Spm. nr. S 86

4) Til justitsministeren af:

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Forstår ministeren ærgrelsen over, at de ca. 115 politibetjente, som ville blive frigjort som følge af den tidligere regerings beslutning om at ressortoverdrage opgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen, nu ikke længere bliver frigjort som følge af regeringens beslutning om at stoppe overflytningen?

Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Mit spørgsmål lyder således: Forstår ministeren ærgrelsen over, at de ca. 115 politibetjente, som ville blive frigjort som følge af den tidligere regerings beslutning om at ressortoverdrage opgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen, nu ikke længere bliver frigjort som følge af regeringens beslutning om at stoppe overflytningen?

Ministeren, værsgo.

Beslutningen om at standse ressortoverdragelsen skyldes to ting.

For det første har det vist sig, at de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for ressortoverførslen, ikke holdt. I forbindelse med forberedelsen har Færdselsstyrelsen med inddragelse af konsulentbistand foretaget en vurdering af udgifterne til it-systemer i Færdselsstyrelsen, og den analyse har vist, at der er behov for yderligere finansiering til it-investeringer og den opfølgende drift i Færdselsstyrelsen. Og dengang, da man traf beslutningen – og jeg skal ikke sige, at det var den tidligere regering eller noget som helst – tog man ikke højde for, at der ville være de her følgeudgifter. Dengang så det nærmest ud, som om det kunne være en god forretning.

For det andet betød it-problemerne, at det ikke var realistisk, at man kunne nå opgaveoverdragelsen her pr. 1. januar. Så der blev lagt en plan, som desværre ikke holdt i virkeligheden, og det er det, som har betinget, at ressortoverdragelsen ikke bliver gennemført.

Spørgeren.

Tak for svaret, som dog er skuffende. Jeg synes, det er et skridt i den helt forkerte retning, regeringen tager, ikke mindst i lyset af regeringens noget overraskende beslutning om at udskyde forhandlingerne om et nyt politiforlig. Det betyder jo, at der er lange udsigter til en tiltrængt styrkelse af politiets ressourcer til løsning af en række kerneopgaver, hvor der i dag er for lidt ressourcer. Det er derfor for os uforståeligt, at regeringen har valgt at stoppe den tidligere regerings fornuftige beslutning om at frigøre de her 100 betjente fra færdselsrelaterede opgaver relativt hurtigt, og derfor vil jeg spørge, om ministeren er enig i, at opgaven som motorsagkyndig ved køreprøver og administrative opgaver på færdselsområdet ikke er en kerneopgave for politiet. Og er ministeren enig i, at der er hårdt brug for at frigøre flere politifolk til løsning af egentlige politiopgaver som f.eks. styrkelse af det borgernære politi, styrkelse af færdselskontrollen og efterforskning af indbrud?

Ministeren. Der er et halvt minut.

Det er jo ikke sådan, at der ikke er sket noget. Vi har i fællig sat 130 mio. kr. af i indeværende år til at nedbringe politiets meget, meget store overarbejdspukkel, som var på over 800.000 timer, og så har vi i det finanslovsforslag, der lige er præsenteret, løftet politiets økonomi. Først har vi lukket det hul, der var, den skrænt, der var på 1 mia. kr., og så har vi lagt 200 mio. kr. oveni. Endelig er det rigtigt, at så skal vi i forbindelse med de kommende forligsforhandlinger gerne have lukket nogle af de store huller, der er.

Spørgeren. Værsgo.

Tak for det. Den tidligere regerings beslutning om at overføre opgaverne til Færdselsstyrelsen var bl.a. inspireret af en samlet transportbranche, herunder 3F Transport, DI Transport, Dansk PersonTransport, Dansk Erhverv, Danske Speditører, DTL og ITD. Argumentet var et påtrængende behov for en mere helhedsorienteret og effektiv administration af kørekort, særtransporter og takografkort m.v. Desuden har kørelærernes organisationer gentagne gange peget på problemet med alt for lange ventetider på praktiske køreprøver.

Hvorfor vælger regeringen at sidde disse klare meldinger ude fra virkelighedens verden overhørig?

Så er det ministeren. ½ minut, værsgo.

Det var, fordi pengene ikke var der. De merudgifter, der skulle til, var der ikke taget højde for, og man kan ikke gøre tingene, uden at man har pengene til at gennemføre det. Men jeg er i øvrigt enig med spørgeren i, at det er en rigtig tanke at se, om der er nogle områder, hvor man kan frigøre politiressourcer, fordi vores politi er enormt presset. Hvis vi kan finde steder, hvor f.eks. andre personalegrupper kan komme ind og overtage nogle af de opgaver, som politiet har, sådan at der kunne blive mere tid til nærhed i politiet, som spørgeren også efterspørger, så er det kun en fordel.

Sidste runde med ½ minut. Værsgo til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Regeringen nævner manglende finansiering som begrundelse for at standse overførslen af opgaver. Men er ministeren ikke enig i, at løsningen af de pågældende opgaver, både med hensyn til personalet og it-systemer, er hundrede procent gebyrfinansieret?

Det er nogle opgaver, borgerne selv betaler for at få løst, og derfor er der jo tale om, at der skal laves en tilpasning af nogle gebyrer, der måske er rigeligt lave i øjeblikket. Desuden kunne der findes nogle reserver på finansloven, så vi kan få den her store gevinst i form af 115 politibetjente, der kan sættes ind til operativt politiarbejde.

Ministeren for afsluttende svar. Værsgo.

Der var jo to interessante ting i det, som spørgeren sagde. Den ene var det her med at finde reserver – det kan man altid have et fromt ønske om – men det handler jo i virkeligheden bare om at sige: Hvor skal vi så tage pengene fra? Og det er i virkeligheden det, der er spørgsmålet her.

Den anden var det med, om man kan gebyrfinansiere sig ud af det her. Det kan man altid. Man kan jo altid bare hæve gebyrerne og så kræve pengene ind, men der har vi jo sådan et fælles ønske om ikke at beskatte danskerne hårdere, end rimeligt er. Og det her er taget efter hukommelsen, så det kan godt være, at jeg rammer forbi, men det tror jeg nu ikke – sådan som jeg husker det, går de her gebyrer ikke til politiet, men går til den store fælleskasse, og dermed kan man jo ikke vide, om de kommer tilbage til det sted, de var tiltænkt.

Så er spørgsmålet sluttet. Vi siger tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Det næste spørgsmål, som også er til justitsministeren, er af fru Inger Støjberg, Venstre.