Spm. nr. US 4

Tak for det. Når jeg ser på statsministeren i dag, kommer jeg til at tænke på Moby Dick. Enhver regeringschef er vel som Moby Dick, der sætter kurs ude på det åbne hav fuld af optimisme og virkelyst, men hele tiden forfølges af oppositionen i form af hvalfangerskibet »Pequod« med dets gale kaptajn, Ahab, som har et formål med sin eksistens, nemlig at finde, harpunere og aflive Moby Dick. Og hvalfangertogterne varede jo også mange gange i 4 år præcis som en regeringsperiode.

I øjeblikket er det så Jakob Ellemann-Jensen, som har rollen som Ahab. Men i mere end 2 år har hans mandskabs harpuner været gemt væk, for skibet har aldrig været i nærheden af Moby Dick indtil i dag – indtil dette øjeblik, hvor de opgejlede jægere sidder med slebne harpuner og hvæssede knive i form af skarpe spørgsmål. Dagens store dramatiske spørgsmål er: Kan de få ram på Moby Dick i dag, eller vil den hvide hval nok en gang svømme fra dem?

Det er meget spændende, og jeg er lidt ærgerlig over ikke have været med i det her drama på den ene eller den anden side. På den anden side er det jo mig, som trækker tæppet fra. Når jeg er færdig, så starter showet. Så jeg vil stille et spørgsmål om sagen alligevel, selv om den ikke vedkommer mig direkte, fra en mere almenmenneskelig vinkel. Hvordan er det at have rollen som Moby Dick sådan en dag som i dag? Der er jo et enormt fokus. Når harpunerne er kastet, bliver alt analyseret: Hvad sagde hun? Hvordan sagde hun det? Hvordan så hun ud? Hvordan virkede hun? Der er jo et enormt fokus, og jeg kan forestille mig, at der også er et vist pres.

Hvordan forbereder man sig til sådan en kampdag som i dag?

Statsministeren.

Spørgsmålet er nok snarere: Hvordan forbereder man sig til at svare på det spørgsmål, der netop er stillet? Man kan sige, at det gode ved at være Moby Dick er, at der jo nok ikke er et dyr, man hellere ville være end hvalen ... (Sjúrður Skaale (JF): Du taler med en færing!). Ja, der kan være enkelte dage, hvor det er knap så godt, men hvalen lever jo længe og er et ualmindelig klogt dyr og også et dyr, som kan navigere, selv i situationer, hvor andre må give tabt.

Hvordan forbereder man sig til dagen i dag? Altså, det falder vel i to kapitler, kan man sige. Det ene er jo, at vi også er travlt optaget af andre spørgsmål, eksempelvis, at coronaen nu stiger, og det er jo vores vigtigste opgave som regering: at håndtere den situation. På det mere personlige plan synes jeg jo, at man skal stille op og svare på de spørgsmål, der bliver stillet. Jeg kan have det svært på det helt personlige plan med, at mine motiver bliver beklikket, og jeg synes også, at tonen i debatten er blevet endog meget hård.

Hr. Sjúrður Skaale.

Der er ingen tvivl om, at hvad man mener og siger om den her sag, er meget betinget af, hvor man hører til politisk. Hvis man har en politisk interesse i, at det her er en meget stor skandale, så mener og siger man det, og omvendt. Where you stand depends on where you sit, som man siger i England.

Der er heller ingen tvivl om, at der er en meget flydende grænse mellem politik og teater, og om man er Moby Dick, eller om man er Ahab, eller om man er Ishmael, pressen, der er fortælleren i bogen. De tre aktører, Moby Dick, Ishmael og Ahab, er jo alle til stede. Hvor mener statsministeren at grænsen i den her sag går imellem, hvad der er politik, og hvad der er teater?

Statsministeren.

Det tror jeg at jeg vil lade danskerne om både at dømme og bedømme.

Hr. Sjúrður Skaale for sidste spørgsmål.

Det bliver bare en kommentar. Nu har jeg fulgt den her sag; jeg er ikke med i den på nogen måde, men jeg synes, at bare det, at sådan en sag som den her fylder meget, irriterer meget, tror jeg, på alle sider, viser, at man bor i et retssamfund, som på mange måder er eksemplarisk. Det er ikke mange andre steder, sådan en sag ville fylde så enormt meget, og at sådan nogle fejl, som der bliver fundet frem, ville få så stort fokus. Jeg synes faktisk, at hvis man går lidt op i helikopteren og kigger ned på det, er det faktisk et eksempel på, et bevis på, at retssamfundet er rimelig stærkt. Det var en kommentar til sidst.

Statsministeren.

Jeg tror, det vigtigste er at vide som befolkning og også som beslutningstagere, at man ikke kommer igennem en krise af de historiske dimensioner som den krise, vi har været i og fortsat befinder os i, uden at der bliver begået fejl. Og jeg synes jo ikke, at det er fejlene, der i virkeligheden er den største udfordring, for når vi skal løse problemer og når vi skal finde en vej, vil der blive begået fejl. Det afgørende er selvfølgelig, at når fejlene så opstår, at man vedkender sig, at de er blevet begået, og efterfølgende finder en vej.

Og så apropos Moby Dick og verdenshavene er det her jo en global pandemi, som har berørt os alle sammen, og ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, og ligegyldigt hvilke diskussioner vi kan have, og hvilke angrebspunkter der naturligt vil opstå, så er jeg selvfølgelig ualmindelig glad for, og jeg er også stolt over, at Danmark er et af de lande, der har klaret den her krise allerbedst.

Tak for det. Spørgsmålet er slut.

Så går vi videre til hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.