Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 28. maj 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter
m.v.
(Restanceinddrivelsesmyndighedens
håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse
m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i
arbejdsløshedskasser)
Skatteministeriet
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015,
som ændret bl.a. ved lov nr. 1253 af 17. november 2015,
§ 1 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 1 i lov nr. 551 af
29. maj 2018, § 1 i lov nr. 324 af 30. marts 2019 og § 1
i lov nr. 1110 af 13. november 2019 og senest ved § 1 i lov
nr. 1575 af 27. december 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2, stk. 3, indsættes som
4. pkt.:
»Sædvanlig rykkerprocedure, jf. 1.
pkt., gennemføres kun, hvis det er muligt, og
gennemførelse heraf er ikke en forudsætning for
overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden,
medmindre andet følger af anden lovgivning.«
2. § 2,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden underretter fordringshaveren eller
den, der på vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen, skriftligt skyldneren om overdragelsen, medmindre det
ikke er muligt at foretage underretning eller underretning må
antages at medføre en væsentlig forringelse af
muligheden for at opnå dækning. Underretning efter 1.
pkt. er ikke en forudsætning for, at fordringer kan
overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.«
3. I
§ 2 indsættes efter stk. 9
som nyt stykke:
»Stk. 10.
Ved overdragelse af et gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden
oplyser fordringshaveren eller den, der på vegne af
fordringshaveren opkræver fordringen,
restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvilket hovedkrav gebyret
vedrører. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog bestemme,
at en fordringshaver eller den, der på vegne af
fordringshaveren opkræver fordringen, skal overdrage et gebyr
til restanceinddrivelsesmyndigheden uden oplysning om, hvilket
hovedkrav gebyret vedrører. Er der ved overdragelsen af et
gebyr givet restanceinddrivelsesmyndigheden oplysning om, hvilket
hovedkrav gebyret vedrører, jf. 1. pkt., kan
restanceinddrivelsesmyndigheden beslutte, at gebyret fremover under
inddrivelsen skal behandles som et selvstændigt hovedkrav. Er
der ved overdragelsen af et gebyr ikke givet
restanceinddrivelsesmyndigheden oplysning om, hvilket hovedkrav
gebyret vedrører, jf. 2. pkt., behandler
restanceinddrivelsesmyndigheden gebyret som et selvstændigt
hovedkrav. Hvis fordringshaveren eller den, der på vegne af
fordringshaveren opkræver fordringen, ved overdragelse af et
gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden skal oplyse
restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvilket hovedkrav gebyret
vedrører, jf. 1. pkt., kan fordringshaveren eller den, der
på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, ikke
til restanceinddrivelsesmyndigheden overdrage renter af gebyret,
herunder renter, der er tilbagesendt til fordringshaveren eller
den, der på vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen.«
Stk. 10-13 bliver herefter stk.
11-14.
4. I
§ 2, stk. 13, 1. pkt., der bliver
stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 1-12« til:
»stk. 1-13«.
5. I
§ 3, stk. 8, 3. pkt.,
indsættes efter »saldoprincip,«: »og for
gebyrer, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden eller
måtte blive indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens
fordringsregister, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., uden oplysning
om, hvilket hovedkrav de vedrører, og for gebyrer, for
hvilke restanceinddrivelsesmyndigheden efter § 2, stk. 10, 3.
pkt., har besluttet, at de fremover skal behandles som
selvstændige hovedkrav, samt for renter og gebyrer, der som
følge af en beslutning truffet i medfør af § 3
D, stk. 1, behandles som selvstændige hovedkrav,«.
6.
Efter § 3 C indsættes før overskriften før
§ 4:
Ȥ 3 D. Hvis der for
renter eller gebyrer, der er under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden og efter det oplyste
vedrører et hovedkrav, der også er under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er kendskab til eller mistanke
om datafejl, der er til hinder for inddrivelse, eller tvivl om
retskraften og der for hovedkravet ikke er kendskab til eller
mistanke om sådanne datafejl eller tvivl om retskraften, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden beslutte, at renterne eller
gebyrerne fremover af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som
selvstændige hovedkrav.
Stk. 2. Renter,
der som følge af en beslutning truffet i medfør af
stk. 1 behandles som selvstændige hovedkrav, omfattes af
§ 4, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3. Renter,
der som følge af en beslutning truffet i medfør af
stk. 1 behandles som selvstændige hovedkrav, forrentes ikke
efter § 5.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke renter der skal kunne inddrives ved lønindeholdelse
efter § 10 eller udpantning efter § 11, efter at
restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af stk. 1 har
besluttet, at disse renter skal behandles som selvstændige
hovedkrav.«
7. I
§ 4, stk. 2, indsættes som
5. pkt.:
»For fordringer, der før den 1.
september 2013 er overdraget til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, lægges den i
inddrivelsessystemet registrerede modtagelsesdato til grund ved
anvendelse af 1. pkt.«
8. § 5,
stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Skatteministeren kan endvidere bestemme, at
stk. 1 ikke skal anvendes på fordringer, der efter
restanceinddrivelsesmyndighedens skøn kan være
overdraget uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og
gebyrer, herunder fastsætte regler om anvendelsen af disse
regler og mulighederne for, at fordringshaveren kan afkræfte
eller berigtige forholdet med den virkning, at stk. 1
anvendes.«
9. I
§ 6 indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i
særlige tilfælde undlade at pålægge
rykkergebyr.«
10. I
§ 7, stk. 4, indsættes som
2. pkt.:
»Skatteministeren kan derudover
fastsætte regler om fremgangsmåden for indberetning af
et gebyr til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister og
om de oplysninger, der skal gives ved indberetningen.«
11.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a. Ved modregning
kan restanceinddrivelsesmyndigheden lægge de datooplysninger,
som for fordringer, herunder renter og gebyrer, er registreret i
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, til grund,
når modregningen gennemføres, efter at skyldnerens
krav på udbetaling fra det offentlige er overdraget til
tredjemand, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvor
restanceinddrivelsesmyndigheden har mistanke om, at en registreret
datooplysning medfører risiko for uberettiget modregning,
kan restanceinddrivelsesmyndigheden for den eller de fordringer,
der efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn kan
være berørt af fejlen, anvende en senere dato eller
ændre den registrerede dato til en senere dato, der
lægges til grund efter stk. 1.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved kendskab til eller mistanke
om datafejl i fordringen beslutte, at der helt eller delvis ikke
skal ske modregning i en udbetaling, hvis det under hensyntagen til
tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens drift,
udbetalingsfristen, fordringernes beløb, fejlens karakter
eller undersøgelsernes kompleksitet findes
hensigtsmæssigt.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan aftale med en fordringshaver
eller den, der på vegne af denne opkræver fordringen,
at de datooplysninger, der skal gives om en fordring ved dens
overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, angives som
senere datoer end de rigtige.
§ 8 b. Hvis der i
medfør af anden lovgivning skal beregnes renter af et
beløb, der af det offentlige skal udbetales til en fysisk
eller juridisk person, og udbetalingsbeløbet inkl.
eventuelle renter med henblik på modregning med fordringer
under opkrævning eller inddrivelse er overført til
restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i
lov om offentlige betalinger m.v., beregner og udbetaler
restanceinddrivelsesmyndigheden de eventuelle yderligere renter,
som den fysiske eller juridiske person måtte have krav
på, tidligst fra og med restanceinddrivelsesmyndighedens
modtagelse af udbetalingsbeløbet.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan vælge at beregne renter
af det samlede udbetalingsbeløb, selv om dette beløb
måtte være overført uden særskilt
angivelse af hovedstol og renter.
Stk. 2. Anvendes
udbetalingsbeløbet til modregning med en eller flere
fordringer, der er under opkrævning eller inddrivelse,
foretages forrentningen af udbetalingsbeløbet, jf. stk. 1,
og de beløb, der modregnes med, til og med den dag, hvor
restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil blive
gennemført modregning.«
12.
Efter § 9 a indsættes før overskriften før
§ 10:
Ȥ 9 b.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i meddelelser,
afgørelser, tilsigelser, underretninger m.v. til skyldneren
beskrive fordringer samt renter og gebyrer heraf ud fra de
datooplysninger, der er registreret i inddrivelsessystemet.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
restanceinddrivelsesmyndighedens beskrivelse af fordringer samt
renter og gebyrer i meddelelser, afgørelser, tilsigelser,
underretninger m.v. til skyldneren og andre, herunder regler om de
oplysninger, der skal meddeles heri.«
13. I
§ 10, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Et gebyr, der af
restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som hovedkrav, jf. §
2, stk. 10, 3. og 4. pkt., kan inddrives ved
lønindeholdelse, selv om det vedrører et hovedkrav,
der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse, jf. bilag
1.«
14. I
§ 11 indsættes som 2. pkt.:
»Et gebyr, der af
restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som hovedkrav, jf. §
2, stk. 10, 3. og 4. pkt., kan inddrives ved udpantning, selv om
det vedrører et hovedkrav, der ikke kan inddrives ved
udpantning, jf. bilag 1.«
15. I
§ 18 a, stk. 1, ændres
»2018« til: »2021«.
16. § 18
a, stk. 2, 9. og 10. pkt.,
affattes således:
»Hvis en eller flere renter, der i
medfør af § 3 B, stk. 1, 1. pkt., skal behandles som
selvstændige hovedkrav med hensyn til forældelse eller
i medfør af en beslutning truffet i henhold til § 3 D,
stk. 1, skal behandles som selvstændige hovedkrav, i
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem er registreret
som én rentefordring, udgør den registrerede
rentefordring hovedkravet i et fordringskompleks efter 1. pkt.,
hvor forældelsesdatoen for fordringskomplekset er den
forældelsesdato, der gælder for renten eller renterne i
den registrerede rentefordring, eller den tidligste
forældelsesdato, hvis den registrerede rentefordring
indeholder flere renter med forskellige forældelsesdatoer.
Det hovedkrav og de renter, der nævnes i § 3 B, stk. 1,
2. pkt., og de gebyrer, der som følge af en beslutning
truffet i medfør af § 3 D, stk. 1, skal behandles som
selvstændige hovedkrav, med tilhørende renter
udgør et fordringskompleks efter 1. pkt.«
17. I
§ 18 a, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »3. og 4. pkt.« til: »5. og 6.
pkt.«
18. I
§ 18 a, stk. 7, indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For fordringer, der ved modtagelsen hos
restanceinddrivelsesmyndigheden registreres i et
inddrivelsessystem, for hvilket 1. pkt. ikke finder anvendelse,
indtræder forældelse ligeledes tidligst 3 år
efter fordringens modtagelse, jf. dog 5. og 6. pkt.«
19. I
§ 18 a, stk. 7, 2. pkt., der
bliver 3. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1.
og 2. pkt.«
20. I
§ 18 a, stk. 7, 3. pkt., der
bliver 4. pkt., ændres »2. pkt.« til: »3.
pkt.«
21. I
§ 18 a, stk. 7, indsættes
efter 3. pkt., der bliver 4. pkt., som nyt punktum:
»4. pkt. gælder til og med den 31.
december 2024 ikke for fordringer, der ved modtagelsen registreres
i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI og andre
systemer, der i lighed med DMI ikke kan afklare, om fordringen er
genfremsendt.«
22. I
§ 18 a, stk. 7, 4. pkt., der
bliver 6. pkt., ændres »Bestemmelsen i 1. pkt.«
til: »Bestemmelserne i 1. og 2. pkt.«
23. I
§ 18 a indsættes som stk. 10:
»Stk. 10.
Skyldnerens indsigelse om, at en fordring er forældet, skal
senest fremsættes i forbindelse med en klage over eller
indsigelse imod det første forældelsesafbrydende
skridt, der foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden efter det
tidspunkt, hvor forældelsen ifølge skyldneren er
indtrådt. Skyldnerens indsigelse bortfalder, hvis den ikke
fremsættes i overensstemmelse med 1. pkt.«
24. I
§§ 18 b og 18 c ændres »2021« til:
»2024«.
25.
Efter § 18 h indsættes:
Ȥ 18 i. Fordringer, der
har været under opkrævning, og som den 1. juli 2020 hos
restanceinddrivelsesmyndigheden er registreret til at være
under inddrivelse, er senest denne dato under inddrivelse.
Skyldnerens indsigelser, der udspringer af manglende
gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure eller
underretning, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet
ved lov nr. 1333 af 19. december 2008, dog ikke eventuelle
forældelsesindsigelser, skal indgives skriftligt til
restanceinddrivelsesmyndigheden og være modtaget senest den
1. januar 2021, idet der dog kan ses bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler
derfor. I forbindelse med indgivelse af en indsigelse omfattet af
2. pkt., og inden indsigelsen kan behandles, skal skyldneren betale
et gebyr på 500 kr. til restanceinddrivelsesmyndigheden. Er
gebyret ikke betalt senest 10 dage efter indgivelsen af
indsigelsen, afviser restanceinddrivelsesmyndigheden indsigelsen.
Gebyret tilbagebetales, hvis skyldneren får helt eller delvis
medhold i indsigelsen, eller hvis indsigelsen afvises.
Restanceinddrivelsesmyndigheden lægger til grund, at
fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren
opkræver fordringen, har gennemført sædvanlig
rykkerprocedure og foretaget underretning, jf. § 2, stk. 3, 1.
pkt., og stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige som affattet ved lov nr. 1333 af 19. december 2008,
medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden for den konkrete fordring
konstaterer, at fordringshaveren ikke har gjort dette.«
§ 2
I lov nr. 1110 af 13. november 2019 om
ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love
(Forenkling af regler om forældelseshåndtering,
modregning ved transporter, flere skyldnere på samme
fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.) foretages
følgende ændring:
1. I
§ 9, stk. 5, 1. pkt., ændres
»2018« til: »2021«.
§ 3
I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 238 af 12. marts 2020, som
ændret ved § 4 i lov nr. 496 af 1. maj 2019 og § 5
i lov nr. 1573 af 27. december 2019, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 49, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
»arbejdsløshedsforsikring«: », og for
seniormedlemmer af en arbejdsløshedskasse kan fradrages
udgifter til seniormedlemskabskontingent«.
Justitsministeriet
§ 4
I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse
af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572
af 20. juni 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 430 af
6. juni 2005, § 1 i lov nr. 252 af 30. marts 2011, § 2 i
lov nr. 114 af 31. januar 2017, § 5 i lov nr. 670 af 8. juni
2017 og § 10 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 5, stk. 2, ændres
»fordringens modtagelsesdato« til: »at fordringen
er under inddrivelse«.
Ikrafttræden m.v.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1,
nr. 3, 13 og 14.
Stk. 3. Skatteministeren
kan fastsætte regler om, hvornår § 1, nr. 3,
finder anvendelse for restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelsessystemer, og kan herunder bestemme, at § 2, stk.
10, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, helt eller delvis finder
anvendelse fra forskellige tidspunkter for de enkelte
inddrivelsessystemer.
Stk. 4. § 1, nr.
23, finder ikke anvendelse på forældelsesafbrydende
skridt, der er foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden
før den 1. juli 2020.
Stk. 5. § 3 har
virkning for seniormedlemskabskontingenter, der forfalder til
betaling den 1. januar 2020 eller senere.
Stk. 6. Regler fastsat i
medfør af § 2, stk. 13, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29
af 12. januar 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 2, stk. 14, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.