B 144 Forslag til folketingsbeslutning om skolemad til børn i folkeskolen.

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 29-02-2024

Fremsat den 29. februar 2024 af Lotte Rod (RV), Martin Lidegaard (RV) og Samira Nawa (RV)

20231_b144_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 29. februar 2024 af Lotte Rod (RV), Martin Lidegaard (RV) og Samira Nawa (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om skolemad til børn i folkeskolen

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at indkalde til drøftelser med Folketingets partier om at indføre skolemad til børn i folkeskolen.

Bemærkninger til forslaget

Skolemad vil fremme fællesskabet mellem elever og lærere, hjælpe udsatte børn, forbedre indlæringsevner og sundhed og frigive mere tid i børnefamilier.

Folkeskolen er den vigtigste institution til at sikre alle lige muligheder tidligt i livet. Det er her, vi mødes på kryds og tværs og vokser os større sammen. Men virkeligheden er, at børns sundhed og trivsel er ulige fordelt fra start. Børns muligheder afhænger stadig i alt for høj grad af deres forældres baggrund og postnummer. Skolemad er et effektivt værktøj til at bryde denne negative sociale arv (»Danske forældre vil have gratis skolemad på alle folkeskoler«, Cevea, 2022, og »Mad og måltider i dagtilbud og familie«, Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Undervisningsministeriet, 2021).

Tidligere studier og erfaringer fra andre lande, der har indført skolemad, viser, at et godt, sundt og næringsrigt måltid, som børnene er fælles om, har positive effekter på en lang række parametre:

Skolemad øger elevernes trivsel, koncentration, indlæring og faglige præstationer. Det gælder især for elever, der har forældre i lavindkomstgrupper. Vi ved også, at skolemad hjælper til at forebygge kroniske sygdomme, reducere overvægt og understøtte sunde mad- og måltidsvaner tidligt i livet, så de holder ved. Derudover er skolemad også et oplagt redskab til at introducere børn og unge for grøn og bæredygtig kost.

Sverige og Finland har veletablerede skolemadsordninger med gode erfaringer, hvor flere studier viser varige effekter i form af højere uddannelsesniveau og større tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket styrker den sociale mobilitet. Forslagsstillerne mener derfor, at det er på tide, at Danmark følger trop, så alle børn kan få mere ud af timerne i klasselokalet og fællesskabet i skolen (»Long term effects of childhood nutrition: Evidence from of School Lunch Reform«, Lundborg et al, The Review of Economic Studies Limited, 2022, bd. 22, nr. 2).

Forslagsstillerne påpeger, at skolemad ikke kun kommer de mest udsatte elever til gavn. Alle børn i folkeskolen vil have gavn af et godt måltid at være fælles om, så børnene indgår i et forpligtende fællesskab. Det vil have en afgørende betydning for børns udviklingsmuligheder både mentalt, fysisk og socialt.

Forslagsstillerne er klar over, at en skolemadsordning ikke kan stå alene. Der er behov for flere nødvendige tiltag i den danske folkeskole, der kan sikre en bedre trivsel og læring blandt eleverne, bl.a. flere ressourcer, så der sikres flere lærere pr. elev, flere fritidspædagoger til at sikre mindre skærm og mere aktiv og fri leg efter skoletimerne. Derfor kræver gratis skolemad for børnene også, at staten tilvejebringer det finansielle grundlag for en ny madordning, så skolernes økonomi ikke sættes yderligere under pres.

De økonomiske omkostninger forbundet med skolemad afhænger af flere forhold, herunder om ordningen gøres gratis for alle eller suppleres af delvis brugerbetaling for velstillede forældre, hvilke krav der stilles til råvarer og omfanget af madordningen, hvilke køkkenfaciliteter, der er tilgængelige lokalt m.m. Endelig er det en oplagt mulighed at starte med en række forskellige forsøgsordninger på kommunalt niveau, der i første omgang vil kræve mindre finansiering, inden en landsdækkende ordning tilrettelægges endeligt. Alle disse forhold kan indgå i de politiske drøftelser om en ordning.

Det er aftalepartierne, som kan fastlægge ambitionsniveauet og deraf finansieringsbehovet. En fuldt indfaset ordning, der er gratis for eleverne, ville koste omkring 3 mia. om året i drift (Børne- og Undervisningsudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 302, folketingsåret 2020-21). Radikale Venstre ønsker at prioritere skolemad og er villig til at drøfte andre partiers finansieringsforslag.

Skriftlig fremsættelse

Lotte Rod (RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om skolemad til børn i folkeskolen.

(Beslutningsforslag nr. B 144)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.