B 130 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre retssikkerheden for erhvervslivet.

Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 28-02-2024

Fremsat den 28. februar 2024 af Mona Juul (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Tina Cartey Hansen (KF), Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

20231_b130_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 28. februar 2024 af Mona Juul (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Tina Cartey Hansen (KF), Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at sikre retssikkerheden for erhvervslivet

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at alle lovforslag fremover skal indeholde en vurdering af lovforslagets konsekvenser for danske virksomheders retssikkerhed, herunder om lovforslaget kan indeholde mulige tab af retssikkerhed for erhvervslivet.

Bemærkninger til forslaget

En undersøgelse lavet af Dansk Industri viste i 2022, at Danmarks virksomheder bidrager med 680 mia. kr. til velfærden hvert år (»Danske virksomheders samfundsbidrag slår rekord«, DI Analyse, september 2023). Det svarer til alle udgifter til sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet, statens udgifter til ældrepleje og folkepension m.m. Med andre ord er det danske erhvervsliv en forudsætning for den velfærd, vi oplever i dag. Velfærdssamfundet står på skuldrene af erhvervslivet, og derfor er der ikke tvivl om, at det danske erhvervsliv er værd at værne om.

Desværre har der de seneste år været en tendens til, at retssikkerheden for danske virksomheder svækkes. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Justitia, at antallet af love, bekendtgørelser m.v., der indeholder adgang til tvangsindgreb uden retskendelse, er steget med 26 pct. fra 2009 til 2022. Havde optællingen gået fra 2003, ville stigningen være hele 53 pct. i 2022. Det fremgår af analysen »Myndighedskontrol uden retskendelse - den praktiske hovedregel? «, Justitia, Henrik Rothe og Stine Brøsted Jensen, 2022. Det er en udvikling, som svækker danske virksomheders retsstilling, og det er en udvikling, der desværre kun ser ud til at fortsætte.

Samtidig har der i den seneste årrække været eksempler på alvorlige og tydelige skred. Et af de mest alvorlige var under coronakrisen, hvor en lang række virksomheder var nødsaget til at tvangslukke grundet smittefare. I dag flere år efter har flere virksomheder fortsat ikke sikkerhed omkring deres coronakompensation (»De blev tvangslukket under corona. Nu venter tusindvis af virksomheder på en »tikkende bombe««, www.berlingske.dk, den 28. august 2023). Læg dertil, at det i 2021 blev besluttet at fjerne epidemilovens § 27, som var den bestemmelse, der sikrede virksomhedernes retskrav på kompensation i tilfælde af en epidemi (»»Yderst betænkeligt«, »dybt bekymrende« og »stor beklagelse«: Her er reaktionerne på afgørende paragraf i epidemiloven««, www.berlingske.dk, den 3. februar 2021). Da der i januar 2024 blev indgået en politisk aftale om kompensation til virksomheder ved fremtidige epidemier, blev der ikke indsat en erstatning for den tidligere paragraf, og derfor er danske virksomheder i dag værre stillet, end de var før coronakrisen - til trods for at krisen netop understregede vigtigheden af klare regler på området (»Regeringen lander bred aftale om kompensation til virksomheder ved fremtidige epidemier«, www.altinget.dk, den 24. januar 2024).

Et andet eksempel er det seneste lovforslag nr. L 121 om ændring af konkurrenceloven, hvor konkurrencemyndighederne udstyres med et »markedsefterforskningsværktøj«, der giver myndighederne beføjelser til at udstede påbud om at ændre adfærd, selv om der ikke foreligger nogen overtrædelse af konkurrencereglerne. Ændringen kan i yderste konsekvens betyde, at en offentlig myndighed kan udstede bøder, uden at der foreligger dokumentation for, at der er sket et brud på reglerne, i tilfælde, hvor virksomheder ikke efterkommer et påbud.

Derfor bør der ved indførelse af nye love fremover være et større fokus på lovforslagets betydning for virksomheders retssikkerhed. Det er ganske enkelt en nødvendighed, hvis der skal være sikkerhed for, at retssikkerheden ikke skrider. Hvis lovforslagets konsekvenser for retssikkerheden indgår tydeligt i lovforslaget, vil det samtidig skabe gennemsigtighed i lovarbejdet.

Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti med nærværende beslutningsforslag at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at alle lovforslag fremover skal indeholde en vurdering af, om lovforslaget kan indeholde mulige tab af retssikkerhed for erhvervslivet. Lovforslaget ønskes fremsat inden udgangen af 2024.

Skriftlig fremsættelse

Mona Juul (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre retssikkerheden for erhvervslivet.

(Beslutningsforslag nr. B 130)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.