Jo, altså, det er tilsyneladende lidt en strid om ord. For mig er det ikke en redningspakke, vil jeg sige, for mig er det en videreførelse. Der er en lille lillebitte del af de her penge, der er nye penge, om man så må sige. Resten er jo bare for at forlænge verden med brædder.
Men det, jeg gerne vil hen til, er egentlig også i virkeligheden det uhensigtsmæssige i at have udskudt forhandlingerne om politiforliget. For vi har et politi, der er presset. Det tror jeg vi er fuldstændig enige om. Jeg tror også, vi er enige om, at skal have løst det her problem, og derfor synes jeg jo, at det er lidt ærgerligt – for at sige det mildt – at det er blevet udskudt.
Vi havde ligesom en klar forventning til hinanden om, at vi skulle i gang nu, og det tror jeg bestemt også at både politibetjentene og selvfølgelig også danskerne havde en klar forventning om, i og med at enhver kan se, at der er problemer i forhold til politiets ressourcer. De løber stærkt, og jeg må sige, at jeg ikke kender en eneste politimand, der ikke er søgt ind i politiet for at skabe tryghed og for i virkeligheden at tjene både sit land og danskerne på den vis. Men jeg kender også rigtig mange politifolk, der indimellem har svært ved at finde den fulde glæde i det arbejde, fordi man netop er ressourcemæssigt presset. Derfor er tiden jo altså også kommet til at få lavet et nyt politiforlig, og det er jo så sådan set lidt et spørgsmål om, hvorfor vi skal trække det i langdrag.