
registreringspligtige ledelsesorgan. Der vil alene blive behandlet
almindelige personoplysninger.
Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede § 23 b, stk.
5, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, blive bemyndiget til at
fastsætte regler om udlevering af oplysninger til danske og
udenlandske myndigheder. De oplysninger, der forventes at kunne
udleveres, vil være den pågældendes navn,
fødselsdato og adresse - i det omfang personen ikke har
beskyttet adresse. Derudover forventes der at være
oplysninger, der knytter sig til selve frakendelsen, f.eks.
afgørelsesdato, udløbsdato mv.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt
råderum for fastsættelse af særregler om
behandling af personoplysninger.
For så vidt angår almindelige personoplysninger
følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af artikel 6,
stk. 1, litra c og artikel 6, stk. 1, litra e.
Hjemlen til at behandle personoplysninger omfattet af
lovforslagets § 2, nr. 1, følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling af personoplysninger kan ske, hvis behandlingen
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Ændringen foreslås for at sikre
gennemførelsen af artikel 13 i, stk. 1, 3, og 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20.
juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så
vidt angår brugen af digitale værktøjer og
processer inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet).
Det følger af artikel 13 i, stk. 1, at medlemsstaterne
skal sikre, at de har regler om frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem og at regler om frakendelse af retten til
at være ledelsesmedlem omfatter muligheden for at tage hensyn
til enhver frakendelse, der er gældende, eller til
oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem.
Efter digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 3, skal
medlemsstaterne sikre, at de er i stand til at besvare en anmodning
fra en anden medlemsstat om oplysninger af relevans for frakendelse
af retten til at være ledelsesmedlem i henhold til
retsreglerne i den medlemsstat, der svarer på
anmodningen.
Formålet med de foreslåede bestemmelser i
selskabslovens § 23 b, stk. 3-5, er at give Erhvervsstyrelsen
hjemmel til at modtage og udlevere oplysninger om, hvorvidt en
person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et
andet EU-/EØS-land.
Hensigten er, at videregivelsen af oplysninger til udenlandske
myndigheder skal ske gennem registersammenkoblingssystemet Business
Registers Interconnection System (BRIS). De nødvendige
it-tilpasninger til at videregive disse oplysninger er dog ikke
udviklet, da dette afventer den nødvendige tilpasning af
BRIS. Indtil de nødvendige it-tilpasninger er på
plads, vil videregivelsen af oplysninger fra registeret ske
på anden digital vis, f.eks. via krypteret E-post.
Overordnet vurderes de foreslåede ændringer at
stå i et rimeligt forhold til de legitime mål, der
forfølges, samt respektere det væsentligste indhold af
retten til databeskyttelse.
Erhvervsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at
det forudsættes, at de grundlæggende principper i
databeskyttelsesforordningen iagttages i forbindelse med den
behandling af personoplysninger, der måtte ske i
medføre af de foreslåede bestemmelser. De
pågældende oplysninger, der behandles, må
således ikke viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med formålet med behandlingen af
personoplysninger, ligesom de pågældende oplysninger
skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet med
behandlingen af oplysningerne.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og lovforslagets
pkt. 3.3.
4.3. Behandling af personoplysninger vedr.
medlemskommunikation
Lovforslagets § 4 (den forslåede § 118 a, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed), og lovforslagets § 5 (den
forslåede § 83 a, stk. 1, i lov om
forsikringsvirksomhed) er undtagelser til de finansielle
virksomheder og forsikringsselskabers tavshedspligt i § 117,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og § 82, stk. 1, i lov
om forsikringsvirksomhed. De foreslåede bestemmelser
gør det muligt for en finansiel virksomhed hhv. et
forsikringsselskab at videregive oplysninger om en kundes navn og
kontaktoplysninger, herunder personnummer og CVR-nummer.
Kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt og kan
f.eks. være telefonnummer, adresse og e-mailadresse.
Oplysningerne kan videregives til en forening eller virksomhed, der
helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed hhv.
forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i den finansielle
virksomhed hhv. forsikringsselskabet medfører, at kunden er
eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden.
Oplysninger, der bliver videregivet efter de foreslåede
bestemmelser, må kun videregives til brug for kommunikation
om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen
eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed hhv.
forsikringsselskabet.
De foreslåede bestemmelser om videregivelse udgør
nationale særregler for behandling af personoplysninger.
For så vidt angår almindelige personoplysninger
følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af artikel 6,
stk. 1, litra c og artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
kan der ske behandling af personoplysninger, hvis det er
nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt.
Bestemmelserne om, at finansielle virksomheder hhv.
forsikringsselskaberne kan videregive visse kundeoplysninger til de
demokratiske virksomheder, der helt eller delvist ejer den
finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, indføres
på baggrund af anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder for at lette medlemskommunikationen for
demokratiske virksomheder. Demokratiske virksomheder er kendetegnet
ved at have en demokratisk styreform, som bl.a. kan komme til
udtryk efter princippet "ét medlem, én stemme" eller
lignende organisering af virksomheden. Medlemmerne eller deltagerne
i de demokratiske virksomheder kan bestå af kunderne i de
underliggende finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaber.
Det vil sige, at kunderne i en finansiel virksomhed hhv. et
forsikringsselskab, som følge af deres kundeforhold, bliver
medlem af eller deltager i den demokratiske virksomhed. De
demokratiske virksomheders styreform betyder, at de er
afhængig af, at deres medlemmer har et stort kendskab til
demokrati og bliver bekendt med deres medlemsrettigheder i forhold
til f.eks. at engagere sig i valg i den demokratiske virksomhed.
Demokratiske virksomheders forankring i medlemskredsen er derfor
med til at styrke demokratisk aktivitet i samfundet, og
virksomhederne udøver dermed opgaver i samfundets interesse.
Da medlemmerne af eller deltagerne i de demokratiske virksomheder
bliver medlem eller deltager som følge af et kundeforhold i
den underliggende finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet,
er de demokratiske virksomheder afhængig af, at den
underliggende finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskab
videregiver kundeoplysninger, så den demokratiske virksomhed
kan kontakte sine medlemmer og deltagere.
Bestemmelserne om videregivelse af oplysninger til brug for
medelmskommunikation er derfor nødvendig af hensyn til de
opgaver, som de demokratiske virksomheder udfører i
samfundet interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e.
Privates, herunder private virksomheders, mulighed for at
behandle personnummer følger af § 11, stk. 2, i
databeskyttelsesloven. De finansielle virksomheder hhv.
forsikringsselskaberne vil på baggrund af de forslåede
bestemmelser kunne behandle personnumre med hjemmel i § 11,
stk. 2, nr. 1, i databeskyttelsesloven, idet de forslåede
bestemmelser vil gøre det klart, at virksomhederne har
hjemmel til at videregive personnumre på de kunder, der er
eller kan blive medlem af eller deltager i den demokratiske
virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed
hhv. forsikringsselskabet. Den demokratiske virksomhed, hvor kunden
bliver medlem eller deltager som følge af kundeforholdet i
den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, vil herefter
kunne bruge personnummeret til at identificere personen og sende
medlemskommunikationen sikkert og digitalt.
I anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske
virksomheder fremgår det, at flere demokratiske virksomheder
oplever en barriere ift. medlemskommunikation. De demokratiske
virksomheder ønsker at styrke medlemsdemokratiet ved at
øge dialogen med deres medlemmer og orientere om foreningens
udvikling og aktiviteter. For at de demokratiske virksomheder kan
henvende sig til deres medlemmer, er de afhængige af, at de
underliggende finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaber
deler kontaktoplysninger om kunderne dem. De gældende regler
skaber tvivl og usikkerhed om, hvilke oplysninger, der berettiget
kan videregives. De demokratiske virksomheder afholder sig derfor
fra at byde nye medlemmer velkommen og orientere om indholdet af
medlemskabet.
Overfor ønsket om at dele visse kundeoplysninger til brug
for medlemskommunikation står et beskyttelseshensyn af
kundeoplysninger, som også omfatter personoplysninger,
herunder personnummer. De finansielle virksomheder hhv.
forsikringsselskaberne er pålagt en tavshedspligt i
medfør af lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1,
hhv. lov om forsikringsvirksomhed § 82, stk. 1. Efter
tavshedspligtsbestemmelserne kan oplysninger videregives, hvis det
er berettiget. De finansielle virksomheder og
forsikringsselskaberne varetager vigtige samfundsmæssige
opgaver, og får som led i deres virksomheden kendskab til en
lang række fortrolige oplysninger om deres kunder.
Tavshedspligten skal derfor beskytte den finansielle virksomheds
hhv. forsikringsselskabets kunder mod videregivelse eller
udnyttelse af fortrolige oplysninger.
Bestemmelserne i lovforslaget § 4 (den forslåede
§ 118 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed), og
lovforslagets § 5 (den forslåede § 83 a, stk. 1, i
lov om forsikringsvirksomhed) om videregivelse af visse
kundeoplysninger til brug for medlemskommunikation gør det
helt klart, at en sådan videregivelse anses som berettiget.
Når en virksomhed modtager oplysninger omfattet af
tavshedspligtbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed §
117, stk. 1, hhv. lov om forsikringsvirksomhed § 82, stk. 1,
følger tavshedspligten bestemmelserne. De virksomheder, der
modtager kundeoplysningerne vil således være omfattet
af tavshedspligten.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de foreslåede
bestemmelser om videregivelse af kunders navne og
kontaktoplysninger, herunder personnumre, er nødvendige for,
at den forening eller virksomhed, der ejer den finansielle
virksomhed hhv. forsikringsselskabet, kan styrke medlemsdemokratiet
ved at kontakte sine medlemmer eller deltagere direkte om
medlemskabet og de dertilhørende rettigheder. Det vil
være nødvendigt at videregive kundens personnummer
for, at den forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer
den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, entydigt kan
identificere kunden og for at sikre, at medlemskommunikationen kan
sendes sikkert og digitalt til kunden. Det bemærkes hertil,
at oplysningerne, der videregives efter de foreslåede
bestemmelser, kun må bruges til det angivne formål.
Under henvisning til ovenstående finder
Erhvervsministeriet, at det ikke vil være muligt for de
demokratiske virksomheder at kommunikere direkte, digitalt og
sikkert med deres medlemmer, hvis ikke de angivne
kundeoplysningerne, herunder personnummer, videregives fra de
finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaberne. Mindre
indgribende modeller vil derfor ikke opnå formålet om
at styrke medlemsdemokratiet og lette de demokratiske virksomheders
mulighed for medlemskommunikation. Samlet set finder
Erhvervsministeriet således, at de forslående
bestemmelsers indgribende karakter er proportionale i forhold til
fordelene ved den valgte model.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil være forbundet med økonomiske og
administrative konsekvenser for staten.
I forbindelse med finansloven for 2023 blev der afsat i alt 22
mio. kr. i perioden 2023-2026 til at gennemføre anbefalinger
om demokratiske virksomheder.
Med lovforslaget gennemføres 5 initiativer ud af i alt 11
initiativer i Aftalen om demokratiske virksomheder. Følgende
initiativer i lovforslaget er forbundet med økonomiske og
administrative omkostninger:
Forslaget om omdannelse vil medføre et øget
ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen til manuel sagsbehandling, der
vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. årligt i perioden
2024-2026.
Forslaget om aktivsikring vil desuden medføre
omkostninger forbundet med etableringen af et tilsyn med
vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve og
opløsning. Det er vurderingen, at indførelsen af
tilsynet vil medføre et øget ressourcebehov hos
Erhvervsstyrelsen, der vil beløbe sig til 0,8 mio. kr.
årligt i perioden 2024-2026. Omkostningerne til tilsynet med
aktivsikring på 0,8 mio. kr. vil være varigt
herefter.
Samlet vurderes omkostningerne
forbundet med initiativerne om demokratiske virksomheder at
udgøre 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.
Initiativet om bedre
medlemskommunikation medfører ikke ressourcemæssige
konsekvenser for Finanstilsynet.
Gennemførelse af
digitaliseringsdirektivets bestemmelser om udveksling af
oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være
ledelsesmedlem, vil medføre omkostninger til
Erhvervsstyrelsens sagsbehandling i forbindelse med udveksling af
oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være
ledelsesmedlem, og til udvikling af it-løsning til
udveksling af oplysninger via
registersammenkoblingsløsningen BRIS. Omkostningerne
beløber sig til 3,0-3,2 mio. kr. årligt i perioden
2024-2029 og herefter varigt 2,2 mio. kr. årligt. Heraf
udgør omkostningerne til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling
0,8 mio. kr. årligt.
Lovforslaget har ikke
økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige
konsekvenser for kommuner og regioner.
Erhvervsministeriet vurderer, at
lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar
lovgivning.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip 1, om
enkle og klare regler, idet de vil blive udformet på en
entydig og konsistent måde.
Lovforslaget understøtter digital kommunikation i
overensstemmelse med princip 2, idet de oplysninger og dokumenter,
der vil skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvis der
gøres brug af de foreslåede muligheder for passive
deltagere, aktivsikring og omdannelse, vil kunne anmeldes digitalt.
Initiativet om medlemskommunikation vedrører ikke
kommunikation med offentlige myndigheder.
Der er i lovforslaget lagt vægt på princip 3, da det
som udgangspunkt vil understøtte princippet om
muliggørelse af automatisk sagsbehandling. Der kan dog
være behov for manuel sagsbehandling i forbindelse med
aktivsikring for virksomheder med begrænset ansvar samt ved
omdannelse af anparts- og aktieselskaber til andelsselskaber med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset
ansvar (F.M.B.A.) og tilsvarende den anden vej.
Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng
på tværs - ensartede begreber og genbrug af data, idet
der med lovforslaget vil blive taget udgangspunkt i selskabsretlige
begreber, der allerede følger af selskabslovgivningen.
Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princip 5 om tryg
og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at
datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.
Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på
princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, da
ændringerne vil indgå i registreringsløsningen,
der allerede finder anvendelse for andelsselskaber med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset
ansvar (F.M.B.A.) omfattet af erhvervsvirksomhedsloven og
anpartsselskaber og aktieselskaber omfattet af selskabsloven. Det
vil derfor være muligt at anvende og videreudvikle på
allerede eksisterende it-løsninger hos
Erhvervsstyrelsen.
Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslaget taget hensyn
til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da der vil blive
taget højde for muligheden for efterfølgende
kontrol.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige
økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget forventes at medføre mindre negative
administrative konsekvenser for andelsselskaber med begrænset
ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar
(F.M.B.A.), der frivilligt beslutter, at virksomheden skal
underlægges aktivsikring, dvs. et tilsyn med en bunden
reserve og opløsningsbestemmelsen. Beslutningen om
aktivsikring skal optages i virksomhedens vedtægter, og der
stilles krav om henlæggelse af en bestemt procentdel af
virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden reserve til
gavn for virksomhedens formål. Det er alene de virksomheder,
som vælger at benytte sig af den frivillige ordning om
aktivsikring, der bliver omfattet af de administrative
konsekvenser.
Lovforslaget forventes desuden at medføre mindre negative
administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med de
foreslåede omdannelsesmuligheder i erhvervsvirksomhedsloven
og selskabsloven. Lovforslagets del om omdannelse fra en virksomhed
med begrænset ansvar til et anpartsselskab forventes at
medføre en administrativ lettelse, da der fremadrettet vil
kunne ske omdannelse direkte til et anpartsselskab. I dag
kræver det, at der først sker omdannelse til et
aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til et
anpartsselskab.
Initiativet om medlemskommunikation, der medfører en
udvidelse af adgangen for finansielle virksomheder og
forsikringsselskaber til at dele oplysninger med demokratiske
virksomheder, vurderes at have positive økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovændringen vil medføre, at en underliggende
finansiel virksomhed eller et underliggende forsikringsselskab kan
dele visse kundeoplysninger med den forening eller virksomhed, der
ejer den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet, hvis
formålet med videregivelsen er at kommunikere med kunden om
medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen
eller virksomheden. De finansielle virksomheder og
forsikringsselskaberne behøver derfor ikke i disse
situationer at indhente samtykke fra kunden eller foretage en
interesseafvejning for at vurdere, hvorvidt videregivelsen er
berettiget.
Lovændringen vurderes ikke at have
efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet, fordi virksomhederne
allerede i dag forventes at kunne håndtere videregivelse af
personoplysninger i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige
regler.
Det vurderes, at Innovations- og Iværksættertjekket
ikke er relevant for de konkrete ændringer i lovforslaget, da
det samlede lovforslag ikke vil påvirke virksomheders og
iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og
anvende nye teknologier og innovation, herunder brug af sikkerheds-
og privatlivsfremmende teknologier.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Initiativet om medlemskommunikation vurderes at have positive
administrative konsekvenser for borgerne, da borgerne må
forventes i øget omfang at blive informeret om deres
medlemskab og de dertilhørende rettigheder i foreningen
eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed eller
forsikringsselskabet. Kommunikationen mellem borgerne og de
demokratiske virksomheder forventes at blive forbedret, hvilket vil
gøre det lettere for borgeren at få meddelelse om
medlemskabet i foreningen eller virksomheden f.eks. om
formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling
og aktiviteter, og eventuel gøre brug af medlemskabet.
Lovforslaget har herudover ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljø-og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige
konsekvenser.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
10. Forholdet
til EU-retten
Lovforslagets initiativ om omdannelse af virksomheder med
begrænset ansvar til et aktieselskab viderefører
selskabslovens gennemførelse af artikel 54 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14.
juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten i relation til, at
medlemslande er forpligtede til at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bl.a.
direktivets artikel 45-53 overholdes, når et selskab omdannes
til et aktieselskab. Med lovforslaget flyttes
omdannelsesbestemmelserne fra selskabsloven til
erhvervsvirksomhedsloven. Selskabsdirektivets bestemmelse er
således allerede gennemført i dansk ret.
Lovforslagets initiativ om frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem og udveksling af oplysninger om personer
frakendt en sådan ret gennemfører artikel 13 i, stk.
1, 2. pkt., stk. 2, 2. afsnit, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om
ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt
angår brugen af digitale værktøjer og processer
inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet), EU-Tidende 2019,
nr. L 186, side 80. Fristen for gennemførelse i national ret
var den 1. august 2023. Implementeringen er dermed ikke sket
rettidigt.
Med lovforslagets tilføjelse af en EU-note til CVR-loven
tydeliggøres det, at loven gennemfører bestemmelser i
digitaliseringsdirektivet, mens kravene i
digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, om
offentliggørelse i registeret og artikel 16 a om adgang til
offentliggjorte oplysninger i registret, er gennemført ved
den gældende CVR-lov.
11. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar 2024
til den 14. februar 2024 (i alt 29 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikerne, Analyse &
Tal, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arla Foods, ATP -
Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, Bryggeriforeningen,
Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS - Center for
Politiske Studier, Computershare, Coop, Copenhagen Business School,
Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Standard,
Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske
Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det
Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen,
DIRF - Dansk Investor Relations Forening, DM, Domstolsstyrelsen,
DSK - De Samvirkende Købmænd, Effektivt Landbrug,
Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering, FH -
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,
Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Forenet
Kredit, Foreningen Danske Revisorer,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR -
Danske Revisorer, Færøernes Hjemmestyre, GRAKOM,
Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniørforeningen i
Danmark, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, Jorton A/S, KL,
Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunekredit, Kooperationen,
Kristelig Arbejdsgiverforening , Kristelig Fagbevægelse,
Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug &
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsdækkende Banker, LB Forsikring, Ledernes
Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, NASDAQ OMX Copenhagen A/S,
OXFAM IBIS - International Bistand, International Solidaritet
Oxfam, Penneo, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet
Center (RUC), SEGES, Skatteministeriet, SMV Danmark,
Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet, Syddansk Universitet, Tryghedsgruppen,
Tænketanken Demokratisk Erhverv, VP Securities og
værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet,
Aarhus BSS og Århus Universitet.
12. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget om omdannelse vil medføre
et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen til manuel
sagsbehandling, der vil beløbe sig til 0,4 mio. kr.
årligt i perioden 2024-2026. Forslaget om aktivsikring vil desuden
medføre omkostninger forbundet med etableringen af et
tilsyn, der vurderes at ville medføre et øget
ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen på 0,8 mio. kr.
årligt i perioden 2024-2026. Grundet at aktivsikring
indebærer et varigt tilsyn, vil omkostningerne til tilsynet
på 0,8 mio. kr. være varigt herefter. Samlet vurderes omkostningerne forbundet
med initiativerne om demokratiske virksomheder at udgøre 1,2
mio. kr. årligt i perioden 2024-2026. Initiativet om bedre medlemskommunikation
vil ikke medføre ressourcemæssige konsekvenser for
Finanstilsynet. Gennemførelse af
digitaliseringsdirektivets bestemmelser vil medføre
omkostninger til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling i forbindelse
med udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem, og til udvikling af
it-løsning til udveksling af oplysninger via
registersammenkoblingsløsningen BRIS. Omkostningerne
beløber sig til 3,0-3,2 mio. kr. årligt i perioden
2024-2029 og herefter varigt på 2,2 mio. kr. årligt.
Heraf udgør omkostningerne til Erhvervsstyrelsens
sagsbehandling 0,8 mio. kr. årligt. Lovforslaget vil ikke have
økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget om omdannelse vil medføre
et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen til manuel
sagsbehandling, der vil beløbe sig til 0,4 mio. kr.
årligt i perioden 2024-2026. Forslaget om aktivsikring vil desuden
medføre omkostninger forbundet med etableringen af et
tilsyn, der vurderes at ville medføre et øget
ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen på 0,8 mio. kr.
årligt i perioden 2024-2026. Grundet at aktivsikring
indebærer et varigt tilsyn, vil omkostningerne til tilsynet
på 0,8 mio. kr. være varigt herefter. Samlet vurderes omkostningerne forbundet
med initiativerne om demokratiske virksomheder at udgøre 1,2
mio. kr. årligt i perioden 2024-2026. Initiativet om bedre medlemskommunikation
medfører ikke ressourcemæssige konsekvenser for
Finanstilsynet. Gennemførelse af
digitaliseringsdirektivets bestemmelser vil medføre
omkostninger til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling i forbindelse
med udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem, og til udvikling af
it-løsning til udveksling af oplysninger via
registersammenkoblingsløsningen BRIS. Omkostningerne
beløber sig til 3,0-3,2 mio. kr. årligt i perioden
2024-2029 og herefter varigt 2,2 mio. kr. årligt. Heraf
udgør omkostningerne til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling
0,8 mio. kr. årligt. Lovforslaget vil ikke have
implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner og
regioner. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4,
nr. 1, vil have positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, fordi virksomhederne ikke behøver at indhente
samtykke fra kunderne eller foretage en interesseafvejning,
når visse kundeoplysninger videregives med de formål,
der fremgår af bestemmelserne. | Lovforslaget vurderes ikke at have
væsentlige negative økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4,
nr. 1, vil have positive administrative konsekvenser for
erhvervslivet, fordi virksomhederne ikke behøver at indhente
samtykke fra kunderne eller foretage en interesseafvejning,
når visse kundeoplysninger videregives med de formål,
der fremgår af bestemmelserne. | Lovforslaget vurderes ikke at have
væsentlige negative administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Lovforslaget forventes at medføre
mindre administrative konsekvenser for de virksomheder med
begrænset ansvar (A.M.B.A. og F.M.B.A.), der træffer
beslutning om som følge af krav om henlæggelse til en
bunden reserve. Lovforslaget forventes desuden at
medføre mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet
i forbindelse med de foreslåede omdannelsesmuligheder i
erhvervsvirksomhedsloven og selskabsloven. Lovforslagets del om
omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et
anpartsselskab forventes at medføre en administrativ
lettelse, da der fremadrettet vil kunne ske omdannelse direkte til
et anpartsselskab. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4,
nr. 1, vil medføre, at borgerne lettere kan få
meddelelser fra de demokratiske virksomheder f.eks. om
formål, det repræsentative medlemsdemokrati, udvikling
og aktiviteter, hvilket giver borgeren bedre mulighed for at
gøre brug af medlemskabet. | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslagets initiativ om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til et aktieselskab
viderefører selskabslovens gennemførelse af artikel
54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af
14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten i relation til,
at medlemslande er forpligtede til at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bl.a.
direktivets artikel 45-53 overholdes, når et selskab omdannes
til et aktieselskab. Med lovforslaget flyttes
omdannelsesbestemmelserne fra selskabsloven til
erhvervsvirksomhedsloven. Selskabsdirektivets bestemmelse er
således allerede gennemført i dansk ret. Lovforslagets del om frakendelse af retten
til at være ledelsesmedlem og udveksling af oplysninger om
personer frakendt en sådan ret gennemfører artikel 13
i, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. afsnit, stk. 3 og stk. 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20.
juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så
vidt angår brugen af digitale værktøjer og
processer inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet),
EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80. Fristen for
gennemførelse i national ret var den 1. august 2023. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i
relevant omfang også gælder ved implementering af
ikkeerhvervsrettet EUregulering) (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Lovens titel er »Lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder«.
Det foreslås, at lovens titel
ændres til »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
(erhvervsvirksomhedsloven)«.
Dermed vil loven blive forsynet med populærtitlen
»erhvervsvirksomhedsloven«, som bliver almindeligt
anvendt ved henvisning til loven.
Til nr. 2
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke en henvisning til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14.
juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), idet
direktivet finder anvendelse for aktie- og anpartsselskaber samt
partnerselskaber.
Det foreslås, at der i erhvervsvirksomhedslovens fodnote tilføjes en henvisning til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14.
juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation).
Direktivets artikel 54 om garantier for kapitalens
tilstedeværelse ved omdannelse til et aktieselskab finder
anvendelse ved omdannelse til et aktieselskab. Direktivet
tilføjes fodnoten som konsekvens af, at selskabslovens
bestemmelser om omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et aktieselskab flyttes til
erhvervsvirksomhedsloven.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1, stk. 2, i
erhvervsvirksomhedsloven, hvilke virksomheder der er omfattet af
lovens anvendelsesområde.
Anvendelsesområdet omfatter enkeltmandsvirksomheder,
interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber
(andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med
begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven, lov
om erhvervsdrivende fonde eller §§ 133-154 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Filialer af
tilsvarende udenlandske virksomheder er tillige omfattet af
loven.
Det følger endvidere af § 1, stk. 3, i
erhvervsvirksomhedsloven, at selskaber med begrænset ansvar,
jf. § 3, alene kan stiftes og registreres frem til den 1.
januar 2014 i medfør af denne lov. Herefter kan selskaber
med begrænset ansvar ikke stiftes og registreres i
medfør af denne lov.
Det følger af § 3, stk. 1, i
erhvervsvirksomhedsloven, at ved en virksomhed med begrænset
ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening)
eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af
deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og
solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har
minimum to deltagere, at der er mulighed for vekslende
deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af
kapitalen. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at for
selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.), der er stiftet
før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger
med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de
fornødne tilpasninger.
Det følger af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved
et andelsselskab (andelsforening) forstås i denne lov en
virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller §
3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes
fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som
aftagere, leverandører eller på anden lignende
måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal
forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt
medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller
forbliver indestående i virksomheden.
Virksomheder med begrænset ansvar er personvirksomheder,
hvor den personlige deltagelse i virksomhedens aktiviteter er
karakteristisk, f.eks. som aftager, producent, leverandør,
med egen arbejdsindsats, m.v.
Gældende ret tillader ikke virksomheder med
begrænset ansvar at optage deltagere, som kun indskyder et
kapitalindskud uden at deltage i virksomheden.
Det foreslås at § 3
nyaffattes.
Med den foreslåede ordning vil der blive skabt klarhed
over, hvad der vil gælde for virksomheder med begrænset
ansvar og hvad der forstås ved deltagelse i en sådan
virksomhed.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., at ved en virksomhed med
begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab
(andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor
ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning
og solidarisk.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at begrebet
»virksomhed med begrænset ansvar« defineres som
et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med
begrænset ansvar.
Der er tale om en samlet definitionsbestemmelse. Herudover skal
et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) tillige
opfylde bestemmelsen i erhvervsvirksomhedslovens § 4. Det
betyder, at andelsselskabet skal have til formål at virke til
fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres
deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller
på anden lignende måde. Det er desuden en betingelse,
at virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den
indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til
deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i
virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at
det er en betingelse for at være omfattet af definitionen, at
ingen personer vil hæfte personligt, begrænset og
solidarisk.
Det vil betyde, at virksomheder, der opfylder den
foreslåede definition, og som udøver erhvervsdrift og
fremmer deltagernes økonomiske interesse gennem
erhvervsdriften, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, vil skulle
registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Deltagerne vil ikke
hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser, når
virksomheden er registreret i henhold til
erhvervsvirksomhedsloven.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet
materielle ændringer i den gældende retstilstand.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., at det desuden er en
betingelse, at der i virksomheden er mulighed for vekslende
deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af
kapitalen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal
være adgang til fri indtræden og udtræden.
Indtræden og udtræden i en virksomhed med
begrænset ansvar er et forhold mellem virksomheden og
deltageren, hvilket betyder, at deltagerbeviset eller medlemskabet
som udgangspunkt ikke er omsætteligt.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at
deltagernes økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder i forhold til virksomhedens overskud og stemmeret
på generalforsamling ikke må være baseret
på deltagernes andel af kapitalen.
For virksomheder, der skal registreres efter
erhvervsvirksomhedsloven, er det en betingelse, at deltagernes
indflydelse i selskabet er uafhængig af en eventuel indskudt
kapital. Desuden er stemmeretten i en virksomhed med
begrænset ansvar udtryk for en personlig deltagelse, hvilket
vil sige, at den er knyttet op på hver enkelt deltager og
derfor er uafhængig af denne deltagers kapitalindskud eller
omsætning med selskabet.
Netop udgangspunktet - lige stemmeret uanset kapitalindskud -
bevirker, at disse virksomhedsformer ikke kan anses som
kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber), hvor indflydelsen
følger kapitalindskuddets størrelse.
Det vil være muligt for virksomheder med begrænset
ansvar at fastsætte bestemmelse i vedtægterne om
fortrinsret til udlodning ved opløsning af virksomheden for
visse kategorier af deltagere, så længe det er inden
for de rammer, som lighedsprincippet sætter, og betingelsen
om, at de økonomiske rettigheder ikke baseres på
deltagerens andel af kapitalen, jf. det foreslåede stk. 1, 2.
pkt.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet
materielle ændringer i den gældende retstilstand.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt., at deltagelse i
virksomhedens aktiviteter kan ske på forskellig vis, herunder
ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
deltagelsen i en virksomhed med begrænset ansvar kan ske ved
deltagelse i virksomhedens drift og evt. ledelse. Deltagelsen kan
desuden ske ved, at deltageren gør brug af virksomhedens
aktiviteter. Det kan eksempelvis være at aftage varer og
tjenesteydelser som indkøb i den lokale brugsforening ved at
afsætte egne produkter til virksomheden som mælk eller
kød som leverandør af produkter med henblik på
videresalg til aftagere eller som medlem i en forening, der har til
formål at eje og kontrollere en virksomhed, hvor medlemmerne
f.eks. er brugere af dattervirksomhedens ydelser.
Der er tale om en ikke udtømmende liste. Der kan
således tænkes at være andre måder,
hvorpå deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan forekomme,
som evt. ikke eksisterer i dag eller kun er meget lidt udbredt.
Virksomheder med begrænset ansvar er personvirksomheder,
hvor den personlige deltagelse i virksomhedens aktiviteter er
karakteristisk. Det være sig som aftager, producent,
leverandør, med egen arbejdsindsats, jf. nærmere
nedenfor, eller på anden lignende måde, hvilket vil
blive tydeliggjort med den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at
personer gennem deres arbejdsindsats kan anses som deltager i
virksomheden og opnå de rettigheder, der tilkommer
virksomhedens deltagere.
Det vil sige, at medarbejderne træffer beslutning om
væsentlige forhold, herunder hvorvidt virksomhedens
eventuelle overskud skal udbetales til medarbejderne selv eller
reinvesteres i virksomheden.
Ved deltagelse med egen arbejdsindsats menes, at deltagerne
udfører arbejde for virksomheden. Både medarbejdere,
hvor der er etableret et egentligt ansættelsesforhold men
også andre, kan betragtes som ordinære deltagere, der
deltager i virksomhedens aktiviteter. Det kan f.eks. være ved
deltagelse med en arbejdsindsats, som ikke udspringer af et
ansættelsesforhold, men i stedet udspringer af f.eks.
selvstændigt konsulentarbejde.
Med den foreslåede bestemmelse vil det fremgå klart,
at medarbejdereje er muligt i både andelsselskaber med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset
ansvar (F.M.B.A.). Det bemærkes hertil, at betingelsen om fri
indtræden og udtræden vil gælde for både
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger
med begrænset ansvar (F.M.B.A.), jf. det foreslåede 2.
pkt.
Deltagelsen i en virksomhed med begrænset ansvar kan
således ske på forskellig vis, men et fælles
karaktertræk er deltagernes fælles interesse i
virksomhedens formål.
Dette forhold udgør en afgørende forskel i forhold
til kapitalselskaber, hvor det ikke nødvendigvis
forudsættes, at en kapitalejer deltager i selskabets
aktiviteter, men hvor en deltagelse f.eks. kan ske i form af et
kapitalindskud alene og med mulighed for at udøve de
økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der
følger med kapitalejerskabet.
Denne forskel i karakteristika vil fortsat være
afgørende uanset, at der efter det foreslåede stk. 2
gives mulighed for, at en virksomhed med begrænset ansvar kan
have investerende deltagere, jf. bemærkningerne nedenfor.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet
materielle ændringer i den gældende retstilstand, men
alene en tydeliggørelse af deltagelsen i en virksomhed med
begrænset ansvar, herunder muligheden for at deltage med egen
arbejdsindsats.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., at virksomheder med
begrænset ansvar kan træffe beslutning om at have
investerende deltagere med henblik på at rejse kapital.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
virksomheder med begrænset ansvar for at kunne rejse kapital
gennem investerende deltagere skal træffe beslutning herom
på generalforsamling eller tilsvarende forsamling.
Ved optagelse af investerende deltager finder kravet om
hæftelse anvendelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1.
pkt., dvs. hvorefter ingen personer vil hæfte personligt,
begrænset og solidarisk. Herudover vil kravet om vekslende
deltagerantal og økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt., ligeledes
finde anvendelse for investerende deltagere.
En virksomhed med begrænset ansvar vil derfor ikke kunne
nægte optagelse af en deltager, medmindre der er
særlige grunde til afslaget. Det kan f.eks. være af
hensyn til arten eller omfanget af virksomhedens aktiviteter eller
formål eller anden grund. Vurderingen af, om der er grundlag
for at afslå en deltager, der ønsker at blive en
investerende deltager, vil kunne ske efter andre kriterier, end ved
indtræden som ordinær deltager i virksomheden, der sker
med henblik på deltagelse i virksomhedens aktiviteter.
Investerende deltagere vil som udgangspunkt have de samme
forvaltningsmæssige rettigheder som ordinære deltagere,
medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Deltagerne vil
kunne udøve deres indflydelse i virksomheden gennem
stemmeretten på generalforsamlingen, der som udgangspunkt
sker på lige fod, jf. dog det foreslåede stk. 4 om
stemmeretsbegrænsning.
Det betyder desuden, at investerende deltagere f.eks. vil have
ret til at få del i virksomhedens overskud ved
opløsning af virksomheden på samme måde som
ordinære deltagere, medmindre andet er besluttet i
vedtægten. Det vil herudover være muligt for
virksomheder med begrænset ansvar, der ønsker det, at
fastsætte bestemmelse i vedtægterne om fortrinsret til
investerende deltagere, så længe det er inden for de
rammer, som lighedsprincippet sætter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., at det er en betingelse, at
der i vedtægterne optages bestemmelse om investerende
deltagere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
virksomhed med begrænset ansvar, der efter 1. pkt. har
truffet beslutning om at virksomheden kan have investerende
deltagere, skal vedtage en ændring af vedtægterne,
så det af vedtægterne fremgår, at virksomheden
kan have investerende deltagere.
Vedtægtsændringen vil skulle træffes af
generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der har
kompetencen til at ændre vedtægterne. Beslutning om
vedtægtsændring træffes som hovedregel med mindst
to tredjedeles flertal. Deltagerne i virksomheden vil således
få indflydelse på virksomhedens rammer for optagelse af
investerende deltagere.
Det vil desuden medføre, at det for eksisterende og nye
deltagere, såvel som ordinære og investerende
deltagere, og for virksomhedens interessenter vil fremgå af
virksomhedens vedtægter, hvad der gælder i forhold til
optagelse af investerende deltagere.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 3. pkt., at investerende deltagere
indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhedens
aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
investerende deltagere alene deltager i virksomheden igennem deres
indskud af kapital og ikke igennem virksomhedens aktiviteter. En
investerende deltager kan således ikke samtidig være
ordinær deltager.
Investerende deltagere kan være fysiske personer
såvel som juridiske personer såsom kommuner,
erhvervsdrivende virksomheder eller erhvervsdrivende fonde, der har
en interesse i at indskyde kapital uden at deltage i virksomhedens
aktiviteter.
Investerende deltagere kan desuden være tidligere
ordinære deltagere, der ikke længere deltager aktivt i
virksomhedens aktiviteter, f.eks. som leverandør.
Såfremt en investerende deltager anmoder om at blive
ordinær deltager vil indtræden som ordinær
deltager skulle ske efter de samme kriterier som en
deltageransøgning fra en helt udenforstående.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at en virksomhed med begrænset
ansvar skal have mindst to deltagere, som ikke er investerende
deltagere, jf. stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere
eller flere, idet det ellers vil være en
enkeltmandsvirksomhed.
Det er efter bestemmelsen en betingelse, at minimumskravet ikke
kan være opfyldt ved investerende deltagere. Det betyder
således, at der skal være mindst to ordinære
deltagere.
Kravet om, at der skal være mindst to deltagere,
gælder i hele virksomhedens levetid og ikke blot ved
stiftelsen. Det er desuden en betingelse, at der er tale om en
faktisk deltagelse, og at deltagerkravet ikke omgås ved
proforma deltagelse for at undgå at komme ind under
selskabslovens anvendelsesområde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at investerende deltageres stemmer
skal begrænses i vedtægterne på en sådan
måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af
det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
investerende deltagere kan gøre deres indflydelse
gældende i en virksomhed med begrænset ansvar, men uden
at kunne tilsidesætte ordinære deltageres demokratiske
indflydelse og medlemskontrol, således at kooperativ
uafhængighed bevares.
Det vil betyde, at beslutninger om
vedtægtsændringer, der træffes af
generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, ikke vil kunne
gennemføres af de investerende deltagere alene, idet
hovedreglen er, at vedtægtsændringer skal foretages med
to tredjedeles flertal.
Investerende deltagere skal som udgangspunkt være
ligestillede med ordinære deltagere med hensyn til
forvaltningsmæssige rettigheder, f.eks. ret til at deltage og
tale på generalforsamlingen eller lignende møde.
Stemmernes indflydelse skal dog begrænses på en
sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end
30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.
Det er op til den enkelte virksomhed at fastsætte de
vilkår for optagelse af investerende deltagere, som
virksomheden finder mest hensigtsmæssig inden for rammerne af
denne stemmeretsbegrænsning.
Virksomhederne vil således have fleksibilitet til at
fastsætte, hvordan stemmeretsbegrænsningen skal
udformes. Det kan f.eks. være begrænsninger på,
hvor stor del af virksomhedens kapital, der må være
indskudt af investerende deltagere, og hvor stor en andel af
stemmerne i virksomheden de investerende deltagere må
besidde.
Ansvaret for overholdelse af grænseværdien på
30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning
påhviler virksomhedens ledelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, at for selskaber med begrænset
ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens
regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende
anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
eksisterende selskaber med begrænset ansvar, dvs. selskaber
stiftet før 1. januar 2014, vil være omfattet af de
regler, der gælder for foreninger med begrænset ansvar
med de fornødne tilpasninger.
Bestemmelsen er en konsekvens af, at det ikke har været
muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.)
siden 1. januar 2014, jf. § 1, stk. 3, som vedtaget ved lov
nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af selskabsloven, lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov
om Det Centrale Virksomhedsregister (Indførelse af
iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav
til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden
for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.) og
viderefører uændret § 3, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan som led i en registreringskontrol eller en
efterfølgende kontrol forlange at få oplysninger fra
virksomheden for at kunne tage stilling til, om
erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør af loven
og virksomhedens vedtægter er overholdt, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, stk. 1.
Modtages de afkrævede oplysninger, og finder
Erhvervsstyrelsen, at forholdet er i overensstemmelse med loven,
vil styrelsen ikke foretage sig yderligere.
Vurderer Erhvervsstyrelsen derimod, at en virksomhed med
begrænset ansvar ikke længere opfylder lovens § 3,
vil styrelsen kunne anmode skifteretten om at opløse
virksomheden, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1,
nr. 1.
Hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller
oplysningerne er mangelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også
kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. den
foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens §
20 a, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Det bemærkes desuden, at en virksomhed vil kunne indbringe
Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at
erhvervsvirksomhedslovens § 3 ikke er overholdt, for
Erhvervsankenævnet.
Erhvervsstyrelsen vil forinden kunne fastsætte en frist
til at afhjælpe manglen, jf. § 20 a, stk. 2. Denne frist
vil gøre det muligt for virksomheden at foretage
nødvendige opfølgninger for at bringe andelen af
investerende deltageres stemmeret i overensstemmelse med
tærskelværdien og således undgå, at
virksomheden tvangsopløses. Det kan f.eks. være ved at
omdanne virksomheden til et kapitalselskab efter den
foreslåede § 21 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis fastsættes fristen
normalt til 4 uger. Er forholdet ikke berigtiget inden fristens
udløb, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe beslutning
om tvangsopløsning. Virksomheden vil herefter på samme
måde som i dag have mulighed for at anmode om genoptagelse af
virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 20 i
erhvervsvirksomhedsloven.
Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende
en virksomhed til tvangsopløsning opfylde
proportionalitetsprincippet. Det er således ikke hensigten at
tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot
fordi virksomheden ved en fejl har fået tildelt investerende
deltagere en for høj andel af stemmerettighederne. Hvis
Erhvervsstyrelsen skal tvangsopløse en virksomhed på
grund af manglende overholdelse af tærskelværdien for
investerende deltagere, skal der være tale om en blivende
tilstand, hvor virksomheden vedvarende ikke har overholdt
tærskelværdien, og hvor virksomheden ikke inden for en
rimelig frist, efter påbud fra Erhvervsstyrelsen, har bragt
forholdet i overensstemmelse med tærskelværdien.
Muligheden for at oversende en virksomhed til
tvangsopløsning vil være sidste udvej, hvis forholdet
ikke berigtiges.
Til nr. 4
Det følger af §§ 19 a-19 g i
erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn
med omdannede tidligere finansielle virksomheder.
Det følger af §§ 211-212 i lov om finansiel
virksomhed, at visse sparekasser i forbindelse med omdannelse til
et aktieselskab skal oprette en bunden reserve svarende til
værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens
gæld. Den bundne reserve kan anvendes til at dække
underskud, der ikke kan dækkes af beløb, der kan
anvendes til udbytte i aktieselskabet. I tilfælde af fusion
overtager det fortsættende selskab forpligtelserne i henhold
til den bundne reserve.
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om et frivilligt
tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar med henblik
på aktivsikring.
Det foreslås, at der efter kapitel 5 a i
erhvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt kapitel 5 b med overskriften
»Frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset
ansvar (aktivsikring)«.
Den foreslåede ordning vil give deltagerne i virksomheder
med begrænset ansvar muligheden for at beslutte, at de vil
være underlagt tilsyn med en bunden reserve og med en
opløsningsbestemmelse i virksomhedens vedtægter.
(Til § 19 h)
Det foreslås i § 19 h, stk. 1,
1. pkt., at virksomheder med begrænset ansvar, der
ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan
træffe beslutning om aktivsikring.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
aktivsikring bliver muligt for en virksomhed med begrænset
ansvar, som ikke i forvejen er underlagt tilsyn med omdannede
tidligere finansielle virksomheder.
Virksomheder med begrænset ansvar omfatter andelsselskaber
med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med
begrænset ansvar (F.M.B.A.) efter det foreslåede §
3, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Bestemmelsen vil
finde tilsvarende anvendelse for selskaber med begrænset
ansvar (S.M.B.A.) efter det foreslåede § 3, stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås i § 19 h, stk. 1,
2. pkt., at aktivsikring indebærer, at virksomheden
henlægger en bestemt del af virksomhedens overskud eller
formue til en bunden reserve.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
virksomheden som et led i aktivsikringen skal have en bunden
reserve, som der overføres midler til. Det kan både
være en del af det årlige overskud eller en bestemt del
af virksomhedens formue eller en kombination heraf.
Den bundne reserve er en reserve, som alene kan anvendes til
investerings- og driftsformål i virksomheden. Det er dermed
ikke et krav, at midlerne i den bundne reserve skal henstå
uberørt, men kan derimod anvendes til eksempelvis
erhvervelsen af maskiner, inventar eller lign. investeringer med
henblik på drift og udvikling af virksomheden.
Den bundne reserve vil ikke kunne anvendes til udlodning til
deltagerne. Ved virksomhedens ophør vil den bundne reserve
desuden skulle dækkes og anvendes i overensstemmelse med
opløsningsbestemmelsen, forud for en eventuel udbetaling til
deltagerne.
Det følger af bestemmelsen, at det skal være en
bestemt del af virksomhedens overskud eller formue, der
henlægges. Det indebærer, at der skal være tale
om en målbar angivelse af hvad der skal henlægges,
eksempelvis et bestemt beløb, en bestemt mindstprocentsats
af det årlige overskud eller lign.
Det er herudover virksomhedsdeltagerne, der beslutter, hvordan
vedtægtsbestemmelsen om bunden reserve skal formuleres,
herunder om det skal fastsættes som et bestemt beløb
eller en bestemt procentsats af årets overskud eller
virksomhedens formue eller som en kombination heraf.
Det er en forudsætning, at det af
vedtægtsbestemmelsen er muligt at fastslå hvad der som
minimum stilles krav til, at der henlægges, og at
bestemmelsen ikke overlader et fuldstændigt skøn til
ledelsen. Vedtægtsbestemmelsen kan f.eks. formuleres
således, at der i de første fem år
afsættes én procentsats, som herefter stiger eller
falder, at procentsatsen formuleres som en minimumssats, men hvor
ledelsen får kompetence til at beslutte, at der skal
indbetales mere, eller vedtægtsbestemmelsen kan formuleres
således, at der afsættes et fast beløb, indtil
der er opnået en nominelt fastsat
beløbsgrænse.
Forpligtelserne til at henlægge til den bundne reserve i
henhold til vedtægtsbestemmelsen vil få virkning,
når tilsynsmyndigheden har godkendt
vedtægtsbestemmelserne om aktivsikringen, jf. den
foreslåede § 19 h, stk. 3.
Det foreslås i § 19 h, stk. 1,
3. pkt., at aktivsikringen desuden indebærer, at der
føres tilsyn med den bundne reserve og med
vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden
efter reglerne i dette kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
tilsynsmyndigheden påser, at der sker henlæggelse til
den bundne reserve i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i
virksomhedens vedtægt herom.
Det indebærer også, at tilsynsmyndigheden i
tilfælde af virksomhedens eventuelle opløsning
påser, at den bundne reserve håndteres i
overensstemmelse med, hvad der fastsat i vedtægtsbestemmelsen
herom.
Ændringer af vedtægtsbestemmelser om aktivsikring
vil forudsætte, at Erhvervsstyrelsen har godkendt
ændringen, jf. den foreslåede § 19 i, stk. 2.
Aktivsikring vil med andre ord indebære, at
efterfølgende nye deltagere ikke vil kunne disponere frit
over virksomhedens formue under en evt. opløsning af
virksomheden uden at iagttage vedtægternes bestemmelser herom
og uden at indhente godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.
Tilsynsmyndigheden vil kunne forlange de oplysninger af
virksomhedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til
varetagelsen af tilsynsopgaven og vil kunne give ledelsen
påbud om at bringe et forhold i overensstemmelse med
vedtægten eller loven, jf. den foreslåede § 19
j.
Der er tale om et såkaldt legalitetstilsyn. Det vil sige,
at der ikke vil være tilsyn med virksomhedens
forretningsmæssige dispositioner.
Tilsynet med aktivsikringen vil få virkning, når
Erhvervsstyrelsen har godkendt og registeret
vedtægtsbestemmelserne om aktivsikringen i styrelsens
it-system, jf. den foreslåede § 19 h, stk. 3.
Det foreslås i § 19 h, stk. 2,
1. pkt. at beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal
træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller
tilsvarende forsamling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
beslutningen om at blive omfattet af frivilligt tilsyn skal
træffes enstemmigt af generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling, dvs. den forsamling, der er virksomhedens
øverste myndighed. Det vil være et krav, at
beslutningen skal vedtages af samtlige af de repræsenterede
deltagere på generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling.
Hvis en virksomhed med begrænset ansvar stiftes med en
vedtægt, der indeholder bestemmelse om bunden reserve, vil
det som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at kravet om
enstemmighed antages for at være opfyldt, og virksomheden
underlægges tilsyn.
Det foreslås i § 19 h, stk. 2,
2. pkt., at beslutning om tilsyn
ikke kan ophæves af generalforsamlingen eller en tilsvarende
forsamling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
beslutningen om at blive omfattet af frivilligt tilsyn er varig for
at langtidssikre virksomhedens aktiver og derfor ikke kan
ophæves ved senere generalforsamlingsbeslutning eller
beslutning ved tilsvarende forsamling.
Det foreslås i § 19 h, stk. 2,
3. pkt., at det desuden er en
betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser om
aktivsikring, om henlæggelse til en bunden reserve og om
virksomhedens opløsning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i
virksomhedens vedtægter skal fremgå, hvilke betingelser
der gælder for aktivsikringen, eksempelvis hvor meget og
hvornår der henlægges til den bundne reserve samt hvad
der skal ske med den bundne reserve i tilfælde af
virksomhedens ophør.
Vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring vil
efterfølgende kun kunne ændres med tilsynsmyndighedens
samtykke, jf. den foreslåede § 19 i, stk. 2.
Det følger af erhvervsvirksomhedsloven § 10, stk. 4,
at en virksomhed med begrænset ansvar skal have en
vedtægt. Erhvervsvirksomhedsloven indeholder meget få
materielle reguleringer, da disse forudsættes fastsat i
virksomhedens vedtægt. Som oftest vil vedtægterne
fastsætte, hvad der skal gælde i tilfælde af
virksomhedens opløsning, herunder, hvordan virksomhedens
aktiver skal fordeles. Da aktivsikring har til formål at
sikre mod, at fremtidige deltagere opløser virksomheden med
henblik på at trække virksomhedens formue ud til sig
selv, vil der i forbindelse med aktivsikringen nødvendigvis
skulle fastsættes, hvad der skal ske med den bundne reserve i
tilfælde af virksomhedens opløsning.
Det foreslås i § 19 h, stk.
3, at beslutningen om aktivsikring har virkning, når
Erhvervsstyrelsen har godkendt vedtægtsbestemmelserne om
aktivsikring i Erhvervsstyrelsens it-system.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed, skal tage stilling til, om
bestemmelserne om aktivsikring kan godkendes.
Ved godkendelse vil tilsynsmyndigheden lægge vægt
på, at vedtægtsbestemmelserne om aktiviskring er
formuleret på en måde, så det er klart og
tydeligt, hvor meget der skal henlægges til den bundne
reserve og hvornår der skal ske henlæggelse samt hvad
der skal ske med den bundne reserve i tilfælde af
virksomhedens ophør.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære,
at aktivsikring får virkning, når
vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring er godkendt og
registreret i styrelsens it-system.
Tilsynsmyndigheden kan afvise en aktivsikring, hvis
vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve eller
opløsningsbestemmelsen ikke er formuleret på en
måde, som gør dem egnet til at blive underlagt
tilsyn.
Anmeldelse af stiftelsen af en ny andelsvirksomhed med
begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller forening med
begrænset ansvar (F.M.B.A.) sker via Erhvervsstyrelsens
selvbetjeningsløsning. Det følger af
bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt
offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen
(anmeldelsesbekendtgørelsen), at anmeldelsen skal
vedlægges virksomhedens vedtægter og bevis for den
lovlige vedtagelse heraf, dvs. stiftelsesdokument el.lign.
For eksisterende andelsvirksomheder med begrænset ansvar
(A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.)
sker anmeldelsen tillige via selvbetjeningsløsningen.
Anmeldelse om ændring af vedtægter skal vedlægges
dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse
(protokoludskrift) og nye daterede vedtægter med den
fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.
Det foreslås i § 19 h, stk.
4, at den bundne reserve kan anvendes til dækning af
underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes
til overskudsdeling til deltagerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den
bundne reserve vil kunne blive nedskrevet i år, hvor der er
et underskud. Den bundne reserve kan dog først benyttes til
dækning af underskud, når eventuelle midler, som kunne
anvendes til overskudsdeling til deltagerne, er anvendt til at
dække underskuddet. Dette svarer til, hvad der gælder
for visse danske sparekasser, der benytter sig af en
"indkapslingsmodel", hvor den opbyggede formue sikres i en bunden
reserve.
Beslutning om at anvende den bundne reserve til dækning af
underskud træffes af deltagerkredsen på
generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling. Beslutning herom
kan træffes ved almindeligt stemmeflertal, medmindre andet er
fastsat i vedtægten.
Det foreslås i § 19 h, stk.
5, at ved fusion efter § 21 a med en anden virksomhed
med begrænset ansvar overtager den fortsættende
virksomhed den bundne reserve og tilsynet hermed på samme
vilkår, som indtil fusionen var gældende.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en
virksomhed med begrænset ansvar, som har valgt tilsyn med
aktivsikring, træffer beslutning om at fusionere med en anden
virksomhed med begrænset ansvar, vil forpligtelserne i
henhold til aktivsikringen skulle videreføres af den
fortsættende virksomhed. Det indebærer, at den
fortsættende virksomhed skal indarbejde
vedtægtsbestemmelser om bunden reserve og
opløsningsbestemmelse, som er identiske med bestemmelserne i
den oprindelige vedtægt, og at der i den fortsættende
virksomhed hensættes et beløb til en bunden reserve,
der svarer til beløbet på den bunden reserve på
fusionstidspunktet.
Det er ikke muligt at beslutte, at der i forbindelse med
fusionen skal ske udbetaling af den bundne reserve i henhold til
opløsningsbestemmelsen for derefter at lade aktivsikringen
ophøre.
Det foreslås i § 19 h, stk.
6, at ved spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse
til et anpartsselskab eller aktieselskab efter § 21 e skal den
bundne reserve udbetales i henhold til vedtægtens
opløsningsbestemmelse, hvorefter aktivsikringen og tilsynet
ophører.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke
er muligt at videreføre en aktivsikring ved spaltning til en
virksomhed med begrænset ansvar eller ved omdannelse af en
virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller
aktieselskab. I stedet skal der ske en udbetaling af den bundne
reserve i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i
vedtægtens opløsningsbestemmelse.
Med den foreslåede bestemmelse undgås, at
spaltningen anvendes til at omgå aktivsikringens
forpligtelser ved at flytte den over i en anden virksomhed end der,
hvor den primære og/eller oprindelige virksomhedsdrift er. De
deltagere, der træffer beslutning om aktivsikring, skal kunne
indrette sig i tillid til, at virksomhedens drift og bestemmelserne
om aktivsikring forbliver i samme virksomhed.
Grunden til, at det ikke er muligt at videreføre en
bunden reserve og tilsyn med aktivsikring ved en omdannelse fra en
virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller
et aktieselskab, jf. den foreslåede § 21 e, er, at der
ikke er hjemmel i selskabsloven til at føre tilsyn med
aktivsikring.
(Til § 19 i)
Det foreslås, at der indføres en ny § 19 i om Erhvervsstyrelsens tilsyn med
den bundne reserve og virksomhedens
opløsningsbestemmelse.
Det foreslås i § 19 i, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen i henhold til bestemmelserne i dette
kapitel fører tilsyn med vedtægtsbestemmelserne om den
bunde reserve og om opløsning af virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at føre tilsyn
med den bundne reserve og vedtægtsbestemmelsen om
opløsning. Tilsynet vil indebære, at styrelsen skal
godkende eventuelle ændringer af vedtægtsbestemmelserne
om den bundne reserve og opløsning. Tilsynet indebærer
også, at styrelsen fører kontrol med, at der ikke
foretages uddelinger fra den bundne reserve, uden der er givet
tilladelse hertil.
Tilsynsmyndigheden skal som led i sit tilsyn særligt have
fokus på sikring af den bundne reserve, og at disse midler
forbliver i virksomheden til gavn for kommende deltagere i
virksomheden. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af
ledelsen og revisor, der er nødvendige for at kunne varetage
sine tilsynsopgaver. Som udgangspunkt er det vedtægterne, der
regulerer de nærmere interne forhold.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.
at ændringer i bestemmelsen om bunden reserve eller
opløsningsbestemmelsen i vedtægten kun kan ske med
tilsynsmyndighedens godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
beslutninger om ændringer i vedtægtsbestemmelsen om
opløsning eller bunden reserve alene kan ske med
Erhvervsstyrelsens godkendelse.
En ændring af bestemmelsen om bunden reserve eller af
opløsningsbestemmelsen kan alene ske, hvis det ikke
længere er muligt at efterleve bestemmelsen, eller den er
blevet uhensigtsmæssigt. En opløsningsbestemmelse vil
f.eks. ikke længere kunne efterleves, hvis bestemmelsen alene
tilgodeser konkrete modtagere, og disse konkrete modtagere i
mellemtiden er ophørt med at eksistere. En
vedtægtsbestemmelse om bunden reserve vil desuden efter
omstændighederne kunne anses for at være
uhensigtsmæssig, hvis den medfører
likviditetsmæssige vanskeligheder for virksomheden i en
sådan grad, at der er risiko for, at virksomheden ikke kan
fortsætte med at eksistere.
Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret
vurdering, og vedtægtsændringen må ikke gå
videre, end hvad der er påkrævet.
En virksomhed med begrænset ansvar, som på
generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling ønsker at
foretage en afstemning om en vedtægtsændring
vedrørende opløsningsbestemmelsen eller bestemmelsen
om bunden reserve, må derfor vedtage ændringerne med
forbehold for Erhvervsstyrelsens efterfølgende
godkendelse.
Det foreslås i stk. 2, 2.
pkt., at i forbindelse med godkendelse af ændringer i
bestemmelsen om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen
skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider
mod hensigten med bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen skal sikre, at fremtidige ændringer i
vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve og opløsning
sker i overensstemmelse med hensigten med bestemmelserne.
Erhvervsstyrelsen påser dette i forbindelse med godkendelse
af ændringer i bestemmelsen om bunden reserve og
opløsningsbestemmelsen.
En anmodning om vedtægtsændring af bestemmelsen om
bunden reserve eller af opløsningsbestemmelsen vil skulle
være velbegrundet, og behovet for vedtægtsændring
vil skulle dokumenteres, f.eks. ved en redegørelse fra
ledelsen og eventuelt en udtalelse eller erklæring fra
relevante sagkyndige, f.eks. fra en revisor. I forbindelse med
tilsynsmyndighedens vurdering af vedtægtsændringer vil
der blive lagt vægt på, at ændringen ikke
går videre end nødvendigt, og at det oprindelige
hensyn fortsat varetages.
(Til § 19 j)
Det foreslås, at der indføres en ny § 19 j om tilsynsmyndighedens mulighed
for at give virksomhedens ledelse påbud.
Det foreslås i § 19 j, stk.
1, at i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser
i dette kapitel eller virksomhedens vedtægt kan
tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at
bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller
vedtægten.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed kan pålægge
virksomhedens ledelse at bringe forholdene i overensstemmelse med
loven eller vedtægten, hvis Erhvervsstyrelsen finder, at der
er sket en overtrædelse af bestemmelserne i det
foreslåede kapitel 5 b eller virksomhedens vedtægt om
bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen.
Hvis virksomhedens ledelse ikke efterkommer de pligter, der
følger af loven eller bestemmelser fastsat i medfør
af loven, herunder et udstedt påbud, vil styrelsen kunne
udstede tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens §
22. Hvis revisor undlader at efterkomme et påbud fra
tilsynsmyndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for
Revisornævnet.
Virksomhedens ledelse vil desuden kunne ifalde bødestraf,
hvis ikke et påbud efterleves, jf. den foreslåede
ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 23, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
Det foreslås i stk. 2, at
tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens
ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af
sine opgaver.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed kan pålægge
virksomhedens ledelse eller revisor at give oplysninger, som er
nødvendige for, at tilsynsmyndigheden kan varetage sine
opgaver med tilsyn af virksomhedens bundne reserve og
opløsningsbestemmelse i vedtægten.
Bestemmelsen er ikke begrænset til nogen særlige
oplysninger, men det er et krav, at oplysningerne er til brug for
tilsynsmyndighedens opgaver vedr. tilsynet med aktivsikring.
Virksomhedens ledelse eller revisor vil ikke kunne nægte at
udlevere oplysninger med henvisning til, at de ikke er offentligt
tilgængelige. Tilsynsmyndigheden skal dog sikre sig, at disse
oplysninger ikke gøres offentligt tilgængelige,
herunder at der ikke gives aktindsigt i oplysningerne i videre
omfang, end hvad der følger af de gældende regler om
aktindsigt. Med hensyn til, om Erhvervsstyrelsens anmodning om
indhentelse af oplysninger måtte anse for at være i
strid med reglerne om forbuddet mod selvinkriminering, henvises der
till de lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
3.1.3.2.
Undlader virksomhedens ledelse at efterkomme et påbud fra
tilsynsmyndigheden vedrørende aktivsikringen, vil styrelsen
kunne udstede tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens
§ 22. Hvis revisor undlader at efterkomme et påbud fra
tilsynsmyndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for
Revisornævnet.
Virksomhedens ledelse vil desuden kunne ifalde bødestraf,
hvis ikke et påbud efterleves, jf. den foreslåede
ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 23, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 5
Efter § 20 a, stk. 1, nr. 7, kan Erhvervsstyrelsen anmode
skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset
ansvar, hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller
virksomheden indsender mangelfulde oplysninger i henhold til §
17 h, stk. 1.
Det foreslås, at der i § 20 a,
stk. 1, nr. 7, efter »i henhold til«
indsættes »§ 17 b, stk. 1, eller«.
Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan anmode
skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset
ansvar, hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller
selskabet indsender mangelfulde oplysninger i henhold til § 17
b, stk. 1.
Erhvervsstyrelsen vil f.eks. kunne forlange at få
oplysninger om en virksomheds deltagere som led i en kontrol af, om
virksomheden overholder tærskelværdien på 30 pct.
stemmeret for investerende deltagere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
virksomhed med begrænset ansvar kan oversendes til
tvangsopløsning, hvis virksomheden ingen oplysninger
indsender, som afkrævet af Erhvervsstyrelsen. For at det ikke
skal være muligt at omgå bestemmelsen ved alene at
indsende dele af de afkrævede oplysninger, foreslås
det, at en virksomhed ligeledes kan oversendes til
tvangsopløsning, hvis det konstateres, at de modtagne
oplysninger er mangelfulde.
Der vil være tale om mangelfulde oplysninger, når en
virksomhed kun indsender dele af de oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen har afkrævet.
Det bemærkes desuden, at en virksomhed vil kunne indbringe
Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at de indsendte oplysninger
er mangelfulde, for Erhvervsankenævnet i overensstemmelse med
§ 23 b, stk. 1.
I sager, hvor en virksomhed med begrænset ansvar
påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil
virksomheden ligesom i dag få mulighed for at berigtige
forholdet inden for en nærmere angivet frist, inden sagen
oversendes til skifteretten, såfremt forholdet er muligt at
berigtige. Berigtiger virksomheden forholdet inden for den angivne
frist, vil virksomheden ikke blive oversendt til
tvangsopløsning. Finder berigtigelse ikke sted, vil
virksomheden blive oversendt til tvangsopløsning.
Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag have
mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter
oversendelsen til skifteretten, jf. § 20 i
erhvervsvirksomhedsloven.
Til nr. 6
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Efter § 325 i selskabsloven kan virksomheder med
begrænset ansvar omdannes til aktieselskaber efter lovens
§§ 326-337. Omdannelsen kan gennemføres uden
kreditorernes samtykke.
Efter § 40, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1244 af 29.
august 2022 om anmeldelse, registrering, gebyr samt
offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (herefter
anmeldelsesbekendtgørelsen) skal anmeldelse af ændring
af vedtægter eller et andet registreret forhold
vedlægges dokumentation for ændringens lovlige
vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver
vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med
den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges
anmeldelsen.
Derfor foreslås det, at der efter kapitel 6 b i
erhvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt kapitel 6 c med overskriften
»Omdannelse«.
Det foreslåede kapitel vil give mulighed for omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
(Til § 21 e)
Det foreslås i § 21 e, 1.
pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, at i en virksomhed med
begrænset ansvar kan generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling vedtage at omdanne virksomheden til et anpartsselskab
eller et aktieselskab, jf. §§ 21 f-21 q.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar, dvs. et
andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar eller forening
med begrænset ansvar, får mulighed for at kunne omdanne
den pågældende virksomhed med begrænset ansvar
til et anpartsselskab eller et aktieselskab.
Det vil svare til, hvad der i dag er muligt ved en omdannelse af
en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab efter
selskabslovens § 325. Den foreslåede bestemmelse vil
således medføre, at muligheden for omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet vil
følge af erhvervsvirksomhedsloven. Samtidig udvides
bestemmelsen, så der fremadrettet også vil kunne ske en
omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar direkte til
et anpartsselskab.
Omdannelsen vil skulle ske efter de foreslåede
bestemmelser i §§ 21 f - 21 q, der fastsætter
bestemmelse om omdannelsesplan m.m., der er relevant for at
deltagerne i virksomheden kan tage stilling til omdannelsen, og om
gennemførelsen af omdannelsen, jf. nærmere herom
nedenfor.
Bestemmelserne om omdannelse vil finde tilsvarende anvendelse
for selskaber med begrænset ansvar, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære, at der
kan ske en direkte omdannelse fra en virksomhed med begrænset
ansvar til et partnerselskab (P/S). Ønsker en virksomhed med
begrænset ansvar således at omdanne sig til et P/S,
må der først ske omdannelse til et aktieselskab,
hvorefter der kan ske omdannelse til et P/S, jf. selskabslovens
§ 323.
Det foreslås i § 21 e, 2.
pkt., at omdannelsen kan gennemføres uden
kreditorernes samtykke.
Baggrunden for, at omdannelsen kan gennemføres uden
kreditorernes samtykke er, at der ved omdannelsen af en virksomhed
med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller et
aktieselskab er tale om den samme juridiske enhed både
før og efter omdannelsen, og virksomheden beholder som
følge heraf også sit cvr-nummer. Kreditorerne vil
derfor være stillet på samme vis både før
og efter omdannelsen.
(Til § 21 f)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Selskabslovens § 326 fastsætter de
indholdsmæssige krav til omdannelsesplanen, som det centrale
ledelsesorgan i en virksomhed med begrænset ansvar skal
oprette og underskrive i forening, hvis virksomheden ønskes
omdannet til et aktieselskab, medmindre deltagerne i enighed har
besluttet, at omdannelsesplanen ikke skal udarbejdes.
Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens
bestemmelser om fusion.
Bestemmelsen vedrører virksomheder med begrænset
ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det
foreslås at flytte bestemmelsen til
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i § 21 f at
fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af en
omdannelsesplan.
Bestemmelsen vil videreføre § 326 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ændret, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1, at
ledelsen i virksomheden i forening opretter og underskriver en
omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen
i en virksomhed med begrænset ansvar som udgangspunkt skal
udarbejde en omdannelsesplan, hvor den påtænkte
omdannelse beskrives nærmere. Omdannelsesplanen skal
indeholde de oplysninger, som følger af det foreslåede
stk. 3. Omdannelsesplanen skal underskrives af alle medlemmer af
ledelsen.
Deltagerne vil dog have mulighed for at fravælge
udarbejdelsen af omdannelsesplanen, jf. det foreslåede stk.
2.
Ved begrebet "ledelsen" forstås medlemmer af bestyrelse,
direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den
gældende § 326 i selskabsloven anvendes begrebet det
centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller
bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den
pågældende virksomhed har valgt. Der er med den
foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, at
deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 21 o, stk. 2 og
3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
omdannelsesplanen kan fravælges, hvis virksomhedens deltagere
er enige herom.
Der vil skulle være enighed blandt samtlige deltagere i
virksomheden om, at omdannelsesplanen skal fravælges. Hvis
blot en af deltagerne ønsker planen udarbejdet, skal
dokumentet udarbejdes.
Det påhviler anmelder at sikre, at omdannelsesplanen er
fravalgt i enighed, hvis planen i forbindelse med en omdannelse af
en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i
forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf.
den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen
om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede
§ 21 q, stk. 1.
Hvis det fravælges at udarbejde omdannelsesplanen, vil der
være en række krav til deltagernes beslutning om at
gennemføre omdannelsen af virksomheden til et
kapitalselskab, jf. den foreslåede § 21 o, som skal
være opfyldt.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at omdannelsesplanen skal indeholde
de i nr. 1-9 nærmere fastsatte oplysninger og
bestemmelser.
Hvis omdannelsesplanen ikke er fravalgt, jf. det
foreslåede stk. 2, skal de oplistede mindstekrav til planen
iagttages.
Det foreslås i nr. 1, at
omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om virksomhedens navn og
eventuelle binavne før og efter omdannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at navnet
og eventuelle binavne for den virksomhed med begrænset
ansvar, der omdannes, og navnet og eventuelle binavne for
kapitalselskabet før og efter omdannelse skal angives i
omdannelsesplanen.
Oplysningspligten skal ses i sammenhæng med selskabslovens
§ 3, stk. 2, der fastsætter en betaling pr. binavn
på 1.000 kr. ved registrering af mere end fem binavne pr.
kapitalselskab, medmindre der er tale om binavne, der
videreføres i forbindelse med en omdannelse.
Det foreslås i nr. 2, at
omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om virksomhedens
hjemsted.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
virksomhedens hjemsted, jf. § 4 a, nr. 1, skal angives i
omdannelsesplanen.
Det foreslås i nr. 3, at
omdannelsesplanen skal indeholde bestemmelse om vederlaget til
deltagerne i virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal
tages stilling til vederlaget og til fordelingen af
selskabskapitalen mellem de tidligere virksomhedsdeltagere.
Deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar
vederlægges med kapitalandele i det kapitalselskab, som
virksomheden omdannes til, dvs. anparter i et anpartsselskab hhv.
aktier i et aktieselskab.
Det er ved omdannelse dog tillige muligt at yde et kontant
vederlag til deltagerne. Det svarer til bestemmelserne om fusion,
hvor det er muligt at yde fusionsvederlaget i kapitalandele i det
fortsættende selskab og/eller i kontanter.
Der vil altid være krav om, at en del af vederlaget skal
bestå i kapitalandele, idet kapitalandelene i
kapitalselskabet, der er resultatet af omdannelsen, skal
fordeles.
Udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af
en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab kan
ikke ske til underkurs, jf. selskabslovens § 31, som i henhold
til § 21 o, stk. 1, 4. pkt., også finder anvendelse ved
omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til
kapitalselskaber.
Det foreslås i nr. 4, at
omdannelsesplanen skal indeholde bestemmelse om tidspunktet, fra
hvilket kapitalandelene i kapitalselskabet giver ret til udbytte
efter omdannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af
omdannelsesplanen skal fremgå, hvornår retten til
udbytte indtræder. Der skal være tale om et objektivt
konstaterbart tidspunkt.
I planen vil det kunne angives som et konkret tidspunkt eller en
konkret begivenhed, f.eks. beslutning om at gennemføre
omdannelsen til et kapitalselskab eller registreringen heraf.
Derimod vil bestemmelsen i selskabslovens § 174, stk. 2,
om, at nye kapitalandele giver ret til udbytte fra
kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet
fremgår af forhøjelsesbeslutningen, ikke finde
anvendelse ved en omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et kapitalselskab.
Det foreslås i nr. 5, at
omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om de rettigheder i
kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges eventuelle
indehavere af ejerandele og gældsbreve med særlige
rettigheder i virksomheden inden omdannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til
at oplyse om ejerandele eller gældsbreve med særlige
rettigheder, som deltagerne i virksomheden er tillagt i henhold til
vedtægten.
Såfremt der ikke er ejerandele eller gældsbreve i
virksomheden med særlige rettigheder, vil der ingen
oplysningspligt være i henhold til nr. 5. Der vil
således ikke være nogen negativ oplysningspligt.
Det foreslås i nr. 6, at
omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om eventuelle andre
foranstaltninger til fordel for indehavere af de omhandlede
ejerandele og gældsbreve i nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til
at oplyse om andre foranstaltninger, der kan have betydning for
omdannelsen.
Som eksempel på et forhold omfattet af nr. 6, kan
nævnes, at kreditors stilling skal angives i
omdannelsesplanen, hvis der i virksomheden er udstedt et
gældsbrev, der ifølge sit indhold forfalder blandt
andet ved en omdannelse af virksomheden til et kapitalselskab.
Der vil ligesom ved det foreslåede nr. 5 ikke gælde
en negativ oplysningspligt. Har en virksomhed med begrænset
ansvar ikke udstedt ejerandele eller gældsbreve med
særlige rettigheder, vil der derfor ikke være en
oplysningspligt.
Det foreslås i nr. 7, at
omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om notering af
kapitalandelene, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af
ejerbeviser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
deltagerne i virksomheden oplyses om notering af kapitalejere, der
vederlægges med kapitalandele, samt om eventuel udlevering af
ejerbeviser.
Det er vigtigt at være opmærksom på
bestemmelsen i det foreslåede § 21 q, stk. 5, hvorefter
optagelsen i ejerbogen og eventuel udlevering af ejerbeviser ikke
må ske, før omdannelsen er registreret.
Dette svarer til princippet i selskabslovens § 60, stk. 3,
der fastsætter, at ejerbeviser ikke må udleveres,
før kapitaltegningen er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system. Uanset at kapitalandele, der udstedes som led i en
omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et
kapitalselskab, ikke tilvejebringes ved en tegning, må denne
registrering og udlevering ikke ske før registreringen. Det
skyldes, at det først på registreringstidspunktet kan
vides med sikkerhed, om omdannelsen til kapitalselskabet bliver
gennemført.
Det foreslås i nr. 8, at
omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om enhver
særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af
virksomhedens ledelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
eventuelle særlige fordele, som gives til virksomhedens
ledelse, skal beskrives i omdannelsesplanen. Særlige fordele
kan f.eks. være ekstraordinære aflønninger eller
honorarer, fratrædelsesordninger eller lign.
Der vil ligesom ved de foreslåede nr. 5 og 6 ikke
gælde en negativ oplysningspligt efter nr. 8
vedrørende særlige fordele, der gives til medlemmer af
selskabernes ledelsesmedlemmer.
Det foreslås i nr. 9, at
omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om udkast til
vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29, for
kapitalselskabet efter omdannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
udarbejdes udkast til vedtægterne for det selskab, som
virksomheden omdannes til. Selskabslovens §§ 28 og 29
fastsætter mindstekravene til vedtægter for anparts- og
aktieselskaber.
(Til § 21 g)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Efter § 327 i selskabsloven skal det centrale ledelsesorgan
udarbejde en omdannelsesredegørelse, hvor der
redegøres og begrundes for omdannelsen. Redegørelsen
skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget til
deltagerne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med
fastsættelsen.
Reglerne i selskabsloven om omdannelse af virksomheder med
begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på
selskabslovens bestemmelser om fusion.
Selskabslovens § 327 vedrører virksomheder med
begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor
det foreslås at flytte bestemmelsen til
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i § 21 g at
fastsætte bestemmelse om udarbejdelsen af en
omdannelsesredegørelse.
Bestemmelsen vil videreføre § 327 i den
gældende selskabslov, der samtidig foreslås
ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den
foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle
ændringer i forhold til den gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at ledelsen i virksomheden skal udarbejde en skriftlig
redegørelse, i hvilken den påtænkte omdannelse,
herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf.
dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen
skal forklare og begrunde den påtænkte omdannelse. Hvis
der udarbejdes en omdannelsesplan efter den foreslåede §
21 f, skal redegørelsen ligeledes forklare og begrunde
indholdet heri. Redegørelsen skal være skriftlig.
Deltagerne har dog mulighed for at beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en skriftlig redegørelse, jf. det
foreslåede stk. 2.
Ved begrebet "ledelsen" forstås medlemmer af bestyrelse,
direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den
gældende § 326 i selskabsloven anvendes begrebet det
centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller
bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den
pågældende virksomhed har valgt. Der er med den
foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at redegørelsen skal indeholde oplysninger om
fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden,
herunder særlige vanskeligheder forbundet med
fastsættelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
oplysninger om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i
virksomheden skal fremgå af omdannelsesredegørelsen,
som kan danne grundlag for, at deltagerne kan træffe
beslutning om omdannelsen på et oplyst grundlag.
Har der været særlige vanskeligheder forbundet med
fastsættelsen af vederlaget til deltagerne skal det tillige
fremgå af redegørelsen. Det indebærer, at
vurderingsgrundlaget skal anføres.
Det foreslås i stk. 2, at
deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en omdannelsesredegørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
omdannelsesredegørelsen kan fravælges, hvis
virksomhedens deltagere er enige herom.
Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i
virksomheden om, at redegørelsen skal fravælges. Hvis
blot en af deltagerne ønsker redegørelsen udarbejdet,
skal dokumentet udarbejdes.
Det påhviler anmelder at sikre, at
omdannelsesredegørelsen er fravalgt i enighed, hvis
redegørelsen i forbindelse med en omdannelse af en
virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i
forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf.
den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen
om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede
§ 21 q, stk. 1.
(Til § 21 h)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Det følger af § 328, stk. 1, i selskabsloven, at
hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder
efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens
seneste årsrapport eller undtagelseserklæring
vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance. Stk. 2
fastsætter, at hvis der er tale om en omdannelse, hvor
omdannelsesplan er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal der for
den pågældende virksomhed med begrænset ansvar
udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af
omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter
udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste
årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører,
jf. dog stk. 4. Det følger af stk. 3, at mellembalancen, der
udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som
virksomheden udarbejder årsrapport efter, ikke må have
en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud
for underskrivelsen af omdannelsesplanen. Mellembalancen skal
være revideret, hvis virksomheden er omfattet af
revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden
lovgivning. Efter stk. 4 kan deltagerne i enighed beslutte, at der
ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel
omdannelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter
udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste
årsrapport eller undtagelseserklæring
vedrører.
Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens
bestemmelser om fusion.
Den gældende bestemmelse vedrører virksomheder med
begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor
det foreslås at flytte bestemmelsen til
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i § 21 h at
fastsætte en bestemmelse om udarbejdelse af en
mellembalance.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre §
328 i den gældende selskabslov, der samtidig foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den
foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle
ændringer i forhold til den gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1, at hvis
omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter
udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste
årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører,
skal der udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til
at udarbejde en mellembalance, hvis omdannelsesplanen underskrives
mere end 6 måneder efter udløbet af det
regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring vedrører, for at deltagerne
gøres bekendt med den mellemliggende periode og kan
træffe beslutning om omdannelsen på et oplyst
grundlag.
Hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår
og senest har godkendt årsrapport for 2022 og underskriver en
omdannelsesplan den 1. december 2023, vil der på
underskriftstidspunktet være forløbet mere end 6
måneder efter seneste regnskabsårs udløb. Derfor
skal der i dette tilfælde udarbejdes en mellembalance.
Deltagerne har dog, jf. det foreslåede stk. 4, mulighed
for i enighed at fravælge udarbejdelsen af
mellembalancen.
Det foreslås i stk. 2, at hvis
der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt,
jf. det foreslåede § 21 f, stk. 2, skal der for den
pågældende virksomhed med begrænset ansvar
udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af
omdannelsesplan er truffet mere end 6 måneder efter
udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste
årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører,
jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til
at udarbejde en mellembalance, hvis tidspunktet for fravalget af
udarbejdelsen af omdannelsesplanen er truffet mere end 6
måneder efter udløbet af det regnskabsår, som
virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring vedrører.
Hvis der er tale om en omdannelse af en virksomhed, der har
kalenderåret som regnskabsår, skal der således
udarbejdes en mellembalance, hvis udarbejdelsen af
omdannelsesplanen fravælges den 1. juli eller senere. Hvis
der er tale om en virksomhed, der har mulighed for at erstatte
årsregnskabet med en undtagelseserklæring, er det den
periode, som undtagelseserklæringen vedrører, der
afgør, om der som udgangspunkt skal udarbejdes en
mellembalance.
Det foreslås i stk. 3, 1.
pkt., at mellembalancen, der skal udarbejdes i
overensstemmelse med det regelsæt, som virksomheden
udarbejder årsrapport efter, ikke må have en
opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud
for underskrivelsen af omdannelsesplanen eller beslutningen om
fravalg af omdannelsesplan.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
mellembalancen ikke må have en opgørelsesdato, der
ligger mere end 3 måneder forud for omdannelsesplanen eller
for beslutningen om fravalg af omdannelsesplan. Hvis virksomheden
underskriver en omdannelsesplan den 1. december, skal
mellembalancens opgørelsesdato være 1. september eller
senere. Tilsvarende, hvis virksomheden træffer beslutning om
at fravælge omdannelsesplan den 1. december, skal
mellembalancens opgørelsesdato også være den 1.
september eller senere.
Mellembalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med det
regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter. En
mellembalance skal derfor i henhold til årsregnskabslovens
bestemmelser om årsrapporter indeholde følgende
bestanddele: 1) en balance, 2) en beskrivelse af principper for
indregning og måling (anvendt regnskabspraksis) eller
henvisning til anvendt regnskabspraksis i den seneste
årsrapport, 3) en ledelsespåtegning, 4) en
revisorpåtegning, hvis selskabet er omfattet af
revisionspligten, og 5) de noter, der er nødvendige af
hensyn til et retvisende billede.
Kravene svarer til de krav, der stilles til en mellembalance,
der skal udarbejdes som led i en fusion eller spaltning.
Det foreslås i stk. 3, 2.
pkt., at mellembalancen skal være revideret, hvis
virksomheden er omfattet af revisionspligt efter
årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden med
begrænset ansvar er underlagt revision efter
årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Hvis den pågældende virksomhed ikke er underlagt
revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden
lovgivning, er der ikke krav om, at mellembalancen skal undergives
revision.
Deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet,
eller ledelsen kan frivilligt beslutte, at en mellembalance skal
undergives revision, gennemgang (review) eller andet arbejde fra
revisor. Det kan endvidere besluttes, at mellembalancen skal
være uden en erklæring fra en revisor.
Visse små virksomheder kan i henhold til
årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt., vælge
at benytte en særlig erklæringsstandard. Den
særlige erklæringsstandard kan også anvendes i
relationen til en mellembalance, der skal udarbejdes i forbindelse
med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til
et kapitalselskab.
Det foreslås i stk. 4, at
deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan
er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af
det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport
eller undtagelseserklæring vedrører.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
mellembalancen kan fravælges, hvis virksomhedens deltagere er
enige herom.
Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i
virksomheden om, at mellembalancen skal fravælges. Hvis blot
en af deltagerne ønsker mellembalancen udarbejdet, så
skal dokumentet udarbejdes.
Det påhviler anmelder at sikre, at mellembalancen er
fraveget i enighed, hvis mellembalancen i forbindelse med en
omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er
indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf.
den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen
om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede
§ 21 q, stk. 1.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det
foreslåede § 21 f, stk. 2, hvorefter deltagerne kan
fravige kravet om, at der skal udarbejdes en omdannelsesplan, hvis
samtlige deltagere er enige heri.
(Til § 21 i)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Den følger af § 329, stk. 1, i selskabsloven, at der
som led i omdannelsen skal indhentes en beretning fra en
vurderingsmand om apportindskud. Vurderingsmanden udpeges efter
selskabslovens § 37, stk. 1. Selskabslovens § 37, stk. 2
og 3, finder tilsvarende anvendelse på
vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der
ønskes omdannet. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at
vurderingsberetningen skal indeholde 1) en beskrivelse af hvert
indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved
vurderingen, 3) angivelse af det fastsatte vederlag og 4)
erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til
det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende
værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af
eventuel overkurs. Efter stk. 3 må vurderingsberetningen ikke
være udarbejdet mere end 3 måneder før
tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. § 334.
Overskrides fristen, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages.
Det følger af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen
om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse
m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), at
alle anmeldelser af ændring af vedtægter eller et andet
registreret forhold, skal vedlægges dokumentation for
ændringens lovlige deltagelse (protokoludskrift)
Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten
(selskabsdirektivet) kræver, at der ved omdannelse af et
selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst samme garantier
for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i
artikel 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab,
såfremt et selskab af en anden selskabsform omdannes til et
aktieselskab.
Det foreslås i § 21 i at
fastsætte bestemmelser om vurderingsberetning om
apportindskud.
Bestemmelsen vil videreføre § 329 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel
54 i selskabsdirektivet.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at virksomheden som led i omdannelsen skal indhente en
beretning fra en vurderingsmand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
stilles betingelse om indhentelse af en vurderingsberetning af
apportindskud. Betingelsen kan ikke fraviges, i modsætning
til hvad der gælder for udarbejdelsen af de øvrige
dokumenter efter reglerne om omdannelse i dette kapitel.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens
§ 37, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vurderingsmanden skal være uvildig og sagkyndig, og at der
alene kan udpeges godkendte revisorer som vurderingsmænd.
Desuden kan skifteretten på det sted, hvor virksomheden har
hjemsted, i andre tilfælde udpege vurderingsmanden.
Det foreslås i stk. 1, 3.
pkt., at selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold
til virksomheden, der ønskes omdannet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
bestemmelserne i selskabslovens § 133 om afgivelse af
oplysninger m.v. til revisor og § 149 om revision samt
revisorlovens § 24 om revisors uafhængighed finder
tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd, jf.
selskabslovens § 37, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at
vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de
undersøgelser, de finder nødvendige, og at de fra
stifterne af virksomheden kan forlange de oplysninger og den
bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen
af deres hverv, jf. selskabslovens § 37, stk. 3.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at vurderingsberetningen skal
indeholde de i nr. 1-4 nærmere fastsatte oplysninger.
Det foreslås i nr. 1, at
vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af hvert
indskud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af indskuddet.
Ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et
kapitalselskab accepteres det, at virksomheden anses som ét
indskud.
Det foreslås i nr. 2, at
vurderingsberetningen skal indeholde oplysning om den anvendte
fremgangsmåde ved vurderingen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de
sagkyndige vurderingsmænd i vurderingsberetningen skal give
oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
f.eks. om de ved vurderingen har lagt nedskrevne værdier
eller handelsværdier til grund, hvorvidt vurderingen er sket
ud fra "going concern-princippet", om baggrunden for
fastsættelsen af en eventuel goodwill-værdi osv.
Det foreslås i nr. 3, at
vurderingsberetningen skal indeholde angivelse af det fastsatte
vederlag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vederlaget til de enkelte deltagere i forbindelse med omdannelsen
skal fremgå af vurderingsberetningen.
Det foreslås i nr. 4, at
vurderingsberetningen skal indeholde erklæring om, at den
ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag,
herunder den eventuelle pålydende værdi af de
kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel
overkurs.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vurderingsmanden skal erklære sig om, hvorvidt den ansatte
værdi af den omdannede virksomhed mindst svarer til det
vederlag, der er aftalt, herunder den eventuelle pålydende
værdi af de kapitalandele, der skal udstedes med tillæg
af eventuel overkurs.
Erklæringen skal indeholde samme ordlyd som lovteksten.
Det indebærer, at erklæringen skal indeholde
formuleringen, som fremgår af bestemmelsen. Konklusionen skal
således være klar og ubetinget, og erklæringen
vil være omfattet af bekendtgørelse nr. 1468 af 12.
december 2017 om godkendte revisorers erklæring
(erklæringsbekendtgørelsen).
Det foreslås i stk. 3, 1.
pkt., at vurderingsberetningen ikke må være
udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for
omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. den foreslåede §
21 n.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vurderingsberetningen tidligst må være udarbejdet 3
måneder før der træffes beslutning om
omdannelsens gennemførelse.
Det bemærkes, at beslutningen om gennemførelse af
en omdannelse tidligst må træffes 4 uger efter
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. det
foreslåede § 21 n, stk. 1, og det foreslåede
§ 21 m, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i stk. 3, 2.
pkt., at hvis fristen overskrides, kan omdannelse ikke
gyldigt vedtages.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis
vurderingsberetningen er udarbejdet mere end 3 måneder
før omdannelsens eventuelle vedtagelse, kan omdannelsen ikke
gyldigt vedtages. Erhvervsstyrelsen kan ikke give dispensation for
fristen. Overskrides fristen, må der derfor udarbejdes en ny
vurderingsberetning, hvis omdannelsen skal gennemføres.
(Til § 21 j)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Selskabslovens § 330 fastsætter, at en eller flere
uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en
skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget. Hvis
omdannelsesplanen er fravalgt, skal vurderingsmanden afgive en
skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse,
herunder vederlaget.
Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens
bestemmelser om fusion.
Selskabslovens § 330 vedrører virksomheder med
begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor
det foreslås at flytte bestemmelsen til
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i § 21 j at
fastsætte bestemmelser om vurderingsmandsudtalelse om den
påtænkte omdannelse, herunder vederlaget - også
omtalt som vederlagserklæringen.
Bestemmelsen vil videreføre § 330 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at en eller flere uvildige, sagkyndige
vurderingsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om
omdannelsesplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
vurderingsmand som udgangspunkt skal udarbejde en skriftlig
erklæring om omdannelsesplanen, herunder om vederlaget.
Vederlagserklæringen, der udover at være skriftlig,
skal indeholde oplysningerne, der følger af det
foreslåede stk. 4.
Det bemærkes, at deltagerne i enighed kan beslutte, at der
ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring, jf. stk. 1, 3.
pkt.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at i en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er
fravalgt, jf. det foreslåede § 21 f, stk. 2, skal
vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den
påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, jf. stk.
4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis
deltagerne i enighed har besluttet, at der i forbindelse med
omdannelsen ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, skal der
fortsat indhentes en vederlagserklæring.
Det bemærkes, at deltagerne kan beslutte i enighed, at der
ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring, jf. stk. 1, 3.
pkt.
Det foreslås i stk. 1, 3.
pkt., at deltagerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en vederlagserklæring.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
erklæringen kan fravælges, hvis deltagerne er enige
herom.
Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i
virksomheden om, at vederlagserklæringen skal
fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker
erklæringen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.
Det påhviler anmelder at sikre, at
vederlagserklæringen er fravalgt i enighed, hvis
erklæringen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed
med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med
anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en
påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21
m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af
omdannelsen, jf. den foreslåede § 21 q, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at
vurderingsmændene udpeges efter selskabslovens § 37,
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
såfremt der skal indhentes en vederlagserklæring, skal
udpegningen af vurderingsmanden ske i henhold til selskabslovens
§ 37, stk. 1.
Det vil indebære, at vurderingsmanden skal være
uvildig, og at der alene vil kunne udpeges godkendte revisorer.
Skifteretten på det sted, hvor virksomheden har hjemsted, kan
i andre tilfælde udpege en vurderingsmand.
Det foreslås i stk. 3, at
selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse på vurderingsmændenes forhold til
virksomheden, der ønskes omdannet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
bestemmelserne i selskabslovens § 133 om afgivelse af
oplysninger m.v. til revisor og § 149 om revision samt
revisorlovens § 24 om revisors uafhængighed finder
tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd, jf.
selskabslovens § 37, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at
vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de
undersøgelser, de finder nødvendige, og at de fra
stifterne af virksomheden kan forlange de oplysninger og den
bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen
af deres hverv, jf. selskabslovens § 37, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, 1.
pkt., at udtalelsen efter stk. 1, 1. og 2 pkt., skal
indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget til deltagerne i
virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vurderingsmanden skal tage stilling til, om vederlaget til
deltagerne i virksomheden med begrænset ansvar, der
ønskes omdannet til et kapitalselskab, er rimeligt og
sagligt begrundet.
Vederlagserklæringen skal være klar og entydig. Der
skal være en klar og entydig konklusion i udtalelsen om,
hvorvidt vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, eller
hvorvidt dette ikke er tilfældet. Erklæringen skal
desuden indeholde samme ordlyd som lovteksten. Det indebærer,
at erklæringen skal indeholde formuleringen, som
fremgår af bestemmelsen.
Der er tale om en erklæring med høj grad af
sikkerhed omfattet af bekendtgørelse nr. 1468 af 12.
december 2017 om godkendte revisorers erklæring
(erklæringsbekendtgørelsen). Udtalelsen må
således ikke gå på, at revisor ikke har fundet
noget, der taler imod eller afkræfter erklæringens
indhold.
Det foreslås i stk. 4, 2.
pkt., at erklæringen skal angive den eller de
fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af
vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i
vederlagserklæringen skal angives den eller de metoder, der
er anvendt ved fastsættelsen af ombytningsforholdet samt det
eventuelle kontante vederlag, som deltagerne også måtte
modtage som led i omdannelsen.
Vurderingsmanden skal hertil foretage en vurdering af
hensigtsmæssigheden af den eller de anvendte metoder i det
foreliggende tilfælde.
Det foreslås i stk. 4, 3.
pkt., at erklæringen endvidere skal angive de
værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører
til, og den betydning, der må tillægges
fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved
værdiansættelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vurderingsmanden skal foretage en selvstændig
værdiansættelse ud fra vedkommendes egen vurdering, og
det er denne selvstændige vurdering, der skal
redegøres for.
Anvendes der mere end én fremgangsmåde ved
værdiansættelsen, skal det ligeledes angives, hvilken
betydning de forskellige fremgangsmåder har i forhold til
hinanden.
Det foreslås i stk. 4, 4.
pkt., at har der været særlige vanskeligheder
forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i
erklæringen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vurderingsmanden skal udtale sig om eventuelle særlige
vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen af
vederlaget til deltagerne.
(Til § 21 k)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Selskabslovens § 331 fastsætter, at
vurderingsmændene udover den i § 330 nævnte
erklæring endvidere skal afgive erklæring om, hvorvidt
virksomhedens kreditorer må antages at være
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til
virksomhedens nuværende situation. Deltagerne kan dog i
enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan
erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes
stilling.
Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens
bestemmelser om fusion.
Selskabslovens § 331 vedrører virksomheder med
begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor
det foreslås at flytte bestemmelsen til
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i § 21 k, at
der fastsættes bestemmelse om vurderingsmandserklæring
om kreditorernes stilling - også omtalt som
kreditorerklæring.
Bestemmelsen vil videreføre § 331 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Det foreslås i 1. pkt., at
vurderingsmændene ud over den i § 21 j, stk. 4,
nævnte erklæring endvidere skal afgive erklæring
om, hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at
være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold
til virksomhedens nuværende situation.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vurderingsmændene i forbindelse med udarbejdelsen af
vederlagserklæringen ligeledes skal afgive erklæring
om, hvorvidt virksomhedens kreditorer er sikrede i
tilstrækkeligt omfang efter omdannelsen sammenlignet med
virksomhedens situation før omdannelsen.
Kreditorerklæringen skal tage udgangspunkt i kreditorernes
stilling forud for omdannelsen.
Kreditorerklæringen skal være klar og entydig. Der
skal være en klar og entydig konklusion i udtalelsen om,
hvorvidt kreditorerne er sikrede efter omdannelsen, sammenlignet
med virksomhedens situation før omdannelsen, eller hvorvidt
dette ikke er tilfældet. Erklæringen skal desuden
indeholde samme ordlyd som lovteksten. Det indebærer, at
erklæringen skal indeholde formuleringen, som fremgår
af bestemmelsen.
Der er tale om en erklæring med høj grad af
sikkerhed omfattet af bekendtgørelse nr. 1468 af 12.
december 2017 om godkendte revisorers erklæring
(erklæringsbekendtgørelsen). Udtalelsen må
således ikke gå på, at revisor ikke har fundet
noget, der taler imod eller afkræfter erklæringens
indhold.
Det foreslås i 2. pkt., at
deltagerne dog i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes
en sådan erklæring fra en vurderingsmand om
kreditorernes stilling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
erklæringen om kreditorernes stilling vil kunne
fravælges, hvis deltagerne er enige herom.
Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i
virksomheden om, at kreditorerklæringen skal fravælges.
Hvis blot en af deltagerne ønsker erklæringen
udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.
Det påhviler anmelder at sikre, at
kreditorerklæringen er fravalgt i enighed, hvis
erklæringen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed
med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med
anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en
påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21
m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af
omdannelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.
(Til § 21 l)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Det fremgår af § 332 i selskabsloven, i hvilke
tilfælde en virksomheds kreditorer i forbindelse med en
virksomheds omdannelse kan kræve en fordring indfriet som
følge af, at kreditoren efter omdannelsen ikke er
tilstrækkeligt sikret.
Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens
bestemmelser om fusion.
Selskabslovens § 332 vedrører virksomheder med
begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor
det foreslås at flytte bestemmelsen til
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i § 21 l at
fastsætte bestemmelse om kreditorernes mulighed for at
anmelde deres krav.
Bestemmelsen vil videreføre § 332 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1,1. pkt.,
at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 21 k, finder, at kreditorerne i
virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter
omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring
fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer,
hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse i medfør af § 21 m, senest 4
uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til
virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
fastsættes en frist for, hvornår kreditorer senest skal
anmelde deres krav, hvis det af vurderingsmandens erklæring
fremgår, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede
efter omdannelsen eller hvis erklæringen om kreditorernes
stilling er fravalgt. Fristen vil være inden for 4 uger efter
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af omdannelsen kan
anmelde deres fordring til virksomheden.
Anmeldelsen kan ske i to tilfælde; enten hvis
kreditorerklæringen fastslår, at kreditorerne ikke er
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis
virksomheden har fravalgt, at der skal udarbejdes en sådan
erklæring. Retsvirkningen af, at en kreditor anmelder sin
fordring til virksomheden, fremgår af stk. 2 i den
foreslåede bestemmelse.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at fordringer, for hvilke der er stillet betryggende
sikkerhed, dog ikke kan anmeldes.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditor
afskæres fra at anmelde såvel forfaldne som uforfaldne
fordringer til virksomheden, jf. bestemmelsens 1. pkt., hvis
virksomheden stiller betryggende sikkerhed herfor.
Hvis der er uenighed mellem virksomheden og kreditor om,
hvorvidt der er stillet betryggende sikkerhed, må
fremgangsmåden i det foreslåede stk. 4 iagttages.
Det foreslås i stk. 2, at
anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og
for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges
betryggende sikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten
til at anmelde en fordring omfatter både forfaldne og
uforfaldne fordringer.
I tilfælde af at der verserer en retssag om, hvorvidt en
fordring er forfalden eller ej, kan fordringen anmeldes som en
uforfalden fordring.
En vedtagen omdannelse kan først registreres, når
kreditors anmeldte krav er afgjort, jf. det foreslåede §
21 q, stk. 2, nr. 2.
Det foreslås i stk. 3, at
medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk.
2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret
ved en ordning i henhold til lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditor
ikke kan kræve en fordring indfriet, eller at virksomheden
stiller betryggende sikkerhed for fordringen, hvis
sikkerhedsstillelse eller anden sikring er særligt hjemlet
ved lov.
Det foreslås i stk. 4, at
opstår der mellem virksomheden og kreditorer, der har anmeldt
et krav, uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller
om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge
parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe
sagen for skifteretten på virksomhedens hjemsted til
afgørelse af spørgsmålet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
fastsættes en frist for, hvornår en sag omhandlende
sikkerhedsstillelse for en fordring, skal være anlagt, og at
kompetencen til at afgøre spørgsmålet i
første instans vil være skifteretten ved virksomhedens
hjemsted.
Der er tale om for en procesforudsætning, som det
tilkommer domstolene at tage stilling til ved en
formalitetsprocedure vedrørende
søgsmålsberettigelsen.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i stk. 5, at
kreditor ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til
grund for fordringen, kan frasige sig retten til at forlange
sikkerhed efter stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
kreditorerne beskyttes mod, at det på forhånd aftales,
at beskyttelsesreglen i stk. 2 ikke finder anvendelse. Den
foreslåede bestemmelse vil derimod ikke være til hinder
for, at parterne aftaler en kreditorbeskyttelse, der er mere
vidtgående end lovens.
(Til § 21 m)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Det følger af § 333 i selskabsloven, hvornår
og hvilke oplysninger, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen om
den påtænkte omdannelse, herunder eventuel
omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling.
Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens
bestemmelser om fusion.
Selskabslovens § 333 vedrører virksomheder med
begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor
det foreslås at flytte bestemmelsen fra selskabsloven til
erhvervsvirksomhedsloven.
Det følger af § 3, 1. pkt., i bekendtgørelse
nr. 1244 af 29. august 2022 om anmeldelse, registrering, gebyr samt
offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen
(anmeldelsesbekendtgørelsen), at kan en anmeldelse
undtagelsesvis ikke foretages via selvbetjeningsløsningen,
skal anmeldelse ske ved anvendelse af selskabsblanketten på
www.virk.dk.
Det følger af § 40 i
anmeldelsesbekendtgørelsen, at omdannelse af en virksomhed
med begrænset ansvar til aktieselskab, jf. selskabslovens
§ 325, ikke kan anmeldes via selvbetjeningsløsningen og
derfor skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3.
Det foreslås i § 21 m, at
der fastsættes en bestemmelse om, hvornår og hvilke
oplysninger der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen om den
påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan
og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling.
Bestemmelsen vil videreføre § 333 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter en eventuel
omdannelsesplans underskrivelse, skal have modtaget en kopi af
omdannelsesplanen, jf. stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
fastsættes en frist på 4 uger regnet fra tidspunktet
for omdannelsesplanens underskrift til at indsende en kopi af
omdannelsesplanen til Erhvervsstyrelsen.
Retsvirkningen af, at fristen overskrides, fremgår af
bestemmelsens 2. pkt. Der kan ikke gives dispensation for
4-ugersfristen.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at overskrides fristen, kan modtagelsen af
omdannelsesplanen ikke offentliggøres, og omdannelsen dermed
ikke vedtages.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
konsekvensen af fristoverskridelsen jf. bestemmelsens 1. pkt., er,
at Erhvervsstyrelsen ikke kan offentliggøre
omdannelsesplanen og omdannelsen dermed ikke
gennemføres.
Ønskes virksomheden med begrænset ansvar omdannet
til et kapitalselskab, vil det være nødvendigt at
starte proceduren forfra med udarbejdelse af eventuel ny
omdannelsesplan m.v.
Det foreslås i stk. 2, at hvis
virksomheden har fravalgt udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf.
§ 21 f, stk. 2, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med
angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
virksomheden skal give oplysninger til Erhvervsstyrelsen om et
eventuel fravalg af omdannelsesplan.
Oplysningerne offentliggøres i Erhvervsstyrelsens
it-system, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5.
Fremsendelsen af oplysningen om et eventuel fravalg af
omdannelsesplan er en forudsætning for, at der kan
træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, jf.
den foreslåede § 21 n, stk. 5.
Det foreslås i stk. 3, at
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 21 k, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog
stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i
tilfælde, hvor der er udarbejdet en kreditorerklæring,
skal erklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsens modtagelse af kreditorerklæringen
offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. stk. 5 i
den foreslåede bestemmelse. Fremsendelsen af en eventuel
kreditorerklæring er en forudsætning for, at der kan
træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, jf.
den foreslåede § 21 n, stk. 5.
Det foreslås i stk. 4, at hvis
muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 21 k, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles
Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens cvr-nummer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
virksomheden skal give oplysninger til Erhvervsstyrelsen om et
eventuel fravalg af kreditorerklæringen.
Oplysningerne offentliggøres i Erhvervsstyrelsens
it-system, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5.
Fremsendelsen af oplysningen om et eventuel fravalg af
kreditorerklæringen er en forudsætning for, at der kan
træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, jf.
det foreslåede § 21 n, stk. 5.
Det foreslås i stk. 5, 1.
pkt., at Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og
eventuelle dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
modtagelsen af omdannelsesplan eller af oplysning om fravalg af
omdannelsesplan og modtagelsen af kreditorerklæringen eller
oplysning om fravalg af erklæringen vil blive offentliggjort
i Erhvervsstyrelsens it-system.
Det er alene modtagelsen af omdannelsesplanen eller oplysning om
fravalg af omdannelsesplan, der offentliggøres. Det samme
gælder for vurderingsmandserklæringen om kreditorernes
stilling eller oplysning om fravalg af
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Selve
indholdet af dokumenterne offentliggøres derimod ikke.
Offentliggørelsen af oplysninger har betydning for,
hvornår der kan træffes beslutning om
gennemførelsen af omdannelsen, jf. den foreslåede
§ 21 n.
Der gøres opmærksom på, at der ikke i henhold
til de i stk. 1-4 nævnte oplysninger er krav om, at de skal
indsendes samtidig til Erhvervsstyrelsen. Omdannelsesplanen kan
således indsendes til Erhvervsstyrelsen, forinden at
kreditorerklæringen indsendes, og Erhvervsstyrelsen kan
foretage separate offentliggørelser af modtagelsen af disse
oplysninger. Beregningen af, hvornår der kan træffes
beslutning om at gennemføre omdannelsen vil i så fald
blive beregnet fra det seneste offentliggørelsestidspunkt,
jf. det foreslåede § 21 n, stk. 1.
Det foreslås i stk. 5, 2.
pkt., at hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres
krav, jf. § 21 l, indeholder Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse oplysning herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med offentliggørelsen af
oplysningerne i § 21 m, stk. 1-4, også
offentliggør, at kreditorerne kan anmelde deres krav. Det
gælder både forfaldne og uforfaldne fordringer, jf. det
foreslåede § 21 l, stk. 2.
Det foreslås i stk. 6, at
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
virksomheders offentliggørelse af omdannelsesplan og
eventuelt medfølgende dokumenter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om offentliggørelse af omdannelsesplaner og eventuelt
medfølgende dokumenter.
Bemyndigelsen påtænkes udmøntet ved en
ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen tilsvarende
§ 27, der opregner, hvilke dokumenter der skal vedlægges
anmeldelsen af en fusion.
(Til § 21 n)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Det følger af § 334 i selskabsloven, hvornår
der kan træffes beslutning om at gennemføre en
omdannelse, og hvilke dokumenter der i den forbindelse skal stilles
til rådighed for deltagerne.
Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens
bestemmelser om fusion.
Selskabslovens § 334 vedrører virksomheder med
begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor
det foreslås at flytte bestemmelsen til
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i § 21 n at
fastsætte bestemmelse om, hvornår der kan træffes
beslutning om at gennemføre en omdannelse, og hvilke
dokumenter der i den forbindelse skal stilles til rådighed
for deltagerne i virksomheden.
Bestemmelsen vil videreføre § 334 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at beslutning om gennemførelse af en omdannelse
tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af
oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2
og 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
deltagerne i virksomheden som udgangspunkt får en frist
på 4 uger til at træffe beslutning om at
gennemføre omdannelsen. Fristen på 4 uger kan dog i
visse tilfælde fraviges, jf. den foreslåede
bestemmelses stk. 2 og 3.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at hvis offentliggørelsen vedrørende
§ 21 m, stk. 1 eller 2, og vedrørende stk. 3 eller 4,
har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det
seneste offentliggørelsestidspunkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i de
tilfælde, hvor omdannelsesplanen eller oplysningen om fravalg
af omdannelsesplanen er sendt til Erhvervsstyrelsen forud for
indsendelsen af kreditorerklæringen eller oplysning om
fravalg af erklæringen, skal beregningen af de 4 uger, der
skal forløbe fra offentliggørelsen i
Erhvervsstyrelsens it-system, til der kan træffes beslutning
om at gennemføre omdannelsen, beregnes fra tidspunktet for
det senest modtagne dokument eller oplysning.
Hvis der er tale om en omdannelse, hvor der udarbejdes
omdannelsesplan, men hvor kreditorerklæringen er fravalgt, og
Erhvervsstyrelsen modtager og offentliggør modtagelsen af
omdannelsesplanen den 1. april 2023, mens oplysningen om fravalg af
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling modtages
og offentliggøres den 15. april 2023, vil beregningen af
fristen skulle ske i forhold til offentliggørelsen foretaget
den 15. april 2023.
Det foreslås i stk. 2, at hvis
det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes
stilling antages, jf. § 21 k, at kreditorerne i virksomheden
er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan deltagerne i
enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, af
modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse,
jf. § 21 m, stk. 5, beslutte at fravige fristen efter stk.
1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravet
om, at der skal gå 4 uger fra Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse, og til at der kan træffes beslutning
om at gennemføre omdannelsen, kan fraviges, hvis det i
kreditorerklæringen fremgår, at kreditorernes krav
antages at være tilstrækkeligt sikrede.
Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse af modtagelsen af omdannelsesplanen mv.
ikke kan fraviges, og at beslutningen om at fravige 4-ugersperioden
derfor først kan træffes efter Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse efter den foreslåede § 21 m, jf.
dog det foreslåede § 21 n, stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at i en
omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f,
stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have
foretaget offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, inden
deltagerne kan træffe beslutning om gennemførelse af
omdannelsen, hvis der er udarbejdet en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 21 k, og hvis vurderingsmændene i deres
erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i
virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en
omdannelsesplan er fravalgt, og der er udarbejdet en
kreditorerklæring, og vurderingsmanden har konkluderet, at
kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede, er det
muligt at gennemføre omdannelsen med kun ét
registreringstrin, en såkaldt "straksomdannelse".
En straksomdannelse er karakteriseret ved, at der ikke er krav
om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget en
offentliggørelse om den påtænkte omdannelse,
inden der kan træffes beslutning om gennemførelsen af
omdannelsen.
I disse tilfælde er det således muligt at starte med
beslutningen om at gennemføre omdannelsen og derefter
anmelde gennemførelsen af omdannelsen til Erhvervsstyrelsen.
Kreditorerklæringen skal vedlægges som et bilag til
anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen.
Baggrunden for den forenklede proces for straksomdannelser er,
at hvis omdannelsesplanen er fravalgt, er der ikke noget at
offentliggøre af hensyn til virksomhedens deltagere, og hvis
der er udarbejdet en kreditorerklæring, hvori det vurderes,
at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter
omdannelsen, vil der ligeledes ikke være noget at
offentliggøre af hensyn til kreditorerne, idet kreditorerne
i sådanne tilfælde ikke har mulighed for at anmelde
deres krav.
Det er ikke muligt at gennemføre en straksomdannelse i
tilfælde, hvor vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling er fravalgt, jf. den foreslåede §
21 k.
Det foreslås i stk. 4, at
kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om,
hvornår der træffes beslutning om omdannelsens
eventuelle gennemførelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
virksomheden har pligt til at meddele kreditoren tidspunktet for
omdannelsen, så snart det kendes, hvis kreditoren har anmodet
herom.
Det foreslås i § stk. 5, 1.
pkt., at omdannelsens gennemførelse skal være i
overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en
omdannelsesplan.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
beslutningen om omdannelsen ikke må fravige
omdannelsesplanens indhold.
Omdannelsesplanen skal, jf. den foreslåede § 21 f,
indeholde en lang række oplysninger og bestemmelser om bl.a.
virksomheden navn og hjemsted efter omdannelsen, om vederlaget til
deltagerne, om tidspunktet fra hvilket kapitalandelene giver ret
til udbytte, om særlige rettigheder eller andre
foranstaltninger tilknyttet ejerandele og gældsbreve, om
notering af kapitalandelene, særlige fordele til
virksomhedens ledelse i forbindelse med omdannelsen og udkast til
vedtægter for selskabet efter omdannelsen.
Deltagernes beslutning om omdannelsen skal således
være i overensstemmelse med omdannelsesplanen for at kunne
gennemføres.
Det foreslås i stk. 5, 2.
pkt., at vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med en
eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som
bortfaldet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
konsekvensen af, at gennemførelsen af omdannelsen afviger
fra omdannelsesplanen er, at omdannelsen bortfalder.
Hvis en omdannelse ønskes gennemført på et
andet grundlag, end hvad der fremgår af omdannelsesplanen,
må omdannelsesprocessen startes forfra.
Det foreslås i stk. 6, at de i
nr. 1-7 opregnede dokumenter, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger
før der skal træffes beslutning om
gennemførelse af omdannelsen, skal stilles til
rådighed for deltagerne i virksomheden på virksomhedens
hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at
de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for
deltagerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog
stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
beslutningen om at gennemføre en omdannelse som udgangspunkt
tidligst kan gennemføres, 4 uger efter at virksomhedens
deltagere har fået adgang til de i nr. 1-7 oplistede
oplysninger.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at
deltagerne i enighed vil kunne beslutte, at de
pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for
deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.
I så fald skal deltagere, der anmoder herom, have
vederlagsfri adgang til dokumenterne, jf. det foreslåede stk.
7.
Baggrunden for, at bestemmelsen kun finder anvendelse, hvis de
pågældende dokumenter er udarbejdet, er, at loven
på flere punkter giver mulighed for, at deltagerne i enighed
kan fravælge at udarbejde dokumenterne.
Det foreslås i nr. 1, at
omdannelsesplanen skal stilles til rådighed på
virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der
er udarbejdet en omdannelsesplan i henhold til den foreslåede
§ 21 f, skal denne gøres tilgængelig for
virksomhedens deltagere.
Deltagerne kan dog i enighed beslutte, at dokumentet ikke skal
fremlægges for deltagerne forud for eller på
generalforsamlingen.
Det bemærkes desuden, at deltagerne i enighed vil kunne
træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en
omdannelsesplan efter den foreslåede § 21 f.
Det foreslås i nr. 2, at
virksomhedens godkendte årsrapporter for de sidste 3
regnskabsår eller den kortere tid, virksomheden måtte
have bestået, skal stilles til rådighed på
virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
virksomheden skal gøre de seneste 3 regnskabsårs
godkendte årsrapporter tilgængelige, senest 4 uger
inden der træffes beslutning om at gennemføre
omdannelsen.
Hvis virksomheden på grund af kortere levetid endnu ikke
godkendt 3 årsrapporter, fremlægges der det antal
færre årsrapporter.
Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke
skal fremlægges for deltagerne forud for eller på
generalforsamlingen.
Virksomheder med begrænset ansvar kan i henhold til
årsregnskabslovens § 4 i visse tilfælde
vælge at erstatte årsrapporten med en
undtagelseserklæring. Er det tilfældet, skal
virksomheden i stedet fremlægge undtagelseserklæringer
for de seneste 3 regnskabsår eller for de år, hvor
virksomheden har eksisteret.
Det foreslås i nr. 3, at
omdannelsesredegørelsen skal stilles til rådighed
på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der
er udarbejdet en omdannelsesredegørelse i henhold til den
foreslåede § 21 g, skal denne gøres
tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden
der træffes beslutning om at gennemføre
omdannelsen.
Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke
skal fremlægges for deltagerne forud for eller på
generalforsamlingen.
Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne
træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en
omdannelsesredegørelse efter den foreslåede § 21
g, stk. 2.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i nr. 4, at
mellembalancen skal stilles til rådighed på
virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der
er udarbejdet en mellembalance i henhold til den foreslåede
§ 21 h, skal denne gøres tilgængelig for
virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden der træffes
beslutning om omdannelse.
Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke
skal fremlægges for deltagerne forud for eller på
generalforsamlingen.
Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne
træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en
mellembalance efter den foreslåede § 21 h, stk. 4.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i nr. 5, at
vurderingsberetning om apportindskud skal stilles til
rådighed på virksomhedens hjemsted eller
hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vurderingsberetningen i henhold til den foreslåede § 21
i skal gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere,
senest 4 uger inden der træffes beslutning om omdannelse.
Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke
skal fremlægges for deltagerne forud for eller på
generalforsamlingen.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i nr. 6, at
vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte
omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, skal stilles til
rådighed på virksomhedens hjemsted eller
hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der
i henhold til den foreslåede § 21 j er indhentet en
vederlagserklæring, skal erklæringen gøres
tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden
der træffes beslutning om omdannelsen.
Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke
skal fremlægges for deltagerne forud for eller på
generalforsamlingen.
Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne
træffe beslutning om, at der ikke skal indhentes en
vurderingsmandsudtalelse efter den foreslåede § 21 j,
stk. 1, 3. pkt.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i nr. 7, at
vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling,
skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted
eller hjemmeside, senest 4 uger før der skal træffes
beslutning om omdannelsens gennemførelse, medmindre
deltagerne i enighed har fraveget dette.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der
i henhold til den foreslåede § 21 k er indhentet en
kreditorerklæring, skal erklæringen gøres
tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger
før der træffes beslutning om omdannelse.
Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke
skal fremlægges for deltagerne forud for eller på
generalforsamlingen.
Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne
træffe beslutning om, at der ikke skal indhentes en
kreditorerklæring, jf. den foreslåede § 21 k, 2.
pkt.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i § 21 n, stk.
7, at deltagere i virksomheden, der anmoder herom,
vederlagsfrit skal have adgang til de dokumenter, der er
nævnt i stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
virksomhed vil være forpligtet til vederlagsfrit at give
adgang til de udarbejdede dokumenter, hvis en deltager anmoder om
det.
Bestemmelse betyder som udgangspunkt, at den
pågældende deltager skal have tilsendt dokumenterne
vederlagsfrit, hvis den pågældende anmoder om det. Det
kan også indebære adgang i form af elektronisk adgang
gennem virksomhedens hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således,
at ud over kravet om, at virksomheden skal stille de i stk. 6, nr.
1-6, nævnte dokumenter til rådighed enten på
virksomhedens hjemsted eller virksomhedens hjemmeside, skal
virksomheden også vederlagsfrit give adgang til dokumenterne,
hvis en deltager anmoder om det. Det kan f.eks. være i
tilfælde, hvor en virksomhed har stillet de
pågældende dokumenter fysisk til rådighed
på virksomhedens hjemsted, men hvor en deltager ønsker
at få fremsendt de pågældende dokumenter i stedet
for at møde op fysisk på virksomhedens hjemsted.
(Til § 21 o)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Selskabslovens § 335 fastsætter kravene til
vedtagelsen af en omdannelse, herunder hvem der kan træffe
beslutningen, og hvilket flertal der kræves. Efter stk. 2 i
bestemmelsen skal det centrale ledelsesorgan oplyse om begivenheder
af væsentlig betydning, der er indtruffet i tiden mellem
balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring og generalforsamlingen, når
omdannelsesplanen er fravalgt. Stk. 3 fastsætter krav om
stillingtagen til en række forhold i forbindelse med
vedtagelsen af omdannelsen, hvis omdannelsesplanen er fravalgt.
Efter stk. 4 skal det centrale ledelsesorgan oplyse om begivenheder
af væsentlig betydning, der er indtruffet i tiden mellem
balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring og generalforsamlingen, når
omdannelsesplanen er udarbejdet. Det følger af stk. 5, at
meddelelse om omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen skal
være givet til alle deltagere. Stk. 6 fastsætter, at
foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke,
umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens
gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en
generalforsamling i aktieselskabet til valg heraf. Deltagerne skal
enten i forbindelse med omdannelsen eller på denne
efterfølgende generalforsamling træffe beslutning om,
hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres,
hvis virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter
årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Det følger af § 10 a i årsregnskabsloven, at
hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til
ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis
generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en
virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 3.
pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det
kommende regnskabsår ikke skal revideres. Bestemmelsens stk.
2 fastsætter, at indeholder virksomhedens årsrapport
ikke en ledelsespåtegning, jf. § 9 a, stk. 1, skal de i
stk. 1 omhandlede oplysninger gives i ledelsesberetningen.
Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens
bestemmelser om fusion.
Selskabslovens § 335 vedrører virksomheder med
begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor
det foreslås at flytte bestemmelsen til
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i § 21 o at
fastsætte bestemmelse om, hvem der kan træffe
beslutningen om en omdannelse.
Bestemmelsen vil videreføre § 335 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at beslutning om omdannelse træffes af
generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
beslutning om omdannelse som udgangspunkt træffes af
generalforsamlingen eller den tilsvarende øverste myndighed
i en virksomhed med begrænset ansvar, medmindre
vedtægterne bestemmer andet.
Generalforsamlingen eller den tilsvarende øverste
myndighed består af deltagerne i virksomheden. Det er dog
blandt visse virksomheder, herunder omdannede tidligere finansielle
virksomheder, valgt at have et repræsentantskab, der er
tillagt visse beføjelser på vegne af deres
deltagere.
Det må således via den pågældende
virksomheds vedtægter afgøres, hvilket organ der er
tillagt denne kompetence til vedtægtsændringer.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at beslutningen træffes med det flertal, der
kræves til at træffe beslutning om opløsning af
virksomheden, dog mindst med tilslutning af 4/5 af deltagerne i
virksomheden eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker
på grundlag af omsætning el.lign.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
vedtagelsen af en omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et kapitalselskab er undergivet et majoritetskrav enten
i forhold til de tilstedeværende deltagere eller et
majoritetskrav i forhold til de afgivne stemmer, hvis
stemmeafgivningen i den pågældende virksomhed er
fastsat ud fra omsætning eller lign.
Det foreslås i stk. 1, 3.
pkt., at hvis virksomheden er under likvidation, kan
omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til deltagerne i
virksomheden endnu ikke er påbegyndt, og hvis deltagerne
samtidig træffer beslutning om at hæve
likvidationen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
beslutning om omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar under likvidation er betinget af, at udlodning ikke er
påbegyndt.
Er udlodningen påbegyndt, kan virksomheden ikke omdannes
til et kapitalselskab.
Der gælder ved fusion et tilsvarende krav med hensyn til
de ophørende selskaber, hvor det ikke er muligt at
gennemføre en fusion, hvor det ophørende selskab er
et selskab under likvidation, hvis udlodningen som led i
likvidationen er påbegyndt, jf. selskabslovens § 246,
stk. 1, der finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med
begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 21 a,
stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at
det vil være en betingelse, at deltagerne træffer
beslutning om at hæve likvidationen.
Kravene om afbrydelse af likvidationsproceduren og eventuelle
afledte krav i den forbindelse skal naturligvis iagttages i
forbindelse med en beslutning om at ophæve likvidationen.
Det foreslås i stk. 1, 4.
pkt., at selskabslovens § 31 finder tilsvarende
anvendelse ved omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et kapitalselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af en
virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab ikke
vil kunne ske til underkurs.
For nærmere herom henvises til bemærkningerne til
det foreslåede § 21 f, stk. 3, nr. 3.
Det foreslås i stk. 2, at i en
omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f,
stk. 2, skal ledelsen oplyse om begivenheder af væsentlig
betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og
forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i
virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring og generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen
har pligt til at afgive visse oplysninger i forbindelse med
vedtagelsen af omdannelsen, hvis omdannelsesplanen er fravalgt.
Bestemmelsen i stk. 2 omhandler ledelsens oplysningspligt,
når udarbejdelsen af en omdannelsesplan er fravalgt, mens
stk. 4 omhandler oplysningspligten, når planen er
udarbejdet.
For at sikre at deltagerne kan træffe beslutning om den
påtænkte omdannelse på et så oplyst et
grundlag som muligt, skal virksomhedens ledelse oplyse om forhold,
der er indtruffet i tidsrummet mellem balancetidspunktet i
virksomhedens seneste årsrapport og mødet, hvor
deltagerne skal træffe beslutning om omdannelsens
gennemførelse, hvis omdannelsesplanen er fravalgt.
Har den virksomhed, der ønskes omdannet, endnu ikke
aflagt årsrapport, skal ledelsen orientere om de forhold, der
er sket siden virksomhedens stiftelse.
Ved begrebet "ledelsen" forstås medlemmer af bestyrelse,
direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den
gældende § 326 anvendes begrebet det centrale
ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen,
afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den
pågældende virksomhed har valgt. Der er med den
foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at i forbindelse med vedtagelsen af
omdannelsens gennemførelse skal der tages stilling til de i
nr. 1-4 følgende forhold, hvis omdannelsesplanen er
fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der af
referatet fra generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling vil
skulle fremgå, hvad der besluttes vedrørende de
angivne forhold.
Er andre forhold relevante at tage stilling til i forbindelse
med beslutningen om omdannelsen, skal disse tillige fremgå af
beslutningsreferatet. Der kan være andre forhold end de i nr.
1-4 oplistede punkter, som kan være relevant at tage stilling
til afhængigt at den enkelte virksomheds situation.
I forbindelse med at omdannelsen registreres eller anmeldes til
registrering, jf. det foreslåede § 21 q, nedenfor, skal
beslutningsreferatet vedlægges, jf.
anmeldelsesbekendtgørelsens § 40, stk. 1.
Det foreslås i nr. 1, at der
skal tages stilling til virksomhedens navn og eventuelle
binavne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
beslutningsreferatet også skal indeholde oplysninger om
virksomhedens navn og eventuelle binavne før og efter
omdannelsen.
Oplysningspligten skal ses i sammenhæng med selskabslovens
§ 3, stk. 2, der fastsætter en betaling pr. binavn
på 1.000 kr. ved registrering af mere end fem binavne pr.
kapitalselskab, medmindre der er tale om binavne, der
videreføres i forbindelse med en omdannelse.
Det foreslås i nr. 2, at der
skal tages stilling til vederlaget for andelene i den omdannede
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
beslutningsreferatet skal indeholde oplysning om
vederlæggelsen af deltagerne i den virksomhed med
begrænset ansvar, der omdannes til et kapitalselskab.
Udgangspunktet er, at deltagerne vederlægges med
kapitalandele i det omdannede kapitalselskab, dvs. anparter i et
anpartsselskab hhv. aktier i et aktieselskab.
Det er ved omdannelse dog tillige muligt at yde et kontant
vederlag til deltagerne. Det svarer til bestemmelserne om fusion,
hvor det er muligt at yde fusionsvederlaget i kapitalandele i det
fortsættende selskab og/eller i kontanter.
Der vil altid være krav om, at en del af vederlaget skal
bestå i kapitalandele, idet kapitalandelene i
kapitalselskabet, der er resultatet af omdannelsen, skal
fordeles.
Udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af
en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab kan
ikke ske til underkurs, jf. selskabslovens § 31, som i henhold
til det foreslåede § 21 o, stk. 1, 4. pkt., også
finder anvendelse ved omdannelse af virksomheder med
begrænset ansvar til kapitalselskaber.
Det foreslås i nr. 3, at der
skal tages stilling til tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele,
der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af
beslutningsreferatet skal fremgå, hvornår retten til
udbytte indtræder. Der skal være tale om et objektivt
konstaterbart tidspunkt.
Tidspunktet skal angives som et konkret tidspunkt eller en
konkret begivenhed, f.eks. beslutning om at gennemføre
omdannelsen til et kapitalselskab eller registreringen heraf.
Derimod finder bestemmelsen i selskabslovens § 174, stk. 2,
om, at kapitalandelene giver ret til udbytte fra
kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet
fremgår af forhøjelsesbeslutningen, ikke anvendelse
ved en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til
et kapitalselskab.
Det foreslås i nr. 4, at der
skal tages stilling til vedtægter, jf. selskabslovens
§§ 28 og 29.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
udarbejdes udkast til vedtægterne for det selskab, som
virksomheden omdannes til og at generalforsamlingen eller
tilsvarende forsamling skal træffe beslutning om godkendelse
af disse vedtægter. Selskabslovens §§ 28 og 29
fastsætter mindstekravene til vedtægter for anparts- og
aktieselskaber.
Det foreslås i stk. 4, at
ledelsen i virksomheden på det møde, hvor der skal
træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal
oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder
væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er
indtruffet efter omdannelsesplanens underskrivelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen
har pligt til at afgive visse oplysninger i forbindelse med
vedtagelsen af omdannelsen.
Bestemmelsen i stk. 4 omhandler ledelsens oplysningspligt i de
omdannelser, hvor der udarbejdes en omdannelsesplan, mens stk. 2
omhandler oplysningspligten, når planen er fravalgt.
For at deltagerne kan træffe beslutning om den
påtænkte omdannelse på et så oplyst
grundlag som muligt, skal virksomhedens ledelse oplyse om
begivenheder af væsentlig betydning, der er indtruffet i
tidsrummet mellem planens underskrivelse og generalforsamlingen
eller tilsvarende øverste myndighed, hvor deltagerne skal
træffe beslutning om omdannelsens gennemførelse.
Ved begrebet "ledelsen" forstås medlemmer af bestyrelse,
direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den
gældende § 326 anvendes begrebet det centrale
ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen,
afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den
pågældende virksomhed har valgt. Der er med den
foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle
ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.
Det foreslås i stk. 5, at
meddelelse om omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen skal
være givet til alle deltagere i virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for
ledelsen til at orientere alle deltagere direkte om vedtagelsen af
omdannelsen som følge af, at omdannelsen til et
kapitalselskab kan medføre en ikke uvæsentlig
ændring af deltagernes retsstilling, særligt med hensyn
til deltagernes økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i stk. 6, 1.
pkt., at foretages valg af øverste ledelse og
eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at der er truffet
beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal der senest 2
uger derefter afholdes en generalforsamling i kapitalselskabet til
valg heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
senest samtidig med fristen for anmeldelse af registreringen af den
vedtagne omdannelse skal vælges medlemmer til
kapitalselskabets øverste ledelse.
Det samme gælder ved valg af revisor. Der skal dog ikke
vælges en revisor, medmindre kapitalselskabet efter
omdannelsen vil være omfattet af revisionspligt efter
årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis
deltagerne som led i omdannelsen til et kapitalselskab frivilligt
har besluttet, at der skal være en revisor til revision af
selskabets årsrapporter, jf. selskabslovens § 144, stk.
1.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i stk. 6, 2.
pkt., at deltagerne i virksomheden enten i forbindelse med
omdannelsen eller på den efterfølgende
generalforsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt
virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres, hvis
virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter
årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for
deltagerne til at træffe afgørelse om, hvorvidt
årsrapporter for det omdannede kapitalselskab skal revideres,
hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligt efter
årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Tilsvarende gælder ved stiftelser, jf. selskabslovens
§ 27, stk. 1, nr. 4.
I henhold til selskabsloven kan der alene træffes
beslutning om fravalg af revision i forbindelse med et selskabs
stiftelse eller på selskabets ordinære
generalforsamling.
Ved vurderingen af hvorvidt det nye kapitalselskab efter
omdannelsen kan gøre brug af reduktionen af
revisionspligten, må indplaceringen i en regnskabsklasse, og
vurderingen af, hvorvidt selskabet har revisionspligt, ske på
baggrund af de forventede størrelsesgrænser i det
første regnskabsår. Det samme gør sig
gældende ved stiftelse af et nyt kapitalselskab.
I forbindelse med omdannelse vil regnskabstallene for
virksomheden, der ønskes omdannet, kunne indgå i
vurderingen.
Ønskes fravalg af revision af selskabets kommende
årsrapporter med virkning fra det første
regnskabsår, som det omdannede kapitalselskab skal
aflægge årsregnskab for, vil der være krav om, at
fravalget skal fremgå af referatet fra det møde, hvor
deltagerne traf beslutning om gennemførelse af
omdannelsen.
Da der er tale om samme juridiske person før og efter
omdannelsen, vil det omdannede kapitalselskab ud over iagttagelsen
af selskabslovens krav endvidere skulle efterleve
årsregnskabslovens § 10 a.
Ønsker et kapitalselskab fremadrettet at gøre brug
af reduktionen af revisionspligten, forudsætter dette, hvis
selskabets årsrapporter hidtil har været revideret, at
det i den forudgående årsrapport har været
oplyst, at generalforsamlingen har truffet beslutning om, at
selskabets årsrapporter fremadrettet ikke skal revideres.
Hvis der således er tale om en virksomhed med begrænset
ansvar, der har aflagt årsrapporter, der har været
revideret, vil det således også være et krav, at
det fremgår af virksomhedens senest aflagte årsrapport,
at de fremtidige årsrapporter ikke vil være
revideret.
(Til § 21 p)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Efter § 336 i selskabsloven kan deltagerne kræve
godtgørelse af virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne
ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget
forbehold herom på det møde, hvor der blev truffet
beslutning om omdannelsens gennemførelse. Stk. 2
fastsætter, at sag i henhold til stk. 1 skal anlægges,
senest 2 uger efter at omdannelsens gennemførelse er blevet
besluttet. Det følger af stk. 3, at er der taget forbehold i
henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om omdannelsens
gennemførelse først registreres efter udløbet
af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre vurderingsmændene i
deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, jf. § 330,
finder, at vederlaget til deltagerne er rimeligt og sagligt
begrundet.
Det foreslås i § 21 p at
fastsætte bestemmelser om mulighed for
godtgørelse.
Bestemmelsen vil videreføre § 336 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1, at
deltagerne i virksomheden kan kræve godtgørelse af
virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og
sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på
det møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens
gennemførelse.
Bestemmelsen vil medføre, at deltagerne i virksomheden,
der påtænkes omdannet, kan kræve
godtgørelse af virksomheden, hvis de pågældende
tager forbehold herom på generalforsamlingen eller
tilsvarende forsamling, hvor omdannelsens gennemførelse
besluttes, og hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og
sagligt begrundet.
Det er ikke en forudsætning for at kræve
godtgørelse, at deltagerne har stemt imod beslutningen om at
omdanne virksomheden til et kapitalselskab.
Det afgørende er således, at der i forbindelse med
omdannelsesbeslutningen
er taget forbehold om godtgørelse.
Det foreslås i stk. 2, at sag
i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter, at
omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet.
Bestemmelsen vil medføre, at en deltager vil skulle
anlægge sag ved domstolene senest 2 uger efter at der er
truffet beslutning om omdannelsen for at kunne gøre sit krav
om godtgørelse gældende. Sagen vil således
skulle anlægges mod den virksomhed, der påtænkes
omdannet.
Der er tale om for en procesforudsætning, som det
tilkommer domstolene at tage stilling til ved en
formalitetsprocedure vedrørende
søgsmålsberettigelsen.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i stk. 3, at er
der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om
omdannelsens gennemførelse først registreres efter
udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre
vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder
vederlaget, jf. § 21 j, finder, at vederlaget til deltagerne
er rimeligt og sagligt begrundet.
Bestemmelsen vil medføre, at muligheden for at registrere
gennemførelsen af omdannelsen vil være afhængig
af, om det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse om
omdannelsesplanen, at vederlaget til deltagerne i virksomheden er
rimelige og sagligt begrundet.
Hvis vurderingsmanden erklærer, at vederlaget er rimeligt
og sagligt begrundet, kan omdannelsens gennemførelse fortsat
registreres på trods af et forbehold fra en deltager,
medmindre en deltager har anlagt en retssag herom ved domstolene,
inden omdannelsens gennemførelse er blevet registreret i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Hvis vurderingsmanden derimod i sin udtalelse finder, at
vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet, kan
gennemførelse af en omdannelse først kan registreres
efter udløb af den 2-ugers-frist, som deltagerne har til at
anlægge sag ved domstolene.
Det afgørende for, at registreringen af en omdannelse kan
sættes i bero, er således, om der er udarbejdet en
vurderingsmandsudtalelse om omdannelsen, herunder vederlaget, og
konklusionen i denne udtalelse.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
(Til § 21 q)
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber.
Efter § 337, stk. 1-3, i selskabsloven, skal den vedtagne
omdannelse registreres i Erhvervsstyrelsen, herunder frister og
betingelser for registrering. Det følger af bestemmelsens
stk. 4, at omdannelsen til aktieselskab anses for sket, når
virksomhedens vedtægter er ændret, så kravene for
aktieselskaber er opfyldt, og når omdannelsen er registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system. Efter stk. 5 må optagelse i
ejerbogen og eventuel udlevering af aktiebreve ikke ske, før
omdannelsen er registreret. Det følger af stk. 6, hvad der
gælder ift. Afhændelse af kapitalandele, hvis ikke alle
dertil berettigede anmoder om optagelse i virksomhedens ejerbog. I
stk. 7 fastsættes, at reglerne om efterfølgende
erhvervelser i lovens §§ 42-44 finder anvendelse, hvis
selskabet erhverver formueværdier fra en aktionær, der
er selskabet bekendt, indtil 24 måneder efter at omdannelsen
er registreret.
Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten
(selskabsdirektivet) fastsætter, at der ved omdannelse af et
selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst samme garantier
for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i
art. 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab,
såfremt et selskab af en anden selskabsform omdannes til et
aktieselskab.
Det foreslås i § 21 q at
fastsætte bestemmelser om registrering af
gennemførelse af en omdannelse.
Bestemmelsen vil videreføre § 337 i selskabsloven,
der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at den vedtagne omdannelse for virksomheden skal
registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 10, i
Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen er
besluttet.
Bestemmelsen vil medføre, at når
generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling har truffet
beslutning om omdannelsen, skal omdannelsen anmeldes og registreres
senest to uger efter beslutningen.
Der er tale om en ordensforskrift, der har til formål at
sikre, at omdannelsen anmeldes og registreres, når der er
truffet en retsstiftende beslutning herom.
Overskridelse af fristen medfører som udgangspunkt ikke,
at omdannelsen er ugyldig og dermed ikke kan registreres.
En omdannelse vil dog kunne registreringsnægtes, når
materialet udarbejdet i forbindelse med Erhvervsstyrelsens
eventuelle offentliggørelse vedrørende den
påtænkte omdannelse har mistet sin
informationsværdi, eksempelvis hvis der er indtruffet
hændelser, som gør, at oplysningerne i materialet ikke
længere er retvisende.
Som udgangspunktet skal samtlige anmeldelser til
Erhvervsstyrelsen ske digitalt via styrelsens digitale
selvbetjeningsløsning i det omfang, at it-løsningen
kan håndtere den pågældende registreringstype,
jf. § 2 i anmeldelsesbekendtgørelsen.
Anmeldelse via styrelsens digitale selvbetjeningsløsning
er imidlertid ikke muligt ved omdannelse af virksomheder med
begrænset ansvar til kapitalselskaber, som derfor skal
anmeldes til Erhvervsstyrelsen ved at sende en mail til
[email protected]. Anmeldelsen af omdannelsen vil herefter blive
behandlet manuelt. Oplysning herom offentliggøres på
www.virk.dk, jf. § 3, stk. 1, i
anmeldelsesbekendtgørelsen.
I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i
erhvervsvirksomhedsloven.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at registreringen eller anmeldelsen skal
vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 21 n,
stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.
Bestemmelsen vil medføre, at en række af de
dokumenter, der er fremlagt for deltagerne i virksomheden, der
påtænkes omdannet, skal vedlægges anmeldelsen af
omdannelsen.
Dokumenterne omfatter omdannelsesredegørelse,
mellembalance, vurderingsberetning om apportindskud,
vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte
omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan og
vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling,
medmindre udarbejdelsen heraf er fravalgt af deltagerne i
virksomheden, der påtænkes omdannet.
Det foreslås i stk. 2, 1.
pkt., at den vedtagne omdannelse skal registreres eller
anmeldes til registrering, jf. § 10, senest 1 år efter
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk.
5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte
omdannelse.
Bestemmelsen vil medføre, at 1-årsfristen regnes
fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af omdannelsesplanen
eller fravalget af denne.
Dette gælder, uanset om offentliggørelsen af
omdannelsesplanen eller oplysningen om fravalg af denne og
offentliggørelsen vedrørende vurderingsmandens
erklæring om kreditorernes stilling eller oplysning om
fravalget af denne er foretaget samlet eller hver for sig.
Omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et
kapitalselskab kan ske som en straksomdannelse, jf. § 21 n,
stk. 3, hvis omdannelsesplanen er fravalgt, og hvis der er
udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling, hvori konklusionen er, at kreditorerne vil være
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.
Hvis der er tale om en sådan straksomdannelse, vil §
21 q, stk. 2, medføre, at der ikke gælder nogen frist
for, hvornår anmeldelsen om gennemførelsen af
omdannelsen senest skal være modtaget ud over 2-ugersfristen
efter stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, 2.
pkt., at overskrides fristen, mister beslutningen om
omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt
udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 21 f anses for
bortfaldet.
Bestemmelsen vil medføre, at beslutningen om omdannelsen
ikke kan registreres som følge af ugyldighed, og en
eventuelt udarbejdet omdannelsesplan anses for bortfaldet.
For at gennemføre en omdannelse af virksomheden med
begrænset ansvar vil det kræve, at hele
omdannelsesprocessen foretages på ny.
Det følger af det foreslåede § 21 q, stk. 3, at en virksomheds
omdannelse til et kapitalselskab kan registreres, når de i
nr. 1-5 oplistede betingelser er opfyldt.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1,
at omdannelsen kan registreres, når omdannelsen er besluttet
af deltagerne i virksomheden, jf. § 21 o, stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at registreringen af
omdannelsen vil være betinget af, at generalforsamlingen
eller tilsvarende forsamling træffer beslutning om
omdannelsen af en virksomhed med begrænset ansvar til et
anpartsselskab eller aktieselskab.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2,
at omdannelsen kan registreres, når kreditorernes krav
anmeldt efter § 21 l er afgjort.
Bestemmelsen vil medføre, at hvis en eller flere af
kreditorerne i virksomheden med begrænset ansvar har anmeldt
deres krav, kan omdannelsen ikke registreres, før der er
taget hånd om disse krav, enten ved at forfaldne krav, som
der ikke er stillet betryggende sikkerhed for, indfries eller at
der for uforfaldne krav stilles betryggende sikkerhed, jf. den
foreslåede § 21 l, stk. 2.
Hvis der er uenighed mellem en kreditor og ledelsen om et
anmeldt krav, og sagen derfor er indbragt for skifteretten, jf. det
foreslåede § 21 l, stk. 4, kan omdannelsen til
kapitalselskab først registreres og retsvirkningerne af
omdannelsen dermed først indtræde, når denne sag
ved skifteretten er afgjort.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3,
at omdannelsen kan registreres, når betingelserne i § 21
o, stk. 6, om valg af medlemmer til det øverste
ledelsesorgan og revisor er opfyldt.
Det øverste ledelsesorgan er i selskabslovens § 5,
nr. 5, defineret som a) bestyrelsen i selskaber, der har en
bestyrelse, b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion,
og c) tilsynsrådet i selskaber, der har både en
direktion og et tilsynsråd.
Bestemmelsen vil medføre, at omdannelsen først kan
registreres, når der er valgt medlemmer til det
øverste ledelsesorgan og revisor, for at sikre at
kapitalselskabet har den ledelse, som loven foreskriver.
Det foreslås i stk. 3, nr. 4,
at omdannelsen kan registreres, når deltagernes krav om
godtgørelse efter § 21 p er afgjort, medmindre der er
stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en
vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse,
herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at
vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal
vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres
udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad.
Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er
betryggende.
Bestemmelsen vil medføre, at gennemførelsen af en
omdannelse kan muliggøres, selvom der af en eller flere af
deltagerne er anlagt en sag med krav om godtgørelse i
medfør af den foreslåede § 21 p.
Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om
omdannelsen, herunder vederlaget, i henhold til den
foreslåede § 21 j, er det dog ud over den betryggende
sikkerhed en betingelse, at vurderingsmændene finder, at
deres erklæringer ikke anfægtes i væsentlig
grad.
Vurderingsmændene må således udtale sig om,
hvorvidt grundlaget for omdannelsen til et kapitalselskab på
baggrund af de anlagte retssager er forrykket i så
afgørende grad, at omdannelsen ikke kan gennemføres
ud fra de foreliggende forudsætninger. I den henseende
må vurderingsmændene lægge til grund, at
selskabet taber sagen.
Det foreslås i stk. 3, nr. 5,
at omdannelsen kan registreres, når der er ansat en
direktion.
Bestemmelsen vil medføre, at gennemførelsen af en
omdannelse først kan registreres, når selskaber, der
har pligt til at have en direktion enten efter selskabslovens
§ 111 eller i henhold til selskabets vedtægter, har
ansat den eller de personer, der skal udgøre
direktionen.
Det foreslås i stk. 4, at en
virksomheds omdannelse til et kapitalselskab anses for sket,
når virksomhedens vedtægter er ændret,
således at de opfylder kravene for kapitalselskaber, og
når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system.
Bestemmelsen vil medføre, at vedtægterne skal
opfylde kravene til et kapitalselskabs vedtægter, der er
fastsat i selskabslovens §§ 28 og 29, herunder kravet til
selskabskapital. Minimumskravet til selskabskapital for et
anpartsselskab er 40.000 kr., og for et aktieselskab er kravet
400.000 kr.
Det følger af selskabslovens § 33, stk. 1, at
muligheden for delvis indbetaling alene finder anvendelse ved
indskud af kontanter. Indbetalingen af selskabskapitalen i
forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et kapitalselskab skal således ske fuldt ud.
Vedtægterne for kapitalselskabet, der opstår som led
i omdannelsen, skal således opfylde kravene fuldt ud svarende
til stiftelse af et nyt kapitalselskab.
Det indebærer, at deltagerne i virksomheden, som omdannes,
ikke længere har lige stemmeret, men at der stemmes efter
kapitalandele, ligesom udbytte kan ske efter kapitalandele, hvilket
er kendetegnende for et kapitalselskab. Omsætningsbaseret
udbytte er således ikke muligt at videreføre i et
kapitalselskab, jf. også § 45 i selskabsloven om
ligeretsgrundsætningen for kapitalandele.
Ligeretsgrundsætningen indebærer, at alle kapitalejere
i et kapitalselskab har lige ret, dvs. at kapitalselskabet skal
behandle alle kapitalejere i samme situation lige.
Ligeretsgrundsætningen er ikke til hinder for, at der i
selskabets vedtægter gives særlige rettigheder til
visse grupper af kapitalejere (aktieklasser), hvis blot det sikres,
at kapitalejere i samme gruppe stilles ens.
Bestemmelsen vil desuden medføre, at det er en
betingelse, at omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system. Tidspunktet for omdannelsens retsvirkning er tidspunktet
for beslutningen om gennemførelsen uanset, at registreringen
af omdannelsen er et krav for, at omdannelsen har retsvirkning.
Det foreslås i stk. 5, at
optagelsen af kapitalejerne i ejerbogen og eventuel udlevering af
ejerbeviser ikke må ske, før omdannelsen er
registreret.
Bestemmelsen vil medføre, at først når
omdannelsen anses for sket, herunder registreret i
Erhvervsstyrelsens it-system, kan kapitalejere optages i ejerbogen
og eventuelle ejerbeviser kan udleveres.
Det svarer til princippet i selskabslovens § 60, stk. 3,
der fastsætter, at ejerbeviser ikke må udleveres,
før kapitaltegningen er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system. Uanset at kapitalandele, der udstedes som led i en
omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et
kapitalselskab, ikke tilvejebringes ved en tegning, må
udleveringen først finde sted på
registreringstidspunktet af omdannelsen. Det skyldes, at det
først på registreringstidspunktet for omdannelsen kan
vides med sikkerhed, om omdannelsen til kapitalselskabet bliver
gennemført. Ledelsen er ansvarlig for at sikre overholdelsen
heraf.
Det foreslås i stk. 6, 1.
pkt., at er der forløbet 3 år efter
omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning
om optagelse i kapitalselskabets ejerbog, kan det centrale
ledelsesorgan ved en offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens
it-system opfordre den eller de pågældende til inden
for 6 måneder at henvende sig til selskabet.
Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan
først tre år efter omdannelsen kan påbegynde
processen for afhændelse af kapitalandele.
3-årsperioden starter på tidspunktet for
omdannelsens registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det
foreslåede stk. 4.
Processen indebærer, at det centrale ledelsesorgan
opfordrer dem, som er berettiget til optagelse i kapitalselskabets
ejerbog til at henvende sig til selskabet inden for 6
måneder. Opfordringen skal offentliggøres i
Erhvervsstyrelsens it-system.
I tiden indtil udløbet af 3-årsperioden skal et
beløb svarende til salgsprovenuet opføres i
selskabets årsrapport blandt selskabets kortfristede
gæld.
Ved det centrale ledelsesorgan forstås, jf. selskabslovens
§ 5, nr. 4, 1) bestyrelsen i kapitalselskaber, der har en
direktion og en bestyrelse, 2) direktionen i selskaber, der alene
har en direktion, og 3) direktionen i selskaber, der har både
en direktion og et tilsynsråd.
Det foreslås i stk. 6, 2.
pkt., at når fristen er udløbet, uden at
henvendelsen er sket, kan det centrale ledelsesorgan for
kapitalejerens regning afhænde kapitalandelene.
Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan
kan afhænde kapitalandelene, så snart fristen er
udløbet.
Hvis der i selskabets vedtægter er optaget bestemmelser om
forkøbsret m.v., finder disse bestemmelser anvendelse ved
det efterfølgende salg, jf. selskabslovens § 67.
Det foreslås i stk. 6, 3.
pkt., at i salgsprovenuet kan selskabet fradrage
omkostningerne ved offentliggørelsen og
afhændelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at omkostninger forbundet med
offentliggørelse og afhændelsen af kapitalandelene,
som kapitalselskabet har måttet afholde, kan fratrækkes
salgsprovenuet, som afhændelsen har indbragt.
Det foreslås i stk. 6, 4.
pkt., at er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3 år
efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan
er forpligtet til at henlægge salgsprovenuet fra
afhændelsen af kapitalandelene fratrukket evt. omkostninger
forbundet med afhændelsen i 3 år. Først derefter
kan provenuet tilfalde kapitalselskabet, hvis det ikke er afhentet
forinden af de dertil berettigede.
Bestemmelsen vil medføre, at det beløb, som
kapitalselskabet modtager som vederlag i forbindelse med
afhændelsen af kapitalandelene, overføres til
selskabets frie reserver. Der stilles således ikke krav om,
at salgsprovenuet deponeres eller på anden vis holdes adskilt
fra selskabets øvrige midler.
Det foreslås i stk. 7, at
selskabslovens §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse,
hvis det omdannede kapitalselskab erhverver formueværdier fra
en kapitalejer, der er kapitalselskabet bekendt, i tiden indtil 24
måneder efter at omdannelsen er registreret.
Det vil medføre, at ledelsen er ansvarlig for, at
erhvervelse af aktiver fra en kapitalejer ikke er til skade for det
omdannede kapitalselskab, dets kapitalejere eller kreditorer, jf.
selskabslovens § 42 og skal sikre, at prisfastsættelsen
ved erhvervelse af aktiver fra nærtstående parter er
saglig.
Det vil desuden medføre krav om, at erhvervelsen skal
godkendes af generalforsamlingen, og at der skal udarbejdes en
vurderingsberetning, medmindre der er tale om indskud af aktiver,
hvor ledelsen efter § 38 i selskabsloven under visse
betingelser kan fravælge vurderingsberetningen. Reglerne skal
dog kun iagttages, hvis vederlaget svarer til mindst 10 pct. af
selskabskapitalen, jf. selskabslovens § 42 a, stk. 1, nr.
2.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel
54 i selskabsdirektivet.
Til nr. 7
Det følger af § 23, stk. 1, i
erhvervsvirksomhedsloven, at medmindre strengere straf er forskyldt
efter straffeloven, vil overtrædelse af en række
nærmere angivet bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven
straffes med bøde, herunder til den, der ikke efterlever et
påbud efter § 19 g.
Det foreslås i § 23, stk. 1, 2.
pkt., at ændre »§ 19 g« til:
»§§ 19 g eller 19 j«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
medlemmerne af virksomhedens ledelse kan ifalde bødestraf,
hvis de ikke efterkommer et påbud udstedt af
Erhvervsstyrelsen om at bringe et givent forhold vedr. aktivsikring
i overensstemmelse med loven eller med virksomhedens vedtægt,
jf. den foreslåede § 19 j, stk. 1.
For virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af
reglerne i det foreslåede kapitel 5 b om aktivsikring, har
ledelsen ansvaret for at der henlægges en bestemt del af
virksomhedens overskud eller formue til en bunden reserve, jf. det
foreslåede § 19 h, stk. 1. Det vil derfor være
ledelsen, der er retssubjekt for bødestraffen. Der vil
være tale om bødestraf, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffeloven.
Til §
2
Til nr. 1
Det følger af § 10, stk. 1, i selskabsloven, at
medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og
tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Efter § 23 a i selskabsloven kan Erhvervsstyrelsen
føre kontrol med overholdelsen af denne lov og regler
fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige
oplysninger og selskabsdokumenter, der kræves i henhold til
denne lov. Efter stk. 2 i bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen
udføre registreringskontrol af modtagne anmeldelser, der
enten fører til digital straksafgørelse eller udtages
til manuel sagsbehandling. Stk. 3 fastsætter, at
Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende
risikobaseret kontrol af kapitalselskabers gennemførte
registreringer. Efter stk. 4 skal kontrollen i videst muligt omfang
være databaseret og digital. Stk. 5 fastsætter, at
kontrollen i særlige tilfælde kan udføres som
stikprøvebaseret kontrol. Det følger af stk. 6, at
Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov kan gennemføres i
forbindelse med kontrol i medfør af anden lovgivning
på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan
tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som
udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres
område.
Det fremgår af § 23 b, stk. 1, i selskabsloven, at
Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er
nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler
fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets
vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til
stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver
den faktiske ledelse.
Den gældende selskabslov fastsætter ikke
bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem ikke må være registreret som
ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab.
Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den,
der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at
udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet.
Det følger af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den,
som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede
virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten
til fortsat at udøve den pågældende virksomhed
eller til at udøve den under visse former, såfremt det
udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen. Det samme gælder, når særlige
omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden
virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1.
pkt.
Det følger af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven,
at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i
udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for
virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2,
2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede
hæftelse i selskaber m.v.
Det følger af artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt., at
medlemsstaternes regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem skal omfatte muligheden for at tage hensyn til
enhver frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger,
der er relevante for frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.
Efter digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 3, skal
medlemsstaterne sikre, at de er i stand til at besvare en anmodning
fra en anden medlemsstat om oplysninger af relevans for frakendelse
af retten til at være ledelsesmedlem i henhold til
retsreglerne i den medlemsstat, der svarer på
anmodningen.
Det følger desuden af artikel 13 i, stk. 4, at med
henblik på at besvare en anmodning som omhandlet i denne
artikels stk. 3 træffer medlemsstaterne som minimum de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de er i stand
til via registersammenkoblingssystemet BRIS straks at give
oplysninger om, hvorvidt en given person er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem eller er registreret i ethvert af deres
registre, som indeholder oplysninger, som er af relevans for
frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem.
Medlemsstaterne kan også udveksle yderligere oplysninger
såsom perioden for og begrundelsen for frakendelsen. En
sådan udveksling reguleres i national ret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i selskabslovens § 23 b, som
fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om,
hvorvidt personer, der registreres efter § 10, er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et
andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven
eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.
Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets
artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan rette
henvendelse til et andet EU-/EØS-land mhp. at indhente
oplysninger om, hvorvidt en navngiven person er frakendt retten til
at være ledelsesmedlem i henhold til det
pågældende lands lovgivning.
Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering
som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige
ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd,
eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil
bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i
Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin
funktion som likvidator.
Oplysninger om personer, der er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem efter konkursloven eller straffeloven,
indberettes af medarbejdere hos henholdsvis skifteretterne,
statsadvokaturerne og National enhed for Særlig Kriminalitet
(NSK) til Erhvervsstyrelsen mhp., at den pågældende
ikke kan blive registreret som ledelsesmedlem eller skal
afregistreres som ledelsesmedlem.
Bestemmelsen er også møntet på at kunne
indhente oplysninger om personer, hvor Erhvervsstyrelsen bliver
opmærksom på, at en navngiven person kan være
frakendt retten til at være ledelsesmedlem iht. et andet
EU-/EØS-lands lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 112, stk.
1, hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse
ikke må være personer, der er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem og selskabslovens bestemmelser om
anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 3.
Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med den
foreslåede § 23 f, stk. 1, som fastsætter, at hvis
en person er eller bliver frakendt retten til at være
ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen
her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, kan
Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende,
eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf.
lovforslagets § 2, nr. 2.
Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol
kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med
henblik på at rette henvendelse til et andet
EU-/EØS-land om et ledelsesmedlem, som er anmeldt til
registrering som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som
endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk.
2.
Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er
frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller
i det andet EU/EØS-land, kan personen ikke være medlem
af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. den
foreslåede § 112, stk. 1, og styrelsen vil afvise
registrering af den pågældende, jf. det
foreslåede § 23 f, stk. 1.
Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter
at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf.
selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens
risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer at
kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor
risikoen for fejl er størst. Risikoen for fejl er
sandsynligheden for at de pågældende kapitalselskaber
eller personer har begået lovovertrædelser.
Bestemmelsen giver desuden Erhvervsstyrelsen mulighed for at
indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver
bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den
pågældende er frakendt retten til at være
ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf.
Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem, kan således ske som
led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som
efterfølgende kontrol.
Det foreslås endvidere i selskabslovens § 23 b at
indsætte et nyt stk. 4, der i
1. pkt. fastsætter, at
Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra
frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for
besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet
EU-/EØS-land.
Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets
artikel 13 i, stk. 3.
Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at hvis et andet
EU-/EØS-land retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen mhp.
at indhente oplysninger om, hvorvidt en navngiven person er
frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter dansk
lovgivning, dvs. straffeloven eller konkursloven, mhp. registrering
af den pågældende person, kan Erhvervsstyrelsen
videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om den
pågældende person til brug for besvarelse af
anmodningen.
Erhvervsstyrelsen vil kunne videregive oplysninger om en
navngiven persons aktuelle frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem efter straffeloven.
Udvekslingen af oplysningerne med andre EU-/EØS-lande,
jf. de foreslåede stk. 3 og 4, vil ske gennem
registersammenkoblingssystemet BRIS. Dermed vil
digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 4, blive
gennemført.
Det foreslås som stk. 4, 2.
pkt., at oplysninger indhentet efter 1. pkt. kun må
videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har
anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af
en sag om udnævnelse af den pågældende person som
ledelsesmedlem i et kapitalselskab.
Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen alene kan
videregive oplysninger om personer i frakendelsesregisteret til
brug for en kompetent myndigheds frakendelsessager, der relaterer
sig til en selskabsform svarende til kapitalselskaber, dvs.
anparts- og aktieselskaber samt partnerselskaber.
Det foreslås i stk. 5, at
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af
oplysninger fra registret til danske og udenlandske myndigheder
efter stk. 4.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de
konkrete oplysninger, der kan udleveres ved anmodning fra en
myndighed her i landet eller andet EU-/EØS-land kan
fastsættes i en bekendtgørelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil sikre, at det vil
fremgå klart, hvilke oplysninger, der kan udleveres om en
navngiven person, der er frakendt retten til at være
ledelsesmedlem efter straffeloven. Bemyndigelsen forventes at blive
udmøntet i en ny bekendtgørelse om anmeldelse,
registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i
Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).
De oplysninger, der forventes at kunne udleveres, vil være
den pågældendes navn, fødselsdato og adresse - i
det omfang personen ikke har beskyttet adresse. Derudover forventes
der at være oplysninger, der knytter sig til selve
frakendelsen, f.eks. afgørelsesdato, udløbsdato
mv.
Til nr. 2
Det gældende § 10, stk. 1, i selskabsloven
fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion,
bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal
registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.
Det fremgår af den gældende § 23 f i
selskabsloven, at hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af
ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 2,
kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den
pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den
pågældende.
Efter det gældende § 112, stk. 2, skal medlemmer af
et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10,
være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer,
jf. kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v.
Den gældende selskabslov fastsætter ikke
bestemmelser om, at Erhvervsstyrelsen kan afvise at registrere
eller afregistrere en person, hvis den pågældende
person er eller bliver frakendt retten til at være
ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen
her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.
Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den,
der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at
udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet.
Det følger af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den,
som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede
virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten
til fortsat at udøve den pågældende virksomhed
eller til at udøve den under visse former, såfremt det
udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen. Det samme gælder, når særlige
omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden
virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1.
pkt.
Det følger desuden af § 79, stk. 2, 2. pkt., i
straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af
retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i
landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og
ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet
med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den
begrænsede hæftelse i selskaber mv.
Det følger af de gældende regler i konkursloven, at
konkurskarantæne under nærmere fastsatte betingelser
kan pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af
skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den
pågældende på grund af groft uforsvarlig
forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed, jf konkurslovens § 157, stk. 1. En person,
der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i
ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og
ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens
§ 159, stk. 1, 1. pkt.
Digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt.,
fastslår, at medlemsstaternes regler om frakendelse af retten
til at være ledelsesmedlem skal omfatte muligheden for at
tage hensyn til enhver frakendelse, der er gældende, eller
til oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.
Digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 2, 2. afsnit,
fastslår, at medlemsstaterne kan afvise udnævnelsen af
en person som ledelsesmedlem af et selskab, hvis vedkommende
på det aktuelle tidspunkt er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i selskabslovens § 23 f, som
fastslår, at hvis en person er eller bliver frakendt retten
til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold
til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands
lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller
afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem af
kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1, når styrelsen
får kendskab til frakendelsen.
Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets
artikel 13i, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. afsnit.
Bestemmelsen vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen
får kendskab til, at en person er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem i henhold til straffeloven eller
konkursloven eller i henhold til lovgivningen i et andet
EU-/EØS-land eller i et andet EU-/EØS-land, vil
styrelsen afvise at registrere eller afregistrere den
pågældende person.
Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering
som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige
ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd,
eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil
bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for
den registrerede ledelse.
Bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 112, stk. 1,
hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse ikke
må være personer, der er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem, og selskabslovens bestemmelser om
anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 23 b, stk. 3, hvorefter
Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der
registreres efter § 10, som er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land, for at
kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i
medfør af loven er overholdt, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1.
Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol
kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med
henblik på at rette henvendelse til et andet
EU-/EØS-land om et ledelsesmedlem, som er anmeldt til
registrering som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som
endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk.
2.
Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er
frakendt retten til at være ledelsesmedlem i det
pågældende EU/EØS-land, kan personen ikke
være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige
ledelse, jf. den foreslåede § 112, stk. 1, og styrelsen
vil afvise registrering af den pågældende, jf. det
foreslåede § 23 f, stk. 1.
Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter
at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf.
selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens
risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer at
kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor
risikoen for fejl er størst. Ved risikoen for fejl
forstås sandsynligheden for, at de pågældende
kapitalselskaber eller personer har begået
lovovertrædelser.
Bestemmelsen giver desuden Erhvervsstyrelsen mulighed for at
indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver
bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den
pågældende er frakendt retten til at være
ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf.
Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem, kan således ske som
led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som
efterfølgende kontrol.
Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, er
frakendt retten hertil, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den
pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk.
1, og meddele dette til personen.
Det bemærkes desuden, at et kapitalselskab kan indbringe
Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv.
afregistrering af den pågældende person for
Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige
klageadgang i selskabslovens § 371.
Styrelsen vil desuden meddele kapitalselskabet, i hvis ledelse,
personen er registreret, at den pågældende er blevet
afregistreret. Har kapitalselskabet efter afregistreringen ikke den
ledelse, der er foreskrevet i selskabsloven eller kapitalselskabets
vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til
forholdets berigtigelse, jf. selskabslovens § 225, stk. 2.
Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan
styrelsen om nødvendigt foranledige kapitalselskabet
tvangsopløst, jf. selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 2.
Selskabet har herefter på samme måde som i dag mulighed
for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til
skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven.
En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens
it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i
Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen
eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens §
15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen
ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en
erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller
til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.
Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en
overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af
urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som
Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.
Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at
der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering,
indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens
it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang
hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk.
3.
Bestemmelsen har således til formål at sikre, at
registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system
er retvisende og forhindre, at personer, der er frakendt retten til
at være ledelsesmedlem, er registreret i Erhvervsstyrelsens
register, samt forebygge svigagtig adfærd eller andet
misbrug.
Til nr. 3
Det følger af § 10 i selskabsloven, at medlemmer af
et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en
eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens
it-system.
Det fremgår af § 112, stk. 1, i selskabsloven, at
medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige
personer og ikke må være under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Efter stk. 2 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som
registreres efter § 10, være personer, som faktisk
fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. selskabslovens kapitel 7 om
kapitalselskabets ledelse m.v.
Den gældende selskabslov fastsætter ikke
bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til
lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands
lovgivning, ikke må registreres som medlemmer af et
kapitalselskabs ledelse.
Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den,
der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at
udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet.
Det fremgår af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den,
som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede
virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten
til fortsat at udøve den pågældende virksomhed
eller til at udøve den under visse former, såfremt det
udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen. Det samme gælder, når særlige
omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden
virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1.
pkt.
Det følger af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven,
at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i
udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for
virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2,
2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede
hæftelse i selskaber mv.
Det følger af de gældende regler i konkursloven, at
konkurskarantæne under nærmere fastsatte betingelser
kan pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af
skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den
pågældende på grund af groft uforsvarlig
forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1. En
person, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte
personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf.
konkurslovens § 159, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i selskabslovens § 112, som
fastslår, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som
registreres efter § 10, må ikke være personer, der
er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en
erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller
til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.
Bestemmelsen vil medføre, at personer, der er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem i henhold til straffeloven
eller konkursloven eller i henhold til lovgivningen i et andet
EU-/EØS-land, ikke må fungere eller blive registreret
som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.
Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering
som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige
ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd,
eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.
En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens
it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i
Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen
eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens §
15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen
ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en
erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller
til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.
Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal
søge oplysningen dokumenteret ved henvendelse til den
relevante myndighed.
Anmelderansvaret omfatter som
minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på
anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage
den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan
f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende
person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens
betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.
Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en
overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af
urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som
Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan
dokumentere at have spurgt selskabet eller det
pågældende ledelsesmedlem, om personen er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i
henhold til lovgivningen her i landet eller et andet
EU-/EØS-lands lovgivning, og det viser sig, at den afgivne
oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine
forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens
§ 15, stk. 2.
Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at
der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering,
indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens
it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang
hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk.
3.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 23 b, stk. 3, hvorefter
Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der
registreres efter § 10, som er frakendt retten til at
være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land, for at
kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i
medfør af loven er overholdt, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1.
Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med den
foreslåede § 23 f, stk. 1, som fastsætter, at hvis
en person er eller bliver frakendt retten til at være
ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen
her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, kan
Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende,
eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf.
lovforslagets § 2, nr. 2.
Bestemmelsen har således til formål at sikre, at
registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system
er retvisende, og forhindre, at personer, der er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem, er registreret i
Erhvervsstyrelsens register, samt forebygge svigagtig adfærd
eller andet misbrug.
Til nr. 4
Overskriften før § 325 beskriver indholdet i
selskabslovens § 325. Bestemmelsen vedrører
virksomheder med begrænset ansvars muligheder for omdannelse
til et aktieselskab.
Det foreslås, at overskriften
før den gældende § 325 nyaffattes, således
titlen bliver: »Omdannelse af anpartsselskaber og
aktieselskaber til virksomheder med begrænset
ansvar«.
Der er tale om ændring af overskriften som følge
af, at det i §§ 325-327 foreslås, at anparts- og
aktieselskaber kan omdannes til en virksomhed med begrænset
ansvar, jf. lovforslagets § 2, nr. 5
Til nr. 5
Det følger af § 319 i selskabsloven, at
generalforsamlingen med det flertal, der kræves til
ændring af et selskabs vedtægter, kan vedtage at
omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab. Anpartshaverne skal,
inden der træffes beslutning om omdannelsen, gøres
bekendte med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter
§§ 36 og 37. Bestemmelsen fastsætter desuden, at
§§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse på
erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen. Endvidere kan
omdannelsen gennemføres uden kreditorernes samtykke. §
31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af et
anpartsselskab til aktieselskab. Efter stk. 2 sendes meddelelse om
vedtagelsen af omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen til alle
anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.
Efter § 320 i selskabsloven anses et anpartsselskabs
omdannelse til aktieselskab for sket, når selskabets
vedtægter er ændret således, at de opfylder
kravene for aktieselskaber, og når omdannelsen er registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system.
Selskabslovens § 321 i selskabsloven fastsætter, at
generalforsamlingen med det flertal, der kræves til
ændring af et selskabs vedtægter, kan vedtage at
omdanne et aktieselskab til et anpartsselskab. Omdannelsen
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Efter § 322 i selskabsloven anses et aktieselskabs
omdannelse til anpartsselskab som sket, når selskabets
vedtægter er ændret således, at de opfylder
kravene for anpartsselskaber, og når omdannelsen er
registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
De gældende bestemmelser i §§ 325-337 i
selskabsloven fastsætter kravene til omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til et aktieselskab.
Det følger af § 325 i selskabsloven, at det organ,
der er beføjet til at ændre vedtægterne i en
virksomhed med begrænset ansvar omfattet af
erhvervsvirksomhedsloven, kan vedtage at omdanne virksomheden til
et aktieselskab, jf. §§ 326-337. Det følger af
bestemmelsens 2. pkt., at omdannelsen kan gennemføres uden
kreditorernes samtykke.
Selskabslovens § 326 fastsætter kravene til
udarbejdelsen af en omdannelsesplan og muligheden for fravalg heraf
i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et aktieselskab.
Selskabslovens § 327 fastsætter kravene til
udarbejdelsen af en omdannelsesredegørelse og muligheden for
fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med
begrænset ansvar til et aktieselskab.
Selskabslovens § 328 fastsætter kravene til
udarbejdelsen af en mellembalance og muligheden for fravalg heraf i
forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et aktieselskab.
Selskabslovens § 329 fastsætter kravene til
udarbejdelsen af en vurderingsberetning om apportindskud i
forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et aktieselskab.
Selskabslovens § 330 fastsætter kravene til
udarbejdelsen af en vurderingsmandsudtalelse om den
påtænkte omdannelse, herunder en eventuel
omdannelsesplan og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med
omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et
aktieselskab.
Selskabslovens § 331 fastsætter bestemmelse om
udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med
omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et
aktieselskab.
Det fremgår af § 332 i selskabsloven, at kreditorerne
kan anmelde deres krav, hvis vurderingsmændene i deres
erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, finder,
at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede
efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en
erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling i
forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et aktieselskab.
Selskabslovens § 333 fastsætter bestemmelse om
indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse,
herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i
forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et aktieselskab.
Selskabslovens § 334 fastsætter bestemmelse om
beslutning om at gennemføre en omdannelse af en virksomhed
med begrænset ansvar til et aktieselskab.
Selskabslovens § 335 fastsætter bestemmelse om, hvem
der kan træffe beslutning om en omdannelse af en virksomhed
med begrænset ansvar til et aktieselskab og kravene til
vedtagelsen.
Selskabslovens § 336 fastsætter bestemmelse om
muligheden for, at deltagerne i den virksomhed, der omdannes til et
aktieselskab, kan kræve godtgørelse, hvis vederlaget
ikke er rimeligt og sagligt begrundet.
Selskabslovens § 337 fastsætter bestemmelse om
registrering af gennemførelsen af en omdannelse af en
virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab, herunder
hvornår omdannelsen anses for sket.
Selskabsloven fastsætter i dag ikke bestemmelser om
omdannelse af anparts- og aktieselskaber til en virksomhed med
begrænset ansvar.
Det foreslås at §§ 325-337 ophæves og i
stedet indsætte nye bestemmelser som §§ 325-327 under overskriften »omdannelse af anpartsselskaber eller
aktieselskaber til virksomheder med begrænset
ansvar«.
Samtidig foreslås det at indføre bestemmelserne
§§ 21 e-21 q om omdannelse af virksomheder med
begrænset ansvar til et anpartsselskab eller aktieselskab i
erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,
hvorfor bestemmelserne herom ophæves i selskabsloven.
(Til § 325)
Det foreslås i § 325, stk. 1, 1.
pkt., i selskabsloven, at generalforsamlingen i et
anpartsselskab eller et aktieselskab med det flertal, der
kræves til vedtægtsændring, kan vedtage at
omdanne selskabet til en virksomhed med begrænset ansvar, jf.
§ 3 i erhvervsvirksomhedsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktie-
og anpartsselskaber får mulighed for at omdanne sig til
andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger
med begrænset ansvar (F.M.B.A.).
Beslutningen om at omdanne anpartsselskabet eller aktieselskabet
til en virksomhed med begrænset ansvar skal træffes
på en generalforsamling med samme tilslutning, som der efter
virksomhedens vedtægter kræves til
vedtægtsændringer.
Det foreslås i § 325, stk. 1, 2.
pkt., i selskabsloven, at omdannelsen kan gennemføres
uden kreditorernes samtykke.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke
kræves samtykke fra selskabets kreditorer forud for
beslutningen om at gennemføre omdannelsen.
Det foreslås i § 325, stk.
2, i selskabsloven, at meddelelse om vedtagelsen af
omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen sendes til alle
kapitalejere, som ikke har deltaget i beslutningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle
kapitalejere, der ikke har deltaget i beslutningen om omdannelsen,
skal gøres bekendte hermed ved meddelelse om vedtagelsen af
omdannelsen, som skal sendes til alle kapitalejere senest 2 uger
efter vedtagelsen.
I forhold til fristberegning henvises til § 23 i
selskabsloven.
Det foreslås i § 325, stk.
3, i selskabsloven, at der ikke kan dannes nye selskaber med
begrænset ansvar som led i en omdannelse.
Bestemmelsen vil indebære at, der ikke kan ske omdannelse
af et aktieselskab eller et anpartsselskab til et selskab med
begrænset ansvar (S.M.B.A.). Det skyldes, at det siden 1.
januar 2014 ikke har været muligt at stifte og registrere nye
S.M.B.A.'er, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 3.
(Til § 326)
Det foreslås i § 326, stk. 1, 1.
pkt., i selskabsloven, at kapitelejere, der på
generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en virksomhed
med begrænset ansvar, kan kræve, at anpartsselskabet
eller aktieselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav
herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
kapitalejer, der på generalforsamlingen har modsat sig
selskabets omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar,
har en indløsningsret. Kapitalejeren, der ønsker at
gøre brug af indløsningsretten, skal fremsætte
kravet senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.
I forhold til fristberegning henvises til de gældende
bestemmelser i § 23 i selskabsloven.
Det foreslås i § 326, stk. 1, 2.
pkt., i selskabsloven, at § 110, stk. 2 og 3, i
øvrigt finder tilsvarende anvendelse.
Det vil indebære, at kapitalejere for at kunne udnytte
indløsningsretten skal have tilkendegivet dette
ønske, såfremt kapitalejeren før afstemningen
om en omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar
bliver anmodet om at afgive en udtalelse herom, jf. § 110,
stk. 2.
Det vil desuden indebære, at kapitalselskabet ved
indløsningen køber de pågældendes
kapitalandele til en pris, der svarer til kapitalandelens
værdi, og som i mangel af enighed herom fastsættes af
skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets
hjemsted. Omkostningerne til skønsmændene bæres
af den kapitalejer, som ønsker skønsmændenes
vurdering foretaget, men kan pålægges selskabet,
såfremt skønsmændenes vurdering afviger
væsentligt fra den af selskabet foreslåede pris og
enten helt eller overvejende lægges til grund. Begge parter
kan indbringe skønsmændenes afgørelse for
retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter
modtagelsen af skønsmændenes erklæring, jf.
§ 110, stk. 3.
I forhold til fristberegning henvises til § 23 i
selskabsloven.
(Til § 327)
Det foreslås i § 327 i
selskabsloven, at et anpartsselskabs eller aktieselskabs omdannelse
til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af
erhvervsvirksomhedsloven anses for sket, når selskabets
vedtægter er ændret således, at de opfylder
kravene for en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af
erhvervsvirksomhedsloven, og når omdannelsen er registreret i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
retsvirkningen af et anpartsselskab eller aktieselskabs omdannelse
til en virksomhed med begrænset ansvar træder i kraft,
når selskabets vedtægter er ændret, således
at de opfylder de sædvanlige krav til virksomheder med
begrænset ansvar. Virksomheder med begrænset ansvar
skal opfylde betingelserne om erhvervsdrift og fremme af
deltagernes økonomiske interesser, jf. § 1, stk. 1, i
erhvervsvirksomhedsloven. Efter det foreslåede § 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, skal virksomheder med
begrænset ansvar have mulighed for vekslende deltagerantal,
økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder må
ikke være baseret på deltagernes andel af kapitalen og
virksomheden skal have mindst to ordinære deltagere. Desuden
skal det i virksomhedens navn i vedtægten angives, at der er
tale om en virksomhed med begrænset ansvar, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 6, stk. 6. Det er desuden en
betingelse, at omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system.
Til nr. 6.
Det følger af § 333, stk. 6, i selskabsloven, at
Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om offentliggørelse af omdannelsesplaner og eventuelt
medfølgende dokumenter.
Det følger af § 367, stk. 4, i selskabsloven, at der
i forskrifter, der udstedes i medfør af bl.a. § 333,
stk. 6, kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 23, stk.
2, at i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskriften.
Det foreslås, at henvisningen til § 333, stk. 6, udgår af
selskabslovens § 367, stk. 4.
Der er tale om en konsekvens af, at bestemmelserne i
§§ 325-337 om omdannelse af virksomheder med
begrænset ansvar til aktieselskab flyttes fra selskabsloven
til erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og
at selskabslovens §§ 328-337 som følge heraf
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr.
6.
Selskabslovens § 333, stk. 6, foreslås
videreført i erhvervsvirksomhedslovens § 21 m, stk. 6,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Der indføres ikke en henvisning til det foreslåede
§ 21 m, stk. 6, i erhvervsvirksomhedslovens § 23, stk. 2,
da bestemmelsen i sin gældende udformning tager højde
for alle forskrifter, der udstedes i medfør af
erhvervsvirksomhedsloven.
I forhold til omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et aktie- eller anpartsselskab vil en manglende
overholdelse af kravene til indsendelse af oplysninger om den
påtænkte omdannelse kunne medføre, at der ikke
kan træffes beslutning om omdannelse, jf. den
foreslåede § 21 m, stk. 1. Straffebestemmelsen vil
således som udgangspunkt ikke finde anvendelse ved
omdannelser.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet
materielle ændringer i forhold til den gældende
retstilstand.
Til §
3
Til nr. 1
Det følger af § 117, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at alle personer, der er knyttet til en finansiel
virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, ikke uberettiget
må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til under udførelsen af deres hverv.
Bestemmelsen beskytter bl.a. den finansielle virksomheds kunder mod
videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og
supplerer de databeskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger
omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, der ikke er offentligt
tilgængelige.
Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller
udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved
vurdering af om en videregivelse eller udnyttelse er berettiget,
skal der foretages en konkret afvejning af den finansielle
virksomheds interesse i at udnytte eller videregive oplysninger
over for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne
hemmeligholdes.
En udnyttelse eller videregivelse vil altid være
berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.
Efter § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vil den,
der modtager oplysninger efter § 117, stk. 1, være
omfattet af tavshedspligten i § 117, stk. 1.
Lov om finansiel virksomhed indeholder en række
undtagelser i §§ 117 a-121, hvor videregivelse og
udveksling af fortrolige oplysninger er tilladt. De gældende
regler indeholder ikke en generel undtagelse, der gør det
muligt for den finansielle virksomhed at videregive en kundes navn
og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en
forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den
finansielle virksomhed, og hvor kunden er eller kan blive medlem af
foreningen eller deltager i virksomheden, når vedkommende er
kunde i den finansielle virksomhed.
Det foreslås i § 118 a, stk. 1,
1. pkt., at en finansiel virksomhed kan videregive
oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder
personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der
helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis
kundeforholdet i den finansielle virksomhed medfører, at
kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i
virksomheden.
Forslaget omfatter finansielle virksomheder efter § 5, stk.
1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. De oplysninger, der
må videregives efter bestemmelsen, er navn og
kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, på
såvel fysiske som juridiske personer. Personnummer og
cvr-nummer kan videregives som kontaktoplysning med henblik
på korrekt identificering og fremsendelse af det materiale,
der skal kommunikeres ud til medlemmerne eller deltagere, f.eks.
via sikker digital post.
Forslaget vil medføre, at virksomheder eller foreninger,
der ejer en finansiel virksomhed, lettere kan kommunikere med
kunderne i den finansielle virksomhed om deres medlemskab i
virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de
repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter,
herunder medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så
kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de
dertilhørende rettigheder.
Det er en betingelse for videregivelse efter den forslåede
bestemmelse, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen
eller deltager i virksomheden, der helt eller delvist ejer den
finansielle virksomhed. Denne afgræsning skal sikre, at
oplysningerne om kundens navn og kontaktoplysninger, herunder
personnummer og cvr-nummer, kun bliver videregivet efter den
forslåede bestemmelse, i de tilfælde, hvor kunden, som
følge af kundeforholdet i den finansielle virksomhed,
får visse demokratiske rettigheder, som f.eks. stemmeret, i
foreningen eller virksomheden, der helt eller delvist ejer den
finansielle virksomhed.
Den foreslåede ændring kræver, at den
virksomhed eller forening, der modtager oplysningerne, helt eller
delvist ejer den finansielle virksomhed. Der stilles ikke krav om,
hvor stor en andel af den finansielle virksomhed, der ejes af
virksomheden eller foreningen.
Forslaget har til formål at
gøre det klart, at en kundes navn og kontaktoplysninger,
herunder personnummer og cvr-nummer, kan videregives fra den
finansielle virksomhed til en forening eller virksomhed, der helt
eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet
i den finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller
kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der
ejer den finansielle virksomhed. En forbrugerejet virksomhed kan
være et eksempel på en virksomhed, der ejer en
finansiel virksomhed, hvor kunderne er eller kan blive deltager i
virksomheden, når de bliver kunde i den finansielle
virksomhed. Disse virksomheder kan betegnes som demokratiske
virksomheder.
Forslaget vil ligesom de
øvrige regler i lov om finansiel virksomhed supplere de
databeskyttelsesretlige regler, når der videregives
personoplysninger.
Et personnummer er en af de personoplysninger, der kan
videregives efter den foreslåede bestemmelse, og behandlingen
heraf skal derfor ske i overensstemmelse med principperne i
databeskyttelsesforordningen og de relevante særregler.
En viderebehandling af
personoplysningerne må - for at være i overensstemmelse
med artikel 5, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen -
ikke ske på en måde, som er uforenelig med de
udtrykkeligt angivne og legitime formål, til hvilke
personnummeret oprindeligt var indsamlet.
Forslaget vil ikke ændre
på, at en finansiel virksomhed kan videregive oplysninger,
når det er berettiget efter § 117, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, eller videregivelsen er omfattet af andre
videregivelsesmuligheder i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget vil ikke ændre på, at en finansiel
virksomhed kan videregive flere oplysninger end kundens navn og
kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den
virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed,
hvis videregivelsen er berettiget efter § 117, stk. 1, eller
er omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om finansiel
virksomhed. Bestemmelsen ændrer dermed ikke den hidtidige
praksis for berettiget videregivelse efter § 117, stk. 1.
Det kan være relevant for deltagelsen eller medlemskabet i
ejervirksomheden eller foreningen, at den finansielle virksomhed
videregiver oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller
erhverv. Videregivelse af personnummer eller cvr-nummer som
kontaktoplysning kan give de virksomheder, der modtager
oplysningerne en indikation af, hvorvidt der er tale om et privat
kundeforhold eller et erhvervskundeforhold. En finansiel virksomhed
kan dog også videregive oplysning om, hvorvidt et
kundeforhold er privat eller erhverv, til ejervirksomheden eller
foreningen, hvor kunden bliver deltager eller medlem, efter §
117, stk. 1, da det som alt overvejende hovedregel vil være
en berettiget videregivelse, når oplysningen bruges til at
give de rette oplysninger om medlemskabet og de
dertilhørende rettigheder.
Det foreslås i § 118 a, stk. 1,
2. pkt., at oplysningerne kun kan videregives til brug for
kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende
rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den
finansielle virksomhed.
Forslaget vil medføre, at videregivelsen af
kundeoplysningerne alene må bruges til at kommunikere med
kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.
Virksomheden eller foreningen, der
ejer den finansielle virksomhed, må ikke med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse anvende de videregivne oplysninger til
andre formål, end hvad der følger af bestemmelsen.
Bestemmelsen gør ikke udtømmende op med, hvilket
indhold der kan være i kommunikationen. Videregivelse af
kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og
cvr-nummer, må dog f.eks. ikke anvendes til
markedsføring og rådgivning. Kontaktoplysninger skal
forstås teknologineutralt og kan f.eks. være
telefonnummer, adresse og e-mailadresse. Det fremgår af
bestemmelsen, at personnummer og cvr-nummer også kan
videregives som kontaktoplysning.
Forslagets krav om, at foreningen
eller virksomheden helt eller delvist skal eje den finansielle
virksomhed, udelukker foreninger eller virksomheder, hvor kunder i
den finansielle virksomhed bliver medlem i foreningen eller
deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden
ikke ejer den finansielle virksomhed, fra at videregive kundernes
navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer,
efter den foreslåede bestemmelse.
Hvis en finansiel virksomhed vil
videregive en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder
personnummer og cvr-nummer, til en virksomhed eller forening, hvor
kunden bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden,
men hvor foreningen eller virksomheden ikke helt eller delvist ejer
den finansielle virksomhed, og hvor foreningen eller virksomheden
vil bruge oplysningerne til at kommunikere med kunderne i den
finansielle virksomhed om deres medlemskab i virksomheden eller
foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative
medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, herunder
medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan
gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende
rettigheder, vil det som udgangspunkt være en berettiget
videregivelse efter de allerede gældende regler i § 117,
stk. 1.
Det foreslås i § 118 a, stk.
2, at den, som modtager oplysninger efter stk. 1,
pålægges tavshedspligt efter § 117, stk. 1.
Når en finansiel virksomhed videresender oplysninger, er
den finansielle virksomhed ansvarlig for, at dette sker
forsvarligt. Dette forudsætter blandt andet, at
forretningsgangene er betryggende i den virksomhed, som modtager
oplysningerne. Ledelsen i den finansielle virksomhed skal sikre
sig, at dette er tilfældet. Den finansielle virksomhed skal i
den forbindelse sikre sig, at modtageren af fortrolige oplysninger
er bekendt med den tavshedspligt, som følger
oplysningerne.
Brud på tavshedspligten i medfør af det
foreslåede stk. 2 kan straffes med bøde eller
fængsel indtil fire måneder i henhold til lovens §
117, stk. 1, jf. § 373, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
gældende ret.
Til nr. 2
Bestemmelsen i lov om finansiel
virksomhed § 208, stk. 1, 2. pkt., har hidtil fejlagtig
henvist til selskabslovens omdannelsesbestemmelser i stedet for
selskabslovens fusionsbestemmelser. Denne fejl rettes der nu op
på.
Det fremgår af § 208, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at selskabslovens §§ 236-251 og
271-290 med de nødvendige ændringer finder anvendelse
på fusionen, jf. § 207, stk. 1, mellem aktieselskabet
som det fortsættende selskab og sparekassen eller
andelskassen som det ophørende selskab.
Det fremgår videre af § 208, stk. 1, 2. pkt., at
§ 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i
selskabsloven ikke finder anvendelse.
Det følger af § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og
§ 331, 2. pkt., i selskabsloven, at deltagerne i enighed kan
beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
omdannelsesredegørelse, en mellembalance og en
erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes
stilling.
Kravene om udarbejdelse af omdannelsesredegørelse,
mellembalance og vurderingsmandserklæring i § 327, stk.
1, § 328, stk. 1, og § 331, 1. pkt., er imidlertid ikke
sat i kraft for omdannelser af sparekasser og andelskasser til
aktieselskaber.
Det foreslås i § 208, stk. 1, 2.
pkt., at ændre »§ 327, stk. 2, § 328,
stk. 2, og § 331, 2. pkt.,« til: »§ 238, stk.
2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt.,«.
Efter selskabslovens § 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og
§ 242, 2. pkt., kan kapitalejerne i enighed beslutte, at der
ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, en mellembalance
og en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes
stilling.
Det foreslåede vil medføre, at selskabslovens
§ 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt., i
selskabsloven, hvorefter kapitalejerne i enighed kan beslutte, at
der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, en
mellembalance og en erklæring fra en vurderingsmand om
kreditorernes stilling, ikke finder anvendelse i forbindelse med en
sparekasse eller en andelskasses omdannelse ved fusion efter lov om
finansiel virksomheds § 207, stk. 1.
Erhvervsministeren skal ved sin godkendelse af en fusion i
henhold til § 207, jf. § 204 i lov om finansiel
virksomhed, sikre, at indskydernes, obligationsindehavernes,
investorernes og forsikringstagernes forhold ikke forringes ved, at
den overtagende virksomhed ikke har tilstrækkelig solvens
eller likviditet eller ikke i øvrigt kan overholde sine
forpligtelser. Dette er de pågældende dokumenter med
til at belyse.
Det er vurderingen, at henvisninger i § 208, stk. 1, 2.
pkt., til § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2.
pkt., i selskabsloven blev indsat med henblik på at
afskære deltagerne fra at fravælge udarbejdelsen af en
række centrale dokumenter i forbindelse med en omdannelse af
en sparekasse eller andelskasse.
Dette opnås med den foreslåede ændring,
hvorved muligheden for at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
fusionsredegørelse, en mellembalance og erklæring fra
en vurderingsmand om kreditorernes stilling afskæres. Dette
vurderes at være i overensstemmelse med hensigten med de
tidligere henvisninger, som dog fejlagtigt henviste til
selskabslovens omdannelsesregler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
4
Til nr. 1
Det følger af § 82, stk. 1, i lov om
forsikringsvirksomhed, at alle personer, der er knyttet til et
forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, ikke
uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen
af deres hverv. Bestemmelsen beskytter bl.a. forsikringsselskabets
kunder mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger
og supplerer de databeskyttelsesretlige regler. Fortrolige
oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, der ikke er
offentligt tilgængelige.
Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller
udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved
vurdering af om en videregivelse eller udnyttelse er berettiget,
skal der foretages en konkret afvejning af forsikringsselskabets
interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over for
kundens berettigede forventning om, at oplysningerne
hemmeligholdes.
En udnyttelse eller videregivelse vil altid være
berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.
I medfør af § 82, stk. 2, vil den, der modtager
oplysninger efter § 82, stk. 1, være omfattet af
tavshedspligten i § 82, stk. 1.
Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en række
undtagelser i §§ 83-85, hvorefter videregivelse af
fortrolige oplysninger er tilladt. De gældende regler
indeholder ikke en generel undtagelse, der gør det muligt
for forsikringsselskabet at videregive en kundes navn og
kontaktoplysninger til en forening eller virksomhed, der helt eller
delvist ejer forsikringsselskabet, og hvor kunden er eller kan
blive medlem af foreningen eller ejer af virksomheden, når
vedkommende er kunde i forsikringsselskabet.
Det foreslås i § 83 a, 1.
pkt., at et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om
en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og
cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller
delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i
forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive
medlem af foreningen eller deltager i virksomheden.
Forslaget vil omfatte forsikringsselskaber efter § 9, stk.
1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Oplysningerne, der efter
bestemmelsen må videregives, er navn og kontaktoplysninger,
herunder personnummer og cvr-nummer, på såvel fysiske
som juridiske personer. Personnummer og cvr-nummer kan videregives
som kontaktoplysning med henblik på korrekt identificering og
fremsendelse af det materiale, der skal kommunikeres ud til
medlemmerne eller deltagerne, f.eks. via sikker digital post.
Forslaget vil medføre, at virksomhederne eller
foreningerne, der ejer forsikringsselskaberne, lettere kan
kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet om deres medlemskab
i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de
repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter,
medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan
gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende
rettigheder.
Det er en betingelse for videregivelse efter den forslåede
bestemmelse, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen
eller deltager i virksomheden, der helt eller delvist ejer
forsikringsselskabet. Denne afgræsning skal sikre, at
oplysningerne om kundens navn og kontaktoplysninger, herunder
personnummer og cvr-nummer, kun bliver videregivet efter den
forslåede bestemmelse, i de tilfælde, hvor kunden, som
følge af kundeforholdet i forsikringsselskabet, får
visse demokratiske rettigheder, som f.eks. stemmeret, i foreningen
eller virksomheden, der helt eller delvist ejer
forsikringsselskabet.
Det vil med den foreslåede bestemmelse være en
betingelse, at den virksomhed eller forening, der modtager
oplysningerne helt eller delvist ejer forsikringsselskabet. Der
stilles ikke krav om, hvor stor en andel af forsikringsselskabet,
der ejes af virksomheden eller foreningen.
Med lovforslaget vil det blive
klart, at en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder
personnummer og cvr-nummer, kan videregives fra
forsikringsselskabet til en forening eller virksomhed, der helt
eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i
forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive
medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der ejer
forsikringsselskabet. En forbrugerejet virksomhed kan være et
eksempel på en virksomhed, der ejer et forsikringsselskab,
hvor kunderne er eller kan blive medlem, når de bliver kunde
i forsikringsselskabet. Disse virksomheder kan betegnes som
demokratiske virksomheder.
Forslaget vil ligesom de
øvrige regler i lov om forsikringsvirksomhed supplere de
databeskyttelsesretlige regler, når der videregives
personoplysninger.
Et personnummer er en af de personoplysninger, der kan
videregives efter den foreslåede bestemmelse, og behandlingen
heraf skal derfor ske i overensstemmelse med principperne i
databeskyttelsesforordningen og de relevante særregler.
En viderebehandling af
personoplysningerne må - for at være i overensstemmelse
med artikel 5, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen -
ikke ske på en måde, som er uforenelig med de
udtrykkeligt angivne og legitime formål, til hvilke
personnummeret oprindeligt var indsamlet.
Forslaget vil ikke ændre
på, at et forsikringsselskab kan videregive oplysninger,
når det er berettiget efter § 82, stk. 1, i lov om
forsikringsformidling eller videregivelsen er omfattet af andre
videregivelsesmuligheder i lov om forsikringsvirksomhed.
Forslaget vil derved heller ikke ændre på, at
forsikringsselskabet kan videregive flere oplysninger end kundens
navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer,
til den virksomhed, der helt eller delvist ejer
forsikringsselskabet, hvis videregivelsen er berettiget efter
§ 82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed eller omfattet af
andre videregivelsesmuligheder i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen ændrer dermed ikke den hidtidige praksis for
berettiget videregivelse efter § 82, stk. 1 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Det kan være relevant for deltagelsen eller medlemskabet i
ejervirksomheden eller foreningen, at forsikringsselskabet
videregiver oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller
erhverv. Videregivelse af personnummer eller cvr-nummer som
kontaktoplysning kan give de virksomheder, der modtager
oplysningerne en indikation af, hvorvidt der er tale om et privat
kundeforhold eller et erhvervskundeforhold. Et forsikringsselskab
kan dog også videregive oplysning om, hvorvidt et
kundeforhold er privat eller erhverv, til ejervirksomheden eller
foreningen, hvor kunden bliver deltager eller medlem, efter §
82, stk. 1, da det som altovervejende hovedregel vil være en
berettiget videregivelse, når oplysningen bruges til at give
de rette oplysninger om medlemskabet og de dertilhørende
rettigheder.
Det foreslås i § 83 a, 2.
pkt., at oplysningerne kun kan videregives til brug for
kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende
rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer
forsikringsselskabet.
Forslaget vil medføre, at videregivelsen kun sker, hvis
kundeoplysningerne bliver brugt til at kommunikere med kunden om
medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.
Virksomheden eller foreningen, der
ejer forsikringsselskabet, må ikke med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse anvende de videregivne oplysninger til
andre formål, end hvad der følger af bestemmelsen.
Bestemmelsen gør ikke udtømmende op med, hvilket
indhold der kan være i kommunikationen. Videregivelse af
kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og
cvr-nummer må dog f.eks. ikke anvendes til
markedsføring og rådgivning. Kontaktoplysninger skal
forstås teknologineutralt og kan f.eks. være
telefonnummer, adresse og e-mailadresse. Det fremgår af
bestemmelsen, at personnummer og cvr-nummer også kan
videregives som kontaktoplysning.
Forslagets krav om, at foreningen eller virksomheden helt eller
delvist skal eje forsikringsselskabet, udelukker foreninger eller
virksomheder, hvor kunder i den finansielle virksomhed bliver
medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor
foreningen eller virksomheden ikke ejer forsikringsselskabet, fra
at videregive kundernes navn og kontaktoplysninger, herunder
personnummer og cvr-nummer, efter den foreslåede bestemmelse.
Hvis forsikringsselskabet vil videregive en kundes navn og
kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en
virksomhed eller forening, hvor kunden bliver medlem i foreningen
eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller
virksomheden ikke helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, og
hvor foreningen eller virksomheden vil bruge oplysningerne til at
kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet om deres medlemskab
i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de
repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter,
medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan
gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende
rettigheder, vil det som udgangspunkt være en berettiget
videregivelse efter de allerede gældende regler i § 82,
stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at den,
som modtager oplysninger efter stk. 1, pålægges
tavshedspligt efter § 82, stk. 1.
Når et forsikringsselskab videresender oplysninger, er
forsikringsselskabet ansvarlig for, at dette sker forsvarligt.
Dette forudsætter blandt andet, at forretningsgangene er
betryggende i den virksomhed, som modtager oplysningerne. Ledelsen
i forsikringsselskabet skal sikre sig, at dette er tilfældet.
Forsikringsselskabet skal i den forbindelse sikre sig, at
modtageren af fortrolige oplysninger er bekendt med den
tavshedspligt, som følger oplysningerne.
Brud på tavshedspligten i medfør af det
foreslåede stk. 2 kan straffes med bøde eller
fængsel indtil fire måneder i henhold til lovens §
82, stk. 1, jf. § 312, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
5
Den gældende lov om Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR-loven) indeholder ingen EU-note.
Efter § 1, stk. 1, i CVR-loven fører
Erhvervsstyrelsen Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for registrering i samt
vedligeholdelse og udvikling af registret.
Det følger af § 2 i CVR-loven, at CVR har til
formål at 1) indeholde grunddata om juridiske enheder, jf.
§ 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil
knyttede produktionsenheder, jf. § 4, 2) foretage en entydig
nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og
produktionsenheder, jf. §§ 5 og 6, og 3) stille grunddata
til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt
private, jf. §§ 18 og 19.
Det følger af § 11, stk. 1 og 2, i CVR-loven, hvilke
grunddata der optages i CVR for henholdsvis juridiske enheder og
produktionsenheder.
Efter § 18, stk. 1, i CVR-loven kan enhver fra Det Centrale
Virksomhedsregister få adgang til de grunddata, der er
optaget i registret. Bestemmelserne i § 18, stk. 2-8,
nævner en række undtagelser og betingelser hertil.
Digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5,
fastsætter regler om, at hver medlemsstat i et register
opretter en aktmappe for hvert selskab, som er registreret der, og
bl.a. at hver medlemsstat sikrer offentliggørelse af
dokumenter og oplysninger i registret.
Digitaliseringsdirektivets artikel 16 a fastsætter regler
om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, mens
digitaliseringsdirektivets artikel 19, stk. 2, oplister, hvilke
dokumenter og oplysninger medlemsstaterne som minimum skal sikre
gratis adgang til gennem registersammenkoblingssystemet BRIS.
Det foreslås, at der i lov om Det Centrale
Virksomhedsregister tilføjes en fodnote, der fastslår, at loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20.
juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så
vidt angår brugen af digitale værktøjer og
processer inden for selskabsret.
EU-noten er en konsekvens af, at CVR-loven gennemfører
bestemmelser i digitaliseringsdirektivet. Kravene i
digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, om
offentliggørelse i registeret og artikel 16 a om adgang til
offentliggjorte oplysninger i registret, er gennemført ved
den gældende CVR-lov.
Til §
6
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
På grund af digitaliseringsdirektivets
implementeringsfrist, som var den 1. august 2023, vil lovforslaget
træde i kraft, inden de relevante it-løsninger er
færdigudviklet. Indtil de relevante it-løsninger kan
sættes i drift, vil sagsbehandlingen foregå
manuelt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
7
Den foreslåede § 7 angiver lovens territoriale
gyldighedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at
loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at
§§ 1-4 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og lov om
forsikringsvirksomhed ved kongelig anordning helt eller delvis skal
kunne sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslagets § 5 om ændring af Det Centrale
Virksomhedsregister skal ikke kunne sættes i kraft for
Grønland, da hovedloven ikke indeholder en sådan
anordningshjemmel.
Det foreslås i stk. 3, at
lovforslagets § 3 om ændring af lov om finansiel
virksomhed ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne
sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lovforslagets §§ 1, 2, 4 og 5 skal ikke kunne
sættes i kraft for Færøerne, da hovedlovene ikke
indeholder sådanne anordningshjemler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | § 1 | | | I lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar
2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 2601 af 28. december
2021, § 2 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 3 i lov nr.
1553 af 12. december 2023, foretages følgende
ændringer: | | | 1. Lovens
titel ændres til: | Lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder | | »Lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder
(erhvervsvirksomhedsloven)«. | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj
2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede
regnskaber, om ændring af Rådets direktiv
78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af
Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L
157, side 87, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014,
nr. L 158, side 196, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
(EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43. | | 2. I fodnoten til lovens titel ændres
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43« til:
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om
ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende
2018, nr. L 156, side 43, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse
aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L
169, side 46«. | § 3. Ved
en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov
et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med
begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter
personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en
betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er
mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og
forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på
deltagernes andel af kapitalen. Stk. 2. For
selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den
1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med
begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de
fornødne tilpasninger. | | 3. § 3 affattes således: »§
3. Ved en virksomhed med begrænset ansvar
forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening) eller
en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne
hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det
er desuden en betingelse, at der i virksomheden er mulighed for
vekslende deltagerantal, og at økonomiske og
forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på
deltagernes andel af kapitalen. Deltagelse i virksomhedens
aktiviteter kan ske på forskellig vis, herunder ved egen
arbejdsindsats (medarbejdereje). Stk. 2.
Virksomheder med begrænset ansvar kan træffe beslutning
om at have investerende deltagere med henblik på at rejse
kapital. Det er en betingelse, at der i vedtægterne optages
bestemmelse om investerende deltagere. Investerende deltagere
indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhedens
aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4. Stk. 3. En
virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to
deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. stk. 2. Stk. 4.
Investerende deltageres stemmer skal begrænses i
vedtægterne på en sådan måde, at de aldrig
kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne
stemmer i en afstemning. Stk. 5. For
selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den
1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med
begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de
fornødne tilpasninger.« | | | 4. Efter
kapitel 5 a indsættes: | | | »Kapitel 5 b Frivilligt tilsyn
med virksomheder med begrænset ansvar
(aktivsikring) | | | § 19 h.
Virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af
tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan træffe
beslutning om aktivsikring. Aktivsikringen indebærer, at
virksomheden henlægger en bestemt del af virksomhedens
overskud og/eller formue til en bunden reserve. Aktivsikringen
indebærer desuden, at der føres tilsyn med den bundne
reserve og med vedtægtsbestemmelsen om opløsning af
virksomheden efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2.
Beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal træffes
enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling. Beslutningen om aktivsikring kan ikke ophæves af
generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Det er desuden
en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser om
aktiviskring, om henlæggelse til den bundne reserve og om
virksomhedens opløsning. Stk. 3.
Beslutningen om aktivsikring har virkning, når
Erhvervsstyrelsen har godkendt og registreret
vedtægtsbestemmelsen om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens
it-system. Stk. 4. Den
bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der
ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til
overskudsdeling til deltagerne. Stk. 5. Ved
fusion efter § 21 a med en anden virksomhed med
begrænset ansvar overtager den fortsættende virksomhed
den bundne reserve og tilsynet hermed på samme vilkår,
som indtil fusionen var gældende. Stk. 6. Ved
spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse til et
anpartsselskab eller aktieselskab efter § 21 e skal den bundne
reserve udbetales i henhold til vedtægternes
opløsningsbestemmelse, hvorefter aktivsikringen og tilsynet
ophører. § 19 i.
Erhvervsstyrelsen fører efter reglerne i dette kapitel
tilsyn med virksomhedernes vedtægtsbestemmelser om den bundne
reserve og om opløsning af virksomheden efter § 19 h,
stk. 1. Stk. 2.
Ændringer af bestemmelsen om bunden reserve eller
opløsningsbestemmelsen i vedtægterne, jf. § 19 h,
stk. 1, kan kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse. I
forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om
bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen skal
tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod
hensigten med bestemmelsen. § 19 j. I
tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette
kapitel eller virksomhedens vedtægter kan tilsynsmyndigheden
give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i
overensstemmelse med loven eller vedtægterne. Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens
ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af
sine opgaver.« | § 20 a.
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en
virksomhed med begrænset ansvar i følgende
tilfælde: 1)-6) … 7) Virksomheden indsender ikke
oplysninger, eller virksomheden indsender mangelfulde oplysninger i
henhold til § 17 h, stk. 1. 8)-11)… Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken
virksomheden kan afhjælpe en mangel efter stk. 1.
Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den
frist, som styrelsen har fastsat, kan styrelsen træffe
beslutning om tvangsopløsning. Stk. 3.
Tvangsopløsningen gennemføres efter bestemmelserne i
selskabslovens §§ 226-229 med de fornødne
afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige
karakter. | | 5. I § 20 a, stk. 1, nr. 7, indsættes
efter »i henhold til«: »§ 17 b, stk. 1,
eller«. | | | 6. Efter
kapitel 6 b indsættes: | | | »Kapitel 6 c Omdannelse Omdannelse af
virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller
aktieselskaber | | | § 21 e. I
en virksomhed med begrænset ansvar kan generalforsamlingen
eller tilsvarende forsamling vedtage at omdanne virksomheden til et
anpartsselskab eller et aktieselskab, jf. §§ 21 f-21q.
Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke. | | | Omdannelsesplan | | | § 21 f.
Ledelsen i virksomheden opretter og underskriver i forening en
omdannelsesplan, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 21 o, stk. 2 og
3. Stk. 3.
Omdannelsesplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om 1) virksomhedens navn og eventuelle
binavne før og efter omdannelsen, 2) virksomhedens hjemsted, 3) vederlaget til deltagerne i
virksomheden, 4) tidspunktet, fra hvilket
kapitalandelene i kapitalselskabet efter omdannelsen giver ret til
udbytte, 5) de rettigheder i kapitalselskabet
efter omdannelsen, der tillægges eventuelle indehavere af
ejerandele og gældsbreve med særlige rettigheder i
virksomheden inden omdannelsen, 6) eventuelle andre foranstaltninger til
fordel for indehavere af de omhandlede ejerandele og
gældsbreve i nr. 5, 7) notering af kapitalandelene, der ydes
som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser, 8) enhver særlig fordel, der som
led i omdannelsen gives medlemmerne af virksomhedens ledelse,
og 9) udkast til vedtægter, jf.
selskabslovens §§ 28 og 29, for kapitalselskabet efter
omdannelsen. | | | Omdannelsesredegørelse | | | § 21 g.
Ledelsen i virksomheden skal udarbejde en skriftlig
redegørelse, i hvilken den påtænkte omdannelse,
herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf.
dog stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om
fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden,
herunder særlige vanskeligheder forbundet med
fastsættelsen. Stk. 2.
Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en omdannelsesredegørelse. | | | Mellembalance | | | § 21 h.
Hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder
efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens
seneste årsrapport eller undtagelseserklæring
vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk.
4. Stk. 2. Hvis
der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt,
jf. § 21 f, stk. 2, skal der for den pågældende
virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance,
hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truffet mere
end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår,
som virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4. Stk. 3.
Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det
regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter,
må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3
måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen eller
beslutningen om fravalg af omdannelsesplan. Mellembalancen skal
være revideret, hvis virksomheden er omfattet af
revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden
lovgivning. Stk. 4.
Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal
udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan
er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af
det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport
eller undtagelseserklæring vedrører. | | | Vurderingsberetning
om apportindskud | | | § 21 i.
Virksomheden skal som led i omdannelsen indhente en beretning fra
en vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens
§ 37, stk. 1. Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold
til virksomheden, der ønskes omdannet. Stk. 2.
Vurderingsberetningen skal indeholde 1) en beskrivelse af hvert
indskud, 2) oplysning om den anvendte
fremgangsmåde ved vurderingen, 3) angivelse af det fastsatte vederlag
og 4) erklæring om, at den ansatte
værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den
eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der
skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Stk. 3.
Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end
3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle
vedtagelse, jf. § 21 n. Overskrides fristen, kan omdannelsen
ikke gyldigt vedtages. | | | Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte
omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan | | | § 21 j.
En eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal
udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder
vederlaget, jf. stk. 4. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er
fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en
skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse,
herunder vederlaget, jf. stk. 4. Deltagerne kan i enighed beslutte,
at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om
den påtænkte omdannelse. Stk. 2.
Vurderingsmændene udpeges efter selskabslovens § 37,
stk. 1. Stk. 3.
Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse på vurderingsmændenes forhold til
virksomheden, der ønskes omdannet. Stk. 4.
Udtalelsen efter stk. 1, 1 og 2 pkt., skal indeholde
erklæring om, hvorvidt vederlaget til deltagerne i
virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen
skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved
fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere
hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere
angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig
fører til, og den betydning, der må tillægges
fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved
værdiansættelsen. Har der været særlige
vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales
disse i erklæringen. | | | Vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling | | | § 21 k.
Vurderingsmændene skal ud over den i § 21 j, stk. 4,
nævnte erklæring endvidere afgive erklæring om,
hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at være
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til
virksomhedens nuværende situation. Deltagerne i virksomheden
kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes
stilling. | | | Mulighed for, at
kreditorerne kan anmelde deres krav | | | § 21 l.
Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 21 k, finder, at kreditorerne i
virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter
omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring
fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer,
hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse i medfør af § 21 m, senest 4
uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til
virksomheden. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende
sikkerhed, kan dog ikke anmeldes. Stk. 2.
Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og
for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges
betryggende sikkerhed. Stk. 3.
Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk.
2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret
ved en ordning i henhold til lov. Stk. 4. Er
der mellem virksomheden og kreditorer, der har anmeldt et krav,
uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om,
hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge
parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe
sagen for skifteretten på virksomhedens hjemsted til
afgørelse af spørgsmålet. Stk. 5.
Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger
til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange
sikkerhed efter stk. 2. | | | Indsendelse af
oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder
eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring
om kreditorernes stilling | | | § 21 m.
Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en eventuel
omdannelsesplans underskrivelse have modtaget en kopi af
omdannelsesplanen, jf. stk. 2. Overskrides fristen, kan modtagelsen
af omdannelsesplanen ikke offentliggøres og omdannelsen
dermed ikke vedtages. Stk. 2. Hvis
virksomheden har udnyttet muligheden for at fravælge
udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 21 f, stk. 2, skal
dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens
navn og cvr-nummer. Stk. 3.
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 21 k, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog
stk. 4. Stk. 4. Hvis
muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 21 k, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles
Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og
cvr-nummer. Stk. 5.
Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle
dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i
Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at
anmelde deres krav, jf. § 21 l, indeholder Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse oplysning herom. Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
virksomheders offentliggørelse af omdannelsesplan og
eventuelt medfølgende dokumenter. | | | Beslutning om at
gennemføre omdannelse | | | § 21 n.
Beslutning om gennemførelse af en omdannelse må
tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af
oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2
og 3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 21 m,
stk. 1 eller 2, og vedrørende § 21 m, stk. 3 eller 4,
har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det
seneste offentliggørelsestidspunkt. Stk. 2. Hvis
det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes
stilling antages, jf. § 21 k, at kreditorerne i virksomheden
er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan deltagerne i
enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af
modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse,
jf. § 21 m, stk. 5, beslutte at fravige fristen efter stk.
1. Stk. 3. I en
omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f,
stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have
foretaget offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, inden
deltagerne kan træffe beslutning om gennemførelsen af
omdannelsen, hvis der er udarbejdet en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 21 k, og hvis vurderingsmændene i deres
erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i
virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter
omdannelsen. Stk. 4.
Kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om,
hvornår der træffes beslutning om omdannelsens
eventuelle gennemførelse. Stk. 5.
Omdannelsens gennemførelse skal være i
overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en
omdannelsesplan. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med
en eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som
bortfaldet. Stk. 6.
Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4
uger før der skal træffes beslutning om
gennemførelse af omdannelsen, stilles til rådighed for
deltagerne i virksomheden på virksomhedens hjemsted eller
hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de
pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for
deltagerne forud for eller på generalforsamlingen eller
tilsvarende forsamling, jf. dog stk. 7: 1) Omdannelsesplanen. 2) Virksomhedens godkendte
årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den
kortere tid, virksomheden måtte have bestået. 3) Omdannelsesredegørelse. 4) Mellembalance. 5) Vurderingsberetning om
apportindskud. 6) Vurderingsmændenes udtalelser
om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel
omdannelsesplan. 7) Vurderingsmændenes
erklæring om kreditorernes stilling. Stk. 7.
Deltagere i virksomheden, der anmoder herom, skal vederlagsfrit
have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 6. § 21 o.
Beslutning om omdannelse træffes af generalforsamlingen eller
tilsvarende forsamling. Beslutningen træffes med det flertal,
der kræves til at træffe beslutning om opløsning
af virksomheden, dog mindst med tilslutning af 4/5 af deltagerne i
virksomheden eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker
på grundlag af omsætning el.lign. Er virksomheden under
likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til
deltagerne i virksomheden endnu ikke er påbegyndt, og hvis
deltagerne samtidig træffer beslutning om at hæve
likvidationen. Selskabslovens § 31 finder tilsvarende
anvendelse ved omdannelse af en virksomhed med begrænset
ansvar til et kapitalselskab. Stk. 2. I en
omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f,
stk. 2, skal ledelsen oplyse om begivenheder af væsentlig
betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og
forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i
virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring og generalforsamlingen eller tilsvarende
forsamling. Stk. 3. I
forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse
skal der tages stilling til følgende forhold, hvis
omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2: 1) Virksomhedens navn og eventuelle
binavne. 2) Vederlaget for andelene i den
omdannede virksomhed. 3) Tidspunktet, fra hvilket de
kapitalandele, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til
udbytte. 4) Vedtægter, jf. selskabslovens
§§ 28 og 29. Stk. 4.
Ledelsen i virksomheden skal på det møde, hvor der
skal træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse,
oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder
væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er
indtruffet efter omdannelsesplanens underskrivelse. Stk. 5.
Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen
være givet til alle deltagere i virksomheden. Stk. 6.
Foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke,
umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens
gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en
generalforsamling eller tilsvarende forsamling i virksomheden til
valg heraf. Deltagerne i virksomheden skal enten i forbindelse med
omdannelsen eller på denne efterfølgende
generalforsamling eller tilsvarende forsamling træffe
beslutning om, hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber
skal revideres, hvis virksomheden ikke er omfattet af
revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden
lovgivning. | | | Mulighed for at
kræve godtgørelse | | | § 21 p.
Deltagerne i virksomheden kan kræve godtgørelse af
virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og
sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på
det møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens
gennemførelse. Stk. 2. Sag
i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter at
omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet. Stk. 3. Er
der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om
omdannelsens gennemførelse først registreres efter
udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre
vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder
vederlaget, jf. § 21 j, finder, at vederlaget til deltagerne
er rimeligt og sagligt begrundet. | | | Registrering af
gennemførelse af omdannelse | | | § 21 q.
Den vedtagne omdannelse skal for virksomheden registreres eller
anmeldes til registrering, jf. § 10, i Erhvervsstyrelsen,
senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet. Registreringen
eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er
nævnt i § 21 n, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er
udarbejdet. Stk. 2. Den
vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til
registrering, jf. § 10, senest 1 år efter
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk.
5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte
omdannelse. Overskrides fristen, mister beslutningen om
omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt
udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 21 f anses for
bortfaldet. Stk. 3. En
virksomheds omdannelse til et kapitalselskab kan registreres
når følgende er opfyldt: 1) Omdannelsen er besluttet af
deltagerne i virksomheden, jf. § 21 o, stk. 1. 2) Kreditorernes krav anmeldt efter
§ 21 l er afgjort. 3) Betingelserne i § 21 o, stk. 6,
om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og
revisor er opfyldt. 4) Deltagernes krav om
godtgørelse efter § 21 p er afgjort, medmindre der er
stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en
vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse,
herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at
vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal
vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres
udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad.
Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er
betryggende. 5) Der er ansat en direktion. Stk. 4. En
virksomheds omdannelse til et kapitalselskab anses for sket,
når virksomhedens vedtægter er ændret,
således at de opfylder kravene for kapitalselskaber, og
når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system. Stk. 5.
Optagelsen af kapitalejerne i ejerbogen og eventuel udlevering af
ejerbeviser må ikke ske, før omdannelsen er
registreret. Stk. 6. Er
der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle
dertil berettigede har fremsat anmodning om optagelse i
kapitalselskabets ejerbog, kan det centrale ledelsesorgan ved en
offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den
eller de pågældende til inden for 6 måneder at
henvende sig til selskabet. Når fristen er udløbet,
uden at henvendelsen er sket, kan det centrale ledelsesorgan for
kapitalejerens regning afhænde kapitalandelene. I
salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
offentliggørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet
ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen, tilfalder
beløbet selskabet. Stk. 7.
Selskabslovens §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse,
hvis det omdannede kapitalselskab erhverver formueværdier fra
en kapitalejer, der er kapitalselskabet bekendt, i tiden indtil 24
måneder efter at omdannelsen er registreret.« | | | § 2 | | | I selskabsloven jf.
lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023,
foretages følgende ændringer: | § 23 b.
Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er
nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler
fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets
vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til
stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver
den faktiske ledelse. Stk.
2. --- | | 1. I § 23 b indsættes efter stk. 2 som
stk. 3-5: »Stk.
3. Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om, hvorvidt
personer, der registreres efter § 10, er frakendt retten til
at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet
EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller
regler fastsat i medfør af loven er overholdt. Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra
frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for
besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet
EU-/EØS-land. Oplysninger indhentet efter 1. pkt. må
kun videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har
anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af
en sag om udnævnelse af den pågældende person som
ledelsesmedlem i et kapitalselskab. Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af
oplysninger fra registret til danske og udenlandske myndigheder
efter stk. 4.« | § 23 f.
Er der tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk
udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 2, kan
Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende,
eller styrelsen kan afregistrere den pågældende. | | 2. I § 23 f indsættes før stk. 1
som nyt stykke: »Hvis en person er eller bliver
frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en
erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et
andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise
at registrere eller afregistrere den pågældende som
ledelsesmedlem af kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1,
når styrelsen får kendskab til
frakendelsen.« Stk. 1 bliver herefter stk. 2. | § 112.
Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige
personer og må ikke være under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens §
7. Stk. 2. Medlemmer af et kapitalselskabs
ledelse, som registreres efter § 10, skal være personer,
som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7. Stk.
3. --- | | 3. I § 112 indsættes før stk. 1
som nyt stykke: »Medlemmer af et kapitalselskabs
ledelse, som registreres efter § 10, må ikke være
personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i
en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller
et andet EU-/EØS-lands lovgivning.« Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2- | | | 4. Overskriften før § 325 affattes
således: | »Omdannelse
af virksomheder med begrænset ansvar til
aktieselskaber«. | | »Omdannelse
af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med
begrænset ansvar«. | § 325. I
en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder kan det organ, der er beføjet
til at ændre vedtægterne, vedtage at omdanne
virksomheden til et aktieselskab, jf. §§ 326-337.
Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke. | | 5. §§ 325-337 ophæves og i
stedet indsættes: »§
325. Generalforsamlingen i et anpartsselskab eller et
aktieselskab kan med det flertal, der kræves til
vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til en
virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3 i
erhvervsvirksomhedsloven. Omdannelsen kan gennemføres uden
kreditorernes samtykke. Stk. 2.
Meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen sendes senest 2 uger efter
vedtagelsen til alle kapitalejere, som ikke har deltaget i
beslutningen. Stk. 3. Der
kan ikke dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led i
en omdannelse. § 326.
Kapitalejere, der på generalforsamlingen har modsat sig
omdannelsen til en virksomhed med begrænset ansvar, kan
kræve, at selskabet indløser deres kapitalandele, hvis
krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse. § 110, stk. 2 og 3, finder i
øvrigt tilsvarende anvendelse. § 327. Et
anpartsselskabs eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed
med begrænset ansvar omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder anses for sket, når selskabets
vedtægter er ændret således, at de opfylder
kravene for en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og når
omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens
it-system.« | Omdannelsesplan | | § 326.
Det centrale ledelsesorgan i virksomheden opretter og underskriver
i forening en omdannelsesplan, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Deltagerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
omdannelsesplan, jf. dog § 335, stk. 2 og 3. Stk. 3.
Omdannelsesplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser
om: 1) virksomhedens navn og eventuelle
binavne før og efter omdannelsen, 2) virksomhedens hjemsted, 3) vederlaget til deltagerne 4) tidspunktet, fra hvilket aktiverne i
aktieselskabet giver ret til udbytte 5) de rettigheder i aktieselskabet, der
tillægges eventuelle indehavere af ejerandele og
gældsbreve med særlige rettigheder i virksomheden inden
omdannelse, 6) eventuelle andre foranstaltninger til
fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede ejerandele og
gældsbreve, 7) notering af aktierne, der ydes som
vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve, 8) enhver særlig fordel, der som
led i omdannelsen gives medlemmerne af virksomhedens ledelse,
og 9) udkast til vedtægter, jf.
§§ 28-29, for aktieselskabet efter omdannelsen. | | Omdannelsesredegørelse | | § 327.
Det centrale ledelsesorgan i virksomheden skal udarbejde en
skriftlig redegørelse, i hvilken den påtænkte
omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og
begrundes, jf. dog stik. 2. Redegørelsen ska lindeholder
oplysning om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne,
herunder særlige vanskeligheder forbundet med
fastsættelsen. Stk. 2. Deltagerne kan i enighed
beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
omdannelsesredegørelse. « | | Mellembalance | | § 328.
Hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder
efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens
seneste årsrapport eller undtagelseserklæring
vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk.
4. Stk. 2. Hvis
der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt,
jf. § 326, stk. 2, skal der for den pågældende
virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance,
hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truffet mere
end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår,
som virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4. Stk. 3.
Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det
regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter,
må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3
måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen.
Mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden er
omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller
anden lovgivning. Stk. 4.
Deltagerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er
underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det
regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller
undtagelseserklæring vedrører. | | Vurderingsberetning
om apportindskud | | § 329.
Som led i omdannelsen skal der indhentes en beretning fra en
vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter § 37, stk. 1.
§ 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på
vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der
ønskes omdannet. Stk. 2.
Vurderingsberetningen skal indeholde: 1) en beskrivelse af hvert
indskud, 2) oplysning om den anvendte
fremgangsmåde ved vurderingen, 3) angivelse af det fastsatte vederlag
og 4) erklæring om, at den ansatte
værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den
eventuelle pålydende værdi af de aktier, der skal
udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Stk. 3.
Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end
3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle
vedtagelse, jf. § 334. Overskrides fristen, kan omdannelsen
ikke gyldigt vedtages. | | Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte
omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan | | § 330. En
eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal
udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder
vederlaget, jf. stk. 4. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er
fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en
skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse,
herunder vederlaget, jf. stk. 4. Deltagerne kan i enighed beslutte,
at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om
den påtænkte omdannelse. Stk. 2.
Vurderingsmændene udpeges efter § 37, stk. 1. Stk. 3.
§ 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på
vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der
ønskes omdannet. Stk. 4.
Udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget
til deltagerne i virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet.
Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder,
der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere
hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere
angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig
fører til, og den betydning, der må tillægges
fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved
værdiansættelsen. Har der været særlige
vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales
disse i erklæringen. | | Vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling | | § 331.
Vurderingsmændene skal ud over den i § 330 nævnte
erklæring endvidere afgive erklæring om, hvorvidt
virksomhedens kreditorer må antages at være
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til
virksomhedens nuværende situation. Deltagerne kan dog i
enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan
erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes
stilling. | | Mulighed for, at
kreditorerne kan anmelde deres krav | | § 332.
Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 331, finder, at kreditorerne i
virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter
omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring
fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer,
hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse i medfør af § 333, senest 4
uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til
virksomheden. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende
sikkerhed, kan dog ikke anmeldes. Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er
forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der
er uforfaldne, kan der forlanges betryggende sikkerhed. Stk. 3.
Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk.
2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret
ved en ordning i henhold til lov. Stk. 4. Er
der mellem virksomheden og anmeldte kreditorer uenighed om,
hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt
sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger
efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten
på virksomhedens hjemsted til afgørelse af
spørgsmålet. Stk. 5.
Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger
til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange
sikkerhed efter stk. 2. Indsendelse af oplysninger om den
påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan
og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes
stilling § 333.
Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en eventuel
omdannelsesplans underskrivelse have modtaget en kopi af
omdannelsesplanen, jf. stk. 2. Overskrides fristen, kan modtagelsen
af omdannelsesplanen ikke offentliggøres, og omdannelsen
dermed ikke vedtages. Stk. 2. Hvis
virksomheden har udnyttet muligheden for at fravælge
udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 326, stk. 2, skal
dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens
navn og cvr-nummer. Stk. 3.
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 331, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog
stk. 4. Stk. 4. Hvis
muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 331, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles
Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og
cvr-nummer. Stk. 5.
Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle
dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i
Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at
anmelde deres krav, jf. § 332, indeholder Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse oplysning herom. Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
virksomheders offentliggørelse af omdannelsesplan og
eventuelt medfølgende dokumenter. | | Beslutning om at
gennemføre omdannelse | | § 334.
Beslutning om gennemførelse af en omdannelse må
tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, af modtagelsen af
oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2
og 3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 333,
stk. 1 eller 2, og vedrørende § 333, stk. 3 eller 4,
har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det
seneste offentliggørelsestidspunkt. Stk. 2. Hvis
det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes
stilling antages, jf. § 331, at kreditorerne i virksomheden er
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan deltagerne i
enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf.
§ 333, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den
påtænkte omdannelse beslutte at fravige fristen efter
stk. 1. Stk. 3. I en
omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326,
stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have
foretaget offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, inden
deltagerne kan træffe beslutning om gennemførelsen af
omdannelsen, hvis der er udarbejdet en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf.
§ 331, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring
om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i virksomheden er
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen. Stk. 4.
Kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om,
hvornår der træffes beslutning om omdannelsens
eventuelle gennemførelse. Stk. 5.
Omdannelsens gennemførelse skal være i
overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en
omdannelsesplan. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med
en eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som
bortfaldet. Stk. 6.
Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4
uger før der skal træffes beslutning om
gennemførelse af omdannelsen, stilles til rådighed for
deltagerne på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside,
medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende
dokumenter ikke skal fremlægges for deltagerne forud for
eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 7: 1) Omdannelsesplanen. 2) Virksomhedens godkendte
årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den
kortere tid, virksomheden måtte have bestået. 3) Omdannelsesredegørelse. 4) Mellembalance. 5) Vurderingsberetning om
apportindskud. 6) Vurderingsmændenes udtalelser
om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel
omdannelsesplan. 7) Vurderingsmændenes
erklæring om kreditorernes stilling. Stk. 7.
Deltagere der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til de
dokumenter, der er nævnt i stk. 6. § 335.
Beslutning om omdannelse træffes af det organ, der er
beføjet til at ændre vedtægterne. Beslutningen
træffes med det flertal, der kræves til at træffe
beslutning om opløsning af virksomheden, dog mindst med
tilslutning af 4/5 af deltagerne eller disses stemmer, når
stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning el.lign.
Er virksomheden under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes,
hvis udlodning til deltagerne endnu ikke er påbegyndt, og
hvis deltagerne samtidig træffer beslutning om at hæve
likvidationen. § 31 finder tilsvarende anvendelse ved
omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til
aktieselskab. Stk. 2. I en
omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326,
stk. 2, skal det centrale ledelsesorgan oplyse om begivenheder af
væsentlig betydning, herunder væsentlige
ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i
tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport
eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen. Stk. 3. I
forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse
skal der tages stilling til følgende forhold, hvis
omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326: 1) Virksomhedens navn og eventuelle
binavne. 2) Vederlaget for andelene i den
omdannede virksomhed. 3) Tidspunktet, fra hvilket de aktier,
der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte. 4) Vedtægter, jf. §§ 28
og 29. Stk. 4. Det
centrale ledelsesorgan i virksomheden skal på det
møde, hvor der skal træffes beslutning om omdannelsens
gennemførelse, oplyse om begivenheder af væsentlig
betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og
forpligtelser, der er indtruffet efter omdannelsesplanens
underskrivelse. Stk. 5.
Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen
være givet til alle deltagere. Stk. 6.
Foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke,
umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens
gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en
generalforsamling i aktieselskabet til valg heraf. Deltagerne skal
enten i forbindelse med omdannelsen eller på denne
efterfølgende generalforsamling træffe beslutning om,
hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres,
hvis virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter
årsregnskabsloven eller anden lovgivning. | | Mulighed for at
kræve godtgørelse | | § 336.
Deltagerne kan kræve godtgørelse af virksomheden, hvis
vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og
hvis de har taget forbehold herom på det møde, hvor
der blev truffet beslutning om omdannelsens
gennemførelse. Stk. 2. Sag
i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter at
omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet. Stk. 3. Er
der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om
omdannelsens gennemførelse først registreres efter
udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre
vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder
vederlaget, jf. § 330, finder, at vederlaget til deltagerne er
rimeligt og sagligt begrundet. | | Registrering af
gennemførelse af omdannelse | | § 337.
Den vedtagne omdannelse skal for virksomheden registreres eller
anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen,
senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet. Registreringen
eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er
nævnt i § 334, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er
udarbejdet. Stk. 2. Den
vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til
registrering, jf. § 9, senest 1 år efter
Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5,
af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte
omdannelse. Overskrides fristen, mister beslutningen om
omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt
udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 326 anses for
bortfaldet. Stk. 3. En
virksomheds omdannelse til aktieselskab kan registreres
når: 1) Omdannelsen er besluttet af
deltagerne, jf. § 335, stk. 1. 2) Kreditorernes krav anmeldt efter
§ 332 er afgjort. 3) Betingelserne i § 335, stk. 4,
om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og
revisor er opfyldt. 4) Deltagernes krav om
godtgørelse efter § 336 er afgjort, medmindre der er
stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en
vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse,
herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at
vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal
vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres
udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad.
Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er
betryggende. 5) Der er ansat en direktion. Stk. 4. En
virksomheds omdannelse til aktieselskab anses for sket, når
virksomhedens vedtægter er ændret, således at de
opfylder kravene for aktieselskaber, og når omdannelsen er
registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Stk. 5.
Optagelsen i ejerbogen og eventuel udlevering af aktiebreve
må ikke ske, før omdannelsen er registreret. Stk. 6. Er
der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle
dertil berettigede har fremsat anmodning om optagelse i
virksomhedens ejerbog, kan det centrale ledelsesorgan ved en
offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den
eller de pågældende til inden for 6 måneder at
henvende sig til selskabet. Når fristen er udløbet,
uden at henvendelsen er sket, kan bestyrelsen for aktionærens
regning afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet
fradrage omkostningerne ved offentliggørelsen og
afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3
år efter afhændelsen, tilfalder beløbet
selskabet. Stk. 7.
§§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse, hvis det
omdannede aktieselskab erhverver formueværdier fra en
aktionær, der er aktieselskabet bekendt, i tiden indtil 24
måneder efter at omdannelsen er registreret. | | §
367--- Stk. 2. --- Stk. 3. --- Stk. 4. I forskrifter, der udsteder i
medfør af § 4, stk. 3, §12, stk. 1 og 2, §
55, stk. 3, § 56, stk. 2, § 57, § 57 a, stk. 6,
§ 58 a, stk. 9, § 71, stk. 4, § 143, § 172,
§ 244, stk. 6, § 262, stk. 6, § 279, stk. 3, §
299, stk. 3, § 318 g, stk. 3, § 333, stk. 6, § 372,
stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. | | 6. I § 367, stk. 4, udgår »§
333, stk. 6,«. | | | § 3 | | | I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, som
ændret ved § 335 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, §
44 i lov nr. 1534 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1546
af 12. december 2023, foretages følgende
ændringer: | | | 1. Efter
§ 118 indsættes: »§ 118
a. En finansiel virksomhed kan videregive oplysninger om en
kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og
CVR-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller
delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den
finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan
blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden.
Oplysningerne kan kun videregives til brug for kommunikation om
medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen
eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed. Stk. 2. Den,
som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i §
117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.« | § 208.
§§ 236-251 og 271-290 i selskabsloven finder med de
nødvendige ændringer anvendelse på fusionen, jf.
§ 207, stk. 1, mellem aktieselskabet som det
fortsættende selskab og sparekassen eller andelskassen som
det ophørende selskab. § 327, stk. 2, § 328, stk.
2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke
anvendelse. Stk. 2.
Garanterne i sparekassen og andelshaverne i andelskassen skal
tilbydes enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser
og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant
indløsning eller en kombination heraf. Hvis der tilbydes
kontant indløsning, skal dette ske, inden fusionsplanen
underskrives. Kontant indløsning af garantkapital eller
andelskapital er betinget af, at omdannelsen
gennemføres. Stk. 3. Den
i § 237, stk. 1, 3 og 4, i selskabsloven nævnte
fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de
rettigheder, der tillægges garanterne og andelshaverne. Stk. 4.
Erhvervsministeren skal godkende fusionen i henhold til § 204,
stk. 1 | | 2. I § 208, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2.
pkt.,« til: »§ 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og
242, 2. pkt.,«. | | | § 4 | | | I lov om forsikringsvirksomhed, lov nr.
718 af 13. juni 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 1546
af 12. december 2023, foretages følgende
ændring: | | | 1. Efter
§ 83 indsættes før overskriften før §
84: Ȥ 83
a. Et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en
kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og
cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller
delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i
forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive
medlem af foreningen eller deltager i virksomheden. Oplysningerne
kan kun videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og
de dertilhørende rettigheder i foreningen eller
virksomheden, der ejer forsikringsselskabet. Stk. 2. Den,
som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af
tavshedspligten i § 82, stk. 1.« | | | § 5 | | | I lov om Det Centrale
Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16.
oktober 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 642 af 19.
maj 2020 og § 6 i lov nr. 569 af 10. maj 2022, foretages
følgende ændring: | | | 1. Som fodnote til lovens titel
indsættes: »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af
direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af
digitale værktøjer og processer inden for selskabsret,
EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.« |
|
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20.
juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så
vidt angår brugen af digitale værktøjer og
processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side
80.