L 151 Forslag til lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love.

(Bedre vilkår for demokratiske virksomheder samt regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 10-04-2024

Fremsat den 10. april 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

20231_l151_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 10. april 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

(Bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet)

§ 1

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, § 2 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 3 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven).«

2. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 46«.

3. § 3 affattes således:

»§ 3. Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at der i virksomheden er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen. Deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan ske på forskellig vis, herunder ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje).

Stk. 2. Virksomheder med begrænset ansvar kan træffe beslutning om at have investerende deltagere med henblik på at rejse kapital. Det er en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelse om investerende deltagere. Investerende deltagere indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhedens aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4.

Stk. 3. En virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. stk. 2.

Stk. 4. Investerende deltageres stemmer skal begrænses i vedtægterne på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.

Stk. 5. For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.«

4. Efter kapitel 5 a indsættes:

»Kapitel 5 b

Frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar (aktivsikring)

§ 19 h. Virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan træffe beslutning om aktivsikring. Aktivsikringen indebærer, at virksomheden henlægger en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue til en bunden reserve. Aktivsikringen indebærer desuden, at der føres tilsyn med den bundne reserve og med vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling. Beslutningen om aktivsikring kan ikke ophæves af generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Det er desuden en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser om aktiviskring, om henlæggelse til den bundne reserve og om virksomhedens opløsning.

Stk. 3. Beslutningen om aktivsikring har virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt og registreret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 4. Den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til overskudsdeling til deltagerne.

Stk. 5. Ved fusion efter § 21 a med en anden virksomhed med begrænset ansvar overtager den fortsættende virksomhed den bundne reserve og tilsynet hermed på samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.

Stk. 6. Ved spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse til et anpartsselskab eller aktieselskab efter § 21 e skal den bundne reserve udbetales i henhold til vedtægternes opløsningsbestemmelse, hvorefter aktivsikringen og tilsynet ophører.

§ 19 i. Erhvervsstyrelsen fører efter reglerne i dette kapitel tilsyn med virksomhedernes vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om opløsning af virksomheden efter § 19 h, stk. 1.

Stk. 2. Ændringer af bestemmelsen om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen i vedtægterne, jf. § 19 h, stk. 1, kan kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse. I forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.

§ 19 j. I tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virksomhedens vedtægter kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægterne.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af sine opgaver.«

5. I § 20 a, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »i henhold til«: »§ 17 b, stk. 1, eller«.

6. Efter kapitel 6 b indsættes:

»Kapitel 6 c

Omdannelse

Omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber

§ 21 e. I en virksomhed med begrænset ansvar kan generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling vedtage at omdanne virksomheden til et anpartsselskab eller et aktieselskab, jf. §§ 21 f-21 q. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Omdannelsesplan

§ 21 f. Ledelsen i virksomheden opretter og underskriver i forening en omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 21 o, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Omdannelsesplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) virksomhedens navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen,

2) virksomhedens hjemsted,

3) vederlaget til deltagerne i virksomheden,

4) tidspunktet, fra hvilket kapitalandelene i kapitalselskabet efter omdannelsen giver ret til udbytte,

5) de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges eventuelle indehavere af ejerandele og gældsbreve med særlige rettigheder i virksomheden inden omdannelsen,

6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de omhandlede ejerandele og gældsbreve i nr. 5,

7) notering af kapitalandelene, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser,

8) enhver særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af virksomhedens ledelse, og

9) udkast til vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29, for kapitalselskabet efter omdannelsen.

Omdannelsesredegørelse

§ 21 g. Ledelsen i virksomheden skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf. dog stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Stk. 2. Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse.

Mellembalance

§ 21 h. Hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal der for den pågældende virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen eller beslutningen om fravalg af omdannelsesplan. Mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Stk. 4. Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Vurderingsberetning om apportindskud

§ 21 i. Virksomheden skal som led i omdannelsen indhente en beretning fra en vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1. Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.

Stk. 2. Vurderingsberetningen skal indeholde

1) en beskrivelse af hvert indskud,

2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) angivelse af det fastsatte vederlag og

4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Stk. 3. Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. § 21 n. Overskrides fristen, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages.

Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan

§ 21 j. En eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, jf. stk. 4. Deltagerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om den påtænkte omdannelse.

Stk. 2. Vurderingsmændene udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1.

Stk. 3. Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.

Stk. 4. Udtalelsen efter stk. 1, 1. og 2 pkt., skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget til deltagerne i virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, og den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

§ 21 k. Vurderingsmændene skal ud over den i § 21 j, stk. 4, nævnte erklæring endvidere afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til virksomhedens nuværende situation. Deltagerne i virksomheden kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Mulighed for, at kreditorerne kan anmelde deres krav

§ 21 l. Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, finder, at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 21 m, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til virksomheden. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.

Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges betryggende sikkerhed.

Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.

Stk. 4. Er der mellem virksomheden og kreditorer, der har anmeldt et krav, uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på virksomhedens hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 5. Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

Indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

§ 21 m. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en eventuel omdannelsesplans underskrivelse have modtaget en kopi af omdannelsesplanen, jf. stk. 2. Overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen ikke offentliggøres og omdannelsen dermed ikke vedtages.

Stk. 2. Hvis virksomheden har udnyttet muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 21 f, stk. 2, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.

Stk. 3. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Hvis muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 21 l, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om virksomheders offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Beslutning om at gennemføre omdannelse

§ 21 n. Beslutning om gennemførelse af en omdannelse må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 21 m, stk. 1 eller 2, og vedrørende § 21 m, stk. 3 eller 4, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Stk. 2. Hvis det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling antages, jf. § 21 k, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan deltagerne i enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. § 21 m, stk. 5, beslutte at fravige fristen efter stk. 1.

Stk. 3. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, inden deltagerne kan træffe beslutning om gennemførelsen af omdannelsen, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.

Stk. 4. Kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om omdannelsens eventuelle gennemførelse.

Stk. 5. Omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med en eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 6. Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen, stilles til rådighed for deltagerne i virksomheden på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, jf. dog stk. 7:

1) Omdannelsesplanen.

2) Virksomhedens godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, virksomheden måtte have bestået.

3) Omdannelsesredegørelse.

4) Mellembalance.

5) Vurderingsberetning om apportindskud.

6) Vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan.

7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Stk. 7. Deltagere i virksomheden, der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 6.

§ 21 o. Beslutning om omdannelse træffes af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling. Beslutningen træffes med det flertal, der kræves til at træffe beslutning om opløsning af virksomheden, dog mindst med tilslutning af 4/5 af deltagerne i virksomheden eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning el.lign. Er virksomheden under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til deltagerne i virksomheden endnu ikke er påbegyndt, og hvis deltagerne samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Selskabslovens § 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Stk. 2. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal ledelsen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Stk. 3. I forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse skal der tages stilling til følgende forhold, hvis omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2:

1) Virksomhedens navn og eventuelle binavne.

2) Vederlaget for andelene i den omdannede virksomhed.

3) Tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.

4) Vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29.

Stk. 4. Ledelsen i virksomheden skal på det møde, hvor der skal træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet efter omdannelsesplanens underskrivelse.

Stk. 5. Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen være givet til alle deltagere i virksomheden.

Stk. 6. Foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en generalforsamling eller tilsvarende forsamling i virksomheden til valg heraf. Deltagerne i virksomheden skal enten i forbindelse med omdannelsen eller på denne efterfølgende generalforsamling eller tilsvarende forsamling træffe beslutning om, hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres, hvis virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Mulighed for at kræve godtgørelse

§ 21 p. Deltagerne i virksomheden kan kræve godtgørelse af virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på det møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse.

Stk. 2. Sag i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter at omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet.

Stk. 3. Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om omdannelsens gennemførelse først registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, jf. § 21 j, finder, at vederlaget til deltagerne er rimeligt og sagligt begrundet.

Registrering af gennemførelse af omdannelse

§ 21 q. Den vedtagne omdannelse skal for virksomheden registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 10, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 21 n, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.

Stk. 2. Den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 10, senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse. Overskrides fristen, mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 21 f anses for bortfaldet.

Stk. 3. En virksomheds omdannelse til et kapitalselskab kan registreres, når følgende er opfyldt:

1) Omdannelsen er besluttet af deltagerne i virksomheden, jf. § 21 o, stk. 1.

2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 21 l er afgjort.

3) Betingelserne i § 21 o, stk. 6, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.

4) Deltagernes krav om godtgørelse efter § 21 p er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

5) Der er ansat en direktion.

Stk. 4. En virksomheds omdannelse til et kapitalselskab anses for sket, når virksomhedens vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene for kapitalselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5. Optagelsen af kapitalejerne i ejerbogen og eventuel udlevering af ejerbeviser må ikke ske, før omdannelsen er registreret.

Stk. 6. Er der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om optagelse i kapitalselskabets ejerbog, kan det centrale ledelsesorgan ved en offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at henvende sig til selskabet. Når fristen er udløbet, uden at henvendelsen er sket, kan det centrale ledelsesorgan for kapitalejerens regning afhænde kapitalandelene. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved offentliggørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Stk. 7. Selskabslovens §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse, hvis det omdannede kapitalselskab erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er kapitalselskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at omdannelsen er registreret.«

7. I § 23, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 19 g« til: »§§ 19 g eller 19 j«.

§ 2

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 b indsættes efter stk. 2 som stk. 3-5:

»Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter § 10, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet EU-/EØS-land. Oplysninger indhentet efter 1. pkt. må kun videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af en sag om udnævnelse af den pågældende person som ledelsesmedlem i et kapitalselskab.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af oplysninger fra registret til danske og udenlandske myndigheder efter stk. 4.«

2. I § 23 f indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem af kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1, når styrelsen får kendskab til frakendelsen.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

3. I § 112 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, må ikke være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

4. Overskriften før § 325 affattes således:

»Omdannelse af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med begrænset ansvar«.«

5. §§ 325-337 ophæves og i stedet indsættes:

»§ 325. Generalforsamlingen i et anpartsselskab eller et aktieselskab kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3 i erhvervsvirksomhedsloven. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til alle kapitalejere, som ikke har deltaget i beslutningen.

Stk. 3. Der kan ikke dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led i en omdannelse.

§ 326. Kapitalejere, der på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en virksomhed med begrænset ansvar, kan kræve, at selskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. § 110, stk. 2 og 3, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

§ 327. Et anpartsselskabs eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.«

6. I § 367, stk. 4, udgår »§ 333, stk. 6,«.

§ 3

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, som ændret ved § 335 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 44 i lov nr. 1534 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 118 indsættes:

»§ 118 a. En finansiel virksomhed kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden. Oplysningerne kan kun videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed.

Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.«

2. I § 208, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt.,« til: »§ 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt.,«.

§ 4

I lov om forsikringsvirksomhed, lov nr. 718 af 13. juni 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

1. Efter § 83 indsættes før overskriften før § 84:

»§ 83 a. Et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden. Oplysningerne kan kun videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer forsikringsselskabet.

Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af tavshedspligten i § 82, stk. 1.«

§ 5

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 642 af 19. maj 2020 og § 6 i lov nr. 569 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.«

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

§ 7

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger



Indholdsfortegnelse
  
1.
Indledning
2.
Lovforslagets baggrund
3.
Lovforslagets hvedpunkter
 
3.1.
Lovinitiativerne i Aftale om demokratiske virksomheder


  
3.1.1.
Medarbejdereje
   
3.1.1.1.
Gældende ret
   
3.1.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.1.1.3.
Den foreslåede ordning
  
3.1.2.
Investerende deltagere
   
3.1.2.1.
Gældende ret
   
3.1.2.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.1.2.3.
Den foreslåede ordning
  
3.1.3.
Aktivsikring og offentligt tilsyn
   
3.1.3.1.
Gældende ret
   
3.1.3.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.1.3.3.
Den foreslåede ordning
  
3.1.4.
Omdannelse
   
3.1.4.1.
Gældende ret
   
3.1.4.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.1.4.3.
Den foreslåede ordning
  
3.1.5.
Medlemskommunikation
   
3.1.5.1.
Gældende ret
   
3.1.5.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
   
3.1.5.3.
Den foreslåede ordning
 
3.2.
Sparekassers og andelskassers omdannelse til aktieselskaber
  
3.2.1.
Gældende ret
  
3.2.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
  
3.2.3.
Den foreslåede ordning
 
3.3.
Frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet
  
3.3.1.
Gældende ret
  
3.3.2.
Digitaliseringsdirektivet
  
3.3.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
  
3.3.4.
Den foreslåede ordning
4.
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
 
4.1.
Lovforslagets dele, der ikke indebærer behandling af persondata
 
4.2.
Behandling af personoplysninger ved frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet
 
4.3.
Behandling af personoplysninger vedr. medlemskommunikation


5.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Miljømæssige- og naturmæssige konsekvenser
9.
Klimamæssige konsekvenser
10.
Forholdet til EU-retten
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Lovforslaget er en delvis udmøntning af Aftale om demokratiske virksomheder, der blev indgået den 1. december 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, der har til formål at gennemføre anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder. Det følger af Aftalen om demokratiske virksomheder, at aftalepartierne med gennemførelsen af en række af Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger ønsker at skabe bedre forhold for demokratiske virksomheder, så vilkårene for start og drift bliver de samme som for andre virksomheder. Der er med Aftalen om demokratiske virksomheder enighed om at gennemføre 11 konkrete initiativer, hvoraf fem af initiativerne indebærer lovændringer og foreslås derfor gennemført med dette lovforslag.

Begrebet »demokratisk virksomhed« har historisk set dækket over en række forskellige virksomhedsformer som forbrugerejede virksomheder, producentejede virksomheder, foreningsejede virksomheder, kooperativer, andelsselskaber og medarbejderejede virksomheder. Demokratiske virksomheder er kendetegnet ved at have en demokratisk styreform, som bl.a. kan komme til udtryk efter princippet "ét medlem, én stemme" eller lignende organisering af virksomheden. En demokratisk virksomhed kan frit organiseres inden for de eksisterende virksomhedsformer og er underlagt den samme generelle lovgivning som andre virksomheder.

Med lovforslaget indføres en række initiativer om demokratiske virksomheder i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven), der bl.a. regulerer virksomheder med begrænset ansvar.

Virksomheder med begrænset ansvar omfatter andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.). For selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) vil forslagene finde tilsvarende anvendelse.

For det første tydeliggøres muligheden for medarbejdereje i en virksomhed med begrænset ansvar. Det skal sikre, at iværksættere, der ønsker at starte en medarbejderejet virksomhed inden for erhvervsvirksomhedslovens rammer, kan se, at det er muligt.

Desuden får virksomheder med begrænset ansvar lettere ved at rejse kapital gennem investerende deltagere, der ikke deltager i virksomhedens aktiviteter. Konkret foreslås det at indføre en ny mulighed for, at virksomheder med begrænset ansvar kan have investerende deltagere, dog betinget af at de ikke kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning. Det skal forbedre finansieringsmulighederne for virksomheder med begrænset ansvar.

Det foreslås herudover, at virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet kan sikre, at formuen bliver i virksomheden gennem aktivsikring. Aktivsikring indebærer, at virksomheden skal henlægge aktiver til en bunden reserve til gavn for virksomhedens formål. Det kan f.eks. være en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller formue. Aktivsikringen indebærer desuden, at virksomheden bliver underlagt et tilsyn, hvor der føres tilsyn med den bundne reserve og vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden. Beslutning om aktivsikring skal derfor optages i virksomhedens vedtægter. Med aktivsikring opnås, at den bundne reserve forbliver i virksomheden til glæde for fremtidige deltagere, og at nuværende eller fremtidige deltagere ikke vil kunne opløse virksomheden med henblik på at trække formuen ud af virksomheden.

Endvidere foreslås det at indføre mulighed for omdannelse til en demokratisk virksomhed. Forslaget indebærer en udvidelse af de gældende omdannelsesmuligheder, så en virksomhed med begrænset ansvar kan omdannes til et anpartsselskab eller et aktieselskab. I dag er det kun muligt at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber efter bestemmelser i selskabsloven

Samtidig foreslås det, at anpartsselskaber og aktieselskaber som noget nyt kan omdannes til en virksomhed med begrænset ansvar. Det vil kun være muligt at omdanne et anparts- eller aktieselskab til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.).

Herudover foreslås det at forbedre muligheden for medlemskommunikation for demokratiske virksomheder ved i lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed at præcisere adgangen til videregivelse af kundeoplysninger i den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet til dens ejervirksomhed eller forening, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.

Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet), herunder retten til at kunne udveksle oplysninger om frakendte ledelsesmedlemmer mellem kompetente registreringsmyndigheder i EU-/EØS-lande. Med lovforslaget foreslås det, at der indføres et forbud mod, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i kapitalselskab eller en tilsvarende retsform i et EU-/EØS-land, kan indsættes som ledelsesmedlem i et dansk anpartsselskab, aktieselskab eller partnerselskab. Derudover foreslås der indført regler i selskabsloven, der giver mulighed for udveksling af oplysninger mellem kompetente registreringsmyndigheder i EU-/EØS-lande om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i anpartsselskaber, aktieselskaber og partnerselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform.

2. Lovforslagets baggrund

Der har i de senere år været øget fokus på, hvilken rolle demokratiske virksomheder kan spille i erhvervs- og samfundsudviklingen. Det er vigtigt fortsat at have fokus på, hvordan man kan fjerne barrierer for sektoren og forbedre forholdene for demokratiske virksomheder, så vilkårene for opstart og drift af en virksomhed, der har demokratisk ejerskab eller ledelse, i højere grad sidestilles med virksomheder, der drives på traditionel vis.

Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder kom med sine anbefalinger om demokratiske virksomheder den 21. juni 2022. Det fremgår af anbefalingerne, at formålet er at sikre, at demokratiske virksomheder ligestilles med øvrige virksomhedstyper.

Med regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« forpligtede regeringen sig til at følge op på Anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder. Hertil blev regeringen og aftalepartierne med finanslovsaftalen for 2023 af den 24. april 2023 enige om, at det er vigtigt, at der er gode rammer for at drive demokratiske virksomheder i Danmark, og afsatte 22 mio. kr. i perioden 2023-2026 til opfølgningen på anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen. De afsatte midler anvendes til gennemførelse af de initiativer, der indgår i Aftalen om demokratiske virksomheder, herunder initiativet om aktivsikring og omdannelse, som indgår i lovforslaget.

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) er der fastsat regler for offentlighed og sammenkobling af medlemsstaternes centrale registre og handels- og selskabsregistre. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet) ændrer i selskabsdirektivet. Digitaliseringsdirektivet ændrer bl.a. i adgangen til onlineværktøjer samt sammenkoblingen mellem medlemsstaternes centrale registre og handels- og selskabsregistre.

I digitaliseringsdirektivet fastsættes der herudover bl.a. bestemmelser om udveksling af oplysninger om ledelsesmedlemmer, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Lovinitiativerne i Aftale om demokratiske virksomheder

3.1.1. Deltagelse, herunder med egen arbejdsindsats (medarbejdereje)

3.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår i dag ikke klart af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven), at medarbejdere kan være medejere af et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Det følger dog af Erhvervsstyrelsens praksis, at A.M.B.A.'er og F.M.B.A.'er kan være ejet af medarbejderne.

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1, at ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.

Siden 1. januar 2014 har det ikke været muligt at stifte nye selskaber med begrænset ansvar. Lovens regler om foreninger med begrænset ansvar finder derfor tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger for de selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, jf. § 3, stk. 2.

Erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., blev præciseret i forbindelse med ændring af erhvervsvirksomhedsloven ved § 2, nr. 2, i lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.). Det fremgår af lovens forarbejder, at § 3 er en samlet definitionsbestemmelse, dog skal andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) tillige opfylde bestemmelsen i lovens § 4, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 152 som fremsat, side 164.

Betingelsen om, at virksomheder med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere, blev præciseret i § 3, stk. 1, 2. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven ved § 1, nr. 5, i lov nr. 616 af 14. juni 2011 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed (Tilsyn med visse omdannede tidligere finansielle virksomheder, krav til ledelsen af sparekassefonde, ændring af stemmeretsbegrænsninger m.v.). Det fremgår af lovens forarbejder, at det er forudsat i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at der i en virksomhed med begrænset ansvar altid skal være minimum 2 deltagere. Lovteksten omtaler således flere steder »deltagere«, dvs. i flertal. Der henvises desuden til bemærkningerne til erhvervsvirksomhedsloven ved lovens indførelse i 1994, hvoraf det fremgår, at stiftelse af en virksomhed med begrænset ansvar forudsætter mindst 2 deltagere, idet der ellers er tale om en enkeltmandsvirksomhed, jf. Folketingstidende tillæg A, 1993-1994, spalte 1674.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 4 forstås ved et andelsselskab (andelsforening) en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, når virksomheden ikke længere opfylder § 3.

3.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, at nye iværksættere, der ønsker at stifte en medarbejderejet virksomhed, har svært ved at se, at erhvervsvirksomhedsloven giver mulighed herfor, da loven ikke nævner muligheden for at være medarbejderejet.

Det fremgår desuden af anbefalingerne, at andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) historisk ikke har været ejet af medarbejderne. Medarbejdereje har været muligt, men andre ejerformer har defineret området i stedet, f.eks. leverandøreje, som kendes fra mejerisektoren, eller forbrugereje, som kendes fra brugsforeninger.

I den svenske pendant til erhvervsvirksomhedsloven, lag om ekonomiska föreningar, er det nævnt direkte i bestemmelsen i 1. kap., § 4, at det er muligt at deltage ved at bidrage med egen arbejdsindsats og herved blive medlem af foreningen. Den svenske lov indeholder en oplistning af, hvilke medlemmer der kan deltage i foreningen, herunder bl.a. som forbrugere, leverandører eller med egen arbejdsindsats.

Erhvervsministeriet finder, at en tvivl om, hvorvidt andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan anvendes som ramme for medarbejderejede virksomheder, bør fjernes ved at tydeliggøre i erhvervsvirksomhedsloven, at medarbejdereje er muligt.

Det har været overvejet, om tydeliggørelsen af muligheden for medarbejdereje bør foretages i § 3, der indeholder den generelle definition af virksomheder med begrænset ansvar, eller i § 4, der fastsætter yderligere krav til andelsselskaber med begrænset ansvar. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at medarbejdereje er muligt i både andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), og at det ikke bryder med grundlæggende andels- og foreningsretlige principper. Det bemærkes hertil, at betingelsen om fri indtræden og udtræden gælder for både A.M.B.A. og F.M.B.A., og at dette ikke ændres med forslaget om tydeliggørelse af muligheden for medarbejdereje. Erhvervsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at den generelle definition i § 3, der definerer, hvad der forstås ved en virksomhed ved begrænset ansvar, indeholder en bestemmelse om, at deltagelse i A.M.B.A.'er og F.M.B.A.'er kan ske ved egen arbejdsindsats.

Det har desuden været overvejet, om bestemmelsen i § 3 kan tydeliggøres yderligere i forhold til, hvad der gælder for virksomheder med begrænset ansvar, herunder hvad der forstås ved deltagelse i en sådan virksomhed, også set i lyset af den foreslåede bestemmelse om investerende deltagere.

For at imødegå usikkerhed om, hvem der kan være deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, herunder muligheden for at deltage ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje), er det Erhvervsministeriets vurdering, at § 3 bør nyaffattes med henblik på at sikre en klar retsstilling. Nyaffattelsen vil - bortset fra forslaget om investerende deltagere - ikke have til hensigt at ændre den gældende retstilstand. Formålet er derimod at tydeliggøre den allerede gældende retstilstand og skabe klarhed i forhold til den foreslåede mulighed for investerende deltagere.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

For at tydeliggøre kravene til virksomheder med begrænset ansvar, herunder deltagelsen i virksomheden og for at sikre, at nye iværksættere, der ønsker at stifte en medarbejderejet virksomhed, kan se sig selv inden for rammerne i erhvervsvirksomhedsloven, foreslås det, at § 3 i erhvervsvirksomhedsloven nyaffattes.

Det foreslås i § 3 at definere, at der ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, herunder hæftelsen for deltagerne og de særlige karakteristika, der kendetegner virksomhedsformen mht. vekslende deltagelse og økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder.

Det foreslås desuden at fastsætte bestemmelse om ordinære deltagere for at tydeliggøre, at deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan ske på forskellig vis, bl.a. ved at medarbejdere kan være ejere af den virksomhed, de er ansat i, og på demokratisk vis have indflydelse på deres arbejdsplads.

Som en ny medlemskategori foreslås det, at virksomheder med begrænset ansvar kan have investerende deltagere med henblik på at rejse kapital. Investerende deltagere vil derfor alene skulle bidrage med kapital, men ikke deltage i virksomhedens aktiviteter. De særlige karakteristika for virksomhedsformen vil tillige finde anvendelse for investerende deltagere.

Samtidig foreslås det at virksomheden skal have mindst to deltagere, idet der ellers vil være tale om en enkeltmandsvirksomhed. Det foreslås, at minimumskravet til antal deltagere skal udgøres af de ordinære deltagere.

Herudover foreslås det at fastsætte bestemmelse om, at for selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

For nærmere om investerende deltagere henvises til afsnit 3.1.2. nedenfor.

For nærmere om virksomheder med begrænset ansvar, herunder medarbejdereje, henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende erhvervsvirksomhedslovens § 3 og bemærkningerne hertil.

3.1.2. Investerende deltagere

3.1.2.1. Gældende ret

Efter § 3, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven), forstås ved en virksomhed med begrænset ansvar en virksomhed, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.

Virksomheder med begrænset ansvar er personvirksomheder, hvor den personlige deltagelse i virksomhedens aktiviteter er karakteristisk, f.eks. som aftager, producent, leverandør, med egen arbejdsindsats m.v.

Bestemmelsen blev præciseret i forbindelse med ændring af erhvervsvirksomhedsloven ved § 1, nr. 5, i lov nr. 616 af 14. juni 2011 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed (Tilsyn med visse omdannede tidligere finansielle virksomheder, krav til ledelsen af sparekassefonde, ændring af stemmeretsbegrænsninger m.v.). Ændringen indebar, at kravet om aktiv deltagelse blev tydeliggjort mhp. at tydeliggøre, at der skal være mindst 2 aktive deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar, samt tydeliggøre forskellen mellem kapitalselskaber og virksomheder med begrænset ansvar. Det fremgår af lovens forarbejder, at en virksomhed med begrænset ansvar er et personselskab, hvor den personlige aktive deltagelse i virksomhedsdriften er karakteristisk. Dette forhold udgør en afgørende forskel i forhold til kapitalselskaber, hvor der ikke nødvendigvis forudsættes en aktiv deltagelse i selskabets drift, men hvor en deltagelse f.eks. kan ske i form af et passivt kapitalindskud, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L180 som fremsat, side 11. Det fremgår desuden, at deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar skal være reelle og aktive deltagere. Hvis en deltager ikke har hverken økonomiske eller forvaltningsmæssige beføjelser i den pågældende virksomhed, vil der være en formodning for, at den pågældendes deltagelse ikke er aktiv og dermed reel. Ved "aktiv" forstås deltagere, der deltager aktivt i driften og eventuelt ledelsen af virksomheden.

Formålet med den gældende bestemmelse er at sikre, at virksomheder, der skal registreres efter selskabsloven, ikke registreres efter erhvervsvirksomhedsloven. En virksomhed, der skal registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, skal derfor væsentligt adskille sig fra f.eks. et kapitalselskab (aktie- eller anpartsselskab). Hvis adskillelsen ikke er væsentlig, omfattes virksomheden af selskabsloven eller eventuelt anden lovgivning.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, når virksomheden ikke længere opfylder § 3.

Erhvervsvirksomhedsloven giver primært virksomhederne mulighed for at tilvejebringe kapital gennem indskud eller kontingent fra deltagerne. Det er efter den gældende erhvervsvirksomhedslov ikke muligt at deltage i en virksomhed med begrænset ansvar som investor, dvs. alene med indskud i virksomheden, uden at deltage i virksomhedens drift eller aktiviteter.

Europæiske andelsselskaber kan optage medlemmer, som er investorer (passive medlemmer), inden for de rammer, som er fastsat i Rådets forordning nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (herefter SCE-forordningen) samt national lovgivning.

Artikel 14, 2. afsnit, i SCE-forordningen fastsætter, at hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, tillader det, kan det i vedtægterne fastsættes, at personer, der ikke vil gøre brug af eller deltage i frembringelsen af selskabets varer og tjenesteydelser, kan optages som investorer (passive medlemmer). I så fald skal deres optagelse i selskabet godkendes af generalforsamlingen eller et andet organ, der er bemyndiget hertil af generalforsamlingen eller ifølge vedtægterne.

Efter artikel 39, stk. 3, og artikel 42, stk. 2, i SCE-forordningen må passive medlemmer højst udgøre en fjerdedel af tilsynsorganets medlemmer hhv. administrationsorganets medlemmer.

Artikel 59, stk. 3, fastsætter desuden, at med hensyn til den stemmeret, som vedtægterne kan tildele passive medlemmer (investorer), er SCE-selskabet underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har hjemsted. Passive medlemmer (investorer) må imidlertid tilsammen højst råde over 25 pct. af de samlede stemmerettigheder.

3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af Anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, at andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) har vanskeligt ved at skaffe kapital til henholdsvis opstart og vækst af virksomheden. Det er fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheders side blevet understreget, at mulighederne for kapitalanskaffelse skal forbedres. Det gælder ikke mindst i landdistrikterne, hvor der er potentiale, men nogle gange vanskeligheder med at skaffe kapital til investeringer. I forlængelse heraf har Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder anbefalet, at kravet i erhvervsvirksomhedsloven om, at alle deltagerne i andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) skal være aktive, skal ændres, da det forhindrer muligheden for kapitalindskud fra investerende deltagere. Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder har i forlængelse heraf anbefalet en tærskelværdi på maksimalt 30 pct. investerende deltagere.

En ny medlemskategori »investerende deltagere« er dog ikke helt uproblematisk. Et grundlæggende krav til foreninger med begrænset ansvar og andelsselskaber med begrænset ansvar er, at deltagerne deltager aktivt i foreningens eller andelsselskabets aktiviteter.

Der er dog flere situationer, hvor en ordning med investerende deltagere kan bidrage positivt til bl.a. start og vækst af demokratiske virksomheder. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor et lokalsamfund vil gå sammen om at drive en lokal brugs eller biograf. Med indførelsen af investerende deltagere vil det fremadrettet være muligt at have andre deltagere i virksomheden end dem, der deltager i virksomhedens aktiviteter, men som gerne vil bidrage til virksomheden ved at indskyde kapital. Det kan f.eks. være en kommune eller en erhvervsdrivende fond, som ønsker at bidrage med kapitalindskud. Det vurderes, at incitamentet til at bidrage med kapital stiger, hvis den, der foretager et sådant kapitalindskud, får en deltagers indsigt og indflydelse i foreningen eller andelsselskabet.

Tilsvarende kan en ordning med investerende deltagere være nyttig i virksomheder med begrænset ansvar, der har et mere socialt orienteret formål med deres aktiviteter.

De, der ikke selv har noget direkte behov for at benytte virksomhedens ydelser, vil kunne bidrage til virksomheden gennem en investering.

Et andet eksempel på virksomheder med begrænset ansvar, hvor bestemmelser om investerende deltagere kunne have værdi, kan hentes fra andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.). Her kan det tænkes, at deltagerne i for eksempel et andelsmejeri ønsker at blive i andelsselskabet, selvom de ikke længere er aktive mælkeproducenter. Det vil være værdifuldt for andelsselskabet, hvis disse deltagere kan beholde deres investering i virksomheden, selvom de ikke længere har til intention om at deltage i virksomhedens aktiviteter.

Erhvervsministeriet vurderer, at det at give mulighed for investerende deltagere i henholdsvis et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) vil forbedre finansieringsmulighederne for disse virksomheder.

Erhvervsministeriet vurderer endvidere, at det er hensigtsmæssigt, at der som anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder fastsættes en fast grænse for andelen af investerende deltagere for at værne om det grundlæggende karaktertræk om deltagelse i virksomhedens aktiviteter, der gælder for virksomheder med begrænset ansvar i henhold til gældende dansk ret.

I Sverige er det muligt at have investerende medlemmer, så længe at der er mindst tre aktive medlemmer, jf. lag om ekonomiska föreningar, jf. 1. kap., §§ 3 og 8. Der gælder dog visse stemmerettighedsbegrænsninger for de investerende medlemmer efter den svenske lovs 6. kap., § 3. Det følger således af loven, at hvis investerende medlemmer deltager i en afstemning, og de har mere end en tredjedel af det samlede antal afgivne stemmer ved afstemningen, nedsættes værdien af ​​deres stemmer, således at den udgør halvdelen af ​​det samlede antal øvrige afgivne stemmer. Hvis afstemningen vedrører en beslutning, der kræver støtte fra en vis procentdel af de stemmeberettigede, skal resultatet af afstemningen genberegnes i overensstemmelse hermed. Det indebærer, at investerende medlemmer i henhold til svensk ret maksimalt kan afgive 33 pct. af stemmerne, desuagtet at andelen af investerende medlemmer er højere.

Det fremgår af forarbejderne til moderniseringen af den svenske Lag om ekonomiska föreningar (Prop. 2015/16:14 - Modernisering av lagen om ekonomiska föreningar, side 115 - 116), at en model, der tillader investerende deltagere, skal indrettes på en måde, som ikke tilsidesætter det demokratiske medlemsstyre, og der sikrer, at den kooperative selvstændighed bevares, hvorfor de investerende deltageres indflydelse bør begrænses. Begrænsningen bør ikke knyttes til antallet af investerende medlemmer eller deres indskud af kapital. I stedet bør de investerende deltageres stemmerettigheder begrænses, således at de ikke kan råde over en så stor del af stemmerettighederne, at de kan forhindre vigtige beslutninger i virksomheden, f.eks. om ændring af vedtægtsbestemmelser. Dette opnås ved, at såfremt antallet af stemmer afgivet af investerende deltagere overstiger 33 pct. af det samlede antal stemmer, nedsættes stemmernes værdi forholdsmæssigt, således at antallet af stemmer fra investerende deltagere ikke kan overstige 1/3 af det samlede antal stemmer.

Ved udformning af en dansk model for investerende deltagere er det Erhvervsministeriets vurdering, at der skal lægges vægt på at værne om de grundlæggende karakteristika, der kendetegner virksomheder med begrænset ansvar. Det er bl.a. en betingelse, at deltagernes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke baseres på deltagernes andel af kapitalen.

Deltagerne kan udøve deres indflydelse i virksomheden gennem stemmeretten på generalforsamlingen, der som udgangspunkt sker på lige fod, altså efter »hoveder« og ikke efter indskud i virksomheden. Ofte ser man dog også, at stemmerettigheder fordeles efter princippet »efter høveder«, dvs. i forhold til leverancer, aftagen o.l. og eventuelt opdelt i grupper med forskellige stemmerettigheder i forhold til størrelse, leverancer osv., hvilket accepteres. Dette ses særligt i andelsselskaber, hvor deltagerne kan være både fysiske og juridiske deltagere med meget store forskelle i samhandelen med selskabet.

Et system med investerende deltagere har også den fordel, at virksomheden kan søge kapital uden at skulle henvende sig til kapitalmarkedet.

Efter Erhvervsministeriets opfattelse er en ordning med investerende deltagere ikke i strid med andelskravet, hvis reglerne er udformet således, at kapitalinteresser ikke dominerer over andelshavernes interesser. En forudsætning for at indføre en mulighed for at have investerende deltagere er også, at potentielle interessekonflikter, f.eks. om udbyttebetalinger, kan håndteres.

Erhvervsministeriet vurderer, at der i lighed med den svenske lov kan gives adgang til at optage investerende deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar baseret på stemmerettigheder. Det er vurderingen, at reglerne skal udformes således, at de investerende deltageres interesser ikke kommer til at dominere over de ordinære deltageres interesser.

Det vurderes også at være i overensstemmelse med det fjerde princip om uafhængighed af den internationale organisation International Cooperative Alliance (ICA). Princippet omfatter bl.a., at når andelsselskaber erhverver ekstern kapital, skal dette ske på vilkår, der sikrer demokratisk medlemskontrol og bevarer kooperativ uafhængighed. Det er vurderingen, at det er muligt at indføre en model med investerende deltagere baseret på stemmeretsbegrænsning, der imødekommer dette princip.

For at sikre at adgangen til at træffe beslutninger på generalforsamlinger bevares hos de ordinære deltagere, foreslås det i lighed med den svenske model, at der indføres stemmeretsbegrænsninger, så investerende deltageres stemmer begrænses på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.

Ud fra en samlet hensynsafvejning finder Erhvervsministeriet således, at der bør indføres mulighed for at have investerende deltagere.

Erhvervsvirksomhedsloven foreslås derfor udformet således, at den giver mulighed for, at deltagere, der alene har til hensigt at indskyde kapital til virksomheder med begrænset ansvar, og som i øvrigt ikke har til hensigt at deltage i virksomhedens aktiviteter, optages som investerende deltagere og gives ret til at udøve visse medlemsrettigheder, herunder stemmeret.

Europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) har ligeledes mulighed for passive medlemmer (investorer) i henhold til Rådets forordning nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (herefter SCE-forordningen), hvis et EU-medlemslands lovgivning tillader det. Med en indførelse af mulighed for passive investorer i andelsselskaber omfattet af erhvervsvirksomhedsloven vil SCE-selskaber hjemmehørende i Danmark også få mulighed for passive medlemmer. SCE-forordningen finder anvendelse på europæiske andelsselskaber, hvor deltagerne er bosiddende i mindst to medlemsstater. Forordningen er ikke til hinder for, at der i national lovgivning fastsættes bestemmelser, som afviger fra SCE-forordningen.

Det har været overvejet, om SCE-forordningens tærskelværdi på en fjerdedel for passive medlemmers (investorers) deltagelse i et SCE-selskabs øverste ledelsesorgan og 25 pct. af de samlede stemmerettigheder, som passive medlemmer (investorer) kan råde over, vil være til hinder for at fastsætte en højere tærskelværdi for antal passive medlemmer (investorer) i en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.

Erhvervsministeriet vurderer, at EU-retten ikke er til hinder for, at der i national lovgivning fastsættes bestemmelser, som afviger fra SCE-forordningen.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at indførelsen af muligheden for investerende deltagere potentielt kunne indføres ud fra to forskellige modeller. Den ene er grundlæggende at sidestille investerende deltagere med andre deltagere og at indføre de særlige bestemmelser, der er nødvendige for at regulere de investerende deltageres stilling i virksomheden. En anden mulighed er at videreudvikle reguleringen om værdipapirer, således at indehavere af kapitalbeviser også får stemmeret og andre medlemsrettigheder.

Førstnævnte mulighed har den fordel, at der ikke er brug for nogen særlige regler for, at de investerende deltagere har stemmeret, ret til udbytte mv. Deltagelsen bliver personlig og stemmeretten kan ikke overdrages, hvilket giver virksomheden god kontrol over, hvem der har ret til at deltage i beslutninger på mødet.

Den anden mulighed med at bygge videre på systemet med værdipapirer vil betyde, at et allerede velkendt system videreudvikles. I første omgang kan et sådant system udgøre en fordel i forhold til indførelsen af ​​et system, der er nyt for virksomhederne med begrænset ansvar og investorerne. Systemet med kapitalandele kan også virke mere fleksibelt, hvis en virksomhed med begrænset ansvar ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet.

Værdipapirer har den fordel, at de let kan overdrages. Kapitalandelene kan også blive registreret i et register i en værdipapircentral, som yderligere vil kunne lette handelen og gøre aktierne mere attraktive på kapitalmarkedet.

Det forhold, at værdipapirer kan overdrages, indebærer dog en væsentlig ulempe i denne sammenhæng. Såfremt kapitalbeviserne skulle være ledsaget af stemmeret i virksomheden med begrænset ansvar, følger denne stemmeret med, når kapitalbeviset overdrages. Kredsen af ​​dem, der kan øve indflydelse på en generalforsamling, kan således blive meget bred og svær at kontrollere for virksomheden.

Sådan et system passer mindre godt med virksomheder med begrænset ansvars karakter af at være personselskaber. Erhvervsministeriet er på den baggrund ikke indstillet på at foreslå en ordning, der bygger på systemet med værdipapirer.

I stedet bør der indføres nye, særlige regler om investerende deltagere.

Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed med begrænset ansvar skal åbne op for investerende deltagere, er så væsentlig for virksomheden, at den bør reguleres i vedtægterne.

Investerende deltagere bør derfor kun kunne optages som deltagere, hvis der er regler om det i virksomhedens vedtægter.

Beslutninger om vedtægtsændringer træffes af generalforsamlingen. Hovedreglen er, at vedtægtsændringer skal foretages med to tredjedeles flertal. Spørgsmålet er, om dette flertalskrav også er velegnet, når der er tale om at indføre lovbestemmelser vedr. investerende deltagere.

En ordning, der giver eksterne investorer mulighed for at få indflydelse på en virksomheds drift, vedrører grundlæggende ændring af dynamikken i personvirksomheden. Det kan derfor i og for sig retfærdiggøre et højere flertalskrav, f.eks. at en sådan ændring af vedtægterne skal støttes af alle, der stemmer på generalforsamlingen. Et sådant flertalskrav er dog vanskeligt at opnå og ville gøre det unødigt svært for en virksomhed med begrænset ansvar at udnytte mulighederne, som et system med investerende deltagere kan tilbyde. Denne mulighed finder Erhvervsministeriet ikke hensigtsmæssig.

Erhvervsministeriet finder det i stedet hensigtsmæssigt, at beslutningen om investerende deltagere indføres i vedtægterne, og at en ændring af denne beslutning kan foretages med det flertal, som kræves til vedtægtsændring.

Flertalsreglen kunne kombineres med en ubetinget ret for de deltagere, der ikke er enige i beslutningen om at kunne udtræde af virksomheden. Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke i dag bestemmelser af mindretalsbeskyttelseskarakter, der giver deltagere, der ikke er enige i en bestemt beslutning, en sådan ret. De situationer, der er omfattet af udtrædelsesretten, er dog på en eller anden måde knyttet til den enkelte deltagers rettigheder eller forpligtelser, for eksempel begrænsninger i retten til at modtage udbytte. En beslutning om at indføre et system med investerende deltagere påvirker ikke den enkelte så væsentligt, dvs. især ikke hvis de investerende deltageres indflydelse er begrænset (se nedenunder). Enhver særlig udtrædelsesret for de deltagere, der ikke har givet samtykke til afgørelsen, bør derfor ikke indføres.

Som nævnt ovenfor skal et system, der tillader investerende deltagere, udformes, så det ikke kompromitterer den demokratiske medlemskontrol, og således at kooperativ uafhængighed bevares.

Der bør være begrænsninger, når det kommer til den indflydelse, som de investerende deltagere kan have. Det har været overvejet, om disse begrænsninger bør fremgå ved lov, eller om det bør overlades til virksomhederne selv at indføre begrænsninger i deres vedtægter herom.

På den ene side står hensynet til, at deltagerne selv bestemmer, i hvilket omfang der bør være restriktioner på investerende deltageres stemmeret eller stemmeindflydelse. På den anden side vil virkningen af, at der ikke fastsat sådanne begrænsninger i vedtægterne, kunne blive, at de ordinære deltageres indflydelse bliver væsentligt reduceret, hvis der optages et stort antal investerende deltagere i virksomheden.

Hensynet til at værne om de grundlæggende karaktertræk, som virksomheder med begrænset ansvar har, taler efter Erhvervsministeriets opfattelse afgørende for, at forholdet bør reguleres ved lov. Herved sikres det også, at princippet om, at når virksomheder med begrænset ansvar erhverver ekstern kapital, skal dette ske på vilkår, der sikrer demokratisk medlemskontrol og bevarer kooperativ uafhængighed.

På denne baggrund finder Erhvervsministeriet, at en begrænsning i de investerende deltageres indflydelse skal være obligatorisk og lovreguleret.

Virksomhederne gives fleksibilitet til at fastsætte, hvordan stemmeretsbegrænsningen skal udformes. Det kan f.eks. være begrænsninger på, hvor stor del af virksomhedens kapital, der må være indskudt af investerende deltagere, og hvor stor en andel af stemmerne i virksomheden de investerende deltagere må besidde.

I lande, der tillader investerende deltagere, ses det, at der i loven er indført begrænsninger på antallet af stemmer. I f.eks. fransk ret må investerende deltagere som hovedregel ikke besidde mere end 35 procent af stemmerne i et andelsselskab. Den franske lov lader det derudover være op til virksomheden at indføre begrænsninger i vedtægterne om, hvor stor investerende deltageres andel af kapitalen må være.

At en stor del af foreningens eller andelsselskabets kapital kommer fra investerende deltagere er ikke i sig selv negativt for andre deltagere. Der findes ikke et på forhånd givet optimalt forhold mellem mængden af ​​investeret kapital og graden af indflydelse. Det findes derfor ikke, ud fra et hensyn til andre meddeltageres interesse, at der bør indføres begrænsninger i den mængde af kapital, som de investerende medlemmer kan indskyde i virksomheden.

Der kan dog være en risiko for, at den kapital, der er bundet til de investerende deltagere, vil være mindre vedvarende end den kapital, der indbetales af de ordinære deltagere. Der er derfor behov for at være særligt opmærksom på spørgsmål om kreditorbeskyttelse i tilfælde af deltagernes udtræden af virksomheden. Dette kan imidlertid heller ikke begrunde, at der pålægges restriktioner af størrelsen af kapitalen i den virksomhed, som de investerende deltagere kan bidrage til.

I stedet bør begrænsningerne i investorernes indflydelse direkte vedrøre muligheden for at udøve indflydelse ved at stemme i en virksomhed med begrænset ansvar.

De investerende deltagere bør ikke kunne disponere over en så stor andel af stemmerettighederne i en virksomhed med begrænset ansvar, at de alene eller sammen med andre sådanne deltagere kan hindre vigtige beslutninger i virksomheden, f.eks. normale beslutninger om vedtægtsændringer. Beslutning om vedtægtsændring træffes som hovedregel med mindst to tredjedeles flertal. Loven bør derfor sikre, at investerende deltagere ikke kan disponere over mere end en tredjedel af det samlede antal afgivne stemmer ved en afstemning.

En måde at opnå dette på er at fastsætte, at der ikke må optages nye investerende deltagere, hvis det antal stemmer, som de investerende deltagere råder over, udgør mere end en tredjedel af det samlede antal stemmer i virksomheden. En sådan ordning vil forhindre, at de investerende deltagere ikke når over den aktuelle grænse. De ordinære deltageres og investerende deltageres relative stemmetal i virksomheden kan ændre sig ved, at en række ordinære deltagere forlader foreningen. I tillæg hertil vil der kunne opstå en situation, hvis et antal ordinære deltagere udebliver fra generalforsamlingen, hvor generalforsamlingens beslutninger stadig vil kunne dikteres af de investerende deltagere. Erhvervsministeriet vurderer, at regulering af denne art derfor ikke bør vælges. I stedet bør reglerne udformes som afstemningsregler. Udgangspunktet bør således være, at den samlede stemmeværdi af de afgivne stemmer af de investerende medlemmer aldrig må udgøre mere end en tredjedel af det samlede antal afgivne stemmer. Dette kan opnås på følgende måde. Ved hver afstemning kontrolleres, hvor stor en andel af det samlede antal afgivne stemmer, der kommer fra investerende deltagere. Hvis mere end en tredjedel af de afgivne stemmer stammer fra de investerende deltagere, nedsættes værdien af ​​disse deltageres stemmer, således at den samlede værdi ikke udgør mere end halvdelen af ​​den samlede værdi af antallet af andre afgivne stemmer. For hver enkelt stemme foretages således en forholdsmæssig genberegning af de investerende deltageres stemmer.

En sådan ordning kan siges at opfylde rimelige krav til overskuelighed og enkelhed.

Erhvervsministeriet vurderer, at en tærskelværdi for investerende deltageres stemmerettigheder på 30 pct., som anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, er hensigtsmæssig. Tærskelværdien på 30 pct. er ikke til hinder for, at virksomheder, som anvender strengere majoritetskrav end 2/3, kan fastsætte en lavere grænse for investerende medlemmers stemmerettigheder og derved sikre, at investerende medlemmer ikke opnår blokerende indflydelse i strid med virksomhedens og de øvrige deltageres interesser. Det er endvidere vurderingen, at en lavere tærskelværdi vil kunne udgøre en begrænsning for virksomheder, som kan have en interesse i at kunne tilbyde investerende medlemmer større indflydelse.

En tærskelværdi på 30 pct. af stemmerettighederne vurderes således at udgøre en passende balance mellem virksomhedernes adgang til at skaffe kapital via investerende deltagere modsat hensynet til at sikre demokratiske virksomheders selvbestemmelse uden samtidig at udvande det grundlæggende karaktertræk om deltagelse i virksomheder med begrænset ansvar, der gælder i dansk ret. Samtidig vil virksomhederne i højere grad blive sidestillet med andre virksomhedsformer som f.eks. anpartsselskaber og aktieselskaber, uden at der ændres på de grundlæggende forskelle mellem virksomhedsformerne.

For så vidt angår de investerende deltageres stilling i virksomheden bør udgangspunktet være, at de ikke har ret til at benytte virksomhedens ydelser på den måde, der gælder for ordinære deltagere. I øvrigt bør investerende deltagere som udgangspunkt ligestilles med de ordinære deltagere i spørgsmål om økonomiske rettigheder og forvaltningsmæssige rettigheder. De rettigheder, der følger i erhvervsvirksomhedsloven, bør derfor som hovedregel også gælde for investerende deltagere. Et særligt spørgsmål vedrørende økonomiske rettigheder er, hvorvidt investerende deltagere skal have ret til at få del i virksomhedens overskud ved opløsning af virksomheden. Under hensyntagen til, at de investerende deltagere har bidraget med kapitalindskud, er det efter Erhvervsministeriets opfattelse naturligt, at de får del i foreningens formue, hvis foreningen opløses, medmindre andet er besluttet i vedtægten.

Et relateret spørgsmål er, om investerende deltagere også skal have fortrinsret til udlodning ved opløsning af foreningen. En sådan ordning kunne gøre det mere attraktivt at investere i en virksomhed med begrænset ansvar på denne måde. Det bør derfor være muligt for virksomheder med begrænset ansvar, der ønsker det, at behandle investerende deltagere på denne måde. Virksomheder med begrænset ansvar har allerede i dag mulighed for at indsætte bestemmelser i deres vedtægter, der giver visse kategorier af deltagere fortrinsret, så længe det er inden for de rammer, som lighedsprincippet sætter. Erhvervsministeriet finder derfor ingen grund til at lovregulere spørgsmålet. Det er således ikke påkrævet at indføre nogen lovmæssig begrænsning med hensyn til udlodning af likvidationsudbytte, der kan gives til investerende deltagere eller på anden måde at regulere de investerende deltageres ret til overskudsfordeling.

Efter Erhvervsministeriets opfattelse bør det overlades til virksomheder med begrænset ansvar at kunne fastsætte bestemmelser i deres vedtægter om, hvad der skal gælde i disse henseender.

Investerende deltagere bør have samme mulighed for at træde ud af virksomheden som ordinære deltagere. Et særligt spørgsmål er, hvad der skal gælde for deres ret til tilbagebetaling af deres indskud.

En ret for investerende deltagere til at udtræde af virksomheden med deres indskud kan medføre visse særlige risici for virksomheden og dets kreditorer. Der kan endvidere argumenteres for, at der er større risiko for, at de investerende deltagere udtræder, end for de ordinære deltagere, da de ikke har nogen direkte tilknytning til virksomhedens aktiviteter. Hertil kommer, at hvis et stort antal investerende deltagere udtræder samtidig, risikerer virksomheden relativt hurtigt at blive drænet for kapital. Men der er også grunde, der taler imod at indføre sådanne særlige bestemmelser om tilbagebetaling af indskud fra investerende deltagere. En sådan regulering ville risikere at ende i strid med princippet om lighed og kunne også gøre deltagerformen mindre attraktiv. Samlet set mener Erhvervsministeriet, at der er tungtvejende grunde til, at investerende deltagere - medmindre andet er aftalt - skal have samme ret til tilbagebetaling af deres indskud, ligesom andre deltagere har.

Der er dog intet til hinder for, at denne ret til tilbagebetaling af indskud kan begrænses på samme måde, som det gælder for udbetaling af de ordinære deltageres bidrag. Begrænsninger heraf kan skrives ind i vedtægterne, herunder bestemmelser om, at indskud først kan tilbagebetales efter en vis forsinkelse. Sådanne bestemmelser kan beskytte virksomheden mod virkningerne af, at mange deltagere træder ud på én og samme gang.

Det udbetalte beløb bør - på samme måde som ved udbetaling af ordinære deltageres indskud - ikke overstige, hvad der tilkommer deltageren i forhold til de ordinære deltagere.

Investerende deltager bør som nævnt ovenfor have samme forvaltningsmæssige rettigheder som de ordinære deltagere. Det betyder bl.a., at de skal have ret til deltage i generalforsamlingen, tage ordet og stemme. Ligesom andre deltagere bør de også have ret til at kritisere generalforsamlingsbeslutninger og udøve andre typer af mindretalsrettigheder, såsom for eksempel at anmode om, at der indkaldes til generalforsamling. Dette kræver heller ikke særlige lovbestemmelser.

Som nævnt ovenfor kan investerende deltagere kun optræde i virksomheder med begrænset ansvar, hvor der er vedtægter, der tillader dette. Herudover bør de generelle bestemmelser gælde for deres deltagelse. Det betyder bl.a., at kravet om fri ind- og udtræden bør gælde.

En virksomhed med begrænset ansvar kan ikke nægte optagelse af en deltager, medmindre der er særlige grunde til afslaget. Det kan f.eks. være af hensyn til arten eller omfanget af virksomhedens aktiviteter eller formål eller anden grund. Vurderingen af, om der er grundlag for at afslå en deltager, der ønsker at blive en investerende deltager, vil dog af naturlige årsager skulle ske efter lidt andre kriterier, end når nogen efterspørger at blive ordinær deltager i virksomheden mhp. deltagelse i virksomhedens aktiviteter.

En virksomhed, der f.eks. driver aktivitet, som mælkeproducent bør kunne optage ikke-mælkeproducenter, som investerende deltagere. Formålet med forslaget er netop at udvide den kreds, der bidrager med deltagernes investeringskapital, og der bør derfor ikke stilles krav om, at investerende deltagere i sig selv opfylder kravene for at blive ordinær deltager.

En deltager bør ikke kunne være ordinær deltager og investerende deltager på samme tid, fordi det kendetegnende ved de investerende deltagere netop er, at de kun bidrager med et indskud.

Når virksomheden beslutter at optage en investerende deltager, bør det af proceduremæssige årsager fremgå af virksomhedens deltagerfortegnelse, at deltageren er en investerende deltager.

Herved undgås mulige vanskeligheder med at trække en grænse mellem ordinære deltagere og investerende deltagere. Erhvervsministeriet finder, at reglerne om investerende deltagere bør udformes i overensstemmelse med det nævnte.

Et andet spørgsmål er, hvad der skal gælde, hvis en investerende deltager anmoder om at blive ordinær deltager. En sådan anmodning bør prøves efter de samme kriterier som en deltageransøgning fra en helt udenforstående.

Det kan betyde, at den investerende deltager nægtes optagelse i virksomheden under denne medlemskategori. Det kan overvejes, om den investerende deltager i en sådan situation bør have en særlig ret til udtræden. Efter Erhvervsministeriets opfattelse er der dog ikke grund til at regulere dette forhold ved lov, og det bør overlades til deltagerne i virksomheden at fastsætte regler herom i vedtægterne.

Der er med forslaget til nyaffattelsen af erhvervsvirksomhedslovens § 3 foreslået et krav om mindst to deltagere, hvilket er en videreførelse af gældende ret. Erhvervsministeriet har ikke fundet grundlag for at foreslå en ændring af minimumskravet.

Et spørgsmål er, om en af de to deltagere kan være en investerende deltager. Hvis det ville være nok at have en ordinær deltager, vil det kunne gøre virksomhedsformen mere fleksibel. Men en sådan ordning vil dog efter Erhvervsministeriets opfattelse være for meget i disharmoni med virksomhedsformens grundkarakter. Erhvervsministeriet mener derfor, at det fortsat skal kræves, at der altid skal være mindst to ordinære deltagere i virksomheden som foreslået i § 3, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås konkret, at der i vedtægterne kan optages bestemmelse om deltagere, som indskyder kapital, men som ikke skal deltage i virksomhedens aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) vil få mulighed for at rejse kapital gennem investerende deltagere. Andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) vil herved i højere grad blive sidestillet med andre virksomhedsformer, da virksomhedernes finansieringsmuligheder både i forbindelse med opstart, men også i forbindelse med senere udvikling af virksomheden, forbedres.

Bestemmelserne vil desuden finde tilsvarende anvendelse for de eksisterende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.).

Det foreslås desuden, at investerende deltageres stemmer skal begrænses i vedtægterne på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre en adgang for investerende deltagere, uden at denne kompromitterer den demokratiske medlemskontrol, og den vil samtidig sikre, at den kooperative uafhængighed bevares.

Erhvervsstyrelsen vil om nødvendigt kunne anmode skifteretten om at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, der ikke overholder tærskelværdien og dermed ikke opfylder erhvervsvirksomhedslovens § 3, jf. § 20 a, stk. 1, nr. 1.

Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning opfylde proportionalitetsprincippet. Det er således ikke hensigten at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot fordi virksomheden ved en fejl har fået tildelt investerende deltagere en for høj andel af stemmerettighederne. Hvis Erhvervsstyrelsen skal tvangsopløse en virksomhed på grund af manglende overholdelse af tærskelværdien for investerende deltagere, skal der være tale om en blivende tilstand, hvor virksomheden vedvarende ikke har overholdt tærskelværdien, og hvor virksomheden ikke inden for en rimelig frist, efter påbud fra Erhvervsstyrelsen, har bragt forholdet i overensstemmelse med tærskelværdien. Muligheden for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning vil være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

For nærmere om investerende deltagere henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.1.3. Aktivsikring og offentligt tilsyn

3.1.3.1. Gældende ret

Der gælder i dag ikke et offentligt tilsyn med virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven) bortset fra omdannede tidligere finansielle virksomheder.

Virksomheder, som er registreret i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, er underlagt et begrænset antal materielle lovkrav i modsætning til selskabsloven. Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter således ikke som sådan krav til virksomhedernes vedtægt, organisation, kapital, ledelse eller medlemsrettigheder/-pligter. Sådanne regler følger af almindelige principper for dansk forenings- og aftaleret og forudsættes reguleret i den konkrete virksomheds vedtægter. Vedtægterne skal således fastsætte de nærmere regler om valg til virksomhedens ledelsesorganer samt kontrol af disse og er derfor centrale i relation til mulighederne for at sikre deltagernes interesser m.v.

Hertil vil vedtægter og oplysninger om ledelsen være offentligt tilgængelige via Det Centrale Virksomhedsregister på www.virk.dk. Virksomheden skal desuden som udgangspunkt udarbejde og aflægge en årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven, som også gøres offentligt tilgængelig.

Medlemmerne forudsættes at gøre deres indflydelse gældende på samme vis, som tilfældet er på selskabsområdet, hvor det er virksomhedens ejere, der udøver kontrol med ledelsen og udpeger bestyrelsen på generalforsamling eller lignende.

Erhvervsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af erhvervsvirksomhedsloven og regler fastsat i medfør af loven, herunder kontrol med registreringspligtige oplysninger og virksomhedsdokumenter, der stilles krav om i henhold til loven, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 a.

Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer imidlertid ikke en undersøgelse af vedtægtsændringer, eller om klausuler i vedtægterne om f.eks. henlæggelse til en bunden reserve efterkommes.

Det betyder også, at der i dag ikke er bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven, der giver et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) mulighed for at blive underlagt et offentligt tilsyn med det formål at langtidssikre virksomhedens aktiver.

Erhvervsstyrelsen fører i dag tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. kapitel 5 a i erhvervsvirksomhedsloven. Tilsynet indebærer fortrinsvis, at vedtægtsændringer eller ekstraordinære dispositioner kun kan ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse. Styrelsens tilsyn er alene et legalitetstilsyn og ikke et tilsyn med ledelsens almindelige forretningsmæssige dispositioner eller formueanbringelse.

Baggrunden for tilsynet med de omdannede tidligere finansielle virksomheder er, at de ofte råder over betydelige formuer, hvor deltagerne samtidig i flere tilfælde har et begrænset økonomisk incitament til at udøve aktivt ejerskab, da overskud - enten løbende eller ved opløsning - er af begrænset betydning for den enkelte deltager. Det er således ofte virksomhedens ledelse, som reelt administrerer virksomhedens formue.

På grund af de pågældende virksomheders struktur, herunder særligt at de har deltagere med ejerbeføjelser, er der tale om en tilpasset model for tilsynet med disse virksomheder i forhold til de erhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen skal ved vedtægtsændringer i de omdannede tidligere finansielle virksomheder derfor påse, at ændringerne ikke begrænser deltagernes mulighed for at gøre deres indflydelse gældende i virksomheden, og at der ikke sker forringelse af deltagernes rettigheder og muligheder for at påvirke beslutningsprocessen (minoritetsbeskyttelse).

Erhvervsstyrelsen fører desuden som fondsmyndighed tilsyn med erhvervsdrivende fonde, herunder sparekassefonde opstået som led i omdannelsen af sparekasser. Som fondsmyndighed skal styrelsen føre et fondsretligt tilsyn med, at fonden ledes forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægterne. Der er tale om et legalitetstilsyn, og styrelsen skal som fondsmyndighed således ikke vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsens forretningsmæssige dispositioner.

Baggrunden for fondsmyndighedstilsynet er, at fonde adskiller sig fra øvrige virksomhedsformer ved, at der ikke er en ejerkreds og typisk heller ikke nogen anden kreds af påtaleberettigede. Det forhold, at fonde ikke har en ejerkreds, betyder, at der ikke er nogen ejere, der - som generalforsamlingen i f.eks. et aktie- eller anpartsselskab - kan påvirke fondsbestyrelsens dispositioner eller kan påse, at bestyrelsen administrerer fonden forsvarligt og i overensstemmelse med loven og fondens vedtægter.

Erhvervsstyrelsens tilsyn med de erhvervsdrivende fonde er primært baseret på, at fondene på eget initiativ er forpligtet til at anmode styrelsen om tilladelse eller samtykke til bl.a. vedtægtsændringer, ekstraordinære dispositioner, kapitalnedsættelse, fusion, sammenlægning eller likvidation.

3.1.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, at mange demokratiske virksomheder ønsker at langtidssikre en del af aktiverne i virksomheden til fordel for kommende medlemmer, og at efterfølgende medarbejdere ikke skal kunne sælge ud af eller opløse virksomheden og dermed inkassere den formue, som andre frivilligt har afgivet for at opbygge virksomhedens robusthed.

Denne model er i andelssektoren kendt som "nøgen ind/nøgen ud". Det vil sige, at i disse virksomheder koster det ikke noget eller meget lidt at blive medlem, og medlemmerne kan straks nyde fordelene ved samarbejdet, f.eks. stilles der i visse andelsselskaber et produktionsapparat til rådighed, som medlemmerne straks får adgang til. Omvendt får medlemmerne til gengæld ikke noget eller meget lidt med sig, når man stopper som medlem, da tanken er, at man forlader samarbejdet på en måde, hvor det kan bestå til fordel for de kommende generationer af medlemmer.

Det er i dag vanskeligt juridisk at sikre, at en del af aktiverne forbliver i virksomheden til glæde for fremtidige generationer. Derfor forsøges aktiverne ofte sikret ved, at der indsættes besværlige opløsningsbestemmelser i den pågældende virksomheds vedtægter, men denne løsning er ikke holdbar, da et sæt vedtægter altid kan ændres, hvis der foreligger det fornødne stemmeflertal.

Visse danske sparekasser kan benytte en "indkapslingsmodel", hvor den opbyggede formue sikres i en bunden reserve i forbindelse med sparekassens omdannelse til et aktieselskab, jf. lov om finansiel virksomhed § 211. Formålet er at sikre, at den oprindelige klausul på sparekassens egenkapital om, at kapitalen ved selskabets opløsning skal anvendes til almennyttige og velgørende formål, vedbliver at være gældende for den bundne reserve. Fordelen ved henlæggelser til en bunden reserve vil være, at virksomheden kan sikre kapital til opfyldelse af virksomhedens formål, og at deltagere/ejere ikke kan spekulere i at indkassere den formue, der er opbygget i virksomheden. I denne "indkapslingsmodel" kan den bundne reserve anvendes til at dække underskud, der ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet, jf. lov om finansiel virksomhed § 212.

Italien har indført en lov om kooperativer, der bl.a. fastsætter krav om, at en del af det årlige overskud skal henlægges til en reserve. Reserven er udelukkende en reserve, der skal anvendes til udvikling af virksomheden, og den kan derfor ikke udbetales til medlemmer eller investorer.

Erhvervsministeriet finder, at der i dansk lovgivning bør indføres mulighed for, at et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan fremtidssikre virksomhedens aktiver. Det er vurderingen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at give virksomheder, der ønsker en sådan aktivsikring, mulighed for at blive underlagt et tilsyn med en bunden reserve og opløsningsbestemmelser i virksomhedens vedtægter. Herved kan det sikres, at virksomhedens formue anvendes i overensstemmelse med virksomhedens formål, og at nuværende eller fremtidige virksomhedsdeltagere ikke spekulerer i at indkassere den formue, der er opbygget i virksomheden. Det vil give mulighed for, at virksomheder kan anvende den opbyggede formue til f.eks. et højere investeringsniveau i virksomhederne eller til lokalområdet.

Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at der bør indføres et tilsyn i stil med det, der gælder for de tidligere finansielle virksomheder, der er omdannet til andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), hvor tilsynsmyndigheden skal påse, at vedtægternes bestemmelser om den bundne reserve, opløsningsbestemmelsen og loven overholdes. Der skal - ligesom det gælder for de erhvervsdrivende fonde og for de omdannede tidligere finansielle virksomheder - ikke være tale om et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispositioner. Tilsynsmyndigheden skal som led i sit tilsyn særligt have fokus på sikring af den bundne reserve, og at disse midler forbliver i selskabet til gavn for kommende deltagere i virksomheden. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af ledelsen og revisor, der er nødvendige for at kunne varetage sine tilsynsopgaver.

Andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) har - i modsætning til de erhvervsdrivende fonde - deltagere med en række rettigheder, herunder mulighed for at vælge ledelse, fastsætte vedtægterne o.l. På grund af de pågældende virksomheders struktur, herunder særligt at de i modsætning til erhvervsdrivende fonde har deltagere med ejerbeføjelser, skal tilsynet tilpasses andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Det vurderes, at den valgte løsning er den mest hensigtsmæssige i forhold til at opnå en vis offentlig sikring af, at der ikke disponeres i strid med den vedtægtsmæssige bestemmelse om den bundne reserve eller med opløsningsbestemmelsen.

Erhvervsministeriet finder endvidere, at tilsynet skal være frivilligt for andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) og derfor skal vedtages af generalforsamlingen, og at der optages bestemmelse herom i virksomhedens vedtægt. Det er vurderingen, at beslutningen om aktivsikring skal være varig, og at beslutningen om tilsyn derfor ikke kan ændres ved en senere generalforsamlingsbeslutning. Det vurderes, at den valgte kombination af frivillighed og varighed er den mest hensigtsmæssige i forhold til at opnå en vis offentlig sikring af den bundne reserve, uden at det forpligter eksisterende eller fremtidige andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.).

Som udgangspunkt er det vedtægterne, der regulerer de nærmere interne forhold hos en virksomhed. Beslutningen om aktivsikringen vil også skulle optages i vedtægterne, herunder om henlæggelse til den bundne reserve og opløsningsbestemmelse. Erhvervsstyrelsen skal som tilsynsmyndighed godkende disse vedtægtsbestemmelser førend de får virkning, for at sikre, at bestemmelsernes ordlyd opfylder betingelserne for aktivsikring.

Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke bør stilles krav om, at midlerne i den bundne reserve skal henstå uberørt. Det indebærer, at midlerne kan anvendes til eksempelvis erhvervelsen af maskiner, inventar eller lign. investeringer. Den bundne reserve kan derimod ikke anvendes til udlodning til deltagerne.

Det vurderes i den forbindelse hensigtsmæssigt, at virksomhederne får fleksibilitet til at fastsætte, hvordan vedtægtsbestemmelsen om den bundne reserve skal formuleres, herunder om det skal være en henlæggelse i form af en procentsats af årets overskud, som en del af virksomhedens formue eller begge dele.

Vedtægtsbestemmelsen kan f.eks. formuleres således, at der i de første fem år afsættes én procentsats af årets overskud, som herefter stiger eller falder, at procentsatsen formuleres som en minimumssats, men hvor ledelsen kan beslutte, at der skal indbetales mere, eller vedtægtsbestemmelsen kan formuleres således, at der afsættes et fast beløb, indtil der er opnået en nominelt fastsat beløbsgrænse.

Det er dog vurderingen, at ledelsen i vedtægtsbestemmelsen om bunden reserve ikke må overlades et fuldstændigt skøn i fastsættelsen af, hvor meget der henlægges til den bundne reserve. Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at tilsynsmyndigheden kan nægte at igangsætte et tilsyn med aktivsikring, hvis vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen ikke er formuleret på en klar og tydelig måde, som gør dem egnet til at blive underlagt tilsyn.

Erhvervsministeriet finder derfor, at det skal være en forudsætning, at vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring godkendes og registreres af tilsynsmyndigheden inden aktivsikringen, herunder tilsynet får virkning. For virksomheder, der i vedtægterne har bestemmelser om aktivsikring før lovens ikrafttrædelse, og som ønsker at blive omfattet af tilsyn med aktivsikring, vil der gælde en tilsvarende betingelse om at tilsynet først får virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt vedtægtsbestemmelserne.

Da en vedtægtsbestemmelse om en bunden reserve kun vil kunne ændres med tilsynsmyndighedens godkendelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19 i, bør der ved fastsættelsen af vedtægtsbestemmelsen om den bundne reserve tages hensyn til formuleringens hensigtsmæssighed på længere sigt.

Erhvervsministeriet vurderer desuden, at en bunden reserve ikke skal udgøre en unødvendig økonomisk belastning i perioder, hvor virksomheden ikke genererer et overskud. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt at præcisere i loven, at den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til overskudsdeling til deltagerne. Dette er svarende til, hvad der gælder for visse danske sparekasser, der benytter sig af en "indkapslingsmodel", hvor den opbyggede formue sikres i en bunden reserve, jf. lov om finansiel virksomheds § 212. Formålet er at sikre, at tilvalget af aktivsikring ikke medfører, at virksomheden bliver dårligere rustet til at stå imod i perioder, hvor der ikke er et overskud.

Ved virksomhedens ophør skal den bundne reserve desuden dækkes og anvendes i overensstemmelse med opløsningsbestemmelsen forud for en eventuel udbetaling til deltagerne.

De virksomheder, der omfattes af tilsynet, vil kun være de virksomheder, som frivilligt træffer beslutning herom, og får godkendt vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring. Tilsynet med henlæggelser må ses i forhold til virksomhedens vedtægter. Der er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen varetager tilsynet med virksomheder, der træffer beslutning om aktivsikring, idet styrelsen i dag varetager tilsynet med omdannede tidligere finansielle virksomheder og tilsynet med erhvervsdrivende fonde.

Som led i tilsynet finder Erhvervsministeriet det desuden afgørende, at tilsynsmyndigheden kan give påbud ved overtrædelse af bestemmelserne om aktivsikring og kan indhente oplysninger hos virksomhedens ledelse eller revisor for at kunne varetage tilsynsopgaven.

Ved indhentelse af oplysninger skal Erhvervsstyrelsen være særligt opmærksom på hensynet til virksomhedens retssikkerhed, herunder det generelle forbud mod tvungen selvinkriminering, jf. lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. I almindelighed vil formålet med Erhvervsstyrelsens tilsyn dog være at få berigtiget forhold vedrørende virksomhedens henlæggelse til bunden reserve. Oplysningspligten over for Erhvervsstyrelsen et væsentligt instrument i forbindelse med udførelsen af tilsynshvervet. Henset hertil vil det ikke i almindelighed stride mod hensynet til virksomheders retssikkerhed at håndhæve sådanne oplysningspligter.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres et nyt kapitel 5 b i erhvervsvirksomhedsloven, der fastsætter regler om aktivsikring (§§ 19 h-19 j), der giver mulighed for, at andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan træffe beslutning om aktivsikring og henlæggelse til en bunden reserve, som alene kan anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, herunder til investerings- og driftsformål i virksomheden, men som ikke kan udbetales til deltagerne.

Samtidig foreslås det, at selskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), som tilvælger aktivsikring, underlægges et offentligt tilsyn med den bundne reserve og vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden. Det vil derfor ikke være et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispositioner. Det foreslås, at beslutningen om aktivsikring vil få virkning, når tilsynsmyndigheden har godkendt og registreret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring. Da aktivsikring indebærer tilsyn, vil det også være tilsynets virkningstidspunkt.

Det foreslås, at det er en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser om henlæggelse af en bestemt del af virksomhedens formue og/eller overskud til en bunden reserve og virksomhedens opløsning. Det foreslås desuden, at aktivsikringen først får virkning, når tilsynsmyndigheden har godkendt og registreret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring. Desuden foreslås det, at den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud. Det foreslås endvidere, at i tilfælde af fusion vil den bundne reserve og tilsynet hermed blive videreført i den fortsættende virksomhed. Spaltning til en anden virksomhed med begrænset ansvar og omdannelse til et aktie- eller anpartsselskab foreslås at indebære, at den bundne reserve skal udbetales i henhold til opløsningsbestemmelsen, hvilket medfører, at tilsynet ophører.

Det foreslås herudover, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med den bundne reserve og ændringer af virksomhedens vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om opløsning, og at en sådan ændring kun kan ske med tilsynsmyndighedens godkendelse. Tilsynsmyndigheden har til opgave at sikre, at en ændring ikke vil stride mod hensigten med bestemmelsen.

Ydermere foreslås det, at tilsynsmyndigheden ved overtrædelse af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 5 b eller vedtægterne kan give påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten, herunder forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af tilsynsopgaven, fra virksomhedens ledelse eller revisor.

Erhvervsstyrelsen vil kunne udstede tvangsbøder, hvis ledelsen ikke efterkommer de pligter, der følger af loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. Ledelsen vil desuden kunne ifalde bødestraf, hvis ikke de efterkommer et påbud fra tilsynsmyndigheden.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) frivilligt kan blive underlagt et tilsyn med vedtægtsbestemmelsen om den bundne reserve og virksomhedens opløsningsbestemmelse med henblik på at fremtidssikre den formue, som virksomheden har opbygget, så virksomheden kan anvende formuen til det formål, der dannede grundlag for virksomhedens virke. Aktivsikring vil bl.a. indebære, at efterfølgende nye deltagere ikke kan disponere frit over virksomhedens formue under en evt. opløsning af virksomheden uden at iagttage vedtægternes bestemmelser herom og uden at indhente godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.

Bestemmelserne vil desuden finde tilsvarende anvendelse for de eksisterende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.).

Det foreslås, at tilsynet med henlæggelse til den bundne reserve skal ske på grundlag af en risikobaseret tilgang, hvorimod tilsynet med ændringer af vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve og opløsning af virksomheden, vil indebære, at tilsynsmyndigheden godkender de anmeldte ændringer.

For nærmere om frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar (aktivsikring) henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.1.4. Omdannelse

3.1.4.1. Gældende ret

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), jf. erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 3, kan selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) kun stiftes frem til den 1. januar 2014. Erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2, fastsætter, at for selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Efter selskabslovens § 325 kan en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven omdannes til et aktieselskab (A/S). Omdannelsesmuligheden omfatter andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.), foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) og selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.). Ved omdannelse skal bestemmelserne i §§ 326-337 i selskabsloven iagttages.

Det er efter selskabsloven ikke muligt at omdanne en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab (ApS).

Bestemmelserne i selskabslovens §§ 326-337 fastsætter krav til udarbejdelsen af en række dokumenter, der har til formål at sikre, at deltagerne kan træffe beslutning om omdannelsen på et oplyst grundlag.

§§ 326-331 i selskabsloven vedrører således omdannelsesplanen, omdannelsesredegørelsen, mellembalancen, vurderingsberetningen om apportindskud, vurderingsberetningen om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan (vederlagserklæring) og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling (kreditorerklæring). Dokumenterne kan, bortset fra vurderingsberetningen om apportindskud, fravælges af deltagerne i virksomheden, der ønskes omdannet, hvis der er enighed herom. Kreditorerklæringen har desuden betydning for, om kreditorer får mulighed for at anmelde deres krav, jf. § 332, hvis kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller deltagerne i virksomheden, der ønskes omdannet, i enighed har fravalgt erklæringen.

Efter § 333 i selskabsloven skal omdannelsesplanen eller oplysning om fravalget af denne indsendes til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør modtagelsen af oplysninger og eventuelle dokumenter i styrelsens it-system.

Selskabslovens § 334 fastsætter, hvornår der kan træffes beslutning om at gennemføre en omdannelse, herunder muligheden for at gennemføre omdannelsen som en straksomdannelse uden forudgående offentliggørelse, hvis kreditorerklæringen er udarbejdet, og det fremgår, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.

Det følger af § 335, at beslutningen om omdannelse træffes af det organ, der har kompetencen til at ændre vedtægterne, og at vedtagelsen af omdannelsen skal ske med tilslutning af mindst 4/5 af deltagerne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning el.lign. Bestemmelsen fastsætter desuden krav om stillingtagen til en række forhold, herunder vederlaget for andelene i den omdannede virksomhed, hvis omdannelsesplanen er fravalgt.

Finder deltagerne i virksomheden, der omdannes, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt, kan de kræve godtgørelse, hvis de på mødet for beslutningen om omdannelse har taget forbehold herfor, jf. § 336.

Når det er besluttet at gennemføre omdannelsen, følger det af § 337, at omdannelsen skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Registreringen er betinget af, at omdannelsen er besluttet, krav anmeldt af kreditorer er afgjort, betingelserne om valg til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt, at deltagernes krav om godtgørelse er afgjort, og at der er ansat en direktion, hvis loven eller vedtægterne foreskriver dette. Omdannelsen til et aktieselskab anses for sket, når vedtægterne opfylder kravene i selskabsloven for aktieselskaber, og registreringen af omdannelsen er gennemført i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det er i dag ikke muligt at omdanne en virksomhed med begrænset ansvar direkte til et anpartsselskab (ApS). Virksomheder med begrænset ansvar, der ønsker at omdannes sig til et ApS, vil derfor først skulle omdannes til et aktieselskab (A/S) for derefter at lade selskabet blive omdannet til et anpartsselskab.

Det er efter de gældende regler i selskabsloven ikke muligt at omdanne et ApS eller A/S til en virksomhed med begrænset ansvar.

Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) fastsætter, at der ved omdannelse af et selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst samme garantier for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i artikel 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab, såfremt et selskab af en anden selskabsform omdannes til et aktieselskab.

3.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, at nogle demokratiske virksomheder er blevet stiftet som anpartsselskab (ApS), hvilket i nogle tilfælde har vist sig at være en uhensigtsmæssig ramme, når de demokratiske iværksættere efterfølgende ønsker at organisere virksomheden på mere demokratisk vis, som eksempelvis et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), hvor man f.eks. kan anvende en demokratisk styreform ud fra princippet "ét medlem, én stemme".

Efter de gældende regler vil en virksomhed med begrænset ansvar, herunder andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), der ønskes omdannet til et anpartsselskab (ApS), være nødt til først at omdanne virksomheden til et aktieselskab (A/S) for derefter at omdanne selskabet til et anpartsselskab, hvilket er en unødigt kompliceret og byrdefuld proces, uden det varetager saglige hensyn herfor.

Erhvervsministeriet finder, at muligheden for at omdanne et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) til et aktieselskab (A/S) bør udvides, så det også bliver muligt at omdanne direkte til et anpartsselskab (ApS). Desuden findes det hensigtsmæssigt, at bestemmelser om omdannelse af andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) fremgår af erhvervsvirksomhedsloven.

Ved en omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) til et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) skal det omdannede selskab opfylde betingelserne for den selskabsform, der omdannes til. Udgangspunktet i de gældende regler er, at det er de samme beskyttelseshensyn, der følger af reglerne om stiftelse, som gør sig gældende ved omdannelser. I forhold til omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber bygger regelsættet på fusionsreglerne, da dette regelsæt blandt andet indeholder regler om universalsuccession, dvs. et debitorskifte uden at der er krav om, at kreditor skal samtykke heri. Ved omdannelsen til et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S) skal selskabslovens betingelser være opfyldt, hvilket svarer til, at selskabet stiftes på ny. Selskabslovens § 329 om vurderingsberetning om apportindskud og § 337, stk. 7, om efterfølgende erhvervelser gennemfører artikel 54 i selskabsdirektivet, der finder anvendelse ved omdannelse af et selskab af én anden selskabsform til et aktieselskab. Med lovforslaget foreslås det at flytte omdannelsesbestemmelserne til erhvervsvirksomhedsloven. Selskabsdirektivets bestemmelse er således allerede gennemført i dansk ret.

Det er Erhvervsministeriet vurdering, at samme regelsæt fortsat skal gælde ved omdannelse til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) til et aktieselskab (A/S). Det vurderes desuden, at de samme hensyn gør sig gældende ved omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) til et anpartsselskab (ApS), og at det samme regelsæt derfor også skal gælde ved omdannelse til ApS.

Selskabslovens § 328 regulerer ikke, hvad opgørelsesdatoen for mellembalancen tidligst må være, hvis omdannelsesplanen er fravalgt. Reglerne om omdannelse bygger på selskabslovens regler om fusion. I selskabslovens § 239, stk. 3, 1. pkt., som vedrører fusion, fremgår det, at en mellembalance, der er udarbejdet i forbindelse med en fusion, ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusionsplanen eller beslutningen om fravalg af fusionsplan.

I 2013 blev reglerne om omdannelse ændret ved lov nr. 616 af 6. december 2013, hvor der bl.a. blev indført mulighed for at fravælge omdannelsesplan. Det antages, at det beror på en fejl, at den gældende § 328 stk. 3, i den forbindelse ikke fik en ordlyd, der adresserer mellembalancens opgørelsesdato ved fravalg af omdannelsesplan. Der foreslås derfor at fastsætte bestemmelse om mellembalancens tidligste opgørelsesdato, når omdannelsesplanen er fravalgt, på tilsvarende vis som i selskabslovens regler om fusion.

Erhvervsministeriet finder desuden, at det skal gøres muligt at omdanne et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S) til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Det giver ejerne af virksomhederne fleksibilitet til at organisere sig efter den regulatoriske ramme, som virksomheden finder mest hensigtsmæssig. Det foreslås, at omdannelse fra et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S) til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) kan ske efter samme principper, som gælder efter de gældende omdannelsesregler ved omdannelse af f.eks. et anpartsselskab til et aktieselskab, dvs. uden krav om udarbejdelse af en omdannelsesplan. De nye omdannelsesregler skal endvidere give mulighed for at videreføre virksomheden under det eksisterende cvr-nummer.

Anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), der er kapitalselskaber, er omfattet af selskabslovens bestemmelser, der i høj grad er baseret på EU's selskabsdirektiv. Ved omdannelse til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), der er personselskaber, vil det omdannede selskab blive omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, hvor kun ganske få bestemmelser gennemfører direktivbestemmelser, f.eks. bestemmelserne om reelle ejere, der følger af EU's hvidvaskdirektiv. Derimod er der ingen direktivbestemmelser, der gælder ved omdannelse fra ApS og A/S til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der ikke er de samme hensyn, som gør sig gældende, som ved omdannelse fra A.M.B.A. og F.M.B.A. til et ApS eller A/S. På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at adgangen til omdannelse kan gennemføres på grundlag af en generalforsamlingsbeslutning med det flertal, der kræves til vedtægtsændringer, og på betingelse af, at kapitalejerne gøres bekendt med en vurderingsberetning.

Efter de gældende regler vil et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), der ønsker at omdanne sig til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), være nødt til at lade virksomheden ophøre og stifte en ny virksomhed. Det medfører, at den ophørende virksomhed ophørsbeskattes. Ophørsbeskatning er et fordyrende led, som vurderes at udgøre en barriere for omdannelse af ApS'er og A/S'er til A.M.B.A. eller F.M.B.A.

Det er allerede i dag muligt efter de skatteretlige regler at foretage en omdannelse fra et anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), uden at der i den forbindelse sker ophørsbeskatning af selskabet, hvis selskabet fortsat er undergivet en selskabsbeskatning. A.M.B.A.'er og F.M.B.A.'er er dog i nogle tilfælde undergivet særligt lempelige beskatningsregler. De er således som hovedregel enten undergivet den såkaldte andelsbeskatning, dvs. en formuebeskatning, eller den såkaldte foreningsbeskatning, hvorefter der kun sker beskatning af erhvervsmæssig virksomhed. Dette indebærer, at en adgang til at kunne foretage en skattefri omdannelse fra ApS og A/S til et andels- eller foreningsbeskattet selskab vil medføre, at udskudte skatter i det omdannede selskab forsvinder ved omdannelsen. En helt fri adgang til at foretage skattefri omdannelse fra ApS og A/S til A.M.B.A. eller F.M.B.A. vurderes derfor som udgangspunkt at medføre, at selskabet undgår skattebetaling.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at muligheden for omdannelse alene indføres som et selskabsretligt initiativ, der ikke giver yderligere adgang til at foretage skattefri omdannelse fra anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) til andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) end den adgang, der allerede følger af de gældende skatteretlige regler.

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven, der muliggør omdannelse af andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) til et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) med henblik på at sikre fleksibilitet for virksomheder til at organisere sig efter den regulatoriske ramme, som findes mest hensigtsmæssig. Det foreslås, at omdannelse kan ske på samme vilkår, som gælder efter de gældende omdannelsesregler med mulighed for at videreføre virksomheden under det eksisterende cvr-nummer.

Det foreslås, at der indføres et nyt kapitel 6 c i erhvervsvirksomhedsloven om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber. Samtidig foreslås det, at bestemmelserne i selskabsloven om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar ophører.

Det foreslås i § 21 e, at en virksomhed med begrænset kan træffe beslutning om omdannelse af virksomheden. Det forslås desuden, at omdannelsen vil kunne gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Den foreslåede § 21 e vil medføre, at omdannelsesmulighederne for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven fremover vil fremgå klart af loven. Det vil desuden medføre, at en virksomhed med begrænset ansvar vil kunne omdannes direkte til et anpartsselskab (ApS) uden først at gennemføre en omdannelse til et aktieselskab (A/S).

Bestemmelserne om omdannelse til et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S) vil desuden finde tilsvarende anvendelse for de eksisterende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.), hvorimod der ikke kan ske omdannelse fra et ApS eller A/S til et S.M.B.A. efter de bestemmelser, der foreslås indført i selskabslovens §§ 325-327, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Det foreslås desuden, at der indføres bestemmelser i §§ 21 f-21 q svarende til selskabslovens bestemmelser om omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab (A/S). Bestemmelserne udvides til at omfatte omdannelse til et anpartsselskab (ApS), men herudover er bestemmelserne identiske med selskabslovens gældende bestemmelser, der samtidig foreslås ændret.

Det foreslås derudover, at de gældende bestemmelser i §§ 325-337 i selskabsloven ophæves, og at der i stedet indføres bestemmelser om omdannelse af anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.).

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 325 vil medføre, at et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) fremover vil kunne blive omdannet til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) uden forudgående ophør af virksomheden. Siden 1. januar 2014 har det ikke været muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.). Det medfører, at omdannelse af et ApS eller A/S ikke kan ske til et S.M.B.A.

Konkret foreslås selskabslovens § 325 affattet således, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om omdannelsen uden krav om, at der forinden udarbejdes en omdannelsesplan. Det foreslås, at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Desuden foreslås det, at kapitalejerne skal gøres bekendte med en vurderingsberetning, inden der træffes beslutning om omdannelsen.

For at beskytte kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig omdannelsen, foreslås det i nyaffattelsen af selskabslovens § 326, at kapitalejere har mulighed for at kræve, at selskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Efter den foreslåede bestemmelse vil § 110 om indløsningsret finde tilsvarende anvendelse. Muligheden for at kræve sig indløst gives som kompensation, idet den enkelte kapitalejers forudsætninger for at deltage i kapitalselskabet kan være væsentligt forandrede ved beslutningen. Ved indløsningen køber kapitalselskabet de pågældendes kapitalandele til en pris, der svarer til kapitalandelenes værdi. Ved uenighed om prisen fastsættes denne af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted.

Det foreslås desuden i nyaffattelsen af selskabslovens § 327, at vedtagelsen af omdannelsen af kapitalselskabet til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) anses for sket, når vedtægterne er ændret i overensstemmelse med de krav, der gælder efter erhvervsvirksomhedsloven.

Det betyder bl.a., at virksomheden skal have mindst to deltagere, mulighed for vekslende deltagerkreds, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagerens andel af kapitalen.

For nærmere om omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et anparts- eller aktieselskab og tilsvarende den anden vej henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

3.1.5. Medlemskommunikation

3.1.5.1. Gældende ret

Visse demokratiske virksomheder er reguleret i sektorspecifik lovgivning pga. virksomhedernes særlige karakter. Det gælder bl.a. for visse finansielle virksomheder, som gennem deres holdingstruktur er organiseret som demokratiske virksomheder. Desuden kan de demokratiske virksomheder helt eller delvist eje finansielle virksomheder og forsikringsselskaber, som er omfattet af sektorspecifik lovgivning.

Finansielle virksomheders videregivelse af personoplysninger og fortrolige oplysninger er reguleret i de databeskyttelsesretlige regler og kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.

Lov om finansiel virksomhed indeholder en hovedregel i § 117, stk. 1, om, at alle personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen beskytter bl.a. den finansielle virksomheds kunder mod uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og supplerer de databeskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige. Efter § 117, stk. 2, vil den, som modtager oplysningerne efter stk. 1, være omfattet af tavshedspligten.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved vurdering af hvorvidt en videregivelse eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af forsikringsselskabets interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.

Lov om finansiel virksomhed indeholder en række undtagelser i §§ 117 a-121 til hovedreglen, hvor videregivelse og udveksling af fortrolige oplysninger er tilladt. Det følger f.eks. af en af undtagelserne, at sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan blive videregivet til brug for varetagelse af administrative opgaver. Administrative opgaver skal forstås bredt og kan f.eks. være fælles udfærdigelse og udsendelse af kontomeddelelser samt indberetning af andre virksomheders oplysninger til skattevæsenet. Administrative opgaver kan afgrænses negativt, idet sædvanlige kundeoplysninger ikke må videregives til brug for markedsføring eller rådgivning. Oplysningerne må derfor ikke være tilgængelige for kundeekspederende medarbejdere, der ikke varetager administrative opgaver, bortset fra medarbejderne i det selskab, hvorfra oplysningerne hidrører.

Forsikringsselskabers videregivelse af personoplysninger og fortrolige oplysninger er reguleret i de databeskyttelsesretlige regler og kapitel 9 i lov om forsikringsvirksomhed.

Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en hovedregel i § 82, stk. 1, om, at alle personer, der er knyttet til et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen beskytter bl.a. forsikringsselskabets kunder mod uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og supplerer de databeskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige. Efter § 82, stk. 2, vil den, som modtager oplysningerne efter stk. 1, være omfattet af tavshedspligten.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved vurdering af hvorvidt en videregivelse eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af forsikringsselskabets interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.

Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en række undtagelser til hovedreglen i §§ 83-85, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger er tilladt. Det følger f.eks. af en af undtagelserne, at sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver. Administrative opgaver skal forstås bredt og kan f.eks. være fælles udfærdigelse og udsendelse af kontomeddelelser samt indberetning af andre virksomheders oplysninger til skattevæsenet. Administrative opgaver kan afgrænses negativt, idet sædvanlige kundeoplysninger ikke må videregives til brug for markedsføring eller rådgivning. Oplysningerne må derfor ikke være tilgængelige for kundeekspederende medarbejdere, der ikke varetager administrative opgaver, bortset fra medarbejderne i det selskab, hvorfra oplysningerne hidrører.

Privates mulighed for at behandle personoplysninger følger ligeledes af databeskyttelsesforordningen og de supplerende bestemmelser i databeskyttelsesloven. Der findes blandt andet regler om privates mulighed for at behandle personnummer i § 11, stk. 2, i databeskyttelsesloven. Det følger af § 11, stk. 2, nr. 1, i databeskyttelsesloven, at private må behandle oplysninger om personnummer, når det følger af lovgivningen.

3.1.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Demokratiske virksomheder oplever en barriere i forhold til medlemskommunikation. Det gælder særligt for de finansielle demokratiske virksomheder, f.eks. realkreditinstitutter, der er organiseret med en holdingstruktur, dvs. hvor en forening eller virksomhed helt eller delvist ejer en finansiel virksomhed, og hvor kunderne i den finansielle virksomhed er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i den demokratiske virksomhed som følge af at være kunde i den finansielle virksomhed.

Demokratiske virksomheders kommunikation med medlemmerne er afhængig af, at de underliggende finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaber deler oplysninger om kunderne med foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet.

De gældende regler om forbud mod uberettiget videregivelse af oplysninger indeholder ikke en undtagelse, der generelt gør det muligt for de finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaber at videregive en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, og hvor kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, når vedkommende er kunde i den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet.

De finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaberne er usikre på, om de må videregive deres kunders navn og kontaktoplysninger til de demokratiske virksomheder, så de demokratiske virksomheder kan kontakte kunderne om medlemskabet i den demokratiske virksomhed. Usikkerheden har betydet, at de finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaberne har været tilbageholdende med at videregive oplysninger til brug for de demokratiske virksomheders medlemskommunikationen. For at gøre det tydeligt, at de finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaber kan videregive kunders navn og kontaktoplysninger til de demokratiske virksomheder til brug for medlemskommunikation findes det hensigtsmæssigt, at der indsættes en undtagelse til forbuddet mod uberettiget at videregive fortrolige oplysninger i lov om finansiel virksomhed og i lov om forsikringsvirksomhed, så de demokratiske virksomheder kan modtage kundeoplysninger, som f.eks. navn, adresse og e-mailadresse, samt personnummer og CVR-nummer, og bruge oplysningerne til kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet.

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed som § 118 a, der tillader en finansiel virksomhed at videregive kunders navne og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, og hvor kunderne i den finansielle virksomhed er eller kan blive medlem af den forening eller deltager i den virksomhed, der ejer den finansielle virksomhed, fordi vedkommende er kunde i den finansielle virksomhed.

Den foreslående bestemmelse vil kun tillade videregivelse af navne og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, i de tilfælde, hvor oplysningerne bruges til at kommunikere med kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i den forening eller virksomhed, der ejer den finansielle virksomhed.

De ansatte i virksomheden, der modtager oplysningerne, vil være omfattet af tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed, og de kan ikke videregive oplysningerne til andre, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 117, skt. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed som § 83 a, der tillader et forsikringsselskab at videregive kunders navne og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, og hvor kunderne i forsikringsselskabet er eller kan blive medlem af den forening eller deltager i af virksomheden, der ejer forsikringsselskabet, fordi vedkommende er kunde i forsikringsselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil kun tillade videregivelse af navne og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, i de tilfælde, hvor oplysningerne bruges til at kommunikere med kunden om medlemskabet i ejervirksomheden og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer forsikringsselskabet.

De ansatte i virksomheden, der modtager oplysningerne, vil være omfattet af tavshedspligten i lov om forsikringsvirksomhed, og de kan ikke videregive oplysningerne til andre, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.2. Sparekassers og andelskassers omdannelse til aktieselskaber

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 208, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at fusionsreglerne i selskabslovens §§ 236-251 og 271-290 med de nødvendige ændringer finder anvendelse på fusionen, jf. § 207, stk. 1, mellem et aktieselskab som det fortsættende selskab og en sparekasse eller en andelskasse som det ophørende selskab.

Det fremgår videre af § 208, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at omdannelsesreglerne i selskabslovens § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., ikke finder anvendelse.

Det følger af de gældende bestemmelser i § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven, at deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. § 325 i selskabsloven, i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse, en mellembalance og en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Kravene om udarbejdelse af omdannelsesredegørelse, mellembalance og vurderingsmandserklæring i § 327, stk. 1, § 328, stk. 1, og § 331, 1. pkt., er imidlertid ikke sat i kraft for omdannelser af sparekasser og andelskasser til aktieselskaber.

Bestemmelsen i § 208, stk. 1, 2. pkt., blev indsat ved lov nr. 516 af 12. december 2009, der indeholdt ændringer som følge af selskabsloven. Det følger af bemærkningerne til lov nr. 516 af 12. december 2009, at bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er vurderingen, at henvisninger i § 208, stk. 1, 2. pkt. til § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven er indsat med henblik på at afskære deltagerne fra at fravælge udarbejdelsen af en række centrale dokumenter i forbindelse med en omdannelse af en sparekasse eller andelskasse.

Sparekasser og andelskasser er ikke omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, men kan alene omdannes til aktieselskaber ved at sparekassen eller andelskassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens eller andelskassens aktiver og gæld som helhed til et af sparekassen eller andelskassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (sparekasseaktieselskab/andelskasseaktieselskab), jf. § 207.

Erhvervsministeren skal ved sin godkendelse af en fusion i henhold til § 207, jf. § 204, stk. 1, jf. stk. 4, medvirke til at sikre, at indskydernes, obligationsindehavernes, investorernes forhold ikke forringes ved, at det overtagende aktieselskab ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet, eller ikke i øvrigt kan overholde sine forpligtelser. Dette kan de dokumenter, som fusionsparterne udarbejder, medvirke til at belyse.

Selskabslovens §§ 236-251 og 271-290 om fusioner er med de nødvendige ændringer sat i kraft for den fusion, der sker ved en omdannelse i medfør af § 207, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvor der sker en fusion mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen eller andelskassen som det ophørende selskab. Kravene om udarbejdelse af fusionsredegørelse, mellembalance og vurderingsmandserklæring finder derfor anvendelse for den fusion, der sker ved omdannelsen af en sparekasse eller andelskasse til et aktieselskab.

Muligheden for at fravælge disse finder via henvisningen til selskabslovens regler også anvendelse for fusioner i medfør af § 207 i lov om finansiel virksomhed i kraft af henvisningen i § 208, stk. 1, 1. pkt. Dette vurderes ikke at være hensigten, da disse dokumenter er relevante for erhvervsministerens godkendelse af fusionen, jf. § 207, jf. § 204 i lov om finansiel virksomhed.

Da selve kravene om udarbejdelse af omdannelsesredegørelse, mellembalance og vurderingsmandserklæring i § 327, stk. 1, § 328, stk. 1, og § 331, 1. pkt., ikke sat i kraft for omdannelser af sparekasser og andelskasser til aktieselskaber, giver de nuværende henvisninger imidlertid ikke den ønskede virkning.

Erhvervsministeriet er blevet opmærksom på, at der står anført en fejlagtig henvisning til selskabslovens omdannelsesregler i bestemmelsen om andelskasser og sparekassers mulighed for at omdannes til aktieselskaber, da den korrekte henvisning skal være til selskabslovens bestemmelser om fusion. Denne fejlagtige henvisning rettes der nu op på.

Der er derfor behov for konsekvensændringer af § 208, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. I den forbindelse er Erhvervsministeriet blevet opmærksom på den fejlagtige henvisning til omdannelsesreglerne.

3.2.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at henvisningerne i § 208, stk. 1, 2. pkt., til § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven ændres, så der i stedet henvises til § 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt., i selskabsloven.

Den foreslåede ændring af § 208, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at den øverste myndighed i andelskasser og sparekasser ikke kan fravælge udarbejdelsen af en fusionsredegørelse, en mellembalance og vurderingsmandserklæring.

Dette vurderes at være i overensstemmelse med hensigten bag de nuværende henvisninger, som dog vurderes fejlagtigt at henvise til omdannelsesbestemmelserne, som ikke er sat i kraft.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3.3. Regler om frakendelse af retten som ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det følger af § 23 b, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.

Personer, der registreres som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, skal varetage den faktiske ledelse, jf. den gældende § 112, stk. 2, i selskabsloven.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 2, i selskabsloven, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf. den gældende § 23 f i selskabsloven.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, ikke må være registreret som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab.

Personer kan frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet efter bestemmelserne i straffelovens § 78, stk. 2, og § 79. Personer kan desuden pålægges konkurskarantæne efter konkursloven, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Det fremgår af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Straffelovens § 79, stk. 1, fastsætter, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger endelig af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber mv.

Ifølge bemærkningerne til straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., omfatter frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed efter § 79, stk. 2, 2. pkt., for det første den formelle deltagelse i form af registrering i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller som likvidator i en erhvervsvirksomhed, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 164 som fremsat, side 25. Det samme gælder registrering som ledelsesmedlem i et tilsvarende udenlandsk register. Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed omfatter for det andet den reelle deltagelse i form af faktisk udøvelse af ledelsesbeføjelser i en erhvervsvirksomhed, dvs. faktisk udøvelse af en direktørs eller likvidators eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 164 som fremsat, side 25.

Ved lov nr. 429 af 1. maj 2013 om ændringer af konkursloven og retsplejeloven indførte Danmark regler om såkaldt konkurskarantæne. Reglerne herom trådte i kraft den 1. januar 2014. Konkurskarantæne kan under nærmere fastsatte betingelser pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1. En person, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159, stk. 1, 1. pkt.

Erhvervsstyrelsen fører et register over de personer, der er frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i Danmark, enten som følge af frakendelse efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., eller konkurslovens § 159, 1. pkt., og således ikke i dag kan være registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system. Oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter konkursloven eller straffeloven, indberettes af medarbejdere hos henholdsvis skifteretterne, statsadvokaturerne og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Erhvervsstyrelsen mhp., at den pågældende ikke kan blive registreret som ledelsesmedlem eller skal afregistreres som ledelsesmedlem.

3.3.2. Digitaliseringsdirektivet

Det fremgår af digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at de har regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem. Disse regler skal omfatte muligheden for at tage hensyn til enhver frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat. Med henblik på artikel 13i omfatter ledelsesmedlemmer som minimum de i artikel 14, litra d), nr. i), omhandlede personer.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 2, 2. afsnit, fastsætter, at medlemsstaterne kan afvise udnævnelsen af en person som ledelsesmedlem af et selskab, hvis vedkommende på det aktuelle tidspunkt er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Det fremgår endvidere af digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at de er i stand til at besvare en anmodning fra en anden medlemsstat om oplysninger af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i henhold til retsreglerne i den medlemsstat, der svarer på anmodningen.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 4, fastsætter, at med henblik på at besvare en anmodning som omhandlet i artikel 13i, stk. 3, træffer medlemsstaterne som minimum de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de er i stand til via registersammenkoblingssystemet BRIS straks at give oplysninger om, hvorvidt en given person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem eller er registreret i ethvert af deres registre, som indeholder oplysninger, som er af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem. Medlemsstaterne kan også udveksle yderligere oplysninger såsom perioden for og begrundelsen for frakendelsen. En sådan udveksling reguleres i national ret.

For Danmarks vedkommende omfatter digitaliseringsdirektivets artikel 13i aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, jf. artikel 13.

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Selskabsdirektivet finder anvendelse for kapitalselskaber, dvs. anparts- og aktieselskaber samt partnerselskaber, der er reguleret i selskabsloven. Digitaliseringsdirektivet, der medfører ændringer i selskabsdirektivet, fastsætter, at bestemmelserne om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som minimum omfatter direktører, bestyrelsesmedlemmer og likvidatorer. Efter selskabsloven har kapitalselskaber tillige mulighed for at have et tilsynsråd. Erhvervsministeriet finder derfor, at regler om frakendelse bør omfatte de ledelsesorganer, som selskabsloven tillader. Det er vurderingen, at selskabsdirektivet, som ændret ved digitaliseringsdirektivet, ikke er til hinder herfor.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13i har til formål at sikre, at personer, som interagerer med selskaber, er beskyttet ved at forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug af personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til national ret såvel som i andre EU-medlemslande, jf. direktivets præambelbetragtning 23.

Der er allerede indført regler i Danmark om, at domstolene kan frakende personer retten til at være ledelsesmedlem. Bestemmelserne følger af henholdsvis straffeloven og konkursloven, men tager ikke højde for personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i medfør af lovgivningen i et andet EU-/EØS-land. Derfor finder Erhvervsministeriet, at det sammenholdt med de allerede gældende regler på området, er nødvendigt delvis at gennemføre direktivets artikel 13i.

For at gennemføre bestemmelsen i dansk ret finder Erhvervsministeriet det nødvendigt, at der indføres regler om frakendte ledelsesmedlemmer i selskabsloven, der har til formål at sikre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til lovgivningen i et EU-/EØS-land, ikke kan være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorgan, og at der kan ske udveksling med kompetente EU-/EØS-registreringsmyndigheder af oplysninger om personer, der er frakendt en sådan ret.

Erhvervsministeriet vurderer, at Erhvervsstyrelsen skal have hjemmel til at kunne udveksle oplysninger om personer, der er registreret i frakendelsesregistreret. Det foreslås derfor, at der i selskabsloven indføres hjemmel til en sådan udveksling af oplysninger, der bl.a. vil omfatte oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i medfør af straffeloven. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den tilsvarende hjemmel i konkursloven til Erhvervsstyrelsen til at udveksle oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i medfør af konkursloven, der foreslås i medfør af forslag L 129 om ændring af konkursloven (Revision af konkurskarantænereglerne), som fremsat den 13. marts 2024.

Oplysningerne skal udveksles digitalt gennem registersammenkoblingssystemet »Business Register Interconnection System« (BRIS). It-udviklingen forventes færdigudviklet 1. januar 2025, dvs. efter lovforslagets foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt. Erhvervsministeriet vurderer dog, at det er afgørende, at digitaliseringsdirektivet gennemføres i dansk ret hurtigst muligt, og finder, at eventuelle henvendelser mellem Danmark og et andet EU-/EØS-land i perioden fra lovens ikraftsættelse kan håndteres på anden digital vis, f.eks. via krypteret E-post.

I overensstemmelse med den gældende selskabslovgivning indestår anmelderen for lovligheden af registreringerne, herunder at personer, der registreres eller anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs ledelsesorgan, opfylder lovens betingelser herfor.

Eftersom registreringer i Erhvervsstyrelsens it-system er baseret på et anmelderansvar, vurderer Erhvervsministeriet, at Erhvervsstyrelsen skal kunne efterprøve, at det foreslåede forbud mod registrering af personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er overholdt. Dette kunne i praksis ske ved, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at anmode om at modtage oplysninger hos kompetente registreringsmyndigheder i andre EU-/EØS- lande om, hvorvidt den person, der ønskes indsat i ledelsen, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i det pågældende EU-/EØS-land.

For effektivt at sikre at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, ikke er registreret som ledelsesmedlem, finder Erhvervsministeriet desuden, at det er nødvendigt at give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at afvise ledelsesmedlemmer inden registrering, eller at personen kan afregistreres, hvis registrering har fundet sted.

Erhvervsministeriet finder, at bestemmelserne om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem vil sikre, at registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og vil forhindre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er registreret i Erhvervsstyrelsens register, samt forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres bestemmelser i selskabsloven om udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, og at personer, der er frakendt en sådan ret, ikke må være registreret som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse.

Det foreslås i § 23 b som nyt stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der registreres efter § 10, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om selskabsloven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Det foreslås desuden i § 23 b som stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet EU-/EØS-land. Oplysninger indhentet efter 1. pkt. må kun videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af en sag om udnævnelse af den pågældende person som ledelsesmedlem i et kapitalselskab. Det foreslås desuden i § 23 b som stk. 5, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at kunne fastsætte regler om udlevering af oplysninger efter stk. 4 så det fremgår klart hvilke oplysninger, der kan udleveres om en navngiven person, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter straffeloven.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 23 b vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får hjemmel til dels at indhente oplysninger om en navngiven person fra et andet EU-/EØS-land, dels at videregive oplysninger om personer, der er optaget i frakendelsesregisteret.

For nærmere om udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere indført i § 23 f som stk. 1, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen vil afregistrere den pågældende, når styrelsen får kendskab til frakendelsen.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 23 f vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at udføre kontrol med, om en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, og kan afvise at registrere eller afregistrere den pågældende person om nødvendigt.

For nærmere om Erhvervsstyrelsens mulighed for at afvise at registrere eller afregistrere en person, der er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem, henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås det i § 112 som stk. 1 at fastsætte, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 112 vil medføre et forbud mod, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, må være medlem af et kapitalselskabs registrerede ledelse.

Et kapitalselskabs registrerede ledelse omfatter medlemmer af et selskabs bestyrelse, direktion og tilsynsråd.

Forbuddet er en udvidelse i forhold til gældende ret, der alene omfatter personer, der frakendes denne ret efter straffeloven eller konkursloven. Med den foreslåede bestemmelse vil personer, der er frakendt i henhold til lovgivningen i et andet EU-/EØS-land, ikke lovligt kunne være medlem af et kapitalselskabs registrerede ledelse.

For nærmere om forbuddet mod at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, registreres som ledelsesmedlem, henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.1. Lovforslagets dele, der ikke indebærer behandling af personoplysninger

Lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, om investerende deltagere og aktivsikring i andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) omfattet af erhvervsvirksomhedsloven medfører ingen behandling af personoplysninger. .

Lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 5, om omdannelse af andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) omfattet af erhvervsvirksomhedsloven og anparts- og aktieselskaber omfattet af selskabsloven, er baseret på de gældende omdannelsesregler og medfører ikke nye registreringskrav. De dokumenter og oplysninger, der deles og offentliggøres i forbindelse med en omdannelse, vedrører alene oplysninger om de deltagende virksomheder, og det er ikke forudsat i lovbestemmelserne, at der skal ske behandling af personoplysninger.

4.2. Behandling af personoplysninger ved frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet

Lovforslagets § 2, nr. 1, (forslag om ændring af selskabslovens § 23 b) vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan behandle personoplysninger, der indhentes eller videregives til eller fra et andet EU-/EØS-land, med henblik på at verificere, hvorvidt en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem enten her i landet eller i et andet EU-/EØS-land. Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er således nødvendigt for at Erhvervsstyrelsen vil kunne kontrollere overholdelsen af forbuddet i den foreslåede § 112, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, ikke må være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorgan. Der vil alene blive behandlet almindelige personoplysninger.

Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede § 23 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, blive bemyndiget til at fastsætte regler om udlevering af oplysninger til danske og udenlandske myndigheder. De oplysninger, der forventes at kunne udleveres, vil være den pågældendes navn, fødselsdato og adresse - i det omfang personen ikke har beskyttet adresse. Derudover forventes der at være oplysninger, der knytter sig til selve frakendelsen, f.eks. afgørelsesdato, udløbsdato mv.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum for fastsættelse af særregler om behandling af personoplysninger.

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c og artikel 6, stk. 1, litra e.

Hjemlen til at behandle personoplysninger omfattet af lovforslagets § 2, nr. 1, følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af personoplysninger kan ske, hvis behandlingen henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Ændringen foreslås for at sikre gennemførelsen af artikel 13 i, stk. 1, 3, og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet).

Det følger af artikel 13 i, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at de har regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem og at regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem omfatter muligheden for at tage hensyn til enhver frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem.

Efter digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at de er i stand til at besvare en anmodning fra en anden medlemsstat om oplysninger af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i henhold til retsreglerne i den medlemsstat, der svarer på anmodningen.

Formålet med de foreslåede bestemmelser i selskabslovens § 23 b, stk. 3-5, er at give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at modtage og udlevere oplysninger om, hvorvidt en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land.

Hensigten er, at videregivelsen af oplysninger til udenlandske myndigheder skal ske gennem registersammenkoblingssystemet Business Registers Interconnection System (BRIS). De nødvendige it-tilpasninger til at videregive disse oplysninger er dog ikke udviklet, da dette afventer den nødvendige tilpasning af BRIS. Indtil de nødvendige it-tilpasninger er på plads, vil videregivelsen af oplysninger fra registeret ske på anden digital vis, f.eks. via krypteret E-post.

Overordnet vurderes de foreslåede ændringer at stå i et rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse.

Erhvervsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det forudsættes, at de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningen iagttages i forbindelse med den behandling af personoplysninger, der måtte ske i medføre af de foreslåede bestemmelser. De pågældende oplysninger, der behandles, må således ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med formålet med behandlingen af personoplysninger, ligesom de pågældende oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen af oplysningerne.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og lovforslagets pkt. 3.3.

4.3. Behandling af personoplysninger vedr. medlemskommunikation

Lovforslagets § 4 (den forslåede § 118 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed), og lovforslagets § 5 (den forslåede § 83 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed) er undtagelser til de finansielle virksomheder og forsikringsselskabers tavshedspligt i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og § 82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. De foreslåede bestemmelser gør det muligt for en finansiel virksomhed hhv. et forsikringsselskab at videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og CVR-nummer. Kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt og kan f.eks. være telefonnummer, adresse og e-mailadresse. Oplysningerne kan videregives til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden. Oplysninger, der bliver videregivet efter de foreslåede bestemmelser, må kun videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet.

De foreslåede bestemmelser om videregivelse udgør nationale særregler for behandling af personoplysninger.

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c og artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan der ske behandling af personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Bestemmelserne om, at finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaberne kan videregive visse kundeoplysninger til de demokratiske virksomheder, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, indføres på baggrund af anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder for at lette medlemskommunikationen for demokratiske virksomheder. Demokratiske virksomheder er kendetegnet ved at have en demokratisk styreform, som bl.a. kan komme til udtryk efter princippet "ét medlem, én stemme" eller lignende organisering af virksomheden. Medlemmerne eller deltagerne i de demokratiske virksomheder kan bestå af kunderne i de underliggende finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaber. Det vil sige, at kunderne i en finansiel virksomhed hhv. et forsikringsselskab, som følge af deres kundeforhold, bliver medlem af eller deltager i den demokratiske virksomhed. De demokratiske virksomheders styreform betyder, at de er afhængig af, at deres medlemmer har et stort kendskab til demokrati og bliver bekendt med deres medlemsrettigheder i forhold til f.eks. at engagere sig i valg i den demokratiske virksomhed. Demokratiske virksomheders forankring i medlemskredsen er derfor med til at styrke demokratisk aktivitet i samfundet, og virksomhederne udøver dermed opgaver i samfundets interesse. Da medlemmerne af eller deltagerne i de demokratiske virksomheder bliver medlem eller deltager som følge af et kundeforhold i den underliggende finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, er de demokratiske virksomheder afhængig af, at den underliggende finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskab videregiver kundeoplysninger, så den demokratiske virksomhed kan kontakte sine medlemmer og deltagere.

Bestemmelserne om videregivelse af oplysninger til brug for medelmskommunikation er derfor nødvendig af hensyn til de opgaver, som de demokratiske virksomheder udfører i samfundet interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Privates, herunder private virksomheders, mulighed for at behandle personnummer følger af § 11, stk. 2, i databeskyttelsesloven. De finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaberne vil på baggrund af de forslåede bestemmelser kunne behandle personnumre med hjemmel i § 11, stk. 2, nr. 1, i databeskyttelsesloven, idet de forslåede bestemmelser vil gøre det klart, at virksomhederne har hjemmel til at videregive personnumre på de kunder, der er eller kan blive medlem af eller deltager i den demokratiske virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet. Den demokratiske virksomhed, hvor kunden bliver medlem eller deltager som følge af kundeforholdet i den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, vil herefter kunne bruge personnummeret til at identificere personen og sende medlemskommunikationen sikkert og digitalt.

I anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder fremgår det, at flere demokratiske virksomheder oplever en barriere ift. medlemskommunikation. De demokratiske virksomheder ønsker at styrke medlemsdemokratiet ved at øge dialogen med deres medlemmer og orientere om foreningens udvikling og aktiviteter. For at de demokratiske virksomheder kan henvende sig til deres medlemmer, er de afhængige af, at de underliggende finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaber deler kontaktoplysninger om kunderne dem. De gældende regler skaber tvivl og usikkerhed om, hvilke oplysninger, der berettiget kan videregives. De demokratiske virksomheder afholder sig derfor fra at byde nye medlemmer velkommen og orientere om indholdet af medlemskabet.

Overfor ønsket om at dele visse kundeoplysninger til brug for medlemskommunikation står et beskyttelseshensyn af kundeoplysninger, som også omfatter personoplysninger, herunder personnummer. De finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaberne er pålagt en tavshedspligt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1, hhv. lov om forsikringsvirksomhed § 82, stk. 1. Efter tavshedspligtsbestemmelserne kan oplysninger videregives, hvis det er berettiget. De finansielle virksomheder og forsikringsselskaberne varetager vigtige samfundsmæssige opgaver, og får som led i deres virksomheden kendskab til en lang række fortrolige oplysninger om deres kunder. Tavshedspligten skal derfor beskytte den finansielle virksomheds hhv. forsikringsselskabets kunder mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.

Bestemmelserne i lovforslaget § 4 (den forslåede § 118 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed), og lovforslagets § 5 (den forslåede § 83 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed) om videregivelse af visse kundeoplysninger til brug for medlemskommunikation gør det helt klart, at en sådan videregivelse anses som berettiget. Når en virksomhed modtager oplysninger omfattet af tavshedspligtbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1, hhv. lov om forsikringsvirksomhed § 82, stk. 1, følger tavshedspligten bestemmelserne. De virksomheder, der modtager kundeoplysningerne vil således være omfattet af tavshedspligten.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser om videregivelse af kunders navne og kontaktoplysninger, herunder personnumre, er nødvendige for, at den forening eller virksomhed, der ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, kan styrke medlemsdemokratiet ved at kontakte sine medlemmer eller deltagere direkte om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder. Det vil være nødvendigt at videregive kundens personnummer for, at den forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, entydigt kan identificere kunden og for at sikre, at medlemskommunikationen kan sendes sikkert og digitalt til kunden. Det bemærkes hertil, at oplysningerne, der videregives efter de foreslåede bestemmelser, kun må bruges til det angivne formål.

Under henvisning til ovenstående finder Erhvervsministeriet, at det ikke vil være muligt for de demokratiske virksomheder at kommunikere direkte, digitalt og sikkert med deres medlemmer, hvis ikke de angivne kundeoplysningerne, herunder personnummer, videregives fra de finansielle virksomheder hhv. forsikringsselskaberne. Mindre indgribende modeller vil derfor ikke opnå formålet om at styrke medlemsdemokratiet og lette de demokratiske virksomheders mulighed for medlemskommunikation. Samlet set finder Erhvervsministeriet således, at de forslående bestemmelsers indgribende karakter er proportionale i forhold til fordelene ved den valgte model.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil være forbundet med økonomiske og administrative konsekvenser for staten.

I forbindelse med finansloven for 2023 blev der afsat i alt 22 mio. kr. i perioden 2023-2026 til at gennemføre anbefalinger om demokratiske virksomheder.

Med lovforslaget gennemføres 5 initiativer ud af i alt 11 initiativer i Aftalen om demokratiske virksomheder. Følgende initiativer i lovforslaget er forbundet med økonomiske og administrative omkostninger:

Forslaget om omdannelse vil medføre et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen til manuel sagsbehandling, der vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.

Forslaget om aktivsikring vil desuden medføre omkostninger forbundet med etableringen af et tilsyn med vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve og opløsning. Det er vurderingen, at indførelsen af tilsynet vil medføre et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen, der vil beløbe sig til 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026. Omkostningerne til tilsynet med aktivsikring på 0,8 mio. kr. vil være varigt herefter.

Samlet vurderes omkostningerne forbundet med initiativerne om demokratiske virksomheder at udgøre 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.

Initiativet om bedre medlemskommunikation medfører ikke ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet.

Gennemførelse af digitaliseringsdirektivets bestemmelser om udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, vil medføre omkostninger til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling i forbindelse med udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, og til udvikling af it-løsning til udveksling af oplysninger via registersammenkoblingsløsningen BRIS. Omkostningerne beløber sig til 3,0-3,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2029 og herefter varigt 2,2 mio. kr. årligt. Heraf udgør omkostningerne til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling 0,8 mio. kr. årligt.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip 1, om enkle og klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Lovforslaget understøtter digital kommunikation i overensstemmelse med princip 2, idet de oplysninger og dokumenter, der vil skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvis der gøres brug af de foreslåede muligheder for passive deltagere, aktivsikring og omdannelse, vil kunne anmeldes digitalt. Initiativet om medlemskommunikation vedrører ikke kommunikation med offentlige myndigheder.

Der er i lovforslaget lagt vægt på princip 3, da det som udgangspunkt vil understøtte princippet om muliggørelse af automatisk sagsbehandling. Der kan dog være behov for manuel sagsbehandling i forbindelse med aktivsikring for virksomheder med begrænset ansvar samt ved omdannelse af anparts- og aktieselskaber til andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) og tilsvarende den anden vej.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive taget udgangspunkt i selskabsretlige begreber, der allerede følger af selskabslovgivningen.

Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, da ændringerne vil indgå i registreringsløsningen, der allerede finder anvendelse for andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) omfattet af erhvervsvirksomhedsloven og anpartsselskaber og aktieselskaber omfattet af selskabsloven. Det vil derfor være muligt at anvende og videreudvikle på allerede eksisterende it-løsninger hos Erhvervsstyrelsen.

Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslaget taget hensyn til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da der vil blive taget højde for muligheden for efterfølgende kontrol.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes at medføre mindre negative administrative konsekvenser for andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), der frivilligt beslutter, at virksomheden skal underlægges aktivsikring, dvs. et tilsyn med en bunden reserve og opløsningsbestemmelsen. Beslutningen om aktivsikring skal optages i virksomhedens vedtægter, og der stilles krav om henlæggelse af en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden reserve til gavn for virksomhedens formål. Det er alene de virksomheder, som vælger at benytte sig af den frivillige ordning om aktivsikring, der bliver omfattet af de administrative konsekvenser.

Lovforslaget forventes desuden at medføre mindre negative administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med de foreslåede omdannelsesmuligheder i erhvervsvirksomhedsloven og selskabsloven. Lovforslagets del om omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab forventes at medføre en administrativ lettelse, da der fremadrettet vil kunne ske omdannelse direkte til et anpartsselskab. I dag kræver det, at der først sker omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til et anpartsselskab.

Initiativet om medlemskommunikation, der medfører en udvidelse af adgangen for finansielle virksomheder og forsikringsselskaber til at dele oplysninger med demokratiske virksomheder, vurderes at have positive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovændringen vil medføre, at en underliggende finansiel virksomhed eller et underliggende forsikringsselskab kan dele visse kundeoplysninger med den forening eller virksomhed, der ejer den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet, hvis formålet med videregivelsen er at kommunikere med kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden. De finansielle virksomheder og forsikringsselskaberne behøver derfor ikke i disse situationer at indhente samtykke fra kunden eller foretage en interesseafvejning for at vurdere, hvorvidt videregivelsen er berettiget.

Lovændringen vurderes ikke at have efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet, fordi virksomhederne allerede i dag forventes at kunne håndtere videregivelse af personoplysninger i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.

Det vurderes, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for de konkrete ændringer i lovforslaget, da det samlede lovforslag ikke vil påvirke virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, herunder brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Initiativet om medlemskommunikation vurderes at have positive administrative konsekvenser for borgerne, da borgerne må forventes i øget omfang at blive informeret om deres medlemskab og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet. Kommunikationen mellem borgerne og de demokratiske virksomheder forventes at blive forbedret, hvilket vil gøre det lettere for borgeren at få meddelelse om medlemskabet i foreningen eller virksomheden f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, og eventuel gøre brug af medlemskabet.

Lovforslaget har herudover ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljø-og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets initiativ om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til et aktieselskab viderefører selskabslovens gennemførelse af artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten i relation til, at medlemslande er forpligtede til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bl.a. direktivets artikel 45-53 overholdes, når et selskab omdannes til et aktieselskab. Med lovforslaget flyttes omdannelsesbestemmelserne fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven. Selskabsdirektivets bestemmelse er således allerede gennemført i dansk ret.

Lovforslagets initiativ om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem og udveksling af oplysninger om personer frakendt en sådan ret gennemfører artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. afsnit, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet), EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80. Fristen for gennemførelse i national ret var den 1. august 2023. Implementeringen er dermed ikke sket rettidigt.

Med lovforslagets tilføjelse af en EU-note til CVR-loven tydeliggøres det, at loven gennemfører bestemmelser i digitaliseringsdirektivet, mens kravene i digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, om offentliggørelse i registeret og artikel 16 a om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, er gennemført ved den gældende CVR-lov.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar 2024 til den 14. februar 2024 (i alt 29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikerne, Analyse & Tal, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arla Foods, ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS - Center for Politiske Studier, Computershare, Coop, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF - Dansk Investor Relations Forening, DM, Domstolsstyrelsen, DSK - De Samvirkende Købmænd, Effektivt Landbrug, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Forenet Kredit, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, Færøernes Hjemmestyre, GRAKOM, Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, Jorton A/S, KL, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunekredit, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening , Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, LB Forsikring, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS - International Bistand, International Solidaritet Oxfam, Penneo, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet Center (RUC), SEGES, Skatteministeriet, SMV Danmark, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Tryghedsgruppen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Århus Universitet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


12. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Forslaget om omdannelse vil medføre et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen til manuel sagsbehandling, der vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.
Forslaget om aktivsikring vil desuden medføre omkostninger forbundet med etableringen af et tilsyn, der vurderes at ville medføre et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen på 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026. Grundet at aktivsikring indebærer et varigt tilsyn, vil omkostningerne til tilsynet på 0,8 mio. kr. være varigt herefter.
Samlet vurderes omkostningerne forbundet med initiativerne om demokratiske virksomheder at udgøre 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.
Initiativet om bedre medlemskommunikation vil ikke medføre ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet.
Gennemførelse af digitaliseringsdirektivets bestemmelser vil medføre omkostninger til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling i forbindelse med udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, og til udvikling af it-løsning til udveksling af oplysninger via registersammenkoblingsløsningen BRIS. Omkostningerne beløber sig til 3,0-3,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2029 og herefter varigt på 2,2 mio. kr. årligt. Heraf udgør omkostningerne til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling 0,8 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Forslaget om omdannelse vil medføre et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen til manuel sagsbehandling, der vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.
Forslaget om aktivsikring vil desuden medføre omkostninger forbundet med etableringen af et tilsyn, der vurderes at ville medføre et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen på 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026. Grundet at aktivsikring indebærer et varigt tilsyn, vil omkostningerne til tilsynet på 0,8 mio. kr. være varigt herefter.
Samlet vurderes omkostningerne forbundet med initiativerne om demokratiske virksomheder at udgøre 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.
Initiativet om bedre medlemskommunikation medfører ikke ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet.
Gennemførelse af digitaliseringsdirektivets bestemmelser vil medføre omkostninger til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling i forbindelse med udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, og til udvikling af it-løsning til udveksling af oplysninger via registersammenkoblingsløsningen BRIS. Omkostningerne beløber sig til 3,0-3,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2029 og herefter varigt 2,2 mio. kr. årligt. Heraf udgør omkostningerne til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling 0,8 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vil ikke have implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, fordi virksomhederne ikke behøver at indhente samtykke fra kunderne eller foretage en interesseafvejning, når visse kundeoplysninger videregives med de formål, der fremgår af bestemmelserne.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, vil have positive administrative konsekvenser for erhvervslivet, fordi virksomhederne ikke behøver at indhente samtykke fra kunderne eller foretage en interesseafvejning, når visse kundeoplysninger videregives med de formål, der fremgår af bestemmelserne.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige negative administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for de virksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A. og F.M.B.A.), der træffer beslutning om som følge af krav om henlæggelse til en bunden reserve.
Lovforslaget forventes desuden at medføre mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med de foreslåede omdannelsesmuligheder i erhvervsvirksomhedsloven og selskabsloven. Lovforslagets del om omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab forventes at medføre en administrativ lettelse, da der fremadrettet vil kunne ske omdannelse direkte til et anpartsselskab.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, vil medføre, at borgerne lettere kan få meddelelser fra de demokratiske virksomheder f.eks. om formål, det repræsentative medlemsdemokrati, udvikling og aktiviteter, hvilket giver borgeren bedre mulighed for at gøre brug af medlemskabet.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets initiativ om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til et aktieselskab viderefører selskabslovens gennemførelse af artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten i relation til, at medlemslande er forpligtede til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bl.a. direktivets artikel 45-53 overholdes, når et selskab omdannes til et aktieselskab. Med lovforslaget flyttes omdannelsesbestemmelserne fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven. Selskabsdirektivets bestemmelse er således allerede gennemført i dansk ret.
Lovforslagets del om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem og udveksling af oplysninger om personer frakendt en sådan ret gennemfører artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. afsnit, stk. 3 og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet), EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80. Fristen for gennemførelse i national ret var den 1. august 2023.
Er i strid med de principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikkeerhvervsrettet EUregulering) (sæt X)
Ja
Nej
X


 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel er »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«.

Det foreslås, at lovens titel ændres til »Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)«.

Dermed vil loven blive forsynet med populærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, som bliver almindeligt anvendt ved henvisning til loven.

Til nr. 2

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), idet direktivet finder anvendelse for aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber.

Det foreslås, at der i erhvervsvirksomhedslovens fodnote tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation).

Direktivets artikel 54 om garantier for kapitalens tilstedeværelse ved omdannelse til et aktieselskab finder anvendelse ved omdannelse til et aktieselskab. Direktivet tilføjes fodnoten som konsekvens af, at selskabslovens bestemmelser om omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab flyttes til erhvervsvirksomhedsloven.

Til nr. 3

Det fremgår af § 1, stk. 2, i erhvervsvirksomhedsloven, hvilke virksomheder der er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Anvendelsesområdet omfatter enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller §§ 133-154 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Filialer af tilsvarende udenlandske virksomheder er tillige omfattet af loven.

Det følger endvidere af § 1, stk. 3, i erhvervsvirksomhedsloven, at selskaber med begrænset ansvar, jf. § 3, alene kan stiftes og registreres frem til den 1. januar 2014 i medfør af denne lov. Herefter kan selskaber med begrænset ansvar ikke stiftes og registreres i medfør af denne lov.

Det følger af § 3, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at for selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.), der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det følger af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Virksomheder med begrænset ansvar er personvirksomheder, hvor den personlige deltagelse i virksomhedens aktiviteter er karakteristisk, f.eks. som aftager, producent, leverandør, med egen arbejdsindsats, m.v.

Gældende ret tillader ikke virksomheder med begrænset ansvar at optage deltagere, som kun indskyder et kapitalindskud uden at deltage i virksomheden.

Det foreslås at § 3 nyaffattes.

Med den foreslåede ordning vil der blive skabt klarhed over, hvad der vil gælde for virksomheder med begrænset ansvar og hvad der forstås ved deltagelse i en sådan virksomhed.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., at ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at begrebet »virksomhed med begrænset ansvar« defineres som et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar.

Der er tale om en samlet definitionsbestemmelse. Herudover skal et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) tillige opfylde bestemmelsen i erhvervsvirksomhedslovens § 4. Det betyder, at andelsselskabet skal have til formål at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Det er desuden en betingelse, at virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at det er en betingelse for at være omfattet af definitionen, at ingen personer vil hæfte personligt, begrænset og solidarisk.

Det vil betyde, at virksomheder, der opfylder den foreslåede definition, og som udøver erhvervsdrift og fremmer deltagernes økonomiske interesse gennem erhvervsdriften, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, vil skulle registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Deltagerne vil ikke hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser, når virksomheden er registreret i henhold til erhvervsvirksomhedsloven.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., at det desuden er en betingelse, at der i virksomheden er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal være adgang til fri indtræden og udtræden.

Indtræden og udtræden i en virksomhed med begrænset ansvar er et forhold mellem virksomheden og deltageren, hvilket betyder, at deltagerbeviset eller medlemskabet som udgangspunkt ikke er omsætteligt.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at deltagernes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder i forhold til virksomhedens overskud og stemmeret på generalforsamling ikke må være baseret på deltagernes andel af kapitalen.

For virksomheder, der skal registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, er det en betingelse, at deltagernes indflydelse i selskabet er uafhængig af en eventuel indskudt kapital. Desuden er stemmeretten i en virksomhed med begrænset ansvar udtryk for en personlig deltagelse, hvilket vil sige, at den er knyttet op på hver enkelt deltager og derfor er uafhængig af denne deltagers kapitalindskud eller omsætning med selskabet.

Netop udgangspunktet - lige stemmeret uanset kapitalindskud - bevirker, at disse virksomhedsformer ikke kan anses som kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber), hvor indflydelsen følger kapitalindskuddets størrelse.

Det vil være muligt for virksomheder med begrænset ansvar at fastsætte bestemmelse i vedtægterne om fortrinsret til udlodning ved opløsning af virksomheden for visse kategorier af deltagere, så længe det er inden for de rammer, som lighedsprincippet sætter, og betingelsen om, at de økonomiske rettigheder ikke baseres på deltagerens andel af kapitalen, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt., at deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan ske på forskellig vis, herunder ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagelsen i en virksomhed med begrænset ansvar kan ske ved deltagelse i virksomhedens drift og evt. ledelse. Deltagelsen kan desuden ske ved, at deltageren gør brug af virksomhedens aktiviteter. Det kan eksempelvis være at aftage varer og tjenesteydelser som indkøb i den lokale brugsforening ved at afsætte egne produkter til virksomheden som mælk eller kød som leverandør af produkter med henblik på videresalg til aftagere eller som medlem i en forening, der har til formål at eje og kontrollere en virksomhed, hvor medlemmerne f.eks. er brugere af dattervirksomhedens ydelser.

Der er tale om en ikke udtømmende liste. Der kan således tænkes at være andre måder, hvorpå deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan forekomme, som evt. ikke eksisterer i dag eller kun er meget lidt udbredt.

Virksomheder med begrænset ansvar er personvirksomheder, hvor den personlige deltagelse i virksomhedens aktiviteter er karakteristisk. Det være sig som aftager, producent, leverandør, med egen arbejdsindsats, jf. nærmere nedenfor, eller på anden lignende måde, hvilket vil blive tydeliggjort med den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at personer gennem deres arbejdsindsats kan anses som deltager i virksomheden og opnå de rettigheder, der tilkommer virksomhedens deltagere.

Det vil sige, at medarbejderne træffer beslutning om væsentlige forhold, herunder hvorvidt virksomhedens eventuelle overskud skal udbetales til medarbejderne selv eller reinvesteres i virksomheden.

Ved deltagelse med egen arbejdsindsats menes, at deltagerne udfører arbejde for virksomheden. Både medarbejdere, hvor der er etableret et egentligt ansættelsesforhold men også andre, kan betragtes som ordinære deltagere, der deltager i virksomhedens aktiviteter. Det kan f.eks. være ved deltagelse med en arbejdsindsats, som ikke udspringer af et ansættelsesforhold, men i stedet udspringer af f.eks. selvstændigt konsulentarbejde.

Med den foreslåede bestemmelse vil det fremgå klart, at medarbejdereje er muligt i både andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Det bemærkes hertil, at betingelsen om fri indtræden og udtræden vil gælde for både andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), jf. det foreslåede 2. pkt.

Deltagelsen i en virksomhed med begrænset ansvar kan således ske på forskellig vis, men et fælles karaktertræk er deltagernes fælles interesse i virksomhedens formål.

Dette forhold udgør en afgørende forskel i forhold til kapitalselskaber, hvor det ikke nødvendigvis forudsættes, at en kapitalejer deltager i selskabets aktiviteter, men hvor en deltagelse f.eks. kan ske i form af et kapitalindskud alene og med mulighed for at udøve de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der følger med kapitalejerskabet.

Denne forskel i karakteristika vil fortsat være afgørende uanset, at der efter det foreslåede stk. 2 gives mulighed for, at en virksomhed med begrænset ansvar kan have investerende deltagere, jf. bemærkningerne nedenfor.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand, men alene en tydeliggørelse af deltagelsen i en virksomhed med begrænset ansvar, herunder muligheden for at deltage med egen arbejdsindsats.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., at virksomheder med begrænset ansvar kan træffe beslutning om at have investerende deltagere med henblik på at rejse kapital.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder med begrænset ansvar for at kunne rejse kapital gennem investerende deltagere skal træffe beslutning herom på generalforsamling eller tilsvarende forsamling.

Ved optagelse af investerende deltager finder kravet om hæftelse anvendelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt., dvs. hvorefter ingen personer vil hæfte personligt, begrænset og solidarisk. Herudover vil kravet om vekslende deltagerantal og økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt., ligeledes finde anvendelse for investerende deltagere.

En virksomhed med begrænset ansvar vil derfor ikke kunne nægte optagelse af en deltager, medmindre der er særlige grunde til afslaget. Det kan f.eks. være af hensyn til arten eller omfanget af virksomhedens aktiviteter eller formål eller anden grund. Vurderingen af, om der er grundlag for at afslå en deltager, der ønsker at blive en investerende deltager, vil kunne ske efter andre kriterier, end ved indtræden som ordinær deltager i virksomheden, der sker med henblik på deltagelse i virksomhedens aktiviteter.

Investerende deltagere vil som udgangspunkt have de samme forvaltningsmæssige rettigheder som ordinære deltagere, medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Deltagerne vil kunne udøve deres indflydelse i virksomheden gennem stemmeretten på generalforsamlingen, der som udgangspunkt sker på lige fod, jf. dog det foreslåede stk. 4 om stemmeretsbegrænsning.

Det betyder desuden, at investerende deltagere f.eks. vil have ret til at få del i virksomhedens overskud ved opløsning af virksomheden på samme måde som ordinære deltagere, medmindre andet er besluttet i vedtægten. Det vil herudover være muligt for virksomheder med begrænset ansvar, der ønsker det, at fastsætte bestemmelse i vedtægterne om fortrinsret til investerende deltagere, så længe det er inden for de rammer, som lighedsprincippet sætter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., at det er en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelse om investerende deltagere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed med begrænset ansvar, der efter 1. pkt. har truffet beslutning om at virksomheden kan have investerende deltagere, skal vedtage en ændring af vedtægterne, så det af vedtægterne fremgår, at virksomheden kan have investerende deltagere.

Vedtægtsændringen vil skulle træffes af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der har kompetencen til at ændre vedtægterne. Beslutning om vedtægtsændring træffes som hovedregel med mindst to tredjedeles flertal. Deltagerne i virksomheden vil således få indflydelse på virksomhedens rammer for optagelse af investerende deltagere.

Det vil desuden medføre, at det for eksisterende og nye deltagere, såvel som ordinære og investerende deltagere, og for virksomhedens interessenter vil fremgå af virksomhedens vedtægter, hvad der gælder i forhold til optagelse af investerende deltagere.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 3. pkt., at investerende deltagere indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhedens aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investerende deltagere alene deltager i virksomheden igennem deres indskud af kapital og ikke igennem virksomhedens aktiviteter. En investerende deltager kan således ikke samtidig være ordinær deltager.

Investerende deltagere kan være fysiske personer såvel som juridiske personer såsom kommuner, erhvervsdrivende virksomheder eller erhvervsdrivende fonde, der har en interesse i at indskyde kapital uden at deltage i virksomhedens aktiviteter.

Investerende deltagere kan desuden være tidligere ordinære deltagere, der ikke længere deltager aktivt i virksomhedens aktiviteter, f.eks. som leverandør.

Såfremt en investerende deltager anmoder om at blive ordinær deltager vil indtræden som ordinær deltager skulle ske efter de samme kriterier som en deltageransøgning fra en helt udenforstående.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at en virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere eller flere, idet det ellers vil være en enkeltmandsvirksomhed.

Det er efter bestemmelsen en betingelse, at minimumskravet ikke kan være opfyldt ved investerende deltagere. Det betyder således, at der skal være mindst to ordinære deltagere.

Kravet om, at der skal være mindst to deltagere, gælder i hele virksomhedens levetid og ikke blot ved stiftelsen. Det er desuden en betingelse, at der er tale om en faktisk deltagelse, og at deltagerkravet ikke omgås ved proforma deltagelse for at undgå at komme ind under selskabslovens anvendelsesområde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at investerende deltageres stemmer skal begrænses i vedtægterne på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investerende deltagere kan gøre deres indflydelse gældende i en virksomhed med begrænset ansvar, men uden at kunne tilsidesætte ordinære deltageres demokratiske indflydelse og medlemskontrol, således at kooperativ uafhængighed bevares.

Det vil betyde, at beslutninger om vedtægtsændringer, der træffes af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, ikke vil kunne gennemføres af de investerende deltagere alene, idet hovedreglen er, at vedtægtsændringer skal foretages med to tredjedeles flertal.

Investerende deltagere skal som udgangspunkt være ligestillede med ordinære deltagere med hensyn til forvaltningsmæssige rettigheder, f.eks. ret til at deltage og tale på generalforsamlingen eller lignende møde. Stemmernes indflydelse skal dog begrænses på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.

Det er op til den enkelte virksomhed at fastsætte de vilkår for optagelse af investerende deltagere, som virksomheden finder mest hensigtsmæssig inden for rammerne af denne stemmeretsbegrænsning.

Virksomhederne vil således have fleksibilitet til at fastsætte, hvordan stemmeretsbegrænsningen skal udformes. Det kan f.eks. være begrænsninger på, hvor stor del af virksomhedens kapital, der må være indskudt af investerende deltagere, og hvor stor en andel af stemmerne i virksomheden de investerende deltagere må besidde.

Ansvaret for overholdelse af grænseværdien på 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning påhviler virksomhedens ledelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, at for selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eksisterende selskaber med begrænset ansvar, dvs. selskaber stiftet før 1. januar 2014, vil være omfattet af de regler, der gælder for foreninger med begrænset ansvar med de fornødne tilpasninger.

Bestemmelsen er en konsekvens af, at det ikke har været muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) siden 1. januar 2014, jf. § 1, stk. 3, som vedtaget ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.) og viderefører uændret § 3, stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan som led i en registreringskontrol eller en efterfølgende kontrol forlange at få oplysninger fra virksomheden for at kunne tage stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør af loven og virksomhedens vedtægter er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, stk. 1.

Modtages de afkrævede oplysninger, og finder Erhvervsstyrelsen, at forholdet er i overensstemmelse med loven, vil styrelsen ikke foretage sig yderligere.

Vurderer Erhvervsstyrelsen derimod, at en virksomhed med begrænset ansvar ikke længere opfylder lovens § 3, vil styrelsen kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1.

Hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller oplysningerne er mangelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det bemærkes desuden, at en virksomhed vil kunne indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at erhvervsvirksomhedslovens § 3 ikke er overholdt, for Erhvervsankenævnet.

Erhvervsstyrelsen vil forinden kunne fastsætte en frist til at afhjælpe manglen, jf. § 20 a, stk. 2. Denne frist vil gøre det muligt for virksomheden at foretage nødvendige opfølgninger for at bringe andelen af investerende deltageres stemmeret i overensstemmelse med tærskelværdien og således undgå, at virksomheden tvangsopløses. Det kan f.eks. være ved at omdanne virksomheden til et kapitalselskab efter den foreslåede § 21 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis fastsættes fristen normalt til 4 uger. Er forholdet ikke berigtiget inden fristens udløb, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe beslutning om tvangsopløsning. Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag have mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.

Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning opfylde proportionalitetsprincippet. Det er således ikke hensigten at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot fordi virksomheden ved en fejl har fået tildelt investerende deltagere en for høj andel af stemmerettighederne. Hvis Erhvervsstyrelsen skal tvangsopløse en virksomhed på grund af manglende overholdelse af tærskelværdien for investerende deltagere, skal der være tale om en blivende tilstand, hvor virksomheden vedvarende ikke har overholdt tærskelværdien, og hvor virksomheden ikke inden for en rimelig frist, efter påbud fra Erhvervsstyrelsen, har bragt forholdet i overensstemmelse med tærskelværdien. Muligheden for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning vil være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Til nr. 4

Det følger af §§ 19 a-19 g i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder.

Det følger af §§ 211-212 i lov om finansiel virksomhed, at visse sparekasser i forbindelse med omdannelse til et aktieselskab skal oprette en bunden reserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld. Den bundne reserve kan anvendes til at dække underskud, der ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet. I tilfælde af fusion overtager det fortsættende selskab forpligtelserne i henhold til den bundne reserve.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om et frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar med henblik på aktivsikring.

Det foreslås, at der efter kapitel 5 a i erhvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt kapitel 5 b med overskriften »Frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar (aktivsikring)«.

Den foreslåede ordning vil give deltagerne i virksomheder med begrænset ansvar muligheden for at beslutte, at de vil være underlagt tilsyn med en bunden reserve og med en opløsningsbestemmelse i virksomhedens vedtægter.

(Til § 19 h)

Det foreslås i § 19 h, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan træffe beslutning om aktivsikring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktivsikring bliver muligt for en virksomhed med begrænset ansvar, som ikke i forvejen er underlagt tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder.

Virksomheder med begrænset ansvar omfatter andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) efter det foreslåede § 3, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Bestemmelsen vil finde tilsvarende anvendelse for selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) efter det foreslåede § 3, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås i § 19 h, stk. 1, 2. pkt., at aktivsikring indebærer, at virksomheden henlægger en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue til en bunden reserve.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden som et led i aktivsikringen skal have en bunden reserve, som der overføres midler til. Det kan både være en del af det årlige overskud eller en bestemt del af virksomhedens formue eller en kombination heraf.

Den bundne reserve er en reserve, som alene kan anvendes til investerings- og driftsformål i virksomheden. Det er dermed ikke et krav, at midlerne i den bundne reserve skal henstå uberørt, men kan derimod anvendes til eksempelvis erhvervelsen af maskiner, inventar eller lign. investeringer med henblik på drift og udvikling af virksomheden.

Den bundne reserve vil ikke kunne anvendes til udlodning til deltagerne. Ved virksomhedens ophør vil den bundne reserve desuden skulle dækkes og anvendes i overensstemmelse med opløsningsbestemmelsen, forud for en eventuel udbetaling til deltagerne.

Det følger af bestemmelsen, at det skal være en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue, der henlægges. Det indebærer, at der skal være tale om en målbar angivelse af hvad der skal henlægges, eksempelvis et bestemt beløb, en bestemt mindstprocentsats af det årlige overskud eller lign.

Det er herudover virksomhedsdeltagerne, der beslutter, hvordan vedtægtsbestemmelsen om bunden reserve skal formuleres, herunder om det skal fastsættes som et bestemt beløb eller en bestemt procentsats af årets overskud eller virksomhedens formue eller som en kombination heraf.

Det er en forudsætning, at det af vedtægtsbestemmelsen er muligt at fastslå hvad der som minimum stilles krav til, at der henlægges, og at bestemmelsen ikke overlader et fuldstændigt skøn til ledelsen. Vedtægtsbestemmelsen kan f.eks. formuleres således, at der i de første fem år afsættes én procentsats, som herefter stiger eller falder, at procentsatsen formuleres som en minimumssats, men hvor ledelsen får kompetence til at beslutte, at der skal indbetales mere, eller vedtægtsbestemmelsen kan formuleres således, at der afsættes et fast beløb, indtil der er opnået en nominelt fastsat beløbsgrænse.

Forpligtelserne til at henlægge til den bundne reserve i henhold til vedtægtsbestemmelsen vil få virkning, når tilsynsmyndigheden har godkendt vedtægtsbestemmelserne om aktivsikringen, jf. den foreslåede § 19 h, stk. 3.

Det foreslås i § 19 h, stk. 1, 3. pkt., at aktivsikringen desuden indebærer, at der føres tilsyn med den bundne reserve og med vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden efter reglerne i dette kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilsynsmyndigheden påser, at der sker henlæggelse til den bundne reserve i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i virksomhedens vedtægt herom.

Det indebærer også, at tilsynsmyndigheden i tilfælde af virksomhedens eventuelle opløsning påser, at den bundne reserve håndteres i overensstemmelse med, hvad der fastsat i vedtægtsbestemmelsen herom.

Ændringer af vedtægtsbestemmelser om aktivsikring vil forudsætte, at Erhvervsstyrelsen har godkendt ændringen, jf. den foreslåede § 19 i, stk. 2.

Aktivsikring vil med andre ord indebære, at efterfølgende nye deltagere ikke vil kunne disponere frit over virksomhedens formue under en evt. opløsning af virksomheden uden at iagttage vedtægternes bestemmelser herom og uden at indhente godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.

Tilsynsmyndigheden vil kunne forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelsen af tilsynsopgaven og vil kunne give ledelsen påbud om at bringe et forhold i overensstemmelse med vedtægten eller loven, jf. den foreslåede § 19 j.

Der er tale om et såkaldt legalitetstilsyn. Det vil sige, at der ikke vil være tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispositioner.

Tilsynet med aktivsikringen vil få virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt og registeret vedtægtsbestemmelserne om aktivsikringen i styrelsens it-system, jf. den foreslåede § 19 h, stk. 3.

Det foreslås i § 19 h, stk. 2, 1. pkt. at beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om at blive omfattet af frivilligt tilsyn skal træffes enstemmigt af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, dvs. den forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed. Det vil være et krav, at beslutningen skal vedtages af samtlige af de repræsenterede deltagere på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Hvis en virksomhed med begrænset ansvar stiftes med en vedtægt, der indeholder bestemmelse om bunden reserve, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at kravet om enstemmighed antages for at være opfyldt, og virksomheden underlægges tilsyn.

Det foreslås i § 19 h, stk. 2, 2. pkt., at beslutning om tilsyn ikke kan ophæves af generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om at blive omfattet af frivilligt tilsyn er varig for at langtidssikre virksomhedens aktiver og derfor ikke kan ophæves ved senere generalforsamlingsbeslutning eller beslutning ved tilsvarende forsamling.

Det foreslås i § 19 h, stk. 2, 3. pkt., at det desuden er en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser om aktivsikring, om henlæggelse til en bunden reserve og om virksomhedens opløsning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i virksomhedens vedtægter skal fremgå, hvilke betingelser der gælder for aktivsikringen, eksempelvis hvor meget og hvornår der henlægges til den bundne reserve samt hvad der skal ske med den bundne reserve i tilfælde af virksomhedens ophør.

Vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring vil efterfølgende kun kunne ændres med tilsynsmyndighedens samtykke, jf. den foreslåede § 19 i, stk. 2.

Det følger af erhvervsvirksomhedsloven § 10, stk. 4, at en virksomhed med begrænset ansvar skal have en vedtægt. Erhvervsvirksomhedsloven indeholder meget få materielle reguleringer, da disse forudsættes fastsat i virksomhedens vedtægt. Som oftest vil vedtægterne fastsætte, hvad der skal gælde i tilfælde af virksomhedens opløsning, herunder, hvordan virksomhedens aktiver skal fordeles. Da aktivsikring har til formål at sikre mod, at fremtidige deltagere opløser virksomheden med henblik på at trække virksomhedens formue ud til sig selv, vil der i forbindelse med aktivsikringen nødvendigvis skulle fastsættes, hvad der skal ske med den bundne reserve i tilfælde af virksomhedens opløsning.

Det foreslås i § 19 h, stk. 3, at beslutningen om aktivsikring har virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed, skal tage stilling til, om bestemmelserne om aktivsikring kan godkendes.

Ved godkendelse vil tilsynsmyndigheden lægge vægt på, at vedtægtsbestemmelserne om aktiviskring er formuleret på en måde, så det er klart og tydeligt, hvor meget der skal henlægges til den bundne reserve og hvornår der skal ske henlæggelse samt hvad der skal ske med den bundne reserve i tilfælde af virksomhedens ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at aktivsikring får virkning, når vedtægtsbestemmelserne om aktivsikring er godkendt og registreret i styrelsens it-system.

Tilsynsmyndigheden kan afvise en aktivsikring, hvis vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen ikke er formuleret på en måde, som gør dem egnet til at blive underlagt tilsyn.

Anmeldelse af stiftelsen af en ny andelsvirksomhed med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) sker via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Det følger af bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), at anmeldelsen skal vedlægges virksomhedens vedtægter og bevis for den lovlige vedtagelse heraf, dvs. stiftelsesdokument el.lign.

For eksisterende andelsvirksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) sker anmeldelsen tillige via selvbetjeningsløsningen. Anmeldelse om ændring af vedtægter skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift) og nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.

Det foreslås i § 19 h, stk. 4, at den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til overskudsdeling til deltagerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den bundne reserve vil kunne blive nedskrevet i år, hvor der er et underskud. Den bundne reserve kan dog først benyttes til dækning af underskud, når eventuelle midler, som kunne anvendes til overskudsdeling til deltagerne, er anvendt til at dække underskuddet. Dette svarer til, hvad der gælder for visse danske sparekasser, der benytter sig af en "indkapslingsmodel", hvor den opbyggede formue sikres i en bunden reserve.

Beslutning om at anvende den bundne reserve til dækning af underskud træffes af deltagerkredsen på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling. Beslutning herom kan træffes ved almindeligt stemmeflertal, medmindre andet er fastsat i vedtægten.

Det foreslås i § 19 h, stk. 5, at ved fusion efter § 21 a med en anden virksomhed med begrænset ansvar overtager den fortsættende virksomhed den bundne reserve og tilsynet hermed på samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en virksomhed med begrænset ansvar, som har valgt tilsyn med aktivsikring, træffer beslutning om at fusionere med en anden virksomhed med begrænset ansvar, vil forpligtelserne i henhold til aktivsikringen skulle videreføres af den fortsættende virksomhed. Det indebærer, at den fortsættende virksomhed skal indarbejde vedtægtsbestemmelser om bunden reserve og opløsningsbestemmelse, som er identiske med bestemmelserne i den oprindelige vedtægt, og at der i den fortsættende virksomhed hensættes et beløb til en bunden reserve, der svarer til beløbet på den bunden reserve på fusionstidspunktet.

Det er ikke muligt at beslutte, at der i forbindelse med fusionen skal ske udbetaling af den bundne reserve i henhold til opløsningsbestemmelsen for derefter at lade aktivsikringen ophøre.

Det foreslås i § 19 h, stk. 6, at ved spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse til et anpartsselskab eller aktieselskab efter § 21 e skal den bundne reserve udbetales i henhold til vedtægtens opløsningsbestemmelse, hvorefter aktivsikringen og tilsynet ophører.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke er muligt at videreføre en aktivsikring ved spaltning til en virksomhed med begrænset ansvar eller ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller aktieselskab. I stedet skal der ske en udbetaling af den bundne reserve i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i vedtægtens opløsningsbestemmelse.

Med den foreslåede bestemmelse undgås, at spaltningen anvendes til at omgå aktivsikringens forpligtelser ved at flytte den over i en anden virksomhed end der, hvor den primære og/eller oprindelige virksomhedsdrift er. De deltagere, der træffer beslutning om aktivsikring, skal kunne indrette sig i tillid til, at virksomhedens drift og bestemmelserne om aktivsikring forbliver i samme virksomhed.

Grunden til, at det ikke er muligt at videreføre en bunden reserve og tilsyn med aktivsikring ved en omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller et aktieselskab, jf. den foreslåede § 21 e, er, at der ikke er hjemmel i selskabsloven til at føre tilsyn med aktivsikring.

(Til § 19 i)

Det foreslås, at der indføres en ny § 19 i om Erhvervsstyrelsens tilsyn med den bundne reserve og virksomhedens opløsningsbestemmelse.

Det foreslås i § 19 i, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen i henhold til bestemmelserne i dette kapitel fører tilsyn med vedtægtsbestemmelserne om den bunde reserve og om opløsning af virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at føre tilsyn med den bundne reserve og vedtægtsbestemmelsen om opløsning. Tilsynet vil indebære, at styrelsen skal godkende eventuelle ændringer af vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve og opløsning. Tilsynet indebærer også, at styrelsen fører kontrol med, at der ikke foretages uddelinger fra den bundne reserve, uden der er givet tilladelse hertil.

Tilsynsmyndigheden skal som led i sit tilsyn særligt have fokus på sikring af den bundne reserve, og at disse midler forbliver i virksomheden til gavn for kommende deltagere i virksomheden. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af ledelsen og revisor, der er nødvendige for at kunne varetage sine tilsynsopgaver. Som udgangspunkt er det vedtægterne, der regulerer de nærmere interne forhold.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt. at ændringer i bestemmelsen om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen i vedtægten kun kan ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutninger om ændringer i vedtægtsbestemmelsen om opløsning eller bunden reserve alene kan ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse.

En ændring af bestemmelsen om bunden reserve eller af opløsningsbestemmelsen kan alene ske, hvis det ikke længere er muligt at efterleve bestemmelsen, eller den er blevet uhensigtsmæssigt. En opløsningsbestemmelse vil f.eks. ikke længere kunne efterleves, hvis bestemmelsen alene tilgodeser konkrete modtagere, og disse konkrete modtagere i mellemtiden er ophørt med at eksistere. En vedtægtsbestemmelse om bunden reserve vil desuden efter omstændighederne kunne anses for at være uhensigtsmæssig, hvis den medfører likviditetsmæssige vanskeligheder for virksomheden i en sådan grad, at der er risiko for, at virksomheden ikke kan fortsætte med at eksistere.

Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering, og vedtægtsændringen må ikke gå videre, end hvad der er påkrævet.

En virksomhed med begrænset ansvar, som på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling ønsker at foretage en afstemning om en vedtægtsændring vedrørende opløsningsbestemmelsen eller bestemmelsen om bunden reserve, må derfor vedtage ændringerne med forbehold for Erhvervsstyrelsens efterfølgende godkendelse.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at i forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen skal sikre, at fremtidige ændringer i vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve og opløsning sker i overensstemmelse med hensigten med bestemmelserne. Erhvervsstyrelsen påser dette i forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om bunden reserve og opløsningsbestemmelsen.

En anmodning om vedtægtsændring af bestemmelsen om bunden reserve eller af opløsningsbestemmelsen vil skulle være velbegrundet, og behovet for vedtægtsændring vil skulle dokumenteres, f.eks. ved en redegørelse fra ledelsen og eventuelt en udtalelse eller erklæring fra relevante sagkyndige, f.eks. fra en revisor. I forbindelse med tilsynsmyndighedens vurdering af vedtægtsændringer vil der blive lagt vægt på, at ændringen ikke går videre end nødvendigt, og at det oprindelige hensyn fortsat varetages.

(Til § 19 j)

Det foreslås, at der indføres en ny § 19 j om tilsynsmyndighedens mulighed for at give virksomhedens ledelse påbud.

Det foreslås i § 19 j, stk. 1, at i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virksomhedens vedtægt kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed kan pålægge virksomhedens ledelse at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten, hvis Erhvervsstyrelsen finder, at der er sket en overtrædelse af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 5 b eller virksomhedens vedtægt om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen.

Hvis virksomhedens ledelse ikke efterkommer de pligter, der følger af loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, herunder et udstedt påbud, vil styrelsen kunne udstede tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 22. Hvis revisor undlader at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for Revisornævnet.

Virksomhedens ledelse vil desuden kunne ifalde bødestraf, hvis ikke et påbud efterleves, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås i stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af sine opgaver.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed kan pålægge virksomhedens ledelse eller revisor at give oplysninger, som er nødvendige for, at tilsynsmyndigheden kan varetage sine opgaver med tilsyn af virksomhedens bundne reserve og opløsningsbestemmelse i vedtægten.

Bestemmelsen er ikke begrænset til nogen særlige oplysninger, men det er et krav, at oplysningerne er til brug for tilsynsmyndighedens opgaver vedr. tilsynet med aktivsikring. Virksomhedens ledelse eller revisor vil ikke kunne nægte at udlevere oplysninger med henvisning til, at de ikke er offentligt tilgængelige. Tilsynsmyndigheden skal dog sikre sig, at disse oplysninger ikke gøres offentligt tilgængelige, herunder at der ikke gives aktindsigt i oplysningerne i videre omfang, end hvad der følger af de gældende regler om aktindsigt. Med hensyn til, om Erhvervsstyrelsens anmodning om indhentelse af oplysninger måtte anse for at være i strid med reglerne om forbuddet mod selvinkriminering, henvises der till de lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.2.

Undlader virksomhedens ledelse at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden vedrørende aktivsikringen, vil styrelsen kunne udstede tvangsbøder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 22. Hvis revisor undlader at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for Revisornævnet.

Virksomhedens ledelse vil desuden kunne ifalde bødestraf, hvis ikke et påbud efterleves, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 5

Efter § 20 a, stk. 1, nr. 7, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller virksomheden indsender mangelfulde oplysninger i henhold til § 17 h, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 20 a, stk. 1, nr. 7, efter »i henhold til« indsættes »§ 17 b, stk. 1, eller«.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller selskabet indsender mangelfulde oplysninger i henhold til § 17 b, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil f.eks. kunne forlange at få oplysninger om en virksomheds deltagere som led i en kontrol af, om virksomheden overholder tærskelværdien på 30 pct. stemmeret for investerende deltagere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed med begrænset ansvar kan oversendes til tvangsopløsning, hvis virksomheden ingen oplysninger indsender, som afkrævet af Erhvervsstyrelsen. For at det ikke skal være muligt at omgå bestemmelsen ved alene at indsende dele af de afkrævede oplysninger, foreslås det, at en virksomhed ligeledes kan oversendes til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at de modtagne oplysninger er mangelfulde.

Der vil være tale om mangelfulde oplysninger, når en virksomhed kun indsender dele af de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har afkrævet.

Det bemærkes desuden, at en virksomhed vil kunne indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at de indsendte oplysninger er mangelfulde, for Erhvervsankenævnet i overensstemmelse med § 23 b, stk. 1.

I sager, hvor en virksomhed med begrænset ansvar påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden ligesom i dag få mulighed for at berigtige forholdet inden for en nærmere angivet frist, inden sagen oversendes til skifteretten, såfremt forholdet er muligt at berigtige. Berigtiger virksomheden forholdet inden for den angivne frist, vil virksomheden ikke blive oversendt til tvangsopløsning. Finder berigtigelse ikke sted, vil virksomheden blive oversendt til tvangsopløsning. Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag have mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.

Til nr. 6

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Efter § 325 i selskabsloven kan virksomheder med begrænset ansvar omdannes til aktieselskaber efter lovens §§ 326-337. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Efter § 40, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (herefter anmeldelsesbekendtgørelsen) skal anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet registreret forhold vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges anmeldelsen.

Derfor foreslås det, at der efter kapitel 6 b i erhvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt kapitel 6 c med overskriften »Omdannelse«.

Det foreslåede kapitel vil give mulighed for omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

(Til § 21 e)

Det foreslås i § 21 e, 1. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, at i en virksomhed med begrænset ansvar kan generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling vedtage at omdanne virksomheden til et anpartsselskab eller et aktieselskab, jf. §§ 21 f-21 q.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar, dvs. et andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar eller forening med begrænset ansvar, får mulighed for at kunne omdanne den pågældende virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller et aktieselskab.

Det vil svare til, hvad der i dag er muligt ved en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab efter selskabslovens § 325. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at muligheden for omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet vil følge af erhvervsvirksomhedsloven. Samtidig udvides bestemmelsen, så der fremadrettet også vil kunne ske en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar direkte til et anpartsselskab.

Omdannelsen vil skulle ske efter de foreslåede bestemmelser i §§ 21 f - 21 q, der fastsætter bestemmelse om omdannelsesplan m.m., der er relevant for at deltagerne i virksomheden kan tage stilling til omdannelsen, og om gennemførelsen af omdannelsen, jf. nærmere herom nedenfor.

Bestemmelserne om omdannelse vil finde tilsvarende anvendelse for selskaber med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære, at der kan ske en direkte omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et partnerselskab (P/S). Ønsker en virksomhed med begrænset ansvar således at omdanne sig til et P/S, må der først ske omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til et P/S, jf. selskabslovens § 323.

Det foreslås i § 21 e, 2. pkt., at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Baggrunden for, at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke er, at der ved omdannelsen af en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller et aktieselskab er tale om den samme juridiske enhed både før og efter omdannelsen, og virksomheden beholder som følge heraf også sit cvr-nummer. Kreditorerne vil derfor være stillet på samme vis både før og efter omdannelsen.

(Til § 21 f)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Selskabslovens § 326 fastsætter de indholdsmæssige krav til omdannelsesplanen, som det centrale ledelsesorgan i en virksomhed med begrænset ansvar skal oprette og underskrive i forening, hvis virksomheden ønskes omdannet til et aktieselskab, medmindre deltagerne i enighed har besluttet, at omdannelsesplanen ikke skal udarbejdes.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Bestemmelsen vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 f at fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af en omdannelsesplan.

Bestemmelsen vil videreføre § 326 i selskabsloven, der samtidig foreslås ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, at ledelsen i virksomheden i forening opretter og underskriver en omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen i en virksomhed med begrænset ansvar som udgangspunkt skal udarbejde en omdannelsesplan, hvor den påtænkte omdannelse beskrives nærmere. Omdannelsesplanen skal indeholde de oplysninger, som følger af det foreslåede stk. 3. Omdannelsesplanen skal underskrives af alle medlemmer af ledelsen.

Deltagerne vil dog have mulighed for at fravælge udarbejdelsen af omdannelsesplanen, jf. det foreslåede stk. 2.

Ved begrebet "ledelsen" forstås medlemmer af bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den gældende § 326 i selskabsloven anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, at deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 21 o, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at omdannelsesplanen kan fravælges, hvis virksomhedens deltagere er enige herom.

Der vil skulle være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at omdannelsesplanen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker planen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at omdannelsesplanen er fravalgt i enighed, hvis planen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.

Hvis det fravælges at udarbejde omdannelsesplanen, vil der være en række krav til deltagernes beslutning om at gennemføre omdannelsen af virksomheden til et kapitalselskab, jf. den foreslåede § 21 o, som skal være opfyldt.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at omdannelsesplanen skal indeholde de i nr. 1-9 nærmere fastsatte oplysninger og bestemmelser.

Hvis omdannelsesplanen ikke er fravalgt, jf. det foreslåede stk. 2, skal de oplistede mindstekrav til planen iagttages.

Det foreslås i nr. 1, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om virksomhedens navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at navnet og eventuelle binavne for den virksomhed med begrænset ansvar, der omdannes, og navnet og eventuelle binavne for kapitalselskabet før og efter omdannelse skal angives i omdannelsesplanen.

Oplysningspligten skal ses i sammenhæng med selskabslovens § 3, stk. 2, der fastsætter en betaling pr. binavn på 1.000 kr. ved registrering af mere end fem binavne pr. kapitalselskab, medmindre der er tale om binavne, der videreføres i forbindelse med en omdannelse.

Det foreslås i nr. 2, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om virksomhedens hjemsted.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhedens hjemsted, jf. § 4 a, nr. 1, skal angives i omdannelsesplanen.

Det foreslås i nr. 3, at omdannelsesplanen skal indeholde bestemmelse om vederlaget til deltagerne i virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal tages stilling til vederlaget og til fordelingen af selskabskapitalen mellem de tidligere virksomhedsdeltagere.

Deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar vederlægges med kapitalandele i det kapitalselskab, som virksomheden omdannes til, dvs. anparter i et anpartsselskab hhv. aktier i et aktieselskab.

Det er ved omdannelse dog tillige muligt at yde et kontant vederlag til deltagerne. Det svarer til bestemmelserne om fusion, hvor det er muligt at yde fusionsvederlaget i kapitalandele i det fortsættende selskab og/eller i kontanter.

Der vil altid være krav om, at en del af vederlaget skal bestå i kapitalandele, idet kapitalandelene i kapitalselskabet, der er resultatet af omdannelsen, skal fordeles.

Udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab kan ikke ske til underkurs, jf. selskabslovens § 31, som i henhold til § 21 o, stk. 1, 4. pkt., også finder anvendelse ved omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til kapitalselskaber.

Det foreslås i nr. 4, at omdannelsesplanen skal indeholde bestemmelse om tidspunktet, fra hvilket kapitalandelene i kapitalselskabet giver ret til udbytte efter omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af omdannelsesplanen skal fremgå, hvornår retten til udbytte indtræder. Der skal være tale om et objektivt konstaterbart tidspunkt.

I planen vil det kunne angives som et konkret tidspunkt eller en konkret begivenhed, f.eks. beslutning om at gennemføre omdannelsen til et kapitalselskab eller registreringen heraf.

Derimod vil bestemmelsen i selskabslovens § 174, stk. 2, om, at nye kapitalandele giver ret til udbytte fra kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet fremgår af forhøjelsesbeslutningen, ikke finde anvendelse ved en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Det foreslås i nr. 5, at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges eventuelle indehavere af ejerandele og gældsbreve med særlige rettigheder i virksomheden inden omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at oplyse om ejerandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, som deltagerne i virksomheden er tillagt i henhold til vedtægten.

Såfremt der ikke er ejerandele eller gældsbreve i virksomheden med særlige rettigheder, vil der ingen oplysningspligt være i henhold til nr. 5. Der vil således ikke være nogen negativ oplysningspligt.

Det foreslås i nr. 6, at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de omhandlede ejerandele og gældsbreve i nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at oplyse om andre foranstaltninger, der kan have betydning for omdannelsen.

Som eksempel på et forhold omfattet af nr. 6, kan nævnes, at kreditors stilling skal angives i omdannelsesplanen, hvis der i virksomheden er udstedt et gældsbrev, der ifølge sit indhold forfalder blandt andet ved en omdannelse af virksomheden til et kapitalselskab.

Der vil ligesom ved det foreslåede nr. 5 ikke gælde en negativ oplysningspligt. Har en virksomhed med begrænset ansvar ikke udstedt ejerandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, vil der derfor ikke være en oplysningspligt.

Det foreslås i nr. 7, at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om notering af kapitalandelene, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagerne i virksomheden oplyses om notering af kapitalejere, der vederlægges med kapitalandele, samt om eventuel udlevering af ejerbeviser.

Det er vigtigt at være opmærksom på bestemmelsen i det foreslåede § 21 q, stk. 5, hvorefter optagelsen i ejerbogen og eventuel udlevering af ejerbeviser ikke må ske, før omdannelsen er registreret.

Dette svarer til princippet i selskabslovens § 60, stk. 3, der fastsætter, at ejerbeviser ikke må udleveres, før kapitaltegningen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Uanset at kapitalandele, der udstedes som led i en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab, ikke tilvejebringes ved en tegning, må denne registrering og udlevering ikke ske før registreringen. Det skyldes, at det først på registreringstidspunktet kan vides med sikkerhed, om omdannelsen til kapitalselskabet bliver gennemført.

Det foreslås i nr. 8, at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om enhver særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af virksomhedens ledelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eventuelle særlige fordele, som gives til virksomhedens ledelse, skal beskrives i omdannelsesplanen. Særlige fordele kan f.eks. være ekstraordinære aflønninger eller honorarer, fratrædelsesordninger eller lign.

Der vil ligesom ved de foreslåede nr. 5 og 6 ikke gælde en negativ oplysningspligt efter nr. 8 vedrørende særlige fordele, der gives til medlemmer af selskabernes ledelsesmedlemmer.

Det foreslås i nr. 9, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om udkast til vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29, for kapitalselskabet efter omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udarbejdes udkast til vedtægterne for det selskab, som virksomheden omdannes til. Selskabslovens §§ 28 og 29 fastsætter mindstekravene til vedtægter for anparts- og aktieselskaber.

(Til § 21 g)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Efter § 327 i selskabsloven skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en omdannelsesredegørelse, hvor der redegøres og begrundes for omdannelsen. Redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Reglerne i selskabsloven om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 327 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 g at fastsætte bestemmelse om udarbejdelsen af en omdannelsesredegørelse.

Bestemmelsen vil videreføre § 327 i den gældende selskabslov, der samtidig foreslås ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ledelsen i virksomheden skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen skal forklare og begrunde den påtænkte omdannelse. Hvis der udarbejdes en omdannelsesplan efter den foreslåede § 21 f, skal redegørelsen ligeledes forklare og begrunde indholdet heri. Redegørelsen skal være skriftlig.

Deltagerne har dog mulighed for at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en skriftlig redegørelse, jf. det foreslåede stk. 2.

Ved begrebet "ledelsen" forstås medlemmer af bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den gældende § 326 i selskabsloven anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at redegørelsen skal indeholde oplysninger om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden skal fremgå af omdannelsesredegørelsen, som kan danne grundlag for, at deltagerne kan træffe beslutning om omdannelsen på et oplyst grundlag.

Har der været særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen af vederlaget til deltagerne skal det tillige fremgå af redegørelsen. Det indebærer, at vurderingsgrundlaget skal anføres.

Det foreslås i stk. 2, at deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at omdannelsesredegørelsen kan fravælges, hvis virksomhedens deltagere er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at redegørelsen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker redegørelsen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at omdannelsesredegørelsen er fravalgt i enighed, hvis redegørelsen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.

(Til § 21 h)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det følger af § 328, stk. 1, i selskabsloven, at hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance. Stk. 2 fastsætter, at hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplan er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal der for den pågældende virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4. Det følger af stk. 3, at mellembalancen, der udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter, ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Efter stk. 4 kan deltagerne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Den gældende bestemmelse vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 h at fastsætte en bestemmelse om udarbejdelse af en mellembalance.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre § 328 i den gældende selskabslov, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, at hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at udarbejde en mellembalance, hvis omdannelsesplanen underskrives mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, for at deltagerne gøres bekendt med den mellemliggende periode og kan træffe beslutning om omdannelsen på et oplyst grundlag.

Hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår og senest har godkendt årsrapport for 2022 og underskriver en omdannelsesplan den 1. december 2023, vil der på underskriftstidspunktet være forløbet mere end 6 måneder efter seneste regnskabsårs udløb. Derfor skal der i dette tilfælde udarbejdes en mellembalance.

Deltagerne har dog, jf. det foreslåede stk. 4, mulighed for i enighed at fravælge udarbejdelsen af mellembalancen.

Det foreslås i stk. 2, at hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. det foreslåede § 21 f, stk. 2, skal der for den pågældende virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplan er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at udarbejde en mellembalance, hvis tidspunktet for fravalget af udarbejdelsen af omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Hvis der er tale om en omdannelse af en virksomhed, der har kalenderåret som regnskabsår, skal der således udarbejdes en mellembalance, hvis udarbejdelsen af omdannelsesplanen fravælges den 1. juli eller senere. Hvis der er tale om en virksomhed, der har mulighed for at erstatte årsregnskabet med en undtagelseserklæring, er det den periode, som undtagelseserklæringen vedrører, der afgør, om der som udgangspunkt skal udarbejdes en mellembalance.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter, ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen eller beslutningen om fravalg af omdannelsesplan.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mellembalancen ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for omdannelsesplanen eller for beslutningen om fravalg af omdannelsesplan. Hvis virksomheden underskriver en omdannelsesplan den 1. december, skal mellembalancens opgørelsesdato være 1. september eller senere. Tilsvarende, hvis virksomheden træffer beslutning om at fravælge omdannelsesplan den 1. december, skal mellembalancens opgørelsesdato også være den 1. september eller senere.

Mellembalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter. En mellembalance skal derfor i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser om årsrapporter indeholde følgende bestanddele: 1) en balance, 2) en beskrivelse af principper for indregning og måling (anvendt regnskabspraksis) eller henvisning til anvendt regnskabspraksis i den seneste årsrapport, 3) en ledelsespåtegning, 4) en revisorpåtegning, hvis selskabet er omfattet af revisionspligten, og 5) de noter, der er nødvendige af hensyn til et retvisende billede.

Kravene svarer til de krav, der stilles til en mellembalance, der skal udarbejdes som led i en fusion eller spaltning.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden med begrænset ansvar er underlagt revision efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Hvis den pågældende virksomhed ikke er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, er der ikke krav om, at mellembalancen skal undergives revision.

Deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet, eller ledelsen kan frivilligt beslutte, at en mellembalance skal undergives revision, gennemgang (review) eller andet arbejde fra revisor. Det kan endvidere besluttes, at mellembalancen skal være uden en erklæring fra en revisor.

Visse små virksomheder kan i henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt., vælge at benytte en særlig erklæringsstandard. Den særlige erklæringsstandard kan også anvendes i relationen til en mellembalance, der skal udarbejdes i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Det foreslås i stk. 4, at deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mellembalancen kan fravælges, hvis virksomhedens deltagere er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at mellembalancen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker mellembalancen udarbejdet, så skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at mellembalancen er fraveget i enighed, hvis mellembalancen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 21 f, stk. 2, hvorefter deltagerne kan fravige kravet om, at der skal udarbejdes en omdannelsesplan, hvis samtlige deltagere er enige heri.

(Til § 21 i)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Den følger af § 329, stk. 1, i selskabsloven, at der som led i omdannelsen skal indhentes en beretning fra en vurderingsmand om apportindskud. Vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1. Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at vurderingsberetningen skal indeholde 1) en beskrivelse af hvert indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, 3) angivelse af det fastsatte vederlag og 4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Efter stk. 3 må vurderingsberetningen ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. § 334. Overskrides fristen, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages.

Det følger af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), at alle anmeldelser af ændring af vedtægter eller et andet registreret forhold, skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige deltagelse (protokoludskrift)

Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) kræver, at der ved omdannelse af et selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst samme garantier for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i artikel 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab, såfremt et selskab af en anden selskabsform omdannes til et aktieselskab.

Det foreslås i § 21 i at fastsætte bestemmelser om vurderingsberetning om apportindskud.

Bestemmelsen vil videreføre § 329 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 54 i selskabsdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at virksomheden som led i omdannelsen skal indhente en beretning fra en vurderingsmand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der stilles betingelse om indhentelse af en vurderingsberetning af apportindskud. Betingelsen kan ikke fraviges, i modsætning til hvad der gælder for udarbejdelsen af de øvrige dokumenter efter reglerne om omdannelse i dette kapitel.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal være uvildig og sagkyndig, og at der alene kan udpeges godkendte revisorer som vurderingsmænd. Desuden kan skifteretten på det sted, hvor virksomheden har hjemsted, i andre tilfælde udpege vurderingsmanden.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelserne i selskabslovens § 133 om afgivelse af oplysninger m.v. til revisor og § 149 om revision samt revisorlovens § 24 om revisors uafhængighed finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd, jf. selskabslovens § 37, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og at de fra stifterne af virksomheden kan forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv, jf. selskabslovens § 37, stk. 3.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at vurderingsberetningen skal indeholde de i nr. 1-4 nærmere fastsatte oplysninger.

Det foreslås i nr. 1, at vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af hvert indskud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af indskuddet. Ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab accepteres det, at virksomheden anses som ét indskud.

Det foreslås i nr. 2, at vurderingsberetningen skal indeholde oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de sagkyndige vurderingsmænd i vurderingsberetningen skal give oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, f.eks. om de ved vurderingen har lagt nedskrevne værdier eller handelsværdier til grund, hvorvidt vurderingen er sket ud fra "going concern-princippet", om baggrunden for fastsættelsen af en eventuel goodwill-værdi osv.

Det foreslås i nr. 3, at vurderingsberetningen skal indeholde angivelse af det fastsatte vederlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vederlaget til de enkelte deltagere i forbindelse med omdannelsen skal fremgå af vurderingsberetningen.

Det foreslås i nr. 4, at vurderingsberetningen skal indeholde erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal erklære sig om, hvorvidt den ansatte værdi af den omdannede virksomhed mindst svarer til det vederlag, der er aftalt, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes med tillæg af eventuel overkurs.

Erklæringen skal indeholde samme ordlyd som lovteksten. Det indebærer, at erklæringen skal indeholde formuleringen, som fremgår af bestemmelsen. Konklusionen skal således være klar og ubetinget, og erklæringen vil være omfattet af bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæring (erklæringsbekendtgørelsen).

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at vurderingsberetningen ikke må være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. den foreslåede § 21 n.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsberetningen tidligst må være udarbejdet 3 måneder før der træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse.

Det bemærkes, at beslutningen om gennemførelse af en omdannelse tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. det foreslåede § 21 n, stk. 1, og det foreslåede § 21 m, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis fristen overskrides, kan omdannelse ikke gyldigt vedtages.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis vurderingsberetningen er udarbejdet mere end 3 måneder før omdannelsens eventuelle vedtagelse, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages. Erhvervsstyrelsen kan ikke give dispensation for fristen. Overskrides fristen, må der derfor udarbejdes en ny vurderingsberetning, hvis omdannelsen skal gennemføres.

(Til § 21 j)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Selskabslovens § 330 fastsætter, at en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget. Hvis omdannelsesplanen er fravalgt, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 330 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 j at fastsætte bestemmelser om vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget - også omtalt som vederlagserklæringen.

Bestemmelsen vil videreføre § 330 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en vurderingsmand som udgangspunkt skal udarbejde en skriftlig erklæring om omdannelsesplanen, herunder om vederlaget.

Vederlagserklæringen, der udover at være skriftlig, skal indeholde oplysningerne, der følger af det foreslåede stk. 4.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at i en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. det foreslåede § 21 f, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, jf. stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis deltagerne i enighed har besluttet, at der i forbindelse med omdannelsen ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, skal der fortsat indhentes en vederlagserklæring.

Det bemærkes, at deltagerne kan beslutte i enighed, at der ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at deltagerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erklæringen kan fravælges, hvis deltagerne er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at vederlagserklæringen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker erklæringen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at vederlagserklæringen er fravalgt i enighed, hvis erklæringen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. den foreslåede § 21 q, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at vurderingsmændene udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt der skal indhentes en vederlagserklæring, skal udpegningen af vurderingsmanden ske i henhold til selskabslovens § 37, stk. 1.

Det vil indebære, at vurderingsmanden skal være uvildig, og at der alene vil kunne udpeges godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor virksomheden har hjemsted, kan i andre tilfælde udpege en vurderingsmand.

Det foreslås i stk. 3, at selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelserne i selskabslovens § 133 om afgivelse af oplysninger m.v. til revisor og § 149 om revision samt revisorlovens § 24 om revisors uafhængighed finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd, jf. selskabslovens § 37, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og at de fra stifterne af virksomheden kan forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv, jf. selskabslovens § 37, stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at udtalelsen efter stk. 1, 1. og 2 pkt., skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget til deltagerne i virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal tage stilling til, om vederlaget til deltagerne i virksomheden med begrænset ansvar, der ønskes omdannet til et kapitalselskab, er rimeligt og sagligt begrundet.

Vederlagserklæringen skal være klar og entydig. Der skal være en klar og entydig konklusion i udtalelsen om, hvorvidt vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, eller hvorvidt dette ikke er tilfældet. Erklæringen skal desuden indeholde samme ordlyd som lovteksten. Det indebærer, at erklæringen skal indeholde formuleringen, som fremgår af bestemmelsen.

Der er tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed omfattet af bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæring (erklæringsbekendtgørelsen). Udtalelsen må således ikke gå på, at revisor ikke har fundet noget, der taler imod eller afkræfter erklæringens indhold.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i vederlagserklæringen skal angives den eller de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af ombytningsforholdet samt det eventuelle kontante vederlag, som deltagerne også måtte modtage som led i omdannelsen.

Vurderingsmanden skal hertil foretage en vurdering af hensigtsmæssigheden af den eller de anvendte metoder i det foreliggende tilfælde.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at erklæringen endvidere skal angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, og den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal foretage en selvstændig værdiansættelse ud fra vedkommendes egen vurdering, og det er denne selvstændige vurdering, der skal redegøres for.

Anvendes der mere end én fremgangsmåde ved værdiansættelsen, skal det ligeledes angives, hvilken betydning de forskellige fremgangsmåder har i forhold til hinanden.

Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal udtale sig om eventuelle særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen af vederlaget til deltagerne.

(Til § 21 k)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Selskabslovens § 331 fastsætter, at vurderingsmændene udover den i § 330 nævnte erklæring endvidere skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til virksomhedens nuværende situation. Deltagerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 331 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 k, at der fastsættes bestemmelse om vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling - også omtalt som kreditorerklæring.

Bestemmelsen vil videreføre § 331 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i 1. pkt., at vurderingsmændene ud over den i § 21 j, stk. 4, nævnte erklæring endvidere skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til virksomhedens nuværende situation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmændene i forbindelse med udarbejdelsen af vederlagserklæringen ligeledes skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer er sikrede i tilstrækkeligt omfang efter omdannelsen sammenlignet med virksomhedens situation før omdannelsen. Kreditorerklæringen skal tage udgangspunkt i kreditorernes stilling forud for omdannelsen.

Kreditorerklæringen skal være klar og entydig. Der skal være en klar og entydig konklusion i udtalelsen om, hvorvidt kreditorerne er sikrede efter omdannelsen, sammenlignet med virksomhedens situation før omdannelsen, eller hvorvidt dette ikke er tilfældet. Erklæringen skal desuden indeholde samme ordlyd som lovteksten. Det indebærer, at erklæringen skal indeholde formuleringen, som fremgår af bestemmelsen.

Der er tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed omfattet af bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæring (erklæringsbekendtgørelsen). Udtalelsen må således ikke gå på, at revisor ikke har fundet noget, der taler imod eller afkræfter erklæringens indhold.

Det foreslås i 2. pkt., at deltagerne dog i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erklæringen om kreditorernes stilling vil kunne fravælges, hvis deltagerne er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at kreditorerklæringen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker erklæringen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at kreditorerklæringen er fravalgt i enighed, hvis erklæringen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.

(Til § 21 l)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det fremgår af § 332 i selskabsloven, i hvilke tilfælde en virksomheds kreditorer i forbindelse med en virksomheds omdannelse kan kræve en fordring indfriet som følge af, at kreditoren efter omdannelsen ikke er tilstrækkeligt sikret.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 332 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 l at fastsætte bestemmelse om kreditorernes mulighed for at anmelde deres krav.

Bestemmelsen vil videreføre § 332 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1,1. pkt., at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, finder, at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 21 m, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en frist for, hvornår kreditorer senest skal anmelde deres krav, hvis det af vurderingsmandens erklæring fremgår, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen eller hvis erklæringen om kreditorernes stilling er fravalgt. Fristen vil være inden for 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af omdannelsen kan anmelde deres fordring til virksomheden.

Anmeldelsen kan ske i to tilfælde; enten hvis kreditorerklæringen fastslår, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis virksomheden har fravalgt, at der skal udarbejdes en sådan erklæring. Retsvirkningen af, at en kreditor anmelder sin fordring til virksomheden, fremgår af stk. 2 i den foreslåede bestemmelse.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, dog ikke kan anmeldes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditor afskæres fra at anmelde såvel forfaldne som uforfaldne fordringer til virksomheden, jf. bestemmelsens 1. pkt., hvis virksomheden stiller betryggende sikkerhed herfor.

Hvis der er uenighed mellem virksomheden og kreditor om, hvorvidt der er stillet betryggende sikkerhed, må fremgangsmåden i det foreslåede stk. 4 iagttages.

Det foreslås i stk. 2, at anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges betryggende sikkerhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten til at anmelde en fordring omfatter både forfaldne og uforfaldne fordringer.

I tilfælde af at der verserer en retssag om, hvorvidt en fordring er forfalden eller ej, kan fordringen anmeldes som en uforfalden fordring.

En vedtagen omdannelse kan først registreres, når kreditors anmeldte krav er afgjort, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 2, nr. 2.

Det foreslås i stk. 3, at medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditor ikke kan kræve en fordring indfriet, eller at virksomheden stiller betryggende sikkerhed for fordringen, hvis sikkerhedsstillelse eller anden sikring er særligt hjemlet ved lov.

Det foreslås i stk. 4, at opstår der mellem virksomheden og kreditorer, der har anmeldt et krav, uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på virksomhedens hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en frist for, hvornår en sag omhandlende sikkerhedsstillelse for en fordring, skal være anlagt, og at kompetencen til at afgøre spørgsmålet i første instans vil være skifteretten ved virksomhedens hjemsted.

Der er tale om for en procesforudsætning, som det tilkommer domstolene at tage stilling til ved en formalitetsprocedure vedrørende søgsmålsberettigelsen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 5, at kreditor ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, kan frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kreditorerne beskyttes mod, at det på forhånd aftales, at beskyttelsesreglen i stk. 2 ikke finder anvendelse. Den foreslåede bestemmelse vil derimod ikke være til hinder for, at parterne aftaler en kreditorbeskyttelse, der er mere vidtgående end lovens.

(Til § 21 m)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det følger af § 333 i selskabsloven, hvornår og hvilke oplysninger, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 333 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven.

Det følger af § 3, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), at kan en anmeldelse undtagelsesvis ikke foretages via selvbetjeningsløsningen, skal anmeldelse ske ved anvendelse af selskabsblanketten på www.virk.dk.

Det følger af § 40 i anmeldelsesbekendtgørelsen, at omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til aktieselskab, jf. selskabslovens § 325, ikke kan anmeldes via selvbetjeningsløsningen og derfor skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3.

Det foreslås i § 21 m, at der fastsættes en bestemmelse om, hvornår og hvilke oplysninger der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Bestemmelsen vil videreføre § 333 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter en eventuel omdannelsesplans underskrivelse, skal have modtaget en kopi af omdannelsesplanen, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en frist på 4 uger regnet fra tidspunktet for omdannelsesplanens underskrift til at indsende en kopi af omdannelsesplanen til Erhvervsstyrelsen.

Retsvirkningen af, at fristen overskrides, fremgår af bestemmelsens 2. pkt. Der kan ikke gives dispensation for 4-ugersfristen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen ikke offentliggøres, og omdannelsen dermed ikke vedtages.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at konsekvensen af fristoverskridelsen jf. bestemmelsens 1. pkt., er, at Erhvervsstyrelsen ikke kan offentliggøre omdannelsesplanen og omdannelsen dermed ikke gennemføres.

Ønskes virksomheden med begrænset ansvar omdannet til et kapitalselskab, vil det være nødvendigt at starte proceduren forfra med udarbejdelse af eventuel ny omdannelsesplan m.v.

Det foreslås i stk. 2, at hvis virksomheden har fravalgt udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 21 f, stk. 2, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal give oplysninger til Erhvervsstyrelsen om et eventuel fravalg af omdannelsesplan.

Oplysningerne offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5. Fremsendelsen af oplysningen om et eventuel fravalg af omdannelsesplan er en forudsætning for, at der kan træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, jf. den foreslåede § 21 n, stk. 5.

Det foreslås i stk. 3, at vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde, hvor der er udarbejdet en kreditorerklæring, skal erklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsens modtagelse af kreditorerklæringen offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. stk. 5 i den foreslåede bestemmelse. Fremsendelsen af en eventuel kreditorerklæring er en forudsætning for, at der kan træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, jf. den foreslåede § 21 n, stk. 5.

Det foreslås i stk. 4, at hvis muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens cvr-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal give oplysninger til Erhvervsstyrelsen om et eventuel fravalg af kreditorerklæringen.

Oplysningerne offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5. Fremsendelsen af oplysningen om et eventuel fravalg af kreditorerklæringen er en forudsætning for, at der kan træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, jf. det foreslåede § 21 n, stk. 5.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at modtagelsen af omdannelsesplan eller af oplysning om fravalg af omdannelsesplan og modtagelsen af kreditorerklæringen eller oplysning om fravalg af erklæringen vil blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det er alene modtagelsen af omdannelsesplanen eller oplysning om fravalg af omdannelsesplan, der offentliggøres. Det samme gælder for vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling eller oplysning om fravalg af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Selve indholdet af dokumenterne offentliggøres derimod ikke.

Offentliggørelsen af oplysninger har betydning for, hvornår der kan træffes beslutning om gennemførelsen af omdannelsen, jf. den foreslåede § 21 n.

Der gøres opmærksom på, at der ikke i henhold til de i stk. 1-4 nævnte oplysninger er krav om, at de skal indsendes samtidig til Erhvervsstyrelsen. Omdannelsesplanen kan således indsendes til Erhvervsstyrelsen, forinden at kreditorerklæringen indsendes, og Erhvervsstyrelsen kan foretage separate offentliggørelser af modtagelsen af disse oplysninger. Beregningen af, hvornår der kan træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen vil i så fald blive beregnet fra det seneste offentliggørelsestidspunkt, jf. det foreslåede § 21 n, stk. 1.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 21 l, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med offentliggørelsen af oplysningerne i § 21 m, stk. 1-4, også offentliggør, at kreditorerne kan anmelde deres krav. Det gælder både forfaldne og uforfaldne fordringer, jf. det foreslåede § 21 l, stk. 2.

Det foreslås i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om virksomheders offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af omdannelsesplaner og eventuelt medfølgende dokumenter.

Bemyndigelsen påtænkes udmøntet ved en ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen tilsvarende § 27, der opregner, hvilke dokumenter der skal vedlægges anmeldelsen af en fusion.

(Til § 21 n)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det følger af § 334 i selskabsloven, hvornår der kan træffes beslutning om at gennemføre en omdannelse, og hvilke dokumenter der i den forbindelse skal stilles til rådighed for deltagerne.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 334 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 n at fastsætte bestemmelse om, hvornår der kan træffes beslutning om at gennemføre en omdannelse, og hvilke dokumenter der i den forbindelse skal stilles til rådighed for deltagerne i virksomheden.

Bestemmelsen vil videreføre § 334 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at beslutning om gennemførelse af en omdannelse tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagerne i virksomheden som udgangspunkt får en frist på 4 uger til at træffe beslutning om at gennemføre omdannelsen. Fristen på 4 uger kan dog i visse tilfælde fraviges, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 2 og 3.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hvis offentliggørelsen vedrørende § 21 m, stk. 1 eller 2, og vedrørende stk. 3 eller 4, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i de tilfælde, hvor omdannelsesplanen eller oplysningen om fravalg af omdannelsesplanen er sendt til Erhvervsstyrelsen forud for indsendelsen af kreditorerklæringen eller oplysning om fravalg af erklæringen, skal beregningen af de 4 uger, der skal forløbe fra offentliggørelsen i Erhvervsstyrelsens it-system, til der kan træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen, beregnes fra tidspunktet for det senest modtagne dokument eller oplysning.

Hvis der er tale om en omdannelse, hvor der udarbejdes omdannelsesplan, men hvor kreditorerklæringen er fravalgt, og Erhvervsstyrelsen modtager og offentliggør modtagelsen af omdannelsesplanen den 1. april 2023, mens oplysningen om fravalg af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling modtages og offentliggøres den 15. april 2023, vil beregningen af fristen skulle ske i forhold til offentliggørelsen foretaget den 15. april 2023.

Det foreslås i stk. 2, at hvis det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling antages, jf. § 21 k, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan deltagerne i enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. § 21 m, stk. 5, beslutte at fravige fristen efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravet om, at der skal gå 4 uger fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, og til at der kan træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen, kan fraviges, hvis det i kreditorerklæringen fremgår, at kreditorernes krav antages at være tilstrækkeligt sikrede.

Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af omdannelsesplanen mv. ikke kan fraviges, og at beslutningen om at fravige 4-ugersperioden derfor først kan træffes efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse efter den foreslåede § 21 m, jf. dog det foreslåede § 21 n, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at i en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, inden deltagerne kan træffe beslutning om gennemførelse af omdannelsen, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en omdannelsesplan er fravalgt, og der er udarbejdet en kreditorerklæring, og vurderingsmanden har konkluderet, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede, er det muligt at gennemføre omdannelsen med kun ét registreringstrin, en såkaldt "straksomdannelse".

En straksomdannelse er karakteriseret ved, at der ikke er krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget en offentliggørelse om den påtænkte omdannelse, inden der kan træffes beslutning om gennemførelsen af omdannelsen.

I disse tilfælde er det således muligt at starte med beslutningen om at gennemføre omdannelsen og derefter anmelde gennemførelsen af omdannelsen til Erhvervsstyrelsen. Kreditorerklæringen skal vedlægges som et bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen.

Baggrunden for den forenklede proces for straksomdannelser er, at hvis omdannelsesplanen er fravalgt, er der ikke noget at offentliggøre af hensyn til virksomhedens deltagere, og hvis der er udarbejdet en kreditorerklæring, hvori det vurderes, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, vil der ligeledes ikke være noget at offentliggøre af hensyn til kreditorerne, idet kreditorerne i sådanne tilfælde ikke har mulighed for at anmelde deres krav.

Det er ikke muligt at gennemføre en straksomdannelse i tilfælde, hvor vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling er fravalgt, jf. den foreslåede § 21 k.

Det foreslås i stk. 4, at kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om omdannelsens eventuelle gennemførelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden har pligt til at meddele kreditoren tidspunktet for omdannelsen, så snart det kendes, hvis kreditoren har anmodet herom.

Det foreslås i § stk. 5, 1. pkt., at omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om omdannelsen ikke må fravige omdannelsesplanens indhold.

Omdannelsesplanen skal, jf. den foreslåede § 21 f, indeholde en lang række oplysninger og bestemmelser om bl.a. virksomheden navn og hjemsted efter omdannelsen, om vederlaget til deltagerne, om tidspunktet fra hvilket kapitalandelene giver ret til udbytte, om særlige rettigheder eller andre foranstaltninger tilknyttet ejerandele og gældsbreve, om notering af kapitalandelene, særlige fordele til virksomhedens ledelse i forbindelse med omdannelsen og udkast til vedtægter for selskabet efter omdannelsen.

Deltagernes beslutning om omdannelsen skal således være i overensstemmelse med omdannelsesplanen for at kunne gennemføres.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med en eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at konsekvensen af, at gennemførelsen af omdannelsen afviger fra omdannelsesplanen er, at omdannelsen bortfalder.

Hvis en omdannelse ønskes gennemført på et andet grundlag, end hvad der fremgår af omdannelsesplanen, må omdannelsesprocessen startes forfra.

Det foreslås i stk. 6, at de i nr. 1-7 opregnede dokumenter, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen, skal stilles til rådighed for deltagerne i virksomheden på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om at gennemføre en omdannelse som udgangspunkt tidligst kan gennemføres, 4 uger efter at virksomhedens deltagere har fået adgang til de i nr. 1-7 oplistede oplysninger.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at deltagerne i enighed vil kunne beslutte, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

I så fald skal deltagere, der anmoder herom, have vederlagsfri adgang til dokumenterne, jf. det foreslåede stk. 7.

Baggrunden for, at bestemmelsen kun finder anvendelse, hvis de pågældende dokumenter er udarbejdet, er, at loven på flere punkter giver mulighed for, at deltagerne i enighed kan fravælge at udarbejde dokumenterne.

Det foreslås i nr. 1, at omdannelsesplanen skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan i henhold til den foreslåede § 21 f, skal denne gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere.

Deltagerne kan dog i enighed beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes desuden, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan efter den foreslåede § 21 f.

Det foreslås i nr. 2, at virksomhedens godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, virksomheden måtte have bestået, skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheden skal gøre de seneste 3 regnskabsårs godkendte årsrapporter tilgængelige, senest 4 uger inden der træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen.

Hvis virksomheden på grund af kortere levetid endnu ikke godkendt 3 årsrapporter, fremlægges der det antal færre årsrapporter.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Virksomheder med begrænset ansvar kan i henhold til årsregnskabslovens § 4 i visse tilfælde vælge at erstatte årsrapporten med en undtagelseserklæring. Er det tilfældet, skal virksomheden i stedet fremlægge undtagelseserklæringer for de seneste 3 regnskabsår eller for de år, hvor virksomheden har eksisteret.

Det foreslås i nr. 3, at omdannelsesredegørelsen skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der er udarbejdet en omdannelsesredegørelse i henhold til den foreslåede § 21 g, skal denne gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden der træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse efter den foreslåede § 21 g, stk. 2.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i nr. 4, at mellembalancen skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der er udarbejdet en mellembalance i henhold til den foreslåede § 21 h, skal denne gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden der træffes beslutning om omdannelse.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance efter den foreslåede § 21 h, stk. 4.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i nr. 5, at vurderingsberetning om apportindskud skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsberetningen i henhold til den foreslåede § 21 i skal gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden der træffes beslutning om omdannelse.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i nr. 6, at vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der i henhold til den foreslåede § 21 j er indhentet en vederlagserklæring, skal erklæringen gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger inden der træffes beslutning om omdannelsen.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal indhentes en vurderingsmandsudtalelse efter den foreslåede § 21 j, stk. 1, 3. pkt.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i nr. 7, at vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, skal stilles til rådighed på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, medmindre deltagerne i enighed har fraveget dette.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der i henhold til den foreslåede § 21 k er indhentet en kreditorerklæring, skal erklæringen gøres tilgængelig for virksomhedens deltagere, senest 4 uger før der træffes beslutning om omdannelse.

Deltagerne vil dog i enighed kunne beslutte, at dokumentet ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed vil kunne træffe beslutning om, at der ikke skal indhentes en kreditorerklæring, jf. den foreslåede § 21 k, 2. pkt.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 n, stk. 7, at deltagere i virksomheden, der anmoder herom, vederlagsfrit skal have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed vil være forpligtet til vederlagsfrit at give adgang til de udarbejdede dokumenter, hvis en deltager anmoder om det.

Bestemmelse betyder som udgangspunkt, at den pågældende deltager skal have tilsendt dokumenterne vederlagsfrit, hvis den pågældende anmoder om det. Det kan også indebære adgang i form af elektronisk adgang gennem virksomhedens hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at ud over kravet om, at virksomheden skal stille de i stk. 6, nr. 1-6, nævnte dokumenter til rådighed enten på virksomhedens hjemsted eller virksomhedens hjemmeside, skal virksomheden også vederlagsfrit give adgang til dokumenterne, hvis en deltager anmoder om det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en virksomhed har stillet de pågældende dokumenter fysisk til rådighed på virksomhedens hjemsted, men hvor en deltager ønsker at få fremsendt de pågældende dokumenter i stedet for at møde op fysisk på virksomhedens hjemsted.

(Til § 21 o)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Selskabslovens § 335 fastsætter kravene til vedtagelsen af en omdannelse, herunder hvem der kan træffe beslutningen, og hvilket flertal der kræves. Efter stk. 2 i bestemmelsen skal det centrale ledelsesorgan oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen, når omdannelsesplanen er fravalgt. Stk. 3 fastsætter krav om stillingtagen til en række forhold i forbindelse med vedtagelsen af omdannelsen, hvis omdannelsesplanen er fravalgt. Efter stk. 4 skal det centrale ledelsesorgan oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen, når omdannelsesplanen er udarbejdet. Det følger af stk. 5, at meddelelse om omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen skal være givet til alle deltagere. Stk. 6 fastsætter, at foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en generalforsamling i aktieselskabet til valg heraf. Deltagerne skal enten i forbindelse med omdannelsen eller på denne efterfølgende generalforsamling træffe beslutning om, hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres, hvis virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Det følger af § 10 a i årsregnskabsloven, at hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 3. pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. § 9 a, stk. 1, skal de i stk. 1 omhandlede oplysninger gives i ledelsesberetningen.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 335 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 21 o at fastsætte bestemmelse om, hvem der kan træffe beslutningen om en omdannelse.

Bestemmelsen vil videreføre § 335 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at beslutning om omdannelse træffes af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en beslutning om omdannelse som udgangspunkt træffes af generalforsamlingen eller den tilsvarende øverste myndighed i en virksomhed med begrænset ansvar, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Generalforsamlingen eller den tilsvarende øverste myndighed består af deltagerne i virksomheden. Det er dog blandt visse virksomheder, herunder omdannede tidligere finansielle virksomheder, valgt at have et repræsentantskab, der er tillagt visse beføjelser på vegne af deres deltagere.

Det må således via den pågældende virksomheds vedtægter afgøres, hvilket organ der er tillagt denne kompetence til vedtægtsændringer.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beslutningen træffes med det flertal, der kræves til at træffe beslutning om opløsning af virksomheden, dog mindst med tilslutning af 4/5 af deltagerne i virksomheden eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning el.lign.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vedtagelsen af en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab er undergivet et majoritetskrav enten i forhold til de tilstedeværende deltagere eller et majoritetskrav i forhold til de afgivne stemmer, hvis stemmeafgivningen i den pågældende virksomhed er fastsat ud fra omsætning eller lign.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at hvis virksomheden er under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til deltagerne i virksomheden endnu ikke er påbegyndt, og hvis deltagerne samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en beslutning om omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar under likvidation er betinget af, at udlodning ikke er påbegyndt.

Er udlodningen påbegyndt, kan virksomheden ikke omdannes til et kapitalselskab.

Der gælder ved fusion et tilsvarende krav med hensyn til de ophørende selskaber, hvor det ikke er muligt at gennemføre en fusion, hvor det ophørende selskab er et selskab under likvidation, hvis udlodningen som led i likvidationen er påbegyndt, jf. selskabslovens § 246, stk. 1, der finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at det vil være en betingelse, at deltagerne træffer beslutning om at hæve likvidationen.

Kravene om afbrydelse af likvidationsproceduren og eventuelle afledte krav i den forbindelse skal naturligvis iagttages i forbindelse med en beslutning om at ophæve likvidationen.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at selskabslovens § 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab ikke vil kunne ske til underkurs.

For nærmere herom henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 21 f, stk. 3, nr. 3.

Det foreslås i stk. 2, at i en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal ledelsen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen har pligt til at afgive visse oplysninger i forbindelse med vedtagelsen af omdannelsen, hvis omdannelsesplanen er fravalgt.

Bestemmelsen i stk. 2 omhandler ledelsens oplysningspligt, når udarbejdelsen af en omdannelsesplan er fravalgt, mens stk. 4 omhandler oplysningspligten, når planen er udarbejdet.

For at sikre at deltagerne kan træffe beslutning om den påtænkte omdannelse på et så oplyst et grundlag som muligt, skal virksomhedens ledelse oplyse om forhold, der er indtruffet i tidsrummet mellem balancetidspunktet i virksomhedens seneste årsrapport og mødet, hvor deltagerne skal træffe beslutning om omdannelsens gennemførelse, hvis omdannelsesplanen er fravalgt.

Har den virksomhed, der ønskes omdannet, endnu ikke aflagt årsrapport, skal ledelsen orientere om de forhold, der er sket siden virksomhedens stiftelse.

Ved begrebet "ledelsen" forstås medlemmer af bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den gældende § 326 anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at i forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse skal der tages stilling til de i nr. 1-4 følgende forhold, hvis omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der af referatet fra generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling vil skulle fremgå, hvad der besluttes vedrørende de angivne forhold.

Er andre forhold relevante at tage stilling til i forbindelse med beslutningen om omdannelsen, skal disse tillige fremgå af beslutningsreferatet. Der kan være andre forhold end de i nr. 1-4 oplistede punkter, som kan være relevant at tage stilling til afhængigt at den enkelte virksomheds situation.

I forbindelse med at omdannelsen registreres eller anmeldes til registrering, jf. det foreslåede § 21 q, nedenfor, skal beslutningsreferatet vedlægges, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 40, stk. 1.

Det foreslås i nr. 1, at der skal tages stilling til virksomhedens navn og eventuelle binavne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningsreferatet også skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen.

Oplysningspligten skal ses i sammenhæng med selskabslovens § 3, stk. 2, der fastsætter en betaling pr. binavn på 1.000 kr. ved registrering af mere end fem binavne pr. kapitalselskab, medmindre der er tale om binavne, der videreføres i forbindelse med en omdannelse.

Det foreslås i nr. 2, at der skal tages stilling til vederlaget for andelene i den omdannede virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningsreferatet skal indeholde oplysning om vederlæggelsen af deltagerne i den virksomhed med begrænset ansvar, der omdannes til et kapitalselskab.

Udgangspunktet er, at deltagerne vederlægges med kapitalandele i det omdannede kapitalselskab, dvs. anparter i et anpartsselskab hhv. aktier i et aktieselskab.

Det er ved omdannelse dog tillige muligt at yde et kontant vederlag til deltagerne. Det svarer til bestemmelserne om fusion, hvor det er muligt at yde fusionsvederlaget i kapitalandele i det fortsættende selskab og/eller i kontanter.

Der vil altid være krav om, at en del af vederlaget skal bestå i kapitalandele, idet kapitalandelene i kapitalselskabet, der er resultatet af omdannelsen, skal fordeles.

Udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab kan ikke ske til underkurs, jf. selskabslovens § 31, som i henhold til det foreslåede § 21 o, stk. 1, 4. pkt., også finder anvendelse ved omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til kapitalselskaber.

Det foreslås i nr. 3, at der skal tages stilling til tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af beslutningsreferatet skal fremgå, hvornår retten til udbytte indtræder. Der skal være tale om et objektivt konstaterbart tidspunkt.

Tidspunktet skal angives som et konkret tidspunkt eller en konkret begivenhed, f.eks. beslutning om at gennemføre omdannelsen til et kapitalselskab eller registreringen heraf.

Derimod finder bestemmelsen i selskabslovens § 174, stk. 2, om, at kapitalandelene giver ret til udbytte fra kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet fremgår af forhøjelsesbeslutningen, ikke anvendelse ved en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Det foreslås i nr. 4, at der skal tages stilling til vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udarbejdes udkast til vedtægterne for det selskab, som virksomheden omdannes til og at generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling skal træffe beslutning om godkendelse af disse vedtægter. Selskabslovens §§ 28 og 29 fastsætter mindstekravene til vedtægter for anparts- og aktieselskaber.

Det foreslås i stk. 4, at ledelsen i virksomheden på det møde, hvor der skal træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet efter omdannelsesplanens underskrivelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen har pligt til at afgive visse oplysninger i forbindelse med vedtagelsen af omdannelsen.

Bestemmelsen i stk. 4 omhandler ledelsens oplysningspligt i de omdannelser, hvor der udarbejdes en omdannelsesplan, mens stk. 2 omhandler oplysningspligten, når planen er fravalgt.

For at deltagerne kan træffe beslutning om den påtænkte omdannelse på et så oplyst grundlag som muligt, skal virksomhedens ledelse oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, der er indtruffet i tidsrummet mellem planens underskrivelse og generalforsamlingen eller tilsvarende øverste myndighed, hvor deltagerne skal træffe beslutning om omdannelsens gennemførelse.

Ved begrebet "ledelsen" forstås medlemmer af bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2. I den gældende § 326 anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelsesstruktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 5, at meddelelse om omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen skal være givet til alle deltagere i virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for ledelsen til at orientere alle deltagere direkte om vedtagelsen af omdannelsen som følge af, at omdannelsen til et kapitalselskab kan medføre en ikke uvæsentlig ændring af deltagernes retsstilling, særligt med hensyn til deltagernes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en generalforsamling i kapitalselskabet til valg heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der senest samtidig med fristen for anmeldelse af registreringen af den vedtagne omdannelse skal vælges medlemmer til kapitalselskabets øverste ledelse.

Det samme gælder ved valg af revisor. Der skal dog ikke vælges en revisor, medmindre kapitalselskabet efter omdannelsen vil være omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis deltagerne som led i omdannelsen til et kapitalselskab frivilligt har besluttet, at der skal være en revisor til revision af selskabets årsrapporter, jf. selskabslovens § 144, stk. 1.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at deltagerne i virksomheden enten i forbindelse med omdannelsen eller på den efterfølgende generalforsamling skal træffe beslutning om, hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres, hvis virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for deltagerne til at træffe afgørelse om, hvorvidt årsrapporter for det omdannede kapitalselskab skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Tilsvarende gælder ved stiftelser, jf. selskabslovens § 27, stk. 1, nr. 4.

I henhold til selskabsloven kan der alene træffes beslutning om fravalg af revision i forbindelse med et selskabs stiftelse eller på selskabets ordinære generalforsamling.

Ved vurderingen af hvorvidt det nye kapitalselskab efter omdannelsen kan gøre brug af reduktionen af revisionspligten, må indplaceringen i en regnskabsklasse, og vurderingen af, hvorvidt selskabet har revisionspligt, ske på baggrund af de forventede størrelsesgrænser i det første regnskabsår. Det samme gør sig gældende ved stiftelse af et nyt kapitalselskab.

I forbindelse med omdannelse vil regnskabstallene for virksomheden, der ønskes omdannet, kunne indgå i vurderingen.

Ønskes fravalg af revision af selskabets kommende årsrapporter med virkning fra det første regnskabsår, som det omdannede kapitalselskab skal aflægge årsregnskab for, vil der være krav om, at fravalget skal fremgå af referatet fra det møde, hvor deltagerne traf beslutning om gennemførelse af omdannelsen.

Da der er tale om samme juridiske person før og efter omdannelsen, vil det omdannede kapitalselskab ud over iagttagelsen af selskabslovens krav endvidere skulle efterleve årsregnskabslovens § 10 a.

Ønsker et kapitalselskab fremadrettet at gøre brug af reduktionen af revisionspligten, forudsætter dette, hvis selskabets årsrapporter hidtil har været revideret, at det i den forudgående årsrapport har været oplyst, at generalforsamlingen har truffet beslutning om, at selskabets årsrapporter fremadrettet ikke skal revideres. Hvis der således er tale om en virksomhed med begrænset ansvar, der har aflagt årsrapporter, der har været revideret, vil det således også være et krav, at det fremgår af virksomhedens senest aflagte årsrapport, at de fremtidige årsrapporter ikke vil være revideret.

(Til § 21 p)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Efter § 336 i selskabsloven kan deltagerne kræve godtgørelse af virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på det møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse. Stk. 2 fastsætter, at sag i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter at omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet. Det følger af stk. 3, at er der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om omdannelsens gennemførelse først registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, jf. § 330, finder, at vederlaget til deltagerne er rimeligt og sagligt begrundet.

Det foreslås i § 21 p at fastsætte bestemmelser om mulighed for godtgørelse.

Bestemmelsen vil videreføre § 336 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, at deltagerne i virksomheden kan kræve godtgørelse af virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på det møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse.

Bestemmelsen vil medføre, at deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet, kan kræve godtgørelse af virksomheden, hvis de pågældende tager forbehold herom på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, hvor omdannelsens gennemførelse besluttes, og hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Det er ikke en forudsætning for at kræve godtgørelse, at deltagerne har stemt imod beslutningen om at omdanne virksomheden til et kapitalselskab.

Det afgørende er således, at der i forbindelse med omdannelsesbeslutningen

er taget forbehold om godtgørelse.

Det foreslås i stk. 2, at sag i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter, at omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet.

Bestemmelsen vil medføre, at en deltager vil skulle anlægge sag ved domstolene senest 2 uger efter at der er truffet beslutning om omdannelsen for at kunne gøre sit krav om godtgørelse gældende. Sagen vil således skulle anlægges mod den virksomhed, der påtænkes omdannet.

Der er tale om for en procesforudsætning, som det tilkommer domstolene at tage stilling til ved en formalitetsprocedure vedrørende søgsmålsberettigelsen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 3, at er der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om omdannelsens gennemførelse først registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, jf. § 21 j, finder, at vederlaget til deltagerne er rimeligt og sagligt begrundet.

Bestemmelsen vil medføre, at muligheden for at registrere gennemførelsen af omdannelsen vil være afhængig af, om det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse om omdannelsesplanen, at vederlaget til deltagerne i virksomheden er rimelige og sagligt begrundet.

Hvis vurderingsmanden erklærer, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, kan omdannelsens gennemførelse fortsat registreres på trods af et forbehold fra en deltager, medmindre en deltager har anlagt en retssag herom ved domstolene, inden omdannelsens gennemførelse er blevet registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Hvis vurderingsmanden derimod i sin udtalelse finder, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet, kan gennemførelse af en omdannelse først kan registreres efter udløb af den 2-ugers-frist, som deltagerne har til at anlægge sag ved domstolene.

Det afgørende for, at registreringen af en omdannelse kan sættes i bero, er således, om der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsen, herunder vederlaget, og konklusionen i denne udtalelse.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

(Til § 21 q)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Efter § 337, stk. 1-3, i selskabsloven, skal den vedtagne omdannelse registreres i Erhvervsstyrelsen, herunder frister og betingelser for registrering. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at omdannelsen til aktieselskab anses for sket, når virksomhedens vedtægter er ændret, så kravene for aktieselskaber er opfyldt, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Efter stk. 5 må optagelse i ejerbogen og eventuel udlevering af aktiebreve ikke ske, før omdannelsen er registreret. Det følger af stk. 6, hvad der gælder ift. Afhændelse af kapitalandele, hvis ikke alle dertil berettigede anmoder om optagelse i virksomhedens ejerbog. I stk. 7 fastsættes, at reglerne om efterfølgende erhvervelser i lovens §§ 42-44 finder anvendelse, hvis selskabet erhverver formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt, indtil 24 måneder efter at omdannelsen er registreret.

Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) fastsætter, at der ved omdannelse af et selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst samme garantier for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i art. 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab, såfremt et selskab af en anden selskabsform omdannes til et aktieselskab.

Det foreslås i § 21 q at fastsætte bestemmelser om registrering af gennemførelse af en omdannelse.

Bestemmelsen vil videreføre § 337 i selskabsloven, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at den vedtagne omdannelse for virksomheden skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 10, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet.

Bestemmelsen vil medføre, at når generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling har truffet beslutning om omdannelsen, skal omdannelsen anmeldes og registreres senest to uger efter beslutningen.

Der er tale om en ordensforskrift, der har til formål at sikre, at omdannelsen anmeldes og registreres, når der er truffet en retsstiftende beslutning herom.

Overskridelse af fristen medfører som udgangspunkt ikke, at omdannelsen er ugyldig og dermed ikke kan registreres.

En omdannelse vil dog kunne registreringsnægtes, når materialet udarbejdet i forbindelse med Erhvervsstyrelsens eventuelle offentliggørelse vedrørende den påtænkte omdannelse har mistet sin informationsværdi, eksempelvis hvis der er indtruffet hændelser, som gør, at oplysningerne i materialet ikke længere er retvisende.

Som udgangspunktet skal samtlige anmeldelser til Erhvervsstyrelsen ske digitalt via styrelsens digitale selvbetjeningsløsning i det omfang, at it-løsningen kan håndtere den pågældende registreringstype, jf. § 2 i anmeldelsesbekendtgørelsen.

Anmeldelse via styrelsens digitale selvbetjeningsløsning er imidlertid ikke muligt ved omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til kapitalselskaber, som derfor skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen ved at sende en mail til [email protected]. Anmeldelsen af omdannelsen vil herefter blive behandlet manuelt. Oplysning herom offentliggøres på www.virk.dk, jf. § 3, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen.

I forhold til fristberegning henvises til § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 21 n, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.

Bestemmelsen vil medføre, at en række af de dokumenter, der er fremlagt for deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet, skal vedlægges anmeldelsen af omdannelsen.

Dokumenterne omfatter omdannelsesredegørelse, mellembalance, vurderingsberetning om apportindskud, vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, medmindre udarbejdelsen heraf er fravalgt af deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 10, senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse.

Bestemmelsen vil medføre, at 1-årsfristen regnes fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af omdannelsesplanen eller fravalget af denne.

Dette gælder, uanset om offentliggørelsen af omdannelsesplanen eller oplysningen om fravalg af denne og offentliggørelsen vedrørende vurderingsmandens erklæring om kreditorernes stilling eller oplysning om fravalget af denne er foretaget samlet eller hver for sig.

Omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab kan ske som en straksomdannelse, jf. § 21 n, stk. 3, hvis omdannelsesplanen er fravalgt, og hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvori konklusionen er, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.

Hvis der er tale om en sådan straksomdannelse, vil § 21 q, stk. 2, medføre, at der ikke gælder nogen frist for, hvornår anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen senest skal være modtaget ud over 2-ugersfristen efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at overskrides fristen, mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 21 f anses for bortfaldet.

Bestemmelsen vil medføre, at beslutningen om omdannelsen ikke kan registreres som følge af ugyldighed, og en eventuelt udarbejdet omdannelsesplan anses for bortfaldet.

For at gennemføre en omdannelse af virksomheden med begrænset ansvar vil det kræve, at hele omdannelsesprocessen foretages på ny.

Det følger af det foreslåede § 21 q, stk. 3, at en virksomheds omdannelse til et kapitalselskab kan registreres, når de i nr. 1-5 oplistede betingelser er opfyldt.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at omdannelsen kan registreres, når omdannelsen er besluttet af deltagerne i virksomheden, jf. § 21 o, stk. 1.

Bestemmelsen vil medføre, at registreringen af omdannelsen vil være betinget af, at generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling træffer beslutning om omdannelsen af en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller aktieselskab.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at omdannelsen kan registreres, når kreditorernes krav anmeldt efter § 21 l er afgjort.

Bestemmelsen vil medføre, at hvis en eller flere af kreditorerne i virksomheden med begrænset ansvar har anmeldt deres krav, kan omdannelsen ikke registreres, før der er taget hånd om disse krav, enten ved at forfaldne krav, som der ikke er stillet betryggende sikkerhed for, indfries eller at der for uforfaldne krav stilles betryggende sikkerhed, jf. den foreslåede § 21 l, stk. 2.

Hvis der er uenighed mellem en kreditor og ledelsen om et anmeldt krav, og sagen derfor er indbragt for skifteretten, jf. det foreslåede § 21 l, stk. 4, kan omdannelsen til kapitalselskab først registreres og retsvirkningerne af omdannelsen dermed først indtræde, når denne sag ved skifteretten er afgjort.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at omdannelsen kan registreres, når betingelserne i § 21 o, stk. 6, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.

Det øverste ledelsesorgan er i selskabslovens § 5, nr. 5, defineret som a) bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse, b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, og c) tilsynsrådet i selskaber, der har både en direktion og et tilsynsråd.

Bestemmelsen vil medføre, at omdannelsen først kan registreres, når der er valgt medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor, for at sikre at kapitalselskabet har den ledelse, som loven foreskriver.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at omdannelsen kan registreres, når deltagernes krav om godtgørelse efter § 21 p er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

Bestemmelsen vil medføre, at gennemførelsen af en omdannelse kan muliggøres, selvom der af en eller flere af deltagerne er anlagt en sag med krav om godtgørelse i medfør af den foreslåede § 21 p.

Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsen, herunder vederlaget, i henhold til den foreslåede § 21 j, er det dog ud over den betryggende sikkerhed en betingelse, at vurderingsmændene finder, at deres erklæringer ikke anfægtes i væsentlig grad.

Vurderingsmændene må således udtale sig om, hvorvidt grundlaget for omdannelsen til et kapitalselskab på baggrund af de anlagte retssager er forrykket i så afgørende grad, at omdannelsen ikke kan gennemføres ud fra de foreliggende forudsætninger. I den henseende må vurderingsmændene lægge til grund, at selskabet taber sagen.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at omdannelsen kan registreres, når der er ansat en direktion.

Bestemmelsen vil medføre, at gennemførelsen af en omdannelse først kan registreres, når selskaber, der har pligt til at have en direktion enten efter selskabslovens § 111 eller i henhold til selskabets vedtægter, har ansat den eller de personer, der skal udgøre direktionen.

Det foreslås i stk. 4, at en virksomheds omdannelse til et kapitalselskab anses for sket, når virksomhedens vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene for kapitalselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Bestemmelsen vil medføre, at vedtægterne skal opfylde kravene til et kapitalselskabs vedtægter, der er fastsat i selskabslovens §§ 28 og 29, herunder kravet til selskabskapital. Minimumskravet til selskabskapital for et anpartsselskab er 40.000 kr., og for et aktieselskab er kravet 400.000 kr.

Det følger af selskabslovens § 33, stk. 1, at muligheden for delvis indbetaling alene finder anvendelse ved indskud af kontanter. Indbetalingen af selskabskapitalen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab skal således ske fuldt ud.

Vedtægterne for kapitalselskabet, der opstår som led i omdannelsen, skal således opfylde kravene fuldt ud svarende til stiftelse af et nyt kapitalselskab.

Det indebærer, at deltagerne i virksomheden, som omdannes, ikke længere har lige stemmeret, men at der stemmes efter kapitalandele, ligesom udbytte kan ske efter kapitalandele, hvilket er kendetegnende for et kapitalselskab. Omsætningsbaseret udbytte er således ikke muligt at videreføre i et kapitalselskab, jf. også § 45 i selskabsloven om ligeretsgrundsætningen for kapitalandele. Ligeretsgrundsætningen indebærer, at alle kapitalejere i et kapitalselskab har lige ret, dvs. at kapitalselskabet skal behandle alle kapitalejere i samme situation lige. Ligeretsgrundsætningen er ikke til hinder for, at der i selskabets vedtægter gives særlige rettigheder til visse grupper af kapitalejere (aktieklasser), hvis blot det sikres, at kapitalejere i samme gruppe stilles ens.

Bestemmelsen vil desuden medføre, at det er en betingelse, at omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Tidspunktet for omdannelsens retsvirkning er tidspunktet for beslutningen om gennemførelsen uanset, at registreringen af omdannelsen er et krav for, at omdannelsen har retsvirkning.

Det foreslås i stk. 5, at optagelsen af kapitalejerne i ejerbogen og eventuel udlevering af ejerbeviser ikke må ske, før omdannelsen er registreret.

Bestemmelsen vil medføre, at først når omdannelsen anses for sket, herunder registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, kan kapitalejere optages i ejerbogen og eventuelle ejerbeviser kan udleveres.

Det svarer til princippet i selskabslovens § 60, stk. 3, der fastsætter, at ejerbeviser ikke må udleveres, før kapitaltegningen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Uanset at kapitalandele, der udstedes som led i en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab, ikke tilvejebringes ved en tegning, må udleveringen først finde sted på registreringstidspunktet af omdannelsen. Det skyldes, at det først på registreringstidspunktet for omdannelsen kan vides med sikkerhed, om omdannelsen til kapitalselskabet bliver gennemført. Ledelsen er ansvarlig for at sikre overholdelsen heraf.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at er der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om optagelse i kapitalselskabets ejerbog, kan det centrale ledelsesorgan ved en offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at henvende sig til selskabet.

Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan først tre år efter omdannelsen kan påbegynde processen for afhændelse af kapitalandele.

3-årsperioden starter på tidspunktet for omdannelsens registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det foreslåede stk. 4.

Processen indebærer, at det centrale ledelsesorgan opfordrer dem, som er berettiget til optagelse i kapitalselskabets ejerbog til at henvende sig til selskabet inden for 6 måneder. Opfordringen skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

I tiden indtil udløbet af 3-årsperioden skal et beløb svarende til salgsprovenuet opføres i selskabets årsrapport blandt selskabets kortfristede gæld.

Ved det centrale ledelsesorgan forstås, jf. selskabslovens § 5, nr. 4, 1) bestyrelsen i kapitalselskaber, der har en direktion og en bestyrelse, 2) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, og 3) direktionen i selskaber, der har både en direktion og et tilsynsråd.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at når fristen er udløbet, uden at henvendelsen er sket, kan det centrale ledelsesorgan for kapitalejerens regning afhænde kapitalandelene.

Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan kan afhænde kapitalandelene, så snart fristen er udløbet.

Hvis der i selskabets vedtægter er optaget bestemmelser om forkøbsret m.v., finder disse bestemmelser anvendelse ved det efterfølgende salg, jf. selskabslovens § 67.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at i salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved offentliggørelsen og afhændelsen.

Bestemmelsen vil medføre, at omkostninger forbundet med offentliggørelse og afhændelsen af kapitalandelene, som kapitalselskabet har måttet afholde, kan fratrækkes salgsprovenuet, som afhændelsen har indbragt.

Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan er forpligtet til at henlægge salgsprovenuet fra afhændelsen af kapitalandelene fratrukket evt. omkostninger forbundet med afhændelsen i 3 år. Først derefter kan provenuet tilfalde kapitalselskabet, hvis det ikke er afhentet forinden af de dertil berettigede.

Bestemmelsen vil medføre, at det beløb, som kapitalselskabet modtager som vederlag i forbindelse med afhændelsen af kapitalandelene, overføres til selskabets frie reserver. Der stilles således ikke krav om, at salgsprovenuet deponeres eller på anden vis holdes adskilt fra selskabets øvrige midler.

Det foreslås i stk. 7, at selskabslovens §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse, hvis det omdannede kapitalselskab erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er kapitalselskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at omdannelsen er registreret.

Det vil medføre, at ledelsen er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver fra en kapitalejer ikke er til skade for det omdannede kapitalselskab, dets kapitalejere eller kreditorer, jf. selskabslovens § 42 og skal sikre, at prisfastsættelsen ved erhvervelse af aktiver fra nærtstående parter er saglig.

Det vil desuden medføre krav om, at erhvervelsen skal godkendes af generalforsamlingen, og at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, medmindre der er tale om indskud af aktiver, hvor ledelsen efter § 38 i selskabsloven under visse betingelser kan fravælge vurderingsberetningen. Reglerne skal dog kun iagttages, hvis vederlaget svarer til mindst 10 pct. af selskabskapitalen, jf. selskabslovens § 42 a, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 54 i selskabsdirektivet.

Til nr. 7

Det følger af § 23, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, vil overtrædelse af en række nærmere angivet bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven straffes med bøde, herunder til den, der ikke efterlever et påbud efter § 19 g.

Det foreslås i § 23, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 19 g« til: »§§ 19 g eller 19 j«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at medlemmerne af virksomhedens ledelse kan ifalde bødestraf, hvis de ikke efterkommer et påbud udstedt af Erhvervsstyrelsen om at bringe et givent forhold vedr. aktivsikring i overensstemmelse med loven eller med virksomhedens vedtægt, jf. den foreslåede § 19 j, stk. 1.

For virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af reglerne i det foreslåede kapitel 5 b om aktivsikring, har ledelsen ansvaret for at der henlægges en bestemt del af virksomhedens overskud eller formue til en bunden reserve, jf. det foreslåede § 19 h, stk. 1. Det vil derfor være ledelsen, der er retssubjekt for bødestraffen. Der vil være tale om bødestraf, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 10, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter § 23 a i selskabsloven kan Erhvervsstyrelsen føre kontrol med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige oplysninger og selskabsdokumenter, der kræves i henhold til denne lov. Efter stk. 2 i bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen udføre registreringskontrol af modtagne anmeldelser, der enten fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling. Stk. 3 fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af kapitalselskabers gennemførte registreringer. Efter stk. 4 skal kontrollen i videst muligt omfang være databaseret og digital. Stk. 5 fastsætter, at kontrollen i særlige tilfælde kan udføres som stikprøvebaseret kontrol. Det følger af stk. 6, at Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov kan gennemføres i forbindelse med kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Det fremgår af § 23 b, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem ikke må være registreret som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab.

Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber m.v.

Det følger af artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt., at medlemsstaternes regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem skal omfatte muligheden for at tage hensyn til enhver frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Efter digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at de er i stand til at besvare en anmodning fra en anden medlemsstat om oplysninger af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i henhold til retsreglerne i den medlemsstat, der svarer på anmodningen.

Det følger desuden af artikel 13 i, stk. 4, at med henblik på at besvare en anmodning som omhandlet i denne artikels stk. 3 træffer medlemsstaterne som minimum de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de er i stand til via registersammenkoblingssystemet BRIS straks at give oplysninger om, hvorvidt en given person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem eller er registreret i ethvert af deres registre, som indeholder oplysninger, som er af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem. Medlemsstaterne kan også udveksle yderligere oplysninger såsom perioden for og begrundelsen for frakendelsen. En sådan udveksling reguleres i national ret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i selskabslovens § 23 b, som fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter § 10, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land mhp. at indhente oplysninger om, hvorvidt en navngiven person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til det pågældende lands lovgivning.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin funktion som likvidator.

Oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter konkursloven eller straffeloven, indberettes af medarbejdere hos henholdsvis skifteretterne, statsadvokaturerne og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Erhvervsstyrelsen mhp., at den pågældende ikke kan blive registreret som ledelsesmedlem eller skal afregistreres som ledelsesmedlem.

Bestemmelsen er også møntet på at kunne indhente oplysninger om personer, hvor Erhvervsstyrelsen bliver opmærksom på, at en navngiven person kan være frakendt retten til at være ledelsesmedlem iht. et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 112, stk. 1, hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem og selskabslovens bestemmelser om anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 f, stk. 1, som fastsætter, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land om et ledelsesmedlem, som er anmeldt til registrering som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2.

Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i det andet EU/EØS-land, kan personen ikke være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. den foreslåede § 112, stk. 1, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Risikoen for fejl er sandsynligheden for at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Bestemmelsen giver desuden Erhvervsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, kan således ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

Det foreslås endvidere i selskabslovens § 23 b at indsætte et nyt stk. 4, der i 1. pkt. fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet EU-/EØS-land.

Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 3.

Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at hvis et andet EU-/EØS-land retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen mhp. at indhente oplysninger om, hvorvidt en navngiven person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter dansk lovgivning, dvs. straffeloven eller konkursloven, mhp. registrering af den pågældende person, kan Erhvervsstyrelsen videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om den pågældende person til brug for besvarelse af anmodningen.

Erhvervsstyrelsen vil kunne videregive oplysninger om en navngiven persons aktuelle frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem efter straffeloven.

Udvekslingen af oplysningerne med andre EU-/EØS-lande, jf. de foreslåede stk. 3 og 4, vil ske gennem registersammenkoblingssystemet BRIS. Dermed vil digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 4, blive gennemført.

Det foreslås som stk. 4, 2. pkt., at oplysninger indhentet efter 1. pkt. kun må videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af en sag om udnævnelse af den pågældende person som ledelsesmedlem i et kapitalselskab.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen alene kan videregive oplysninger om personer i frakendelsesregisteret til brug for en kompetent myndigheds frakendelsessager, der relaterer sig til en selskabsform svarende til kapitalselskaber, dvs. anparts- og aktieselskaber samt partnerselskaber.

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af oplysninger fra registret til danske og udenlandske myndigheder efter stk. 4.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de konkrete oplysninger, der kan udleveres ved anmodning fra en myndighed her i landet eller andet EU-/EØS-land kan fastsættes i en bekendtgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil sikre, at det vil fremgå klart, hvilke oplysninger, der kan udleveres om en navngiven person, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter straffeloven. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i en ny bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

De oplysninger, der forventes at kunne udleveres, vil være den pågældendes navn, fødselsdato og adresse - i det omfang personen ikke har beskyttet adresse. Derudover forventes der at være oplysninger, der knytter sig til selve frakendelsen, f.eks. afgørelsesdato, udløbsdato mv.

Til nr. 2

Det gældende § 10, stk. 1, i selskabsloven fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af den gældende § 23 f i selskabsloven, at hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.

Efter det gældende § 112, stk. 2, skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at Erhvervsstyrelsen kan afvise at registrere eller afregistrere en person, hvis den pågældende person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det følger af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger desuden af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber mv.

Det følger af de gældende regler i konkursloven, at konkurskarantæne under nærmere fastsatte betingelser kan pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf konkurslovens § 157, stk. 1. En person, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159, stk. 1, 1. pkt.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at medlemsstaternes regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem skal omfatte muligheden for at tage hensyn til enhver frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er relevante for frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13 i, stk. 2, 2. afsnit, fastslår, at medlemsstaterne kan afvise udnævnelsen af en person som ledelsesmedlem af et selskab, hvis vedkommende på det aktuelle tidspunkt er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i selskabslovens § 23 f, som fastslår, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem af kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1, når styrelsen får kendskab til frakendelsen.

Bestemmelsen vil gennemføre digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. afsnit.

Bestemmelsen vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til straffeloven eller konkursloven eller i henhold til lovgivningen i et andet EU-/EØS-land eller i et andet EU-/EØS-land, vil styrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende person.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem. Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for den registrerede ledelse.

Bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 112, stk. 1, hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, og selskabslovens bestemmelser om anmelderansvar. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 b, stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der registreres efter § 10, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land om et ledelsesmedlem, som er anmeldt til registrering som ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2.

Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i det pågældende EU/EØS-land, kan personen ikke være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. den foreslåede § 112, stk. 1, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol. Risikobaseret kontrol indebærer at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst. Ved risikoen for fejl forstås sandsynligheden for, at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Bestemmelsen giver desuden Erhvervsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, kan således ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, er frakendt retten hertil, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 1, og meddele dette til personen.

Det bemærkes desuden, at et kapitalselskab kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv. afregistrering af den pågældende person for Erhvervsankenævnet. Det følger af den almindelige klageadgang i selskabslovens § 371.

Styrelsen vil desuden meddele kapitalselskabet, i hvis ledelse, personen er registreret, at den pågældende er blevet afregistreret. Har kapitalselskabet efter afregistreringen ikke den ledelse, der er foreskrevet i selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse, jf. selskabslovens § 225, stk. 2. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige kapitalselskabet tvangsopløst, jf. selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 2. Selskabet har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er registreret i Erhvervsstyrelsens register, samt forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug.

Til nr. 3

Det følger af § 10 i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 112, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Efter stk. 2 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. selskabslovens kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning, ikke må registreres som medlemmer af et kapitalselskabs ledelse.

Det fremgår af § 78, stk. 2, i straffeloven, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det fremgår af § 79, stk. 1, i straffeloven, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af § 79, stk. 2, 2. pkt., i straffeloven, at der efter samme regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt., er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber mv.

Det følger af de gældende regler i konkursloven, at konkurskarantæne under nærmere fastsatte betingelser kan pålægges en person, der har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1. En person, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1 i selskabslovens § 112, som fastslår, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, må ikke være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Bestemmelsen vil medføre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til straffeloven eller konkursloven eller i henhold til lovgivningen i et andet EU-/EØS-land, ikke må fungere eller blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.

Bestemmelsen vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2. Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret ved henvendelse til den relevante myndighed.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet. Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt selskabet eller det pågældende ledelsesmedlem, om personen er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 b, stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der registreres efter § 10, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 23 f, stk. 1, som fastsætter, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at registreringen af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende, og forhindre, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er registreret i Erhvervsstyrelsens register, samt forebygge svigagtig adfærd eller andet misbrug.

Til nr. 4

Overskriften før § 325 beskriver indholdet i selskabslovens § 325. Bestemmelsen vedrører virksomheder med begrænset ansvars muligheder for omdannelse til et aktieselskab.

Det foreslås, at overskriften før den gældende § 325 nyaffattes, således titlen bliver: »Omdannelse af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med begrænset ansvar«.

Der er tale om ændring af overskriften som følge af, at det i §§ 325-327 foreslås, at anparts- og aktieselskaber kan omdannes til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. lovforslagets § 2, nr. 5

Til nr. 5

Det følger af § 319 i selskabsloven, at generalforsamlingen med det flertal, der kræves til ændring af et selskabs vedtægter, kan vedtage at omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab. Anpartshaverne skal, inden der træffes beslutning om omdannelsen, gøres bekendte med en vurderingsberetning, der udarbejdes efter §§ 36 og 37. Bestemmelsen fastsætter desuden, at §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelser efter beslutningen om omdannelsen. Endvidere kan omdannelsen gennemføres uden kreditorernes samtykke. § 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af et anpartsselskab til aktieselskab. Efter stk. 2 sendes meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen til alle anpartshavere, som ikke har deltaget i beslutningen.

Efter § 320 i selskabsloven anses et anpartsselskabs omdannelse til aktieselskab for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for aktieselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Selskabslovens § 321 i selskabsloven fastsætter, at generalforsamlingen med det flertal, der kræves til ændring af et selskabs vedtægter, kan vedtage at omdanne et aktieselskab til et anpartsselskab. Omdannelsen gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Efter § 322 i selskabsloven anses et aktieselskabs omdannelse til anpartsselskab som sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for anpartsselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

De gældende bestemmelser i §§ 325-337 i selskabsloven fastsætter kravene til omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Det følger af § 325 i selskabsloven, at det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne i en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, kan vedtage at omdanne virksomheden til et aktieselskab, jf. §§ 326-337. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Selskabslovens § 326 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en omdannelsesplan og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 327 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en omdannelsesredegørelse og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 328 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en mellembalance og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 329 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en vurderingsberetning om apportindskud i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 330 fastsætter kravene til udarbejdelsen af en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 331 fastsætter bestemmelse om udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling og muligheden for fravalg heraf i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Det fremgår af § 332 i selskabsloven, at kreditorerne kan anmelde deres krav, hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, finder, at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 333 fastsætter bestemmelse om indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i forbindelse med omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 334 fastsætter bestemmelse om beslutning om at gennemføre en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabslovens § 335 fastsætter bestemmelse om, hvem der kan træffe beslutning om en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab og kravene til vedtagelsen.

Selskabslovens § 336 fastsætter bestemmelse om muligheden for, at deltagerne i den virksomhed, der omdannes til et aktieselskab, kan kræve godtgørelse, hvis vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Selskabslovens § 337 fastsætter bestemmelse om registrering af gennemførelsen af en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktieselskab, herunder hvornår omdannelsen anses for sket.

Selskabsloven fastsætter i dag ikke bestemmelser om omdannelse af anparts- og aktieselskaber til en virksomhed med begrænset ansvar.

Det foreslås at §§ 325-337 ophæves og i stedet indsætte nye bestemmelser som §§ 325-327 under overskriften »omdannelse af anpartsselskaber eller aktieselskaber til virksomheder med begrænset ansvar«.

Samtidig foreslås det at indføre bestemmelserne §§ 21 e-21 q om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller aktieselskab i erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorfor bestemmelserne herom ophæves i selskabsloven.

(Til § 325)

Det foreslås i § 325, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at generalforsamlingen i et anpartsselskab eller et aktieselskab med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, kan vedtage at omdanne selskabet til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3 i erhvervsvirksomhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktie- og anpartsselskaber får mulighed for at omdanne sig til andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.).

Beslutningen om at omdanne anpartsselskabet eller aktieselskabet til en virksomhed med begrænset ansvar skal træffes på en generalforsamling med samme tilslutning, som der efter virksomhedens vedtægter kræves til vedtægtsændringer.

Det foreslås i § 325, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven, at omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kræves samtykke fra selskabets kreditorer forud for beslutningen om at gennemføre omdannelsen.

Det foreslås i § 325, stk. 2, i selskabsloven, at meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen senest 2 uger efter vedtagelsen sendes til alle kapitalejere, som ikke har deltaget i beslutningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle kapitalejere, der ikke har deltaget i beslutningen om omdannelsen, skal gøres bekendte hermed ved meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen, som skal sendes til alle kapitalejere senest 2 uger efter vedtagelsen.

I forhold til fristberegning henvises til § 23 i selskabsloven.

Det foreslås i § 325, stk. 3, i selskabsloven, at der ikke kan dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led i en omdannelse.

Bestemmelsen vil indebære at, der ikke kan ske omdannelse af et aktieselskab eller et anpartsselskab til et selskab med begrænset ansvar (S.M.B.A.). Det skyldes, at det siden 1. januar 2014 ikke har været muligt at stifte og registrere nye S.M.B.A.'er, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 3.

(Til § 326)

Det foreslås i § 326, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at kapitelejere, der på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en virksomhed med begrænset ansvar, kan kræve, at anpartsselskabet eller aktieselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kapitalejer, der på generalforsamlingen har modsat sig selskabets omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar, har en indløsningsret. Kapitalejeren, der ønsker at gøre brug af indløsningsretten, skal fremsætte kravet senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

I forhold til fristberegning henvises til de gældende bestemmelser i § 23 i selskabsloven.

Det foreslås i § 326, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven, at § 110, stk. 2 og 3, i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.

Det vil indebære, at kapitalejere for at kunne udnytte indløsningsretten skal have tilkendegivet dette ønske, såfremt kapitalejeren før afstemningen om en omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar bliver anmodet om at afgive en udtalelse herom, jf. § 110, stk. 2.

Det vil desuden indebære, at kapitalselskabet ved indløsningen køber de pågældendes kapitalandele til en pris, der svarer til kapitalandelens værdi, og som i mangel af enighed herom fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted. Omkostningerne til skønsmændene bæres af den kapitalejer, som ønsker skønsmændenes vurdering foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra den af selskabet foreslåede pris og enten helt eller overvejende lægges til grund. Begge parter kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring, jf. § 110, stk. 3.

I forhold til fristberegning henvises til § 23 i selskabsloven.

(Til § 327)

Det foreslås i § 327 i selskabsloven, at et anpartsselskabs eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retsvirkningen af et anpartsselskab eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar træder i kraft, når selskabets vedtægter er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav til virksomheder med begrænset ansvar. Virksomheder med begrænset ansvar skal opfylde betingelserne om erhvervsdrift og fremme af deltagernes økonomiske interesser, jf. § 1, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven. Efter det foreslåede § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal virksomheder med begrænset ansvar have mulighed for vekslende deltagerantal, økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder må ikke være baseret på deltagernes andel af kapitalen og virksomheden skal have mindst to ordinære deltagere. Desuden skal det i virksomhedens navn i vedtægten angives, at der er tale om en virksomhed med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 6, stk. 6. Det er desuden en betingelse, at omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Til nr. 6.

Det følger af § 333, stk. 6, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af omdannelsesplaner og eventuelt medfølgende dokumenter.

Det følger af § 367, stk. 4, i selskabsloven, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af bl.a. § 333, stk. 6, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 23, stk. 2, at i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.

Det foreslås, at henvisningen til § 333, stk. 6, udgår af selskabslovens § 367, stk. 4.

Der er tale om en konsekvens af, at bestemmelserne i §§ 325-337 om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskab flyttes fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og at selskabslovens §§ 328-337 som følge heraf foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Selskabslovens § 333, stk. 6, foreslås videreført i erhvervsvirksomhedslovens § 21 m, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Der indføres ikke en henvisning til det foreslåede § 21 m, stk. 6, i erhvervsvirksomhedslovens § 23, stk. 2, da bestemmelsen i sin gældende udformning tager højde for alle forskrifter, der udstedes i medfør af erhvervsvirksomhedsloven.

I forhold til omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktie- eller anpartsselskab vil en manglende overholdelse af kravene til indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse kunne medføre, at der ikke kan træffes beslutning om omdannelse, jf. den foreslåede § 21 m, stk. 1. Straffebestemmelsen vil således som udgangspunkt ikke finde anvendelse ved omdannelser.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at alle personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen beskytter bl.a. den finansielle virksomheds kunder mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og supplerer de databeskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved vurdering af om en videregivelse eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af den finansielle virksomheds interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.

Efter § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vil den, der modtager oplysninger efter § 117, stk. 1, være omfattet af tavshedspligten i § 117, stk. 1.

Lov om finansiel virksomhed indeholder en række undtagelser i §§ 117 a-121, hvor videregivelse og udveksling af fortrolige oplysninger er tilladt. De gældende regler indeholder ikke en generel undtagelse, der gør det muligt for den finansielle virksomhed at videregive en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, og hvor kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, når vedkommende er kunde i den finansielle virksomhed.

Det foreslås i § 118 a, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel virksomhed kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden.

Forslaget omfatter finansielle virksomheder efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. De oplysninger, der må videregives efter bestemmelsen, er navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, på såvel fysiske som juridiske personer. Personnummer og cvr-nummer kan videregives som kontaktoplysning med henblik på korrekt identificering og fremsendelse af det materiale, der skal kommunikeres ud til medlemmerne eller deltagere, f.eks. via sikker digital post.

Forslaget vil medføre, at virksomheder eller foreninger, der ejer en finansiel virksomhed, lettere kan kommunikere med kunderne i den finansielle virksomhed om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, herunder medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.

Det er en betingelse for videregivelse efter den forslåede bestemmelse, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed. Denne afgræsning skal sikre, at oplysningerne om kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kun bliver videregivet efter den forslåede bestemmelse, i de tilfælde, hvor kunden, som følge af kundeforholdet i den finansielle virksomhed, får visse demokratiske rettigheder, som f.eks. stemmeret, i foreningen eller virksomheden, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed.

Den foreslåede ændring kræver, at den virksomhed eller forening, der modtager oplysningerne, helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed. Der stilles ikke krav om, hvor stor en andel af den finansielle virksomhed, der ejes af virksomheden eller foreningen.

Forslaget har til formål at gøre det klart, at en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kan videregives fra den finansielle virksomhed til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed. En forbrugerejet virksomhed kan være et eksempel på en virksomhed, der ejer en finansiel virksomhed, hvor kunderne er eller kan blive deltager i virksomheden, når de bliver kunde i den finansielle virksomhed. Disse virksomheder kan betegnes som demokratiske virksomheder.

Forslaget vil ligesom de øvrige regler i lov om finansiel virksomhed supplere de databeskyttelsesretlige regler, når der videregives personoplysninger.

Et personnummer er en af de personoplysninger, der kan videregives efter den foreslåede bestemmelse, og behandlingen heraf skal derfor ske i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningen og de relevante særregler.

En viderebehandling af personoplysningerne må - for at være i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen - ikke ske på en måde, som er uforenelig med de udtrykkeligt angivne og legitime formål, til hvilke personnummeret oprindeligt var indsamlet.

Forslaget vil ikke ændre på, at en finansiel virksomhed kan videregive oplysninger, når det er berettiget efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller videregivelsen er omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget vil ikke ændre på, at en finansiel virksomhed kan videregive flere oplysninger end kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis videregivelsen er berettiget efter § 117, stk. 1, eller er omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen ændrer dermed ikke den hidtidige praksis for berettiget videregivelse efter § 117, stk. 1.

Det kan være relevant for deltagelsen eller medlemskabet i ejervirksomheden eller foreningen, at den finansielle virksomhed videregiver oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv. Videregivelse af personnummer eller cvr-nummer som kontaktoplysning kan give de virksomheder, der modtager oplysningerne en indikation af, hvorvidt der er tale om et privat kundeforhold eller et erhvervskundeforhold. En finansiel virksomhed kan dog også videregive oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv, til ejervirksomheden eller foreningen, hvor kunden bliver deltager eller medlem, efter § 117, stk. 1, da det som alt overvejende hovedregel vil være en berettiget videregivelse, når oplysningen bruges til at give de rette oplysninger om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Det foreslås i § 118 a, stk. 1, 2. pkt., at oplysningerne kun kan videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed.

Forslaget vil medføre, at videregivelsen af kundeoplysningerne alene må bruges til at kommunikere med kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Virksomheden eller foreningen, der ejer den finansielle virksomhed, må ikke med hjemmel i den foreslåede bestemmelse anvende de videregivne oplysninger til andre formål, end hvad der følger af bestemmelsen. Bestemmelsen gør ikke udtømmende op med, hvilket indhold der kan være i kommunikationen. Videregivelse af kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, må dog f.eks. ikke anvendes til markedsføring og rådgivning. Kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt og kan f.eks. være telefonnummer, adresse og e-mailadresse. Det fremgår af bestemmelsen, at personnummer og cvr-nummer også kan videregives som kontaktoplysning.

Forslagets krav om, at foreningen eller virksomheden helt eller delvist skal eje den finansielle virksomhed, udelukker foreninger eller virksomheder, hvor kunder i den finansielle virksomhed bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke ejer den finansielle virksomhed, fra at videregive kundernes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, efter den foreslåede bestemmelse.

Hvis en finansiel virksomhed vil videregive en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en virksomhed eller forening, hvor kunden bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, og hvor foreningen eller virksomheden vil bruge oplysningerne til at kommunikere med kunderne i den finansielle virksomhed om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, herunder medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder, vil det som udgangspunkt være en berettiget videregivelse efter de allerede gældende regler i § 117, stk. 1.

Det foreslås i § 118 a, stk. 2, at den, som modtager oplysninger efter stk. 1, pålægges tavshedspligt efter § 117, stk. 1.

Når en finansiel virksomhed videresender oplysninger, er den finansielle virksomhed ansvarlig for, at dette sker forsvarligt. Dette forudsætter blandt andet, at forretningsgangene er betryggende i den virksomhed, som modtager oplysningerne. Ledelsen i den finansielle virksomhed skal sikre sig, at dette er tilfældet. Den finansielle virksomhed skal i den forbindelse sikre sig, at modtageren af fortrolige oplysninger er bekendt med den tavshedspligt, som følger oplysningerne.

Brud på tavshedspligten i medfør af det foreslåede stk. 2 kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder i henhold til lovens § 117, stk. 1, jf. § 373, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Til nr. 2

Bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 208, stk. 1, 2. pkt., har hidtil fejlagtig henvist til selskabslovens omdannelsesbestemmelser i stedet for selskabslovens fusionsbestemmelser. Denne fejl rettes der nu op på.

Det fremgår af § 208, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at selskabslovens §§ 236-251 og 271-290 med de nødvendige ændringer finder anvendelse på fusionen, jf. § 207, stk. 1, mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen eller andelskassen som det ophørende selskab.

Det fremgår videre af § 208, stk. 1, 2. pkt., at § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven ikke finder anvendelse.

Det følger af § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven, at deltagerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse, en mellembalance og en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Kravene om udarbejdelse af omdannelsesredegørelse, mellembalance og vurderingsmandserklæring i § 327, stk. 1, § 328, stk. 1, og § 331, 1. pkt., er imidlertid ikke sat i kraft for omdannelser af sparekasser og andelskasser til aktieselskaber.

Det foreslås i § 208, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt.,« til: »§ 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt.,«.

Efter selskabslovens § 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt., kan kapitalejerne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, en mellembalance og en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Det foreslåede vil medføre, at selskabslovens § 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og § 242, 2. pkt., i selskabsloven, hvorefter kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, en mellembalance og en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, ikke finder anvendelse i forbindelse med en sparekasse eller en andelskasses omdannelse ved fusion efter lov om finansiel virksomheds § 207, stk. 1.

Erhvervsministeren skal ved sin godkendelse af en fusion i henhold til § 207, jf. § 204 i lov om finansiel virksomhed, sikre, at indskydernes, obligationsindehavernes, investorernes og forsikringstagernes forhold ikke forringes ved, at den overtagende virksomhed ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet eller ikke i øvrigt kan overholde sine forpligtelser. Dette er de pågældende dokumenter med til at belyse.

Det er vurderingen, at henvisninger i § 208, stk. 1, 2. pkt., til § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven blev indsat med henblik på at afskære deltagerne fra at fravælge udarbejdelsen af en række centrale dokumenter i forbindelse med en omdannelse af en sparekasse eller andelskasse.

Dette opnås med den foreslåede ændring, hvorved muligheden for at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, en mellembalance og erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling afskæres. Dette vurderes at være i overensstemmelse med hensigten med de tidligere henvisninger, som dog fejlagtigt henviste til selskabslovens omdannelsesregler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at alle personer, der er knyttet til et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen beskytter bl.a. forsikringsselskabets kunder mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og supplerer de databeskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Ved vurdering af om en videregivelse eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af forsikringsselskabets interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger et samtykke fra kunden.

I medfør af § 82, stk. 2, vil den, der modtager oplysninger efter § 82, stk. 1, være omfattet af tavshedspligten i § 82, stk. 1.

Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en række undtagelser i §§ 83-85, hvorefter videregivelse af fortrolige oplysninger er tilladt. De gældende regler indeholder ikke en generel undtagelse, der gør det muligt for forsikringsselskabet at videregive en kundes navn og kontaktoplysninger til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, og hvor kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller ejer af virksomheden, når vedkommende er kunde i forsikringsselskabet.

Det foreslås i § 83 a, 1. pkt., at et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden.

Forslaget vil omfatte forsikringsselskaber efter § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Oplysningerne, der efter bestemmelsen må videregives, er navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, på såvel fysiske som juridiske personer. Personnummer og cvr-nummer kan videregives som kontaktoplysning med henblik på korrekt identificering og fremsendelse af det materiale, der skal kommunikeres ud til medlemmerne eller deltagerne, f.eks. via sikker digital post.

Forslaget vil medføre, at virksomhederne eller foreningerne, der ejer forsikringsselskaberne, lettere kan kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.

Det er en betingelse for videregivelse efter den forslåede bestemmelse, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet. Denne afgræsning skal sikre, at oplysningerne om kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kun bliver videregivet efter den forslåede bestemmelse, i de tilfælde, hvor kunden, som følge af kundeforholdet i forsikringsselskabet, får visse demokratiske rettigheder, som f.eks. stemmeret, i foreningen eller virksomheden, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet.

Det vil med den foreslåede bestemmelse være en betingelse, at den virksomhed eller forening, der modtager oplysningerne helt eller delvist ejer forsikringsselskabet. Der stilles ikke krav om, hvor stor en andel af forsikringsselskabet, der ejes af virksomheden eller foreningen.

Med lovforslaget vil det blive klart, at en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, kan videregives fra forsikringsselskabet til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden, der ejer forsikringsselskabet. En forbrugerejet virksomhed kan være et eksempel på en virksomhed, der ejer et forsikringsselskab, hvor kunderne er eller kan blive medlem, når de bliver kunde i forsikringsselskabet. Disse virksomheder kan betegnes som demokratiske virksomheder.

Forslaget vil ligesom de øvrige regler i lov om forsikringsvirksomhed supplere de databeskyttelsesretlige regler, når der videregives personoplysninger.

Et personnummer er en af de personoplysninger, der kan videregives efter den foreslåede bestemmelse, og behandlingen heraf skal derfor ske i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningen og de relevante særregler.

En viderebehandling af personoplysningerne må - for at være i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen - ikke ske på en måde, som er uforenelig med de udtrykkeligt angivne og legitime formål, til hvilke personnummeret oprindeligt var indsamlet.

Forslaget vil ikke ændre på, at et forsikringsselskab kan videregive oplysninger, når det er berettiget efter § 82, stk. 1, i lov om forsikringsformidling eller videregivelsen er omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om forsikringsvirksomhed.

Forslaget vil derved heller ikke ændre på, at forsikringsselskabet kan videregive flere oplysninger end kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til den virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis videregivelsen er berettiget efter § 82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed eller omfattet af andre videregivelsesmuligheder i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen ændrer dermed ikke den hidtidige praksis for berettiget videregivelse efter § 82, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed.

Det kan være relevant for deltagelsen eller medlemskabet i ejervirksomheden eller foreningen, at forsikringsselskabet videregiver oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv. Videregivelse af personnummer eller cvr-nummer som kontaktoplysning kan give de virksomheder, der modtager oplysningerne en indikation af, hvorvidt der er tale om et privat kundeforhold eller et erhvervskundeforhold. Et forsikringsselskab kan dog også videregive oplysning om, hvorvidt et kundeforhold er privat eller erhverv, til ejervirksomheden eller foreningen, hvor kunden bliver deltager eller medlem, efter § 82, stk. 1, da det som altovervejende hovedregel vil være en berettiget videregivelse, når oplysningen bruges til at give de rette oplysninger om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Det foreslås i § 83 a, 2. pkt., at oplysningerne kun kan videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer forsikringsselskabet.

Forslaget vil medføre, at videregivelsen kun sker, hvis kundeoplysningerne bliver brugt til at kommunikere med kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder.

Virksomheden eller foreningen, der ejer forsikringsselskabet, må ikke med hjemmel i den foreslåede bestemmelse anvende de videregivne oplysninger til andre formål, end hvad der følger af bestemmelsen. Bestemmelsen gør ikke udtømmende op med, hvilket indhold der kan være i kommunikationen. Videregivelse af kundens navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer må dog f.eks. ikke anvendes til markedsføring og rådgivning. Kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt og kan f.eks. være telefonnummer, adresse og e-mailadresse. Det fremgår af bestemmelsen, at personnummer og cvr-nummer også kan videregives som kontaktoplysning.

Forslagets krav om, at foreningen eller virksomheden helt eller delvist skal eje forsikringsselskabet, udelukker foreninger eller virksomheder, hvor kunder i den finansielle virksomhed bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke ejer forsikringsselskabet, fra at videregive kundernes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, efter den foreslåede bestemmelse. Hvis forsikringsselskabet vil videregive en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en virksomhed eller forening, hvor kunden bliver medlem i foreningen eller deltager i virksomheden, men hvor foreningen eller virksomheden ikke helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, og hvor foreningen eller virksomheden vil bruge oplysningerne til at kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder, vil det som udgangspunkt være en berettiget videregivelse efter de allerede gældende regler i § 82, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at den, som modtager oplysninger efter stk. 1, pålægges tavshedspligt efter § 82, stk. 1.

Når et forsikringsselskab videresender oplysninger, er forsikringsselskabet ansvarlig for, at dette sker forsvarligt. Dette forudsætter blandt andet, at forretningsgangene er betryggende i den virksomhed, som modtager oplysningerne. Ledelsen i forsikringsselskabet skal sikre sig, at dette er tilfældet. Forsikringsselskabet skal i den forbindelse sikre sig, at modtageren af fortrolige oplysninger er bekendt med den tavshedspligt, som følger oplysningerne.

Brud på tavshedspligten i medfør af det foreslåede stk. 2 kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder i henhold til lovens § 82, stk. 1, jf. § 312, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Den gældende lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) indeholder ingen EU-note.

Efter § 1, stk. 1, i CVR-loven fører Erhvervsstyrelsen Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for registrering i samt vedligeholdelse og udvikling af registret.

Det følger af § 2 i CVR-loven, at CVR har til formål at 1) indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4, 2) foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenheder, jf. §§ 5 og 6, og 3) stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og 19.

Det følger af § 11, stk. 1 og 2, i CVR-loven, hvilke grunddata der optages i CVR for henholdsvis juridiske enheder og produktionsenheder.

Efter § 18, stk. 1, i CVR-loven kan enhver fra Det Centrale Virksomhedsregister få adgang til de grunddata, der er optaget i registret. Bestemmelserne i § 18, stk. 2-8, nævner en række undtagelser og betingelser hertil.

Digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, fastsætter regler om, at hver medlemsstat i et register opretter en aktmappe for hvert selskab, som er registreret der, og bl.a. at hver medlemsstat sikrer offentliggørelse af dokumenter og oplysninger i registret.

Digitaliseringsdirektivets artikel 16 a fastsætter regler om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, mens digitaliseringsdirektivets artikel 19, stk. 2, oplister, hvilke dokumenter og oplysninger medlemsstaterne som minimum skal sikre gratis adgang til gennem registersammenkoblingssystemet BRIS.

Det foreslås, at der i lov om Det Centrale Virksomhedsregister tilføjes en fodnote, der fastslår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret.

EU-noten er en konsekvens af, at CVR-loven gennemfører bestemmelser i digitaliseringsdirektivet. Kravene i digitaliseringsdirektivets artikel 16, stk. 1-5, om offentliggørelse i registeret og artikel 16 a om adgang til offentliggjorte oplysninger i registret, er gennemført ved den gældende CVR-lov.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

På grund af digitaliseringsdirektivets implementeringsfrist, som var den 1. august 2023, vil lovforslaget træde i kraft, inden de relevante it-løsninger er færdigudviklet. Indtil de relevante it-løsninger kan sættes i drift, vil sagsbehandlingen foregå manuelt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Den foreslåede § 7 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-4 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslagets § 5 om ændring af Det Centrale Virksomhedsregister skal ikke kunne sættes i kraft for Grønland, da hovedloven ikke indeholder en sådan anordningshjemmel.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 3 om ændring af lov om finansiel virksomhed ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lovforslagets §§ 1, 2, 4 og 5 skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da hovedlovene ikke indeholder sådanne anordningshjemler.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
  
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, § 2 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 3 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
  
1. Lovens titel ændres til:
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
 
»Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)«.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43.
 
2. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 46«.
§ 3. Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.
Stk. 2. For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.
 
3. § 3 affattes således:
»§ 3. Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at der i virksomheden er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen. Deltagelse i virksomhedens aktiviteter kan ske på forskellig vis, herunder ved egen arbejdsindsats (medarbejdereje).
Stk. 2. Virksomheder med begrænset ansvar kan træffe beslutning om at have investerende deltagere med henblik på at rejse kapital. Det er en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelse om investerende deltagere. Investerende deltagere indskyder kapital, men skal ikke deltage i virksomhedens aktiviteter, jf. stk. 1, 3. pkt., og § 4.
Stk. 3. En virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst to deltagere, som ikke er investerende deltagere, jf. stk. 2.
Stk. 4. Investerende deltageres stemmer skal begrænses i vedtægterne på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.
Stk. 5. For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.«
  
4. Efter kapitel 5 a indsættes:
  
»Kapitel 5 b
Frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar (aktivsikring)
  
§ 19 h. Virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan træffe beslutning om aktivsikring. Aktivsikringen indebærer, at virksomheden henlægger en bestemt del af virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden reserve. Aktivsikringen indebærer desuden, at der føres tilsyn med den bundne reserve og med vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Beslutningen om aktivsikring, jf. stk. 1, skal træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling. Beslutningen om aktivsikring kan ikke ophæves af generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling. Det er desuden en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser om aktiviskring, om henlæggelse til den bundne reserve og om virksomhedens opløsning.
Stk. 3. Beslutningen om aktivsikring har virkning, når Erhvervsstyrelsen har godkendt og registreret vedtægtsbestemmelsen om aktivsikring i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 4. Den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til overskudsdeling til deltagerne.
Stk. 5. Ved fusion efter § 21 a med en anden virksomhed med begrænset ansvar overtager den fortsættende virksomhed den bundne reserve og tilsynet hermed på samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.
Stk. 6. Ved spaltning efter § 21 b eller ved omdannelse til et anpartsselskab eller aktieselskab efter § 21 e skal den bundne reserve udbetales i henhold til vedtægternes opløsningsbestemmelse, hvorefter aktivsikringen og tilsynet ophører.
§ 19 i. Erhvervsstyrelsen fører efter reglerne i dette kapitel tilsyn med virksomhedernes vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om opløsning af virksomheden efter § 19 h, stk. 1.
Stk. 2. Ændringer af bestemmelsen om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen i vedtægterne, jf. § 19 h, stk. 1, kan kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse. I forbindelse med godkendelse af ændringer i bestemmelsen om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.
§ 19 j. I tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virksomhedens vedtægter kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægterne.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af sine opgaver.«
§ 20 a. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar i følgende tilfælde:
1)-6) …
7) Virksomheden indsender ikke oplysninger, eller virksomheden indsender mangelfulde oplysninger i henhold til § 17 h, stk. 1.
8)-11)…
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden kan afhjælpe en mangel efter stk. 1. Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den frist, som styrelsen har fastsat, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning.
Stk. 3. Tvangsopløsningen gennemføres efter bestemmelserne i selskabslovens §§ 226-229 med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.
 
5. I § 20 a, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »i henhold til«: »§ 17 b, stk. 1, eller«.
  
6. Efter kapitel 6 b indsættes:
  
»Kapitel 6 c
Omdannelse
Omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber
  
§ 21 e. I en virksomhed med begrænset ansvar kan generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling vedtage at omdanne virksomheden til et anpartsselskab eller et aktieselskab, jf. §§ 21 f-21q. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
  
Omdannelsesplan
  
§ 21 f. Ledelsen i virksomheden opretter og underskriver i forening en omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 21 o, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Omdannelsesplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om
1) virksomhedens navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen,
2) virksomhedens hjemsted,
3) vederlaget til deltagerne i virksomheden,
4) tidspunktet, fra hvilket kapitalandelene i kapitalselskabet efter omdannelsen giver ret til udbytte,
5) de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges eventuelle indehavere af ejerandele og gældsbreve med særlige rettigheder i virksomheden inden omdannelsen,
6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de omhandlede ejerandele og gældsbreve i nr. 5,
7) notering af kapitalandelene, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser,
8) enhver særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af virksomhedens ledelse, og
9) udkast til vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29, for kapitalselskabet efter omdannelsen.
  
Omdannelsesredegørelse
  
§ 21 g. Ledelsen i virksomheden skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf. dog stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.
Stk. 2. Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse.
  
Mellembalance
  
§ 21 h. Hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal der for den pågældende virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen eller beslutningen om fravalg af omdannelsesplan. Mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Stk. 4. Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.
  
Vurderingsberetning om apportindskud
  
§ 21 i. Virksomheden skal som led i omdannelsen indhente en beretning fra en vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1. Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.
Stk. 2. Vurderingsberetningen skal indeholde
1) en beskrivelse af hvert indskud,
2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
3) angivelse af det fastsatte vederlag og
4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.
Stk. 3. Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. § 21 n. Overskrides fristen, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages.
  
Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan
  
§ 21 j. En eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, jf. stk. 4. Deltagerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om den påtænkte omdannelse.
Stk. 2. Vurderingsmændene udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1.
Stk. 3. Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.
Stk. 4. Udtalelsen efter stk. 1, 1 og 2 pkt., skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget til deltagerne i virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, og den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.
  
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
  
§ 21 k. Vurderingsmændene skal ud over den i § 21 j, stk. 4, nævnte erklæring endvidere afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til virksomhedens nuværende situation. Deltagerne i virksomheden kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.
  
Mulighed for, at kreditorerne kan anmelde deres krav
  
§ 21 l. Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, finder, at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 21 m, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til virksomheden. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.
Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges betryggende sikkerhed.
Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.
Stk. 4. Er der mellem virksomheden og kreditorer, der har anmeldt et krav, uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på virksomhedens hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Stk. 5. Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.
  
Indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
  
§ 21 m. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en eventuel omdannelsesplans underskrivelse have modtaget en kopi af omdannelsesplanen, jf. stk. 2. Overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen ikke offentliggøres og omdannelsen dermed ikke vedtages.
Stk. 2. Hvis virksomheden har udnyttet muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 21 f, stk. 2, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.
Stk. 3. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Hvis muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 21 l, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om virksomheders offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
  
Beslutning om at gennemføre omdannelse
  
§ 21 n. Beslutning om gennemførelse af en omdannelse må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 21 m, stk. 1 eller 2, og vedrørende § 21 m, stk. 3 eller 4, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.
Stk. 2. Hvis det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling antages, jf. § 21 k, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan deltagerne i enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. § 21 m, stk. 5, beslutte at fravige fristen efter stk. 1.
Stk. 3. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, inden deltagerne kan træffe beslutning om gennemførelsen af omdannelsen, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.
Stk. 4. Kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om omdannelsens eventuelle gennemførelse.
Stk. 5. Omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med en eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 6. Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen, stilles til rådighed for deltagerne i virksomheden på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, jf. dog stk. 7:
1) Omdannelsesplanen.
2) Virksomhedens godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, virksomheden måtte have bestået.
3) Omdannelsesredegørelse.
4) Mellembalance.
5) Vurderingsberetning om apportindskud.
6) Vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan.
7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
Stk. 7. Deltagere i virksomheden, der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 6.
§ 21 o. Beslutning om omdannelse træffes af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling. Beslutningen træffes med det flertal, der kræves til at træffe beslutning om opløsning af virksomheden, dog mindst med tilslutning af 4/5 af deltagerne i virksomheden eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning el.lign. Er virksomheden under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til deltagerne i virksomheden endnu ikke er påbegyndt, og hvis deltagerne samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Selskabslovens § 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.
Stk. 2. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal ledelsen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.
Stk. 3. I forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse skal der tages stilling til følgende forhold, hvis omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2:
1) Virksomhedens navn og eventuelle binavne.
2) Vederlaget for andelene i den omdannede virksomhed.
3) Tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.
4) Vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29.
Stk. 4. Ledelsen i virksomheden skal på det møde, hvor der skal træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet efter omdannelsesplanens underskrivelse.
Stk. 5. Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen være givet til alle deltagere i virksomheden.
Stk. 6. Foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en generalforsamling eller tilsvarende forsamling i virksomheden til valg heraf. Deltagerne i virksomheden skal enten i forbindelse med omdannelsen eller på denne efterfølgende generalforsamling eller tilsvarende forsamling træffe beslutning om, hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres, hvis virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
  
Mulighed for at kræve godtgørelse
  
§ 21 p. Deltagerne i virksomheden kan kræve godtgørelse af virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på det møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse.
Stk. 2. Sag i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter at omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet.
Stk. 3. Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om omdannelsens gennemførelse først registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, jf. § 21 j, finder, at vederlaget til deltagerne er rimeligt og sagligt begrundet.
  
Registrering af gennemførelse af omdannelse
  
§ 21 q. Den vedtagne omdannelse skal for virksomheden registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 10, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 21 n, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.
Stk. 2. Den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 10, senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse. Overskrides fristen, mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 21 f anses for bortfaldet.
Stk. 3. En virksomheds omdannelse til et kapitalselskab kan registreres når følgende er opfyldt:
1) Omdannelsen er besluttet af deltagerne i virksomheden, jf. § 21 o, stk. 1.
2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 21 l er afgjort.
3) Betingelserne i § 21 o, stk. 6, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.
4) Deltagernes krav om godtgørelse efter § 21 p er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.
5) Der er ansat en direktion.
Stk. 4. En virksomheds omdannelse til et kapitalselskab anses for sket, når virksomhedens vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene for kapitalselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 5. Optagelsen af kapitalejerne i ejerbogen og eventuel udlevering af ejerbeviser må ikke ske, før omdannelsen er registreret.
Stk. 6. Er der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om optagelse i kapitalselskabets ejerbog, kan det centrale ledelsesorgan ved en offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at henvende sig til selskabet. Når fristen er udløbet, uden at henvendelsen er sket, kan det centrale ledelsesorgan for kapitalejerens regning afhænde kapitalandelene. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved offentliggørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
Stk. 7. Selskabslovens §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse, hvis det omdannede kapitalselskab erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er kapitalselskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at omdannelsen er registreret.«
  
§ 2
  
I selskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
§ 23 b. Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.
Stk. 2. ---
 
1. I § 23 b indsættes efter stk. 2 som stk. 3-5:
»Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter § 10, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet EU-/EØS-land. Oplysninger indhentet efter 1. pkt. må kun videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af en sag om udnævnelse af den pågældende person som ledelsesmedlem i et kapitalselskab.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af oplysninger fra registret til danske og udenlandske myndigheder efter stk. 4.«
§ 23 f. Er der tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.
 
2. I § 23 f indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem af kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1, når styrelsen får kendskab til frakendelsen.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 112. Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2. Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7.
Stk. 3. ---
 
3. I § 112 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, må ikke være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-
  
4. Overskriften før § 325 affattes således:
»Omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber«.
 
»Omdannelse af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med begrænset ansvar«.
§ 325. I en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne, vedtage at omdanne virksomheden til et aktieselskab, jf. §§ 326-337. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
 
5. §§ 325-337 ophæves og i stedet indsættes:
»§ 325. Generalforsamlingen i et anpartsselskab eller et aktieselskab kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3 i erhvervsvirksomhedsloven. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. Meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til alle kapitalejere, som ikke har deltaget i beslutningen.
Stk. 3. Der kan ikke dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led i en omdannelse.
§ 326. Kapitalejere, der på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en virksomhed med begrænset ansvar, kan kræve, at selskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. § 110, stk. 2 og 3, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 327. Et anpartsselskabs eller aktieselskabs omdannelse til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.«
Omdannelsesplan
 
§ 326. Det centrale ledelsesorgan i virksomheden opretter og underskriver i forening en omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Deltagerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 335, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Omdannelsesplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om:
1) virksomhedens navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen,
2) virksomhedens hjemsted,
3) vederlaget til deltagerne
4) tidspunktet, fra hvilket aktiverne i aktieselskabet giver ret til udbytte
5) de rettigheder i aktieselskabet, der tillægges eventuelle indehavere af ejerandele og gældsbreve med særlige rettigheder i virksomheden inden omdannelse,
6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede ejerandele og gældsbreve,
7) notering af aktierne, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,
8) enhver særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af virksomhedens ledelse, og
9) udkast til vedtægter, jf. §§ 28-29, for aktieselskabet efter omdannelsen.
 
Omdannelsesredegørelse
 
§ 327. Det centrale ledelsesorgan i virksomheden skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf. dog stik. 2. Redegørelsen ska lindeholder oplysning om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.
Stk. 2. Deltagerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse. «
 
Mellembalance
 
§ 328. Hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal der for den pågældende virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Stk. 4. Deltagerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.
 
Vurderingsberetning om apportindskud
 
§ 329. Som led i omdannelsen skal der indhentes en beretning fra en vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter § 37, stk. 1. § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.
Stk. 2. Vurderingsberetningen skal indeholde:
1) en beskrivelse af hvert indskud,
2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
3) angivelse af det fastsatte vederlag og
4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.
Stk. 3. Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. § 334. Overskrides fristen, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages.
 
Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan
 
§ 330. En eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, jf. stk. 4. Deltagerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om den påtænkte omdannelse.
Stk. 2. Vurderingsmændene udpeges efter § 37, stk. 1.
Stk. 3. § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.
Stk. 4. Udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget til deltagerne i virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, og den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.
 
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
 
§ 331. Vurderingsmændene skal ud over den i § 330 nævnte erklæring endvidere afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til virksomhedens nuværende situation. Deltagerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.
 
Mulighed for, at kreditorerne kan anmelde deres krav
 
§ 332. Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, finder, at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 333, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til virksomheden. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.
Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges betryggende sikkerhed.
Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.
Stk. 4. Er der mellem virksomheden og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på virksomhedens hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Stk. 5. Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2. Indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder eventuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
§ 333. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en eventuel omdannelsesplans underskrivelse have modtaget en kopi af omdannelsesplanen, jf. stk. 2. Overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen ikke offentliggøres, og omdannelsen dermed ikke vedtages.
Stk. 2. Hvis virksomheden har udnyttet muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 326, stk. 2, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.
Stk. 3. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Hvis muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 332, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om virksomheders offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
 
Beslutning om at gennemføre omdannelse
 
§ 334. Beslutning om gennemførelse af en omdannelse må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 333, stk. 1 eller 2, og vedrørende § 333, stk. 3 eller 4, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.
Stk. 2. Hvis det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling antages, jf. § 331, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan deltagerne i enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse beslutte at fravige fristen efter stk. 1.
Stk. 3. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, inden deltagerne kan træffe beslutning om gennemførelsen af omdannelsen, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.
Stk. 4. Kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om omdannelsens eventuelle gennemførelse.
Stk. 5. Omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med en eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 6. Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen, stilles til rådighed for deltagerne på virksomhedens hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 7:
1) Omdannelsesplanen.
2) Virksomhedens godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, virksomheden måtte have bestået.
3) Omdannelsesredegørelse.
4) Mellembalance.
5) Vurderingsberetning om apportindskud.
6) Vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan.
7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
Stk. 7. Deltagere der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 6.
§ 335. Beslutning om omdannelse træffes af det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne. Beslutningen træffes med det flertal, der kræves til at træffe beslutning om opløsning af virksomheden, dog mindst med tilslutning af 4/5 af deltagerne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning el.lign. Er virksomheden under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til deltagerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis deltagerne samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til aktieselskab.
Stk. 2. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal det centrale ledelsesorgan oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen.
Stk. 3. I forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse skal der tages stilling til følgende forhold, hvis omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326:
1) Virksomhedens navn og eventuelle binavne.
2) Vederlaget for andelene i den omdannede virksomhed.
3) Tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.
4) Vedtægter, jf. §§ 28 og 29.
Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan i virksomheden skal på det møde, hvor der skal træffes beslutning om omdannelsens gennemførelse, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet efter omdannelsesplanens underskrivelse.
Stk. 5. Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen være givet til alle deltagere.
Stk. 6. Foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse, skal der senest 2 uger derefter afholdes en generalforsamling i aktieselskabet til valg heraf. Deltagerne skal enten i forbindelse med omdannelsen eller på denne efterfølgende generalforsamling træffe beslutning om, hvorvidt virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres, hvis virksomheden ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
 
Mulighed for at kræve godtgørelse
 
§ 336. Deltagerne kan kræve godtgørelse af virksomheden, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på det møde, hvor der blev truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse.
Stk. 2. Sag i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter at omdannelsens gennemførelse er blevet besluttet.
Stk. 3. Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om omdannelsens gennemførelse først registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf. stk. 2, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen, herunder vederlaget, jf. § 330, finder, at vederlaget til deltagerne er rimeligt og sagligt begrundet.
 
Registrering af gennemførelse af omdannelse
 
§ 337. Den vedtagne omdannelse skal for virksomheden registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 334, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.
Stk. 2. Den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse. Overskrides fristen, mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 326 anses for bortfaldet.
Stk. 3. En virksomheds omdannelse til aktieselskab kan registreres når:
1) Omdannelsen er besluttet af deltagerne, jf. § 335, stk. 1.
2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 332 er afgjort.
3) Betingelserne i § 335, stk. 4, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.
4) Deltagernes krav om godtgørelse efter § 336 er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.
5) Der er ansat en direktion.
Stk. 4. En virksomheds omdannelse til aktieselskab anses for sket, når virksomhedens vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene for aktieselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 5. Optagelsen i ejerbogen og eventuel udlevering af aktiebreve må ikke ske, før omdannelsen er registreret.
Stk. 6. Er der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om optagelse i virksomhedens ejerbog, kan det centrale ledelsesorgan ved en offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at henvende sig til selskabet. Når fristen er udløbet, uden at henvendelsen er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved offentliggørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
Stk. 7. §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse, hvis det omdannede aktieselskab erhverver formueværdier fra en aktionær, der er aktieselskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at omdannelsen er registreret.
 
§ 367---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. I forskrifter, der udsteder i medfør af § 4, stk. 3, §12, stk. 1 og 2, § 55, stk. 3, § 56, stk. 2, § 57, § 57 a, stk. 6, § 58 a, stk. 9, § 71, stk. 4, § 143, § 172, § 244, stk. 6, § 262, stk. 6, § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, § 318 g, stk. 3, § 333, stk. 6, § 372, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
 
6. I § 367, stk. 4, udgår »§ 333, stk. 6,«.
  
§ 3
  
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, som ændret ved § 335 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 44 i lov nr. 1534 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
  
1. Efter § 118 indsættes:
»§ 118 a. En finansiel virksomhed kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og CVR-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden. Oplysningerne kan kun videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed.
Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.«
§ 208. §§ 236-251 og 271-290 i selskabsloven finder med de nødvendige ændringer anvendelse på fusionen, jf. § 207, stk. 1, mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen eller andelskassen som det ophørende selskab. § 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse.
Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i andelskassen skal tilbydes enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant indløsning eller en kombination heraf. Hvis der tilbydes kontant indløsning, skal dette ske, inden fusionsplanen underskrives. Kontant indløsning af garantkapital eller andelskapital er betinget af, at omdannelsen gennemføres.
Stk. 3. Den i § 237, stk. 1, 3 og 4, i selskabsloven nævnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne og andelshaverne.
Stk. 4. Erhvervsministeren skal godkende fusionen i henhold til § 204, stk. 1
 
2. I § 208, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt.,« til: »§ 238, stk. 2, § 239, stk. 4, og 242, 2. pkt.,«.
  
§ 4
  
I lov om forsikringsvirksomhed, lov nr. 718 af 13. juni 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
  
1. Efter § 83 indsættes før overskriften før § 84:
»§ 83 a. Et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger, herunder personnummer og cvr-nummer, til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller deltager i virksomheden. Oplysningerne kan kun videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer forsikringsselskabet.
Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af tavshedspligten i § 82, stk. 1.«
  
§ 5
  
I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 642 af 19. maj 2020 og § 6 i lov nr. 569 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring:
  
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.«


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.