L 27 B Forslag til lov om ændring af momsloven.

(Værnsregel mod misbrug af særordningen for rejsebureauer).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 21-11-2019

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. november 2019

20191_l27b_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. november 2019

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven

(Værnsregel mod misbrug af særordningen for rejsebureauer)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 1548 af 12. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 67 c indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Omkostninger til persontransport indregnes ved beregning af rejsebureauets fortjenstmargen, jf. stk. 1, med det vederlag, som den sidste virksomhed i transaktionsrækkefølgen, der ikke indgår i et interessefælleskab, jf. § 29, stk. 3, med rejsebureauet, modtog.

Stk. 3. Hvis persontransportydelsen produceres af en persontransportvirksomhed, der indgår i et interessefællesskab med rejsebureauet, indregnes omkostningerne til persontransport med normalværdien for transportydelserne ved beregningen af rejsebureauets fortjenstmargen.«

§ 2

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.