V 140 Om hjælp via borgerstyret personlig assistance.

Samling: 2020-21
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
01-06-2021
Forslag til vedtagelse:
Folketinget ønsker, at mennesker med handicap så vidt muligt har frihed til at deltage i livet på lige fod med alle andre. Folketinget tager de mange henvendelser fra borgere, organisationer m.fl. om, at BPA-ordningen er under pres, meget alvorligt. Folketinget bemærker, at målgruppen, der får hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96, ikke er blevet indsnævret i lovgivningen. Derfor skal den markante nedgang i tildelingen af kontanttilskud og BPA undersøges og inddrages i forhandlingerne på det specialiserede socialområde. Folketinget mener, at ministeren skal inddrage Folketinget i drøftelser og det interne arbejde i partnerskabet med KL, DH og Dansk Socialrådgiverforening og indkalde til forhandlinger, så Folketinget sammen kan finde løsninger på de akutte problemer med rådighedstimer, at hjælperne ikke følger borgerne under indlæggelse, og at dagligdags pleje- og sundhedsydelser fjernes fra hjælpeordningerne. Folketinget ønsker ikke, at det skal være en kamp at få den hjælp, man har ret til.
Fremsat under: