Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det. Hvis jeg ikke tæller meget forkert, bestod finanslovsaftalen i 2023 af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Det lovforslag, vi behandler her, er sådan set en udmøntning af aftalen om finansloven for 2023. Der er tale om bl.a. en gradvis forhøjelse af loftet for indskud på aktiekontoen frem til 2026. Et andet væsentligt forslag er, at aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet skal behandles som aktier optaget til handel på et regulært marked. Det sikrer både en automatisk beskatning af gevinster, og at den enkelte får de relevante tabsfradrag. Så foreslås det også at lempe visse regler vedrørende investeringsinstitutter, f.eks. til behandlingen af hybridudstedelser. Det er en administrativ lettelse for investeringsinstitutioner og deres investorer. Der foretages også enkelte justeringer af hensyn til EU-retten.

Alt i alt har ændringerne det til fælles, at de skal sikre, at skattereglerne understøtter en forudsigelig, rimelig og fair beskatning af investeringer i aktier, investeringsbeviser og andre papirer.

Med de bemærkninger og med den brede tilslutning, jeg ved forslaget fra finanslovsaftalen allerede har, vil jeg sige, at vi i Socialdemokratiet glæder os til den videre behandling i udvalget, og at vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak. Det her er et lovforslag, som sådan set er en skattelettelse, og dem er der flere af i løbet af i dag. Det, vi nemlig gør med dagens andet lovforslag – det første, jeg er med til – er, at vi hæver grænsen for, hvor meget man kan indsætte på en aktiesparekonto. Vi forhøjer loftet. Vi forhøjer det med 30.500 kr., og jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil forøge lysten hos rigtig mange til at investere og til at købe aktier, fordi de penge, man har sat ind på en aktiesparekonto, bliver beskattet med kun 17 pct., hvor andre aktier bliver beskattet med 27 eller 42 pct..

I andre lande, f.eks. i Sverige og Norge, har de en langt bedre aktiekultur. Der er flere, om man så må sige, helt almindelige mennesker, der placerer penge i aktier, og det er sundt for samfundsøkonomien, at man på den måde animerer til øget opsparing og øgede investeringer via aktier. Skulle loftet være endnu højere? Det kan man selvfølgelig godt drøfte. Det vil jo i givet fald betyde et provenutab, og det skal vi finde finansiering til. I første omgang hæver vi det altså nu med de her 30.500 kr., og det er vi selvfølgelig glade for, men det betyder ikke, at man ikke på et senere tidspunkt kunne se på, om grænsen skulle hæves yderligere. Det er i hvert fald noget, som vi gerne vil se på, men lad os nu se, hvad konsekvenserne bliver af den forøgelse, vi har her.

Så er der andre ting i lovforslaget, som jeg synes Socialdemokratiets ordfører kom ganske godt ind på. Jeg vil selvfølgelig gerne svare, hvis nogen spørgsmål omkring det, men det er ikke noget, jeg har tænkt mig at stå og gennemgå i min tale. Jeg synes, det vigtigste i det her lovforslag er spørgsmålet om aktiesparekontoen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Alt, hvad vi kan gøre for at motivere og stimulere i form af investeringer, aktier og obligationer, skal vi gøre. Jeg kan jo se, der er rigtig mange unge mennesker, der også er begyndt at investere i aktier. I Moderaterne ønsker vi generelt at arbejde for en forenkling af regler på mange områder i samfundet, særlig på skatteområdet, som vi også lige har diskuteret, og som hurtigt kan blive ugennemsigtigt for den almindelige dansker. I Danmark er der mere end 300.000 danskere, der har oprettet en aktiesparekonto, men kigger vi på vores naboer i Sverige og i Norge, er tallene markant højere. I Sverige er det mere end 3,5 millioner mennesker, og i Norge er tallet oppe på 1,9 millioner mennesker, som har denne form for konto. Den investeringskultur, de to lande har, især Sverige, kunne vi godt lære noget af. Hver gang vi børsnoterer et selskab i Danmark, børsnoterer de over seks i Sverige. Vi går meget ind for at motivere til en investeringskultur blandt os alle sammen, så vi også får øjnene op for at investere i andre ting end bolig. Derfor støtter vi op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Som også tidligere talere har nævnt, indeholder lovforslaget en forhøjelse af beløbet, man må have på sin aktiesparekonto. Det er en del af finanslovsaftalen fra 2023, som også SF er med i. Derudover indeholder lovforslaget en mindre opstramning af reglerne for handel med værdipapirer uden for børserne, de såkaldte hybride og multilaterale faciliteter, og indberetningspligt for hybrid kernekapital. Det er begge opstramninger, som vi i SF finder fornuftige. I forhold til aktiesparekontoen er formålet med den konto netop at sikre en skattemæssig fordel for småspareres investeringer i aktier.

I Danmark har vi, som også hr. Mohammad Rona var inde på, ikke en bred aktiekultur, hvor det ikke er normalt, at mange mennesker investerer deres opsparing i aktier. Vi er i SF med på at undersøge, hvordan flere får mod på at investere i aktier. Det kan brede kapitalgevinsterne i samfundet ud på flere og også sikre en bedre investering af sparepengene for mange. Udvidelsen af beløbsgrænsen for aktiesparekontoen fra cirka 111.000 kr. til knap 141.000 vil give en økonomisk forbedring for dem, som i forvejen handler med aktier. Vi er i SF ikke overbevist om, at det vil skaffe en stor ny interesse for at oprette en aktiesparekonto, da man i forvejen også havde et økonomisk incitament til det. Derfor er det heller ikke nogen hemmelighed, at det ikke er et forslag, SF har bragt til bordet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, men en del af et kompromis, hvor vi synes den samlede pakke er rigtig fornuftig. Derfor står vi også på mål for den samlede aftale, og vi synes også, at de partier, der har bragt det til bordet, så må tage æren for at have gennemført noget af deres politik med det her kompromis om en finanslov.

Vi ender med at stemme for lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de også, og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de afventer den videre behandling, og jeg skulle også hilse fra Enhedslisten og sige, at de er imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning. Hr. Jan E. Jørgensen.

Det er jo fint, at vi har muligheden for at hilse fra en kollega, når en kollega undtagelsesvis ikke har mulighed for at være til stede i salen. Men det her er altså et problem, vi bliver nødt til at adressere. Nu hørte jeg ordføreren hilse fra tre forskellige partier, som mente noget lidt forskelligt; nogle var imod, nogle afventede, og nogle var for. Jeg er med på, at vi har travle kalendere og det selvfølgelig er svært, ikke mindst i små partier osv., men det duer jo ikke, at vi ikke har mulighed for at stille spørgsmål til hinanden om, hvad der er grunden bag, at man er tilhænger eller modstander af det ene lovforslag. Så det er sådan set ikke for at skælde ud, hr. Sigurd Agersnap. Man skal jo ikke skælde ud på dem, som er kommet, og det kan også ske, at man selv ikke har mulighed for at deltage i et eller andet, men det her er altså noget, vi bliver nødt til at tage alvorligt, altså det, at så mange ikke er til stede ved førstebehandlingen af et lovforslag i Folketingssalen.

Tak. Man skal jo altid huske at rose dem, der er til stede. Jeg tænker, at det i hvert fald er noget, man kan bringe med videre til Udvalget for Forretningsordenen.

Så er der en kort bemærkning fra fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet – nej, det er fra hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Det er jo det der med at finde sin rigtige plads i Folketingssalen. Vi starter begge to med bogstavet A, og vi plejer jo at sige, at det også er der, man skal stoppe på stemmesedlen. Nej, spøg til side; jeg fandt min plads.

Jeg vil bare stemme i i forhold til Jan E. Jørgensen, for jeg synes faktisk, at det er en alvorlig situation. Jeg er helt med på, at man selvfølgelig kan blive forhindret osv., men vi står med en lang række partier, som jo i hvert fald godt kan være hårde i filten og kritisere osv., men det er altså herinde i salen, at vi behandler lovforslagene. Det, at man på den måde kollektivt bliver væk, når vi behandler noget så vigtigt som skatteområdet, mener jeg i hvert fald er noget, vi må have en drøftelse om, for det ødelægger jo hele lovbehandlingen. Det er i hvert fald noget, jeg selv agter at sige i forbindelse med udvalgsarbejdet. Jeg vil ikke skælde ud på SF's skatteordfører, men jeg synes, at situationen er så ekstraordinær, at jeg vil tillade mig at bruge min taletid på lige at løfte en pegefinger.

Så får ordføreren lov til at svare. Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke, fordi jeg vil forklare situationen; jeg vil bare forhindre, at den her debat også opstår ved behandlingen af de næste lovforslag, hvor jeg også har lovet at hilse. Så synes jeg jo netop, at vi skal prøve at diskutere lovforslagene, og så er det andet, der bliver bragt op her, jo en debat i Udvalget for Forretningsordenen, og det er selvfølgelig ikke noget, jeg kan svare på.

Bare lige for en god ordens skyld og for min liste her vil jeg opsummere: Det var Enhedslisten, hilsenen var fra, og var det så Radikale Venstre og Alternativet? (Sigurd Agersnap (SF): Ja). Godt.

Tak til ordføreren, og så går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Det er dejligt, ordføreren er her. Værsgo.

Tak. Det er jo altid en fornøjelse at bringe en hilsen, og jeg vil faktisk, inden jeg begynder, overbringe en hilsen fra Nye Borgerlige, som desværre ikke kunne være her, og jeg vil nu have lov til at forsvare det, hvis nogen skulle finde på at stille spørgsmål. Jeg synes faktisk, at de to, der holder fanen højt herinde, gør en ihærdig indsats, og fru Pernille Vermund har også været her lige indtil nu, men skulle videre til noget andet. Jeg har i hvert fald lovet at meddele, at Nye Borgerlige støtter det her lovforslag og også de næste to, der kommer.

Når det er sagt, skal jeg ikke undlade også på vegne af Danmarksdemokraterne at have en holdning til lovforslag nr. L 6, som jo omhandler forbedringer og udvidelser af aktiesparekontoen som det største element. Så er det rigtigt, som også Socialdemokraternes ordfører var inde på, at der er en række andre mindre elementer omkring noget med betalingsfrister osv. på skat og betalinger. Det er også fint, at vi får det med, men det største element er jo delen fra flertallets finanslovsaftale fra sidste år i forhold til finansloven for i år, 2023, som omhandler en forbedring af aktiesparekontoen over de kommende år. Det er også rigtigt, sådan som flere ordførere har sagt, at der ligger en lidt større gulerod. I Danmarksdemokraterne kan vi støtte den her lidt større gulerod, om end vi selvfølgelig også godt vil være med til at se på, om det kunne blive løftet yderligere. Men vi anerkender jo også, at der skal både vilje og finansiering til.

Hvis man kigger på, dengang aktiesparekontoen havde sin barnedåb, kan man se, at det var under en borgerlig regering, den blev vedtaget, under lidt turbulens, og det, der jo desværre kunne ses dengang, var, at der var ganske få banker, der gad at ofre de it-mæssige ressourcer på at investere i, at de på deres platforme kunne levere det, der skulle leveres i forhold til valide tal over for indberetninger osv. Det var faktisk kun – og så er man nødt til at nævne, at det er reklame – Saxo Bank, som havde det på deres private investormodeller. Andre banker, de store banker, havde det slet ikke. Det er så blevet lidt bedre med tiden, og det bliver jo ikke dårligere af, at der er flere muligheder for at benytte sig af sin aktiesparekonto, og kan forrentningen blive lidt bedre, i forhold til at man skal betale lidt mindre i skat, er der også mange, der vil tage det til sig.

Så vi tror faktisk på, at man også med det her forslag kommer i mål med en lidt bedre aktieinvestorkultur i Danmark, men vi tror faktisk også på, at man kan komme endnu længere, hvis det er det, der er ønsket fra et flertal her i Folketinget. Det vil vi fra Danmarksdemokraterne bestemt gerne være med til at udforme både indhold og finansiering af, hvis det måtte komme på et senere tidspunkt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Skal ordføreren hilse fra nogen?

Det skal jeg simpelt hen, og det er jo det mest bemærkelsesværdige her. Det er faktisk endda et lovforslag, hvortil Liberal Alliance igennem finansloven endelig har chance for at kunne sige, at vi i den her folketingssamling får noget godt igennem, som vi tror på. Og så er det ikke foran 179 glade kollegaer, men desværre lidt for få. Men jeg skal hilse fra DF, og de støtter også lovforslaget, ligesom I vil se, at Liberal Alliance gør.

Vi ser meget positivt på forslaget her. Vi synes, det vil være en fordel for alle de danskere, som har lyst til at investere i aktier og får bedre vilkår til at gøre det med, når man skal beskattes lidt lavere, som man skal igennem aktiesparekontoen.

At understøtte og fremdyrke en aktiekultur i Danmark vil have ekstremt mange positive virkninger, og vi er desværre håbløst bagud i forhold til vores svenske naboer, ligesom andre har bemærket her. Det her forslag skaber ikke den kultur i sig selv, men det er et lille skridt i den rigtige retning, og vi kunne godt tænke os at tage meget, meget større skridt. Andre værktøjer, vi kunne tale om, kunne være lavere selskabsskat, fjernelse af lagerbeskatning ved børsnoteringer, crowdfundingregler og den generelle aktiebeskatning i det hele taget. Vi skal meget videre. Og så ja, som jeg har sagt, har jeg lovet at hilse fra DF, og jeg vil også istemme, at det er på sin plads at dukke op til lovbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg skal lige være sikker på, at hr. Rasmus Jarlov ikke er til stede. Jeg har nemlig ikke lige hørt en hilsen derfra. Godt, så går vi videre til hr. Lars Boje Mathiesen uden for grupperne. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal ikke hilse fra nogen. Jeg taler bare som mig selv og på egne vegne, og det er også nogle gange en fornøjelse. Grundlæggende er jeg ikke den helt store tilhænger af aktiesparekontoen. Jeg synes, det er sådan en mærkelig hybrid, som ligesom er lavet sådan, at man godt må få en lidt billigere beskatning på noget, men kun op til et vist beløb, for så kan vi stadig væk adfærdsregulere borgerne en anelse. Jeg så meget hellere, at man simpelt hen bare sænkede skatten generelt. Man kan starte med at fjerne knækket og så måske bare sænke den fra 27 til 25 pct. eller i hvert fald gøre et eller andet, som ville være bedre. Det synes jeg er den mest enkle og den bedste løsning på det her. Men nu gør man det på den her måde, og der er jo en skattelettelse i det, og det er helt sikkert altid velkomment, selv om den er yderst beskeden. Jeg tror, det er 0,00019 pct., hvis man sådan procentvis skal måle ud, hvor stor den her skattelettelse er.

Så har jeg, hvad jeg tror er et lidt mere teknisk spørgsmål, og det er om det fulde fradrag i forbindelse med de her multilaterale handelsfaciliteter, altså First North osv. Men det sender jeg skriftligt over, for det meget teknisk, og jeg forventer ikke, at skatteministeren kan svare på det her. Så det kommer jeg til at sende over skriftligt. Tak.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil da også gerne hilse fra nogen. Jeg vil hilse fra resten af regeringen og sige tak for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget, og jeg vil også gerne hilse på Liberal Alliances ordfører, som har stor ære af det lovforslag, vi behandler i dag, i forbindelse med den finanslovsaftale, der blev indgået.

Som flere ordførere allerede har nævnt, indeholder lovforslaget en række forskellige ændringer. Ændringerne har det tilfælles, at de skal sikre, at skattereglerne understøtter en forudsigelig, rimelig og fair beskatning af investeringer i aktier, investeringsbeviser og andre værdipapirer. Regeringen vil samtidig gerne gøre reglerne mere enkle og så administrerbare som muligt for skatteforvaltningen, men også for udbydere og investorer. Det er ikke mindst vigtigt, at det er muligt at føre kontrol med, at udbytte af gevinst og tab ved afståelse af værdipapirer beskattes korrekt, og lovforslaget skal derfor også styrke den indsats.

Jeg vil kort fremhæve tre foreslåede ændringer. Den første er, som det er blevet nævnt, en forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen i årene 2024-2026. Det forslag udmønter en del af aftalen om finansloven for 2023, og det skal gøre det mere attraktivt for den enkelte at investere i aktier.

Et andet væsentligt forslag er, at aktier optaget til handel på multilaterale handelsfaciliteter skal behandles som aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det giver god mening, da det i hvert fald for den private investor er svært at skelne imellem de to typer af platforme. Forslaget vil nemlig også betyde, at det bliver muligt for skatteforvaltningen på årsopgørelsen at fortrykke gevinst og tab ved personers afståelse af aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Det sikrer både automatisk beskatning af gevinster, og at den enkelte får de relevante tabsfradrag. Det svarer måske også i virkeligheden på hr. Lars Boje Mathiesens spørgsmål.

Den sidste ændring, som jeg vil fremhæve her, er forslaget om at indføre en indberetningspligt, når der i forbindelse med likvidation af et selskab udloddes midler til aktionærer eller anpartsselskaber. Skatteforvaltningen har konstateret, at ejere af selskaber ofte ikke oplyser gevinster og tab i forbindelse med likvidation af selskaber, de har været aktionærer eller anpartshavere i. Skatteforvaltningen har også set tilfælde, hvor likvidationsprovenuet opgøres forkert. En indberetningspligt i forbindelse med udlodning af likvidationsprovenu vil være med til at sikre, at skatteforvaltningen modtager oplysninger, som kan sikre en korrekt beskatning af kapitalejere.

Med de ord vil jeg gerne tak for den debat, der har været, selv om den har været sparsom, og jeg ser frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.