Spm. nr. US 20

2) Til statsministeren af:

Om US 20

Spm. nr. US 20

Tak for det. Jeg er ret sikker på, at det ikke er gået statsministerens næse forbi, at der jo har været en række demonstrationer her den seneste tid, hvor vognmænd og lastbilchauffører over hele Danmark har vist deres utilfredshed med regeringens kilometerafgift, som jo snart bliver gennemført, bl.a. også med Venstres støtte – man kan sige, at det er endnu et punkt, hvor man i Venstre er vendt på en tallerken, men det kan vi tage en anden dag, for nu er det statsministeren, det handler om. Det er jo en afgift, som vi i Danmarksdemokraterne er meget, meget kritiske over for, og det er en afgift, der kommer til at have nogle meget store konsekvenser for branchen, og som også kommer til at ramme geografisk skævt i Danmark.

Jeg har noteret mig, at der også langt ind i regeringens bagland er en kritik af den her kilometerafgift, og i slutningen af april gik alle 11 borgmestre i det nordjyske sammen om at skrive et brev med den her kritik. I brevet til Transportudvalget stod der bl.a., og jeg citerer:

»Vi opfordrer til, at der udtænkes en vejafgift, der skaber grøn omstilling uden at skabe lokal afvikling.«

Kritikken kommer jo så altså også fra det socialdemokratiske bagland, bl.a. fra borgmestrene i Aalborg og i Frederikshavn. Derfor er mit spørgsmål her i dag, om ikke den kritik fra bl.a. de nordjyske borgmestre gør et indtryk på statsministeren, der jo selv kommer fra Nordjylland. Mit spørgsmål er derfor også i høj grad, om statsministeren har tænkt sig at gøre noget for at undgå den skævvridning, som der jo netop bliver peget på i brevet fra borgmestrene.

Statsministeren.

Jeg har selvfølgelig både fulgt demonstrationerne og ikke mindst diskussionen med meget, meget stor interesse, og det her viser jo nok i virkeligheden mest af alt, hvor det er, vi er lige nu i forhold til klima, for alle kan se, at klimaforandringerne er en katastrofe for den her jordklode, at det går stærkere, end vi frygtede, og at konsekvenserne bliver rigtig, rigtig store – de er det jo allerede i dag. Derfor skal vi omstille hele vores samfund.

Det, vi er i gang med nu, er i virkeligheden at gå fra at opstille de store mål og træffe mange af de store beslutninger til at træffe nogle mere konkrete beslutninger, som vi alle sammen kommer til at mærke, fra hvordan vi sorterer vores affald til en lastbilafgift. Der kommer en passagerafgift, når vi skal flyve. Der kommer til at ske rigtig, rigtig mange ting.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi gør det på en måde i Danmark, hvor vi hele tiden har flere ting for øje. Der er den grønne omstilling og klimaet; det er vigtigt at sikre, at vi ikke taber beskæftigelse, og at vi har hele landet med. Det, jeg glæder mig over, er, at selv om Danmark ligger helt i front på den grønne omstilling, har vi aldrig haft så mange mennesker i beskæftigelse, som vi har oplevet inden for den seneste tid, så jeg synes, at der er meget, der er lykkedes. Men det er klart, at i alle konkrete sager skal vi hele tiden se på balancen i det her. Og hvad angår sådan den konkrete implementering, er der jo også en dialog mellem lastbilbranchen og regeringen.

Fru Inger Støjberg.

Det, der jo bare er problemet, er, at man jo netop ikke tager hensyn til, hvad det er, der foregår her omkring den her branche. Der er en skævvridning. Jeg må også bare sige, at jeg både er bekymret, og at jeg faktisk også er forarget over den stædighed, som regeringen udviser omkring den her kilometerafgift. Og det er jo en stædighed, som er til stor skade for en branche og for en række lastbilchauffører. Jeg synes, det er, som om man på en eller anden måde insisterer på at indføre en klimadummebøde til en branche, som er presset, og en branche, hvor teknologien jo ikke er der endnu. Teknologien er der ikke, infrastrukturen er der ikke, så man kan ikke stille det til rådighed for den her branche.

Så hvis ikke det bare skal ende som en pengemaskine for statskassen, skal der jo være en eller anden form for grønt alternativ til de her lastbiler, og det er jo det, der er problemet, for det er der ikke. Derfor kunne jeg egentlig godt bare lige tænke mig at høre, om statsministeren ikke lige vil svare på spørgsmålet: Hvor mange ladestandere er der egentlig til lastbiler udeomkring i Danmark, som enhver lastbil kan køre hen og lade ved den dag i dag?

Statsministeren.

Der er ikke ladestandere nok. Den infrastruktur er vi jo i gang med at udbygge, og det gælder for alle transportformer. Jeg er ked af det her begreb en dummebøde, og at det bare skulle handle om at fylde pengekassen op, for den her aftale er jo en del af en aftale om transport i det hele taget og er bl.a. med til at finansiere, at vi får nogle flere grønne personbiler.

Jeg tror, at det, vi jo skylder at sige – og det skylder vi jo alle sammen, når vi går ind i den her diskussion – er, at da vi indførte en CO2-afgift på produktionen og på dansk industri, var der jo nogle, der sagde: Hov, det kan ikke nytte noget, at vi lægger en CO2-afgift på industrien og på produktionen. Og det kan man jo sagtens sige. Men så er spørgsmålet: Hvis ikke vi lægger den der, hvem er det så, der skal have den? Er det så landbruget alene, der skal bære opgaven? Nej, det går jo heller ikke, for vi skal – og det tror jeg sådan set spørgeren er enig med mig i – have et levedygtigt godt dansk landbrug også efter den grønne omstilling. Men hvis det så ikke er transportsektoren, hvem er det så? Jeg tror, man kan koge det her ned til, at det er alle elementer i vores samfund, der er i gang med en grøn omstilling. Men det her handler ikke om, at der er nogle penge, der skal sættes ind på en konto; det her handler om, at vi i det hele taget skal omstille transporten i Danmark. Og det er svært, ja, og derfor skal vi hele tiden holde den rette balance.

Fru Inger Støjberg.

Statsministeren har fuldstændig ret i, at der ikke er ladestandere nok. Den første blev sat op i marts måned i år, og der er efter sigende ikke sat andre op siden: én ladestander! Så teknologien er der ikke. Det er urealistisk at gennemføre det her, og det vil være til stor gene for branchen.

Men når jeg nu lige har statsministeren, er der en anden ting, jeg gerne lige vil spørge til. Jeg synes, der har udviklet sig sådan et underligt abespil i regeringen, når det kommer til, hvem der egentlig har ansvaret for, at Syriensbørnene og deres terrorsympatiserende mødre nu hentes hjem til Danmark. Udlændinge- og integrationsministeren har her for få dage siden sagt, at det er udenrigsministerens ansvar. Det er hans beslutning. Det er ikke noget, resten har noget med at gøre. Derfor vil jeg egentlig bare gerne lige i dag have statsministeren til at bekræfte, at det selvfølgelig er en samlet regering, der står bag at skulle hente mødrene og børnene til Danmark, og at beslutningen selvfølgelig bakkes fuldt og helt op af statsministeren personligt og af hele Socialdemokratiet.

Jeg kan så bare sige, at i Danmarksdemokraterne er vi komplet imod det her.

Statsministeren.

Nu ved spørgeren jo godt, at man godt på en enkelt sag kan have flere ressortministre, der har en del af ansvaret. Det, jeg ikke forstår i ordvekslingen i dag, er, at der ikke er faldet ét ord om sundhed. Og det synes jeg faktisk er mærkeligt, når man ellers gerne vil repræsentere Nordjylland. Så er det jo godt, man har mig til at gøre det. For hvis der er ét sted i Danmark, hvor der er behov for et sundhedsløft, er det i Nordjylland, hvor der er rigtig mange mennesker, der har haft et hårdt arbejde, og hvor der også er rigtig mange mennesker, der har nået en vis alder nu – og hvor afstandene ikke er blevet mindre – som ikke altid oplever at få den lægehjælp, som de har behov for, og som ikke altid oplever, og jeg taler desværre af bitter erfaring, at overleve også alvorlige sygdomme. Så hvis man rigtig går op i Nordjylland, og hvis man kerer sig, skal man også være optaget sundhedspolitik, og det er regeringen. (Inger Støjberg (DD): Jeg kerer mig om hele Danmark).

Tak for det. Vi siger tak til fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.