Spm. nr. US 8

Tak for det. Mine sidste uger i politik har faktisk været virkelig opmuntrende, for jeg har været rundt i landet med gode radikale kandidater i kommuner og regioner. Det har I sikkert også. Jeg er ikke stødt ind i nogen af jer, men i mange af jeres kandidater, og jeg oplever sådan en enorm interesse for at debattere politik og en lyst til at høre om det og også til at ville forandre og tænke nye tanker og tale sammen om det.

Men jeg oplever også det, som fru Pia Olsen Dyhr talte om, og som måling efter måling jo viser, nemlig at tilliden til os herinde – ikke så meget til dem lokalt og regionalt – daler og daler. Det har vi et ansvar for i Radikale Venstre, men også i hele Folketinget. For borgerne oplever – det er også det, jeg hører – lukkethed; de oplever ikke den åbenhed, som jo avler tillid. Og det er et problem.

Jeg synes indimellem i de her sager, der kører, at vi fortaber os lidt i et taktisk spil. Vi må holde fast i, at retsstaten ikke er rød, og den er ikke blå, for det er nogle helt grundlæggende principper, vi skal værne om, ligesom vi altså skal værne om åbenheden. Og der er mange i de her dage, der oplever, at man ikke kan kigge magten ordentligt efter i sømmene, og som oplever ikke at kunne få indsigt i tilblivelsen af beslutninger. Der er flere kommissioner nu, og de taler også, synes jeg, deres tydelige sprog med det, der kommer ud derfra og kom ud fra den, der er afsluttet. Det er for svært at få gennemsigtighed på grund af offentlighedslovens ministerbetjeningsregel – den holder alt for mange beslutninger i mørke.

Vi er ret optaget af at få kastet lys over sagerne, ikke i en politisk blodrus, og derfor afventer vi også minkgranskningen, men vi er altså ærgerlige over, at det kræver granskninger, før man kan kaste lys over beslutninger. Derfor opsagde vi jo også forliget om offentlighedsloven, og vi er faktisk enige med en lang, lang række partier her. Men forliget forbliver intakt.

Derfor: Er tiden ikke kommet til, at vi ruller gardinerne op? Er balancen ikke tippet fra det, som statsministeren kaldte »arbejdsrummet«, til mørklægningsrummet?

Så skal vi nok have et svar. Værsgo til statsministeren.

Altså, det er, synes jeg, vigtigt at sige i det her spørgsmål, hvis det drejer sig om bl.a. sms, at reglerne jo er overholdt. Man kan altid diskutere, om man ønsker at lave reglerne om, men jeg synes, det er vigtigt at sige, at praksis omkring sms er inden for det regelsæt, der er. Og så kan vi jo ændre regelsættet, hvis vi ønsker det.

Jeg tror faktisk, det var sådan under corona – nu kan jeg ikke huske tallene her på stående fod – at tilliden til os politikere steg, og det tror jeg der var to grunde til. Det var for det første, fordi vi løste opgaven og fandt svarene på de udfordringer, vi stod med som samfund – altså, det er jo det, som politik, når alt kommer til alt, handler om – og for det andet, fordi vi arbejdede sammen. Der var faktisk en periode under corona, hvor vi talte pænt og ordentligt til hinanden, og hvor vi lagde almindelige uenigheder til side og på mange måder viste os, synes jeg, fra vores allerbedste side over for danskerne, nemlig ved at sige, at der var noget, der var vigtigere end partipolitiske interesser. Der var noget, der var vigtigere end os selv, og det var at få Danmark igennem det her.

Mon ikke det var derfor, tilliden steg? Og det har vi et fælles ansvar for, altså at finde ind til et rum, hvor vi mødes ordentligt som kolleger og finder løsningerne på danskernes udfordringer – klimakrisen er et aldeles oplagt eksempel.

Når det så kommer til offentlighedsloven, er der jo nogle forskellige balancer. Og det er rigtigt, at Radikale Venstre, tror jeg, ser anderledes på det nu, end man måske gjorde tidligere, og det er jo helt legitimt og rimeligt. Det må vi så tage en diskussion af hvordan vi løser på bedste vis.

Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Jeg er enig i, at det, at vi stod sammen om at løse opgaven, har skabt noget tillid. Men det, jeg hører nu, er også, at der er en stigende mistillid, for vi kan jo se, hvad der kommer ud af kommissionerne af ting, som ikke ville være kommet for dagens lys, hvis ikke vi havde nedsat de kommissioner. Det, vi er blevet klogere af, er bl.a. Ytringsfrihedskommissionen, som var nedsat her, og som peger på, at vi skal ændre offentlighedsloven og ministerbetjeningsreglen; det er Grønnegaards rapport om gennemgangen af hele coronaforløbet, der peger på præcis det samme; og det er Ombudsmanden, der vurderer, at der gives alt for mange afslag på aktindsigt, og at ministerbetjeningsreglen er blevet en mørklægningsregel og derfor hæmmer tilliden til det politiske. Jeg synes, at der er rigtig, rigtig meget, der peger på, at vi skal lytte mere til det og så få ændret de regler.

Statsministeren.

Der er jo én kommission, som fru Sofie Carsten Nielsen ikke er blevet klogere af, og det er, fordi den er nedlagt, nemlig Irakkommissionen. Det er jo egentlig interessant i de her dage, hvor der diskuteres mangt og meget, at når det borgerlige Danmark har flertal, nedlægger man kommissioner om sig selv. Når man har en socialdemokratisk regering i Danmark, bakker Socialdemokratiet op om kommissioner om sig selv. Det er da en iøjnefaldende forskel.

Jeg synes f.eks., at følgende spørgsmål fortjener en omgang mere: Er det virkelig rimeligt, at et borgerligt flertal i Danmark kan nedlægge en kommission, der skal afdække, hvad der egentlig foregik i en borgerlig regering om noget så essentielt som dansk krigsdeltagelse? Man nedlagde den bare med et fingerknips. Der var næsten ingen diskussion om det. Man nedlagde en kommission om sig selv. Vi har fra vores side valgt at sige: Vi bakker op om, at tingene selvfølgelig kan indgå i et kommissionsarbejde. Jeg håber også på noget anerkendelse for, at det er to meget, meget forskellige måder at arbejde på.

Så er det sidste spørgsmål, værsgo.

Jo, og tak for det. Jeg synes også, det er under al kritik, og jeg håber også på noget anerkendelse for, at det måske også har at gøre med regeringens støttepartier, bl.a. mit eget parti, Radikale Venstre, at der faktisk sidder en granskningskommission og arbejder på det her område. Det er jeg godt tilfreds med.

Nu skal der så laves nye retningslinjer for eksempelvis sms'er og for, hvordan de skal håndteres fremover, for det er jo rigtigt, at det her gælder fremover. Hvordan vil regeringen sikre, at Folketinget også inddrages i det beslutningsgrundlag, der er for den proces?

Statsministeren.

I øvrigt var vi jo også enige om Irakkommissionen, både om dens tilblivelse, men da også om bekymringen over mørklægningen – og det er jo hr. Jakob Ellemann-Jensen og hr. Søren Pape Poulsen, der har truffet den beslutning om helt at mørklægge det kapitel af danmarkshistorien. Det kan man jo tænke meget over hvorfor man havde behov for.

På spørgsmålet om retningslinjer vil jeg svare to ting: For det første mener jeg jo, at den rådgivning, jeg har fået om det her, stadig væk gælder. For det andet har jeg også sagt, at det selvfølgelig er vigtigt nu at sikre, at hvis sms'er i fremtiden bliver en del af kommissionsarbejdet, skal de sikres. Set i det lys vil vi jo selvfølgelig ikke automatisk slette sms'er nu, indtil de retningslinjer så er på plads. Det handler ikke om, at rådgivningen har forandret sig, men der er ikke et it-system, der understøtter, at de sikres, og det it-system skal jo op at stå, såfremt det er det, retningslinjerne kommer til at tilsige.

Tak for det. Spørgsmålet er slut.

Så er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.