Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer. (Gebyr og tilsyn med toldsyn, øgede beføjelser ved vejsidesyn m.v.).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører på talerstolen er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Formålet med det her lovforslag er først og fremmest at implementere dele af »Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet«, herunder også at øge indsatsen mod misbrug af godtgørelsesordningen ved eksport af køretøjer fra Danmark. Med lovforslaget sikres det, at Færdselsstyrelsen har de beføjelser, som er nødvendige, for at der kan føres et effektivt tilsyn med synsvirksomhedernes toldsynsaktiviteter. Endelig er det formålet at sikre det retlige grundlag for, at de danske kontrolmyndigheder på området for tunge erhvervskøretøjer kan udføre effektive vejsidesyn og leve op til Danmarks EU-retlige forpligtigelser.

Det foreslås, at der indføres en klar hjemmel til, at Færdselsstyrelsen kan føre tilsyn med synsvirksomhedernes toldsyn, på samme måde som styrelsen fører tilsyn med f.eks. synshallernes periodiske syn. For at finansiere den øgede tilsynsindsats foreslås det, at der opkræves et gebyr pr. udført toldsyn for synsvirksomhederne, ligesom der efter gældende ret opkræves lignende gebyrer for øvrige syn i synshallerne, f.eks. periodesyn.

I »Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet« fremgår det herudover, at mulighederne og behovet for eventuelt at supplere såkaldte specielle synshaller til at håndtere toldsyn skal undersøges nærmere. Denne undersøgelse pågår stadig væk i samarbejde mellem Skatteministeriet og Transportministeriet, men med det her lovforslag foreslås det dog allerede nu at give transportministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om en særlig tilladelsesordning for toldsynsvirksomhed ved bekendtgørelse. Skulle den igangværende undersøgelse således senere vise, at der kunne blive et behov for at stille særlige krav til synsvirksomheder, der ønsker at udføre toldsyn, så er regelgrundlaget forberedt og klart til administrativ udmøntning.

Vejsidesyn, dvs. syn af tunge erhvervskøretøjer ved vejsiden, gennemføres i dag i samarbejde mellem politiet og Færdselsstyrelsen, da det kun er politiet, der har hjemmel til at standse køretøjerne ved vejsiden. Færdselsstyrelsens synsinspektører står herefter for selve den tekniske gennemgang af køretøjerne ved vejsiden. De danske myndigheder er efter EU's vejsidesynsdirektiv forpligtet til at udføre indledende vejsidesyn svarende til mindst 5 pct. af de indregistrerede erhvervskøretøjer i Danmark – dvs. ca. 5.200 indledende vejsideeftersyn pr. år.

For at understøtte myndighedernes mulighed for at opfylde vores EU-retlige forpligtigelser på området foreslås det, at Færdselsstyrelsen får hjemmel til at anvise og ledsage erhvervskøretøjer hen til et kontrolsted med henblik på at gennemføre et vejsidesyn uden politiets tilstedeværelse. Der er alene tale om et supplement til den allerede eksisterende ordning, og udgangspunktet vil derfor stadig være, at vejsidesyn udføres i samarbejde med politiet.

Færdselsstyrelsen får dog ikke politiets tvangsbeføjelser til fysisk at standse eller eftersætte køretøjer ude på vejnettet. Styrelsen kan alene anvise køretøjer til et kontrolsted og anmelde forhold til politiet, hvis en chauffør ikke efterkommer styrelsens anvisninger. Det vil så efterfølgende kunne straffes med bøde.

Færdselsstyrelsen fører tilsyn med de danske synsvirksomheder. En væsentlig del af dette tilsyn er at kontrollere de køretøjer, som er blevet synet, og som stadig befinder sig hos synsvirksomheden, når styrelsen er på tilsynsbesøg. Færdselsstyrelsen oplever ca. et halvt hundrede gange årligt, at fremstilleren af et køretøj forlader synsvirksomheden, inden styrelsen har haft mulighed for at udføre en kontrolgennemgang af køretøjet med henblik på at fastslå, om synsvirksomheden har udført synet efter reglerne.

Som reglerne er i dag, har Færdselsstyrelsen ingen muligheder for at forhindre en fremstiller af køretøjet i at forlade synsstedet. Det foreslås derfor, at Færdselsstyrelsen får hjemmel til at stille godkendelsen af synet i bero i relevante it-systemer på synsområdet, indtil styrelsen har haft mulighed for at kontrollere køretøjet. Berostillelsen betyder, at køretøjet kører på de danske veje uden at være registreret som godkendt, hvilket i sidste ende kan føre til en inddragelse af køretøjets nummerplader. Det er forventningen, at fremstillere af køretøjer trods alt foretrækker at blive på synsstedet lidt ekstra tid frem for at risikere i sidste ende at få inddraget nummerpladerne. Forslaget vil derfor komme den adfærd til livs.

Samlet set kan Socialdemokratiet støtte dette forslag.

Tak. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Jensen. Vi giver ordet til den næste ordfører, som er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Som min gode socialdemokratiske kollega har redegjort for allerede, består det her lovforslag af en række elementer, der følger op på en bred politisk aftale, som hedder »Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet«. Man har altså på tværs af partier konstateret et behov for, at vi bliver lidt bedre til at sikre, at bilforhandlere og andre i den branche husker at efterleve reglerne. Det er ud fra en rimelighedsbetragtning, at man skal betale og have de afgifter, man skal, jævnfør lovgivningen, men det er sandelig også for at sikre en fair konkurrence. Så det er der bred politisk enighed om at følge op på.

Jeg vil ikke redegøre for lovforslaget i detaljer, for det er lige sket på glimrende vis, men jeg vil knytte et par kommentarer til det. Jeg synes, det er fint, at det nu bliver præciseret, at Færdselsstyrelsen skal føre tilsyn med synsvirksomhederne omkring toldsyn m.v. Og toldsyn er jo det syn, der skal laves, hvis man skal eksportere en bil. Så skal den værdifastsættes, således at man kan få den korrekte afgift retur. Det er vigtigt, at det sker korrekt, således at der ikke sker unfair konkurrence eller forkerte udbetalinger.

Det er også en nyskabelse, at Færdselsstyrelsen fremover bemyndiges til at føre vejsidesyn, og det hilser jeg velkommen. Der er jo ingen tvivl om, at vejsidesynene er vigtige – og det er de også inden for den tunge vejsidekontrol – for at sikre overholdelse af køre-hvile-tider, betaling af vejbenyttelsesafgift m.v. Men i det hele taget bliver der her en mulighed for, at Færdselsstyrelsen bistår politiet og supplerer politiet i det her arbejde – også igen for at sikre en mere effektiv kontrol. Det hilser jeg velkommen.

Man kunne jo så håbe, at det ligesom bliver første skridt til en videre færd. Vi har i Venstre længe bakket op om en samlet transportbranche, som med 3F, Transportgruppen, og DI Transport og Dansk Erhverv og andre i spidsen foreslår, at opgaven med vejsidekontrol overføres fra Rigspolitiet til netop Færdselsstyrelsen, som har ansvaret for de her regler. Så er det også naturligt, at det er dem, der håndhæver dem.

Der kan vi jo søge god inspiration i Tyskland, og vi har endda været nede at studere det. Vi har været med på arbejde ved den såkaldte BRG – Bundesamt für Güterverkehr – og det fungerer meget effektivt og frigør således politiet for den opgave, hvorved der i øvrigt kan frigøres en del politibetjente til andre egentlige politimæssige opgaver. Det ligger der ikke i det her, men det kunne jo være naturligt, at vi mellem partierne drøfter de videre muligheder på baggrund af det forslag, som er kommet fra som sagt en samlet transportbranche. Det er ret bemærkelsesværdigt.

Men foreløbig tager vi det her skridt. Så alt i alt synes jeg det er et fornuftigt forslag, som følger loyalt op på en indgået politisk bred aftale, og det er selvfølgelig et lovforslag, som Venstre kan støtte.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg vil gerne spørge ind til det med vejsidesyn og antallet af kontroller, hvor jeg jo synes, det er ret nyskabende og måske også lidt problematisk, at det er EU, der med det her lovforslag bestemmer, at det lige præcis er 5 pct. af alle erhvervskøretøjer, der skal indkaldes til kontrol, altså 5.200 kontroller. Det er jo ikke, fordi jeg er imod, at man kontrollerer de her køretøjer, for det er sådan set ganske fornuftigt. Spørgsmålet er, hvem Venstre egentlig synes burde bestemme den slags ting. Grunden til, at jeg spørger, er, at jeg i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet kunne forstå, at der sådan var to linjer: Morten Løkkegaard, der syntes, at EU skulle bestemme noget mere, og Søren Gade, der syntes, at Danmark skulle bestemme noget mere.

Her er der jo så et konkret tiltag. Er det virkelig nødvendigt, at vi har et EU-system, der bestemmer kontrolniveauet i medlemslandene? Kan vi ikke godt selv finde ud af det i Folketinget eller på ministerielt niveau? For kontrollerne er fine nok, men skal EU blande sig i de her ting?

Ordføreren.

Jeg tror såmænd godt, vi selv kunne finde ud af det, men omvendt anerkender jeg, at man selvfølgelig fra EU's side har et ønske om en ens håndhævelse. Det er lige præcis det, der har været problemet, f.eks. omkring køre-hvile-tid, for at tage noget andet vedrørende vejsidekontroller, altså et uensartet kontroltryk. Det nytter jo ikke noget, at du har nogle regler, der er fælles i hele Europa, og at kontroltrykket så er vidt forskelligt, så der i nogle lande er fri jagt, og i andre lande er man meget, meget nidkære. Så det er jo formentlig et ønske fra EU's side om at opnå et nogenlunde ensartet kontroltryk. Men ellers er jeg enig med spørgeren i, at vi egentlig godt selv kunne have fundet ud af det.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg tror, formålet har været, at alle EU-landene skulle være ens på det her område, og der er vi jo så nogle, der synes, at det behøver vi måske nødvendigvis ikke være på alle områder. Jeg synes jo ikke, at det er et problem. Hvis nu vi fandt ud af, at vi faktisk havde haft en kontrolindsats, der virkede, og folk så faktisk overholdt reglerne, skulle vi så blive ved med at kontrollere 5.200 biler? Så kunne det godt være, at man i en periode sagde, at vi så gearer kontrollen af det ned og gearer op på noget andet, fordi vores ressourcer jo ikke bare kan blive ved med at være der.

Jeg synes jo, det er op til de enkelte medlemslande at finde ud af, hvor det er, de vil bruge ressourcerne, og vi skal jo ikke nødvendigvis være ens. For virker kontrollen, er der måske ikke behov for 5.200 kontroller i en årrække. Det kan der så komme igen, og det er jo der, det ikke giver mening at lave den der standard ...

Tak. Ordføreren.

Jamen vi skal jo ikke genere borgerne mere end højst nødvendigt, så det siger jo lidt om, at vi nok ikke skal op på 10.000 kontroller, men ellers synes jeg, at det er det enkelte land, der skal vurdere, hvor mange kontroller der skal være. Men nu er der jo nogle fælles regler, og da vi er medlem af EU – og jeg hører stort set ingen partier, der vil melde os ud af EU – skal vi selvfølgelig efterleve dem.

Ellers er jeg enig i, at det kunne vi fra dansk side egentlig godt selv have fundet ud af. Derimod er der måske nogle østeuropæiske lande, hvor man ikke går ret meget op i kontrol af de her regler, og jeg tror egentlig, at de her regler mest er møntet på dem.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Henning Hyllested.

Jeg havde selvfølgelig gættet, at hr. Kristian Pihl Lorentzen ville anse det her for at være en slags første skridt, eller hvad man skal kalde det, på vejen mod det højt elskede BAG, som vi tit hører om. Og det er også fair nok, synes jeg, jeg har nemlig sådan set den samme opfattelse. Jeg vil bare problematisere det lidt mere, og det er det, jeg gerne vil høre ordføreren om, altså om man slet ikke fra Venstres side kan se nogen problemer i at begynde at overføre f.eks. vejsidekontrollen til Færdselsstyrelsen.

Jeg ved godt i forhold til de der vejsidekontroller, at man, når politiet udtager dem, har Færdselsstyrelsens inspektører med, og at de ikke er politimæssigt uddannet. Men mener man overhovedet ikke, det er problematisk at begynde på sådan en ressortoverførsel, kan man næsten kalde det, uden at have diskuteret det sådan i en større sammenhæng, herunder med f.eks. Politiforbundet?

Tak. Ordføreren.

Jamen nu er det altid vigtigt også at lade sig inspirere af fagbevægelsen, og det er lige præcis det, jeg har gjort her. For det er et stort ønske fra 3F, Transportgruppen – jeg ved ikke, hvor meget hr. Henning Hyllested kommunikerer med 3F, men jeg kommunikerer en del med dem, og det er et stærkt ønske hos fagbevægelsen, som gerne vil have noget mere effektiv kontrol.

Det er jo ikke for at nedgøre de politifolk, der arbejder med det her i dag. De er tværtimod dybt professionelle, men de er ikke ret mange, og derfor har vi et meget lavt kontroltryk på det her område, og det skal vi simpelt hen blive bedre til. Det skal spredes ude i Europa, at når man kommer til Danmark, er der styr på det her – så kan man ikke springe over, hvor gærdet er lavest, og lave unfair konkurrence og tilsidesætte trafiksikkerheden. For det er jo det, der rigtig ofte sker. Og det er derfor, jeg er tilhænger af den her model. Og hvis man kan finde ud af det i Tyskland – og det fungerer godt i Tyskland; det har vi i Transportudvalget set med egne øjne – så tror jeg også, vi kan få det til at fungere i Danmark efter en fornuftig overgangsordning, hvor vi selvfølgelig skal sørge for, at det er dybt professionelle folk, der arbejder med det her, ligesom i dag – der skal bare være flere, der beskæftiger sig med det. Og det ligger naturligt under Færdselsstyrelsen.

Så er det jo også sådan, at politikredsene også har et ansvar for de her vejsidekontroller. Og der hørte jeg så sent som i går, at der er eksempler på – endda i forbindelse med færdselsuheld – at man fra politiets side ikke engang kontrollerer takografen i lastbilen for at se, om der er sket et brud på køre-hvile-tids-reglerne. Så der er altså plads til forbedring inden for det her område, og det er vi klar til at drøfte med andre partier.

Tak. Og så er det hr. Henning Hyllested for anden korte bemærkning.

Jamen hr. Kristian Pihl Lorentzen, det var spot on. Det her handler jo i bund og grund om ressourcer, og der kan man sige, at om det ligger i Færdselsstyrelsen, eller om det ligger i tungvognspolitiet, som jo trods alt har karakter af en slags transportpoliti, kan for så vidt være ligegyldigt, hvis ressourcerne er tilstrækkelige. Og det er jo lige nøjagtig det, der har været problemet med ressourcerne hos politiet – de har ikke været til stede. Og tungvognsbetjentene er blevet brugt til grænsebevogtning og terrorindsats, og jeg skal give dig – til alt muligt andet end det, de har en rigtig lang uddannelse til. Og det er måske det, der er problemet. Det løser vel ikke noget at flytte det over i Færdselsstyrelsen, hvis der ikke følger ressourcer med.

Tak. Ordføreren.

Jamen ressourcerne skal selvfølgelig følge med, og der er jo blevet sat flere ressourcer af på finansloven til det her, og det er også nødvendigt. Så ressourcerne skal følge med. Men så sent som i går havde jeg en diskussion her i salen med justitsministeren om det her på baggrund af en artikel, der har været i Lastbilmagasinet, der hedder »Tungvognskontrollen sejler«. Så der er altså grund til at lytte til fagbevægelsen og de andre organisationer inden for transportverdenen i forhold til det her. Så jeg håber, vi kan mødes til en drøftelse af de her ting.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg vil sige tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen og byde velkommen til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag indeholder flere forskellige elementer, hvor det første, jeg vil nævne, er den her udmøntning af en del af »Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet«; der kommer jo også et lovforslag senere i dag på skatteområdet, som udmønter den del, der ligger på skatteministerens område. Vi er jo en del af den aftale, og derfor støtter vi det naturligvis. Baggrunden for det var ret simpel, nemlig at der blev svindlet ret massivt med eksport af køretøjer. Så vidt jeg husker, er der kommet rigsrevisionsrapporter, og Skatteministeriet er også selv kommet med en rapport, der viser, at der faktisk var massiv svindel med det, man kalder selvanmelderordningen, altså hvor man som erhvervsdrivende selv kunne melde ind, hvad ens bil var værd, og så kunne man ud fra det få refunderet den registreringsafgift, der var i forskel. Man har så åbenbart konstateret, at det kunne man simpelt hen ikke håndtere ude i branchen, så derfor har man fundet en ny model, hvor vi afskaffer selvanmelderordningen, og hvor det så i stedet bliver Motorstyrelsen, der kommer til at sidde med beføjelsen. Men med det her forslag kan de så gå ud og sige, at der skal være nogle specielle synshaller, som så skal have lov til at stå for det. Før har det været virksomheden selv, der stod for det, og det er klart, at det koster nogle penge at få en myndighed til det, og derfor er der også indførelse af nogle gebyrer, som skal være med til at finansiere det. Jeg synes, det er en god måde at finansiere det på, altså at det er dem, som eksporterer bilerne, som så også betaler for, at det faktisk bliver værdisat rigtigt. Det synes jeg da er ganske fornuftigt. Så der er selvfølgelig opbakning til den del af lovforslaget.

Den anden del, som også er nævnt af andre ordførere, er, at Færdselsstyrelsen får adgang til at lave de her vejsidesyn. Som nævnt er det i dag politiet, der hiver lastbilerne ind til siden, og så er det Færdselsstyrelsen, der laver selve kontrollen. Men politiet er også presset i dag, så jeg synes egentlig, det giver god mening, at man vælger at sige: Skulle Færdselsstyrelsen ikke få lov til selv at kunne trække nogle ind og lave den her kontrol for at få lavet det her? Det synes jeg egentlig også er ganske fornuftigt, så det bakker vi op om.

Så er der den sidste del, som jeg også nævnte i mit spørgsmål til Venstres ordfører, som jeg synes er lidt spøjst. For vi synes jo, det er ganske fornuftigt, at vi har en kontrol af de her store erhvervskøretøjer, men det mere principielle er, om det virkelig er EU, der skal bestemme, hvad Danmarks kontroltryk skal være på et område. Nu er det her på vejsidesyn, men skal det så også være kiosksvindel eller selskabssnyd eller momskarruseller? Det kan landene da godt selv finde ud af. Hvis nu vi laver de her kontroller, er det jo for at få en adfærdsregulering af erhvervslivet, så de faktisk holder op med at køre ulovligt, og hvis det så virker, er der så behov for at have lige præcis 5 pct. eller 5.200 kontroller? Nej, så kan det godt være, at det kunne sættes ned i en periode, og så kunne man sætte ind på et andet område, hvor man kunne se, at der var et større problem. Det kunne også være, at det viste sig, at der var massive problemer, så man faktisk gearede op i en årrække. Men det må landene da selv kunne finde ud af at bestemme, altså hvad kontroltrykket skal være. Jeg synes ikke, det hører hjemme, at man har en overnational myndighed som EU, der bestemmer, at der er det lige præcis det her kontroltryk, der skal være i de enkelte medlemslande, for jeg synes, at det kan man altså godt selv finde ud af, enten her i Folketinget eller ovre i Transportministeriet. Så jeg vil egentlig bare sige, at jeg synes, det er en uskik, at man på den måde tror, at man skal bestemme et lands kontroltryk fra EU's side, for det gør vi altså bedst selv i medlemsstaterne.

Det skulle være mine ord til lovforslaget.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger.

Undskyld, er der kommet nogen? Det var der. Der er et par stykker. Den første er fra hr. Thomas Jensen.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det, jeg bemærkede til sidst, var det her med, at ordføreren syntes, at det ligesom kunne blive overflødigt at lave alle de her kontroller. Men jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren er opmærksom på, at det her gælder godskøretøjer på de danske veje. Det kan jo være danske køretøjer, det kan så sandelig også være udenlandske køretøjer, som der kører mange af.

Når jeg selv fragter mig rundt på vejene, ser jeg somme tider nogle biler, hvor jeg tænker, at det kunne være meget godt lige at få tjekket, om der egentlig var styr på sikkerheden. Er ordføreren ikke enig i, at det er vigtigt, at vi har den her kontrolfunktion for at sikre, at i særdeleshed udenlandske lastbiler ikke drøner rundt på de danske veje og er til gene og usikkerhed og alvorlig fare for øvrige trafikanter?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, for så får jeg også mulighed for at præcisere, hvad jeg selv synes jeg sagde i min ordførertale: at jeg synes ikke, det er overflødigt at kontrollere. Jeg synes, det er ganske fornuftigt. Det var mere det principielle i, hvem der så skal bestemme kontroltrykket, og jeg synes, at det kan danskerne godt selv finde ud af.

Jeg er jo helt enig i, at det er vigtigt at kontrollere de her lastbiler, også de udenlandske lastbiler, for det er jo selvfølgelig et grænseoverskridende erhverv. Det er meget naturligt, at man kører rundt i hele Europa med varer. Men det kunne godt være, at vi i Danmark finder ud af, at der faktisk er meget massive problemer, og så gearer vi kontroltrykket op til 6.000 biler, men det kunne også være, at man året efter fandt ud af, at det kontroltryk havde virket, og at det faktisk ikke er i Danmark, der er problemer, så vi kan geare ned til 4.000 kontroller. Omvendt kunne Østrig finde ud af, at de faktisk har massive problemer, så de holder det høje kontroltryk.

Det kan medlemslandene jo godt selv finde ud af, så det er ikke for eller imod, at man kontrollerer. Det er for eller imod, hvem der skal beslutte det. Der har jeg altså tillid til, at vi i Danmark godt selv kan finde ud af, hvad kontroltrykket skal være på det her område eller på kiosksvindel eller momssvindel eller andre ting. Det synes jeg bare godt medlemslandene selv kan finde ud af. Det er fint, der skal være kontrol. Det er jeg ikke imod, men vi kan altså godt selv finde ud af at fastsætte kontroltrykket.

Hr. Thomas Jensen.

Nu har hr. Dennis Flydtkjær jo sådan et meget ensidigt fokus på Danmark, og jeg er slet heller ikke i tvivl om, at vi i Danmark godt kan finde ud af at lægge et kontroltryk efter, hvad der er behov for. Men nu er det fine ved EU-samarbejdet jo også, at på den her måde er der faktisk kommet en regulering, der også gør, at man i andre lande har det samme kontroltryk, sådan at vi også sikrer os, at man i Polen, Ungarn og andre lande kontrollerer de lastbiler og de godstransporter, der kører rundt på vejene, sådan at hvis de så skulle bevæge sig op til Danmark, har de også haft mulighed for at blive tjekket dér, og så er der større sandsynlighed for, at der ikke er nogen, der er til gene for danske trafikanter.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, man skal have statsministerens åbningstale i tankerne, hvor budskabet jo var, at vi, der sidder i Folketinget, også skulle passe på med at lovgive for f.eks. alle landets kommuner, når vi har set et problem. Det er jo det samme, der gør sig gældende på EU-niveau. Hvis man kan se, at der er et problem i ét medlemsland, mens resten godt kan finde ud af det, skal man så lave standardregler, fordi det ene land ikke kan finde ud af det?

Jeg tror ikke, der nødvendigvis er en god løsning. Jeg hører egentlig også hr. Thomas Jensen sige, at Danmark nok godt kan løse den her problemstilling, og at der er andre lande, der ikke kan det. Men det betyder jo ikke, at EU skal beslutte det. Så må I jo lægge pres på de lande og sige: Der kommer altså lastbiler fra jer, og vi kan se, at nogle af dem falder igennem. Det kan man altså løse på andre måder end at have sådan en laveste fællesnævner, hvor alle simpelt hen bombarderes med den samme lovgivning.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det er lidt det samme, for jeg er jo sådan set ikke uenig med ordføreren i, at det i bund og grund ikke er noget, EU skal bestemme. Men tror ordføreren ikke, at det også er opstået, fordi selv EU er blevet forskrækket over omfanget af, hvad skal man sige, ulovlig cabotage og overtrædelse af køre-hvile-tid, altså alt det svineri, for at sige det rent ud, der foregår på landevejene? Jeg er enig med hr. Thomas Jensen i, at det kan være rigtig fornuftigt i forhold til de lande, som i dag – det er måske fortrinsvis østeuropæiske lande – næsten ikke kontrollerer, eller som gør det meget lemfældigt, men det, som jeg synes er problematisk, ved at EU så fastsætter en grænse, og problemet med sådan et tal i Danmark, er, at det lynhurtigt bliver en minimumskontrol, hvor vi ikke udnytter muligheden for faktisk at geare højere op, og det er i virkeligheden det. Vi skal jo ikke bryste os så meget i Danmark. Altså, tungvognskontrollen halter alvorligt i Danmark, fordi man bruger tungvognspolitiet til alt muligt andet end det, de er gode til.

Ordføreren.

Jeg kan egentlig bare bekræfte det, og jeg synes også, det er et godt argument. Altså, vi ser jo desværre tit, at det bliver minimumskontrol, og så er det ligesom det, der bliver standarden for det – så opfylder vi vores forpligtelser, og så er der ikke mere fokus på det. Det var netop også mit budskab. Der kunne jo nemt komme en periode, hvor vi kan se, at nu bliver vi oversvømmet af lastbiler i dårlig stand, og så gearer vi det op til 6.000 eller 7.000 kontroller, og omvendt kan der også være en periode, hvor vi kan se, at nu er det faktisk blevet bedre, og hvor der kunne være et andet område på færdselsområdet, som så har brug for at få en ekstra kontrolindsats. Så vi kan jo som land godt selv finde ud af at prioritere mellem, hvad det er for nogle problemer, der er på de danske veje lige nu, og jeg synes jo ikke nødvendigvis, det er fra Bruxelles, man bedst kan se, hvad for et kontroltryk der lige præcis er det rigtige. Det er ikke, fordi er jeg imod kontrol, men jeg synes bare ikke, det er i Bruxelles, man bedst kan se, hvad udfordringen er på de danske veje. Det kan vi godt finde ud af selv.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Dennis Flydtkjær. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet havde en fremragende gennemgang af indholdet af det her lovforslag, så det vil jeg ikke gentage, men blot fremhæve to pointer.

Det første er, at det her lovforslag er en del af en større aftale her i Folketinget om at øge kontrollen med biler, når de skal importeres til og eksporteres fra Danmark. Der var en række medier, bl.a. Jyllands-Posten og Danmarks Radio, som afslørede, hvordan der blev snydt og måske også bare fejlet med at betale den korrekte registreringsafgift og told, når biler blev eksporteret. Så sådan med lidt jysk underdrivelse kan man sige, at der nok kan være behov for at øge kontrollen med det her, og det var alle partier heldigvis enige om. Det her lovforslag er så den del, der ligger inden for Transportministeriets ressort, og senere i dag kommer der et lovforslag om det, der ligger inden for Skatteministeriets ressort, og det støtter vi selvfølgelig op om, ligesom alle andre partier har været med til.

Det andet er, at vi skal lave kontrol af køretøjer, både i forhold til køre-hvile-tid, men også i forhold til om køretøjerne har den standard, de nu skal have, og at synet af køretøjer er foregået korrekt, så bilen kan bremse og ikke er ved at falde sammen og alle sådan nogle helt logiske ting. Der foreslår ministeriet nu, at Færdselsstyrelsen skal hjælpe politiet med den opgave, og det ser jeg som en meget logisk og fornuftig aflastning af politiet, så politiet også kan bruge deres tid på andre opgaver. Så det her med, at Transportministeriet som sådan overtager opgaver fra politiet, som Transportministeriet – og i det her tilfælde Færdselsstyrelsen – sagtens kan overtage, støtter vi varmt op om, for der er brug for politibetjentenes tid mange andre steder.

Så med de to bemærkninger kan vi meddele fra radikal side, at vi støtter lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil give ordet til den næste ordfører, og det er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Tak for det. Jeg tror, jeg vil gøre det rimelig kort. Det er jo en spændende debat, der kommer ud af sådan noget her, men som det også tidligere er blevet nævnt, er det jo med det formål at gennemføre en aftale, som SF også står bag, så derfor bakker vi naturligvis op om det her forslag. Jeg har egentlig ikke yderligere at sige til det.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi giver ordet videre til den næste ordfører, som er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Der er jo redegjort fornemt for, at det er en del af en større aftale, en rigtig god aftale, som Enhedslisten såmænd også er med i, og som jo i bund og grund handlede om at komme svig til livs inden for hele det her spørgsmål omkring vurderingen af værdien af brugte biler til eksport. Vi ville mindske svig, for der blev simpelt hen udøvet plat og svindel hele vejen rundt. Det var rigtig godt, at man lavede den aftale, hvor hovedelementet jo var, at man simpelt hen afskaffede det der fuldstændig sindssyge princip om, at man selv kunne vurdere værdien af sin bil. Det medførte selvfølgelig, at de blev vurderet helt forkert. Det her er et lille hjørne af det, hvor man indfører et bedre toldsyn med de ting, og det er jo en forudsætning for, at Motorstyrelsen så i sidste ende kan sætte den rigtige værdi. Det er så Motorstyrelsen, der fremover gør det, og ikke folk selv. Det er rigtig godt.

Med lovforslaget sniger man, om jeg så må sige, også noget helt andet ind, og det er det, som vi allerede har været inde og diskutere – jeg har haft nogle ordvekslinger med hr. Kristian Pihl Lorentzen og også hr. Dennis Flydtkjær – nemlig hele spørgsmålet om, at Færdselsstyrelsen ligesom skal overtage det og gives mulighed for at gennemføre de her vejsidesyn uden politiets tilstedeværelse. Det sker på baggrund af, at man jo altså har fået nogle målkrav fra EU om minimum 5.200 vejsidesyn, altså køretøjer, der skal udtages til vejsidesyn. Jeg nævnte det også i mit spørgsmål til hr. Kristian Pihl Lorentzen, nemlig at det jo sådan lidt begynder at smage af BAG; jeg bruger aldrig den tyske oversættelse, men det hedder det jo på tysk. Det synes jeg faktisk ikke er helt uproblematisk. Altså, i Enhedslisten er vi rigtig varme tilhængere af et enhedspoliti, og vi synes faktisk, at det i sådan nogle situationer, hvor der kan være konfrontation i luften – det er ikke det almindelige ved vejsidesyn, men det kan ske – er fint, at der er en myndighed til stede, som har ret til magtudøvelse, og som kan tvinge et køretøj ind til siden.

Det er jo ikke, fordi vi synes, at man i politiet nødvendigvis skal anvende folk, som har en lang politimæssig uddannelse. I forvejen, når der foretages vejsidesyn, hvor det er politiet, der planlægger og udtager, bruger man jo også Færdselsstyrelsens inspektører, som ikke er politiuddannede. Det er tidligere mekanikere og chauffører og vognmænd og sikkert alt mulig andet også, som har forstand på de der dele. Det er jo rigtig fint, og det kunne sagtens foregå i regi af politiet.

I sidste ende, som jeg også var inde på i et af mine spørgsmål, handler det her jo om ressourcer, og så handler det vel også lidt om, hvem der bestemmer. Jeg tror, at Færdselsstyrelsen måske er lidt irriteret over det, og der er måske også problemer med at opfylde måltallene. Det er politiet, der ligesom bestemmer, at nu laver man nogle syn og inviterer Færdselsstyrelsen og Fødevarestyrelsen og alle mulige andre med. Der ville det selvfølgelig være rart, hvis Færdselsstyrelsen selv kunne bestemme og selv kunne gå ud. Det kan jeg godt se. Men jeg synes som sagt, at det ikke er helt ligetil. Jeg synes i hvert fald, at det kalder på en større diskussion af det, hvis vi ligesom er på vej til at udvikle et transportpoliti, også fordi jeg synes, at vi faktisk i forvejen har konturerne af et transportpoliti, nemlig tungtvognspolitiet. Gid de da bare fik lov til at lave det, de er rigtig gode til, og det, de har en rigtig, rigtig lang uddannelse i, nemlig at kontrollere den tunge transport og især den tunge erhvervstransport. Det får de ikke lov til. De bliver brugt til alt muligt andet. Jeg har nævnt grænsekontrol, terrorbevogtning, ja, der er ikke det, de ikke er blevet brugt til, og det er jo rigtig synd. Så det er et spørgsmål om ressourcer.

Der er ingen tvivl om, at politiets kontrol ikke har været god nok, og at man ikke lever op til kvaliteten af det der. Det er igen et spørgsmål om ressourcer, og så snyder man sgu lidt på vægten – undskyld, så snyder man lidt på vægten . Men vi mener ikke, at man sådan bare skal overføre den her opgave til Færdselsstyrelsen, i hvert fald ikke uden en foregående diskussion.

Så vil jeg sige, at vi jo altså også synes, at politikorpset måske har brug for bløde jobs, ikke de der meget, meget hårde jobs, som man oplever i ordenspolitiet osv. Man har brug for de der bløde jobs. Det er noget af det hårdeste, man kan komme ud for, altså at være politibetjent, og det er fysisk og psykisk belastende. Det skal der også tages hensyn til, så der i korpset er nogle jobs, som gør, at du, når du i politiet bliver over 40 år eller 50 år, eller når du har været ude for nedslidning psykisk og fysisk, stadig væk kan være der

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Og jeg konstaterede, at ordføreren rettede sig selv, og det var fint. Der er en kort bemærkning er til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak. Det var lige til det, hr. Henning Hyllested sagde om eventuel overførsel af opgaver fra politiet til andre myndigheder. Jeg kan forstå, at der er en udtalt skepsis, selv om en samlet transportbranche, inklusive 3F Transport, mener, at det er den vej, vi skal gå. Så det har vi som sagt ingen betænkeligheder ved. Men hr. Henning Hyllested brugte det argument, der hedder, at når der er konfrontation i luften, skal der helst være politi til stede. Så er det, jeg spørger: Er der ikke en vis chance for, at der, når der kommer en p-vagt, kan være konfrontation i luften – eller når det drejer sig om en dørmand til et diskotek ud på natten eller en vagt i forbindelse med en stor festival osv.? Der er der jo i høj grad konfrontation i luften, og det kan man altså godt finde ud af. Og hvis der for alvor er ballade, tilkalder man politiet.

Hvorfor kan man så ikke bruge det argument i det her tilfælde, hvor der er tale om en forholdsvis fredelig vejsidekontrol? Er det, fordi der måske er nogle parter, der har en stærk interesse i, at politiet bevarer alle opgaver i sit regi, og som her forhindrer nogle fornuftige helhedsløsninger?

Ordføreren.

Der er helt givet forskellige interesser, alt efter hvor du spørger. Jeg har det nu sådan, at et argument også er, at jeg godt kan lide det der med, at politibetjentene i politikorpset måske ikke er helt så medgørlige for en minister som embedsmænd i en styrelse. Det synes jeg også har en vis værdi. Det tiltaler mig rent faktisk. Men det er jo rigtigt, at det her ikke er uproblematisk, det vil jeg gerne indrømme. Og det er ikke sådan, at vi i Enhedslisten er meget håndfaste, med hensyn til at der ikke kan ske en overførsel af opgaver til f.eks. i det her tilfælde Færdselsstyrelsen. Men det er fuldstændig rigtigt, at vi er skeptiske over for det. Vi synes, det er godt, at der ved den myndighedskontrol, den myndighedsudøvelse, der kan forekomme i forskellige sammenhænge, hvad enten det er i nattelivet eller på en rasteplads ved en vejsidekontrol, er tilstedeværelse af den, om jeg så må sige, afgørende myndighed, den, som også kan foretage magtudøvelse.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Jamen jeg sidder her og glæder mig lidt over Enhedslistens nyvundne kærlighed til politiet. Det er jo fantastisk, for jeg synes selv, at vi har brug for mere politi. Men hvis man går tilbage i historien, er det måske ikke altid, at hr. Hyllesteds partifæller har været tilhængere af politiet. Lad det nu ligge. Jeg må bare konstatere, at det her med, at det er civile, der gør det, fungerer fint i Tyskland. Så kunne det måske også fungere i Danmark.

Det, jeg vil spørge ind til, er de her bløde job for aldrende betjente. Det er jeg da helt med på. De skal jo ikke ud og i krig med bander og ud til optøjer på Nørrebro osv. Men kunne man ikke forestille sig andre bløde job i politiet til de betjente – efterforskning af indbrud, som ikke bliver lavet i dag, eller færdselskontrol? Man kunne starte her udenfor, hvor der sker ulovligheder hele tiden, eller det kunne være en styrkelse af nærpolitiet. Kunne man ikke forestille sig andre bløde job til politiet, som desværre ikke bliver løftet i dag?

Tak, så er det ordføreren.

Jo, det kunne man da sagtens. Men det er klart, at i takt med at man overfører ressourcer til andre styrelsers ressort, så bliver der jo altså færre og færre af de job at dele ud af. Jeg mener helt bestemt, at et korps som politiet har brug for også den slags job. Det er et hårdt arbejde med psykisk og fysisk belastning, man har. Bandebekæmpelse har hr. Kristian Pihl Lorentzen selv været inde på, og der kan nævnes rigtig mange andre ting. Vi ved det. Det er et af de hårdeste job, der findes. Derfor er det nødvendigt, at der i det korps også er en mulighed for at få, om jeg så må sige, en blød tilbagetrækning eller i hvert fald en pause for en tid.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Henning Hyllested og byder velkommen til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Meget godt har været sagt, mange detaljer har været tilføjet, og jeg skal hverken trætte salen eller de mange, mange tusinde seere, der sidder og kigger med på nuværende tidspunkt, med diverse ting og sager i den her sag. Jeg kan sige, at vi generelt kan bakke op om at styrke kontrollen med køretøjer i forbindelse med syn, herunder vejsidesyn. Der skrives også i lovforslaget, at Færdselsstyrelsen som supplement til politiet får adgang til selv at anvise tunge køretøjer ind til vejsiden. Det betyder for mig, at der i hvert fald ikke kommer færre betjente på gaden og forhåbentlig endda nogle flere. Det er vi meget, meget glade for.

Vi bakker også op om styrkelsen af kvaliteten af de toldsyn, der gennemføres i synshallerne, hvor køretøjernes stand bliver vurderet forud for eksport. Da selvanmelderordningen jo bortfalder, skal alle køretøjer fremover gennemgå toldsyn forud for eksport. Det anser vi som en god løsning, også for at dæmme op for de eventuelle brodne kar, der kunne være i den branche.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Niels Flemming Hansen. Den næste ordfører er fru Susanne Zimmer fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Regelefterlevelse er overskriften på det her, og det betyder jo, at vi skal undgå, at folk betaler for lidt eller – med et dagligdags ord – snyder i forbindelse med at betale told. Og så er der også det med trafiksikkerhed. Vi vil gerne være med til at sikre et bedre toldsyn i forbindelse med eksport, så man får betalt den korrekte told. Og vi støtter også op om, at man finansierer det her ekstra toldsyn med brugerne, og at Færdselsstyrelsen får adgang til at anvise tunge erhvervskøretøjer ind til vejsiden for at aflaste politiet og løse opgaven med de der 5.200 ekstra pålagte syn fra EU.

Så derfor støtter vi forslaget, som i hovedtræk er en udmøntning af aftalen om styrket regelefterlevelse på motorområdet, som vi selv var med til at vedtage den 2. april 2019.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Der er blevet sagt rigtig meget om det her. Generelt set har vi i Nye Borgerlige en bekymring i forhold til det her med bureaukrati på toldsynsområdet. Der er rimelig omfattende bureaukrati i forvejen, og vi har en bekymring om, om der kommer mere bureaukrati, og om man altså derved kommer til at ramme nogle af de her store virksomheder, som overholder lovgivningen, fordi man vil have fat i nogle mindre virksomheder, som ikke overholder den. Derfor har jeg i hvert fald tænkt mig at stille nogle spørgsmål i udvalget, når vi behandler det her lovforslag videre i udvalget.

Med hensyn til vejsidesyn kan vi kun bakke op om, at der bliver mulighed for netop at kontrollere de store køretøjer, som kører på de danske veje. Det gælder busser – det handler jo også om sikkerhed, det kunne eksempelvis være turistbusser – eller de her store lastbiler. Så det, at man har mulighed for at have flere af de her vejsidesyn og kontrollere på den her måde, kan vi sådan set kun bakke op om, for det handler jo om sikkerhed. Vi mener så heller ikke på nogen som helst måde, at det er EU, der skal diktere det; Danmark skal selvfølgelig selv finde ud af, hvad der giver mening for os.

Tak for det. Og der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til fru Mette Thiesen. Mit spørgsmål går på bureaukrati, som du taler om. Det er bare lige for at finde ud af, præcis hvad det var for en del af lovforslaget, det handlede om. For der er den del af lovforslaget, der handler om, at vi jo har set, at der er en hel del fusk med toldsynet omkring eksport af biler. Og der vil jeg så høre ordføreren, om ordføreren er enig med os øvrige partier, som synes, der er et problem der, og at vi der skal sætte lidt ekstra ind for at sikre, at der ikke bliver snydt.

Ordføreren.

Tusind tak for spørgsmålet. Jamen det er vi sådan set fuldstændig enige i. Der, hvor vi ser en problematik, er, at der er nogle store virksomheder, som faktisk gør det her rigtig godt, og som måske ovenikøbet har folk ansat til netop at få fastsat det helt korrekt, og så rammer man hele paletten i stedet for at gå målrettet efter, hvad skal man sige, de mindre, som snyder. Så det er derfor, jeg tænker, at jeg vil spørge nærmere ind til det og være nysgerrig på det i forbindelse med behandlingen af det i den her proces, når vi behandler lovforslaget.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mette Thiesen. Og den næste ordfører i rækken er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Med lovforslag L 15 gennemfører Folketinget en aftale om styrket efterlevelse på motorområdet, som i sin tid blev indgået af alle de partier, som dengang var repræsenteret i Folketinget. Og derfor er lovforslaget jo heldigvis også et af de her mange lovforslag, der er præget af sund fornuft. Det er en ukontroversiel aftale, som gør op med det snyderi, der jo desværre har været på motorområdet, hvor der har været svindel for meget store beløb, hvilket har gjort, at vi skal have et opgør med den måde, kontrollen er foregået på hidtil.

Der blev før spurgt om det her med det bureaukratiske, og der kan jeg sige, at da jeg forberedte mig til lovforslaget her, fandt jeg ud af, at i sundtoldens tid var det sådan, at hvis en skibskaptajn underdeklarerede lasten på et skib, kunne staten købe lasten til den underdeklarerede værdi. Man kunne jo godt have gået den vej, men det her forslag er også godt, og der vil ikke komme nogen ændringsforslag fra os.

Der kommer også hjemmel til gebyrfinansieret toldtilsyn og vejsidekontroller uden politiets deltagelse, som vi synes er udmærket, og derfor bakker vi selvfølgelig op om den aftale, vi selv har indgået. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Så har vi været ordførerrækken igennem, og den næste, der kommer på talerstolen, er transportministeren. Værsgo.

Tak til alle ordførerne, tak for den meget positive modtagelse af dette lovforslag. Det er jo gennemgået meget, meget minutiøst af ordførerne på mange måder. Det var som sagt et enigt Folketing, der før valget blev enige om disse principper, og derfor er det også naturligt, at der er en tilkendegivelse fra partierne om at støtte op om forslaget.

Nye Borgerlige var i sagens natur ikke en del af det på det tidspunkt, al den stund at de ikke var repræsenteret i Folketinget. Jeg har også noteret mig fru Mette Thiesens bemærkninger – en generelt positiv tilkendegivelse, men at man også er lidt bekymret for eventuelle bureaukratiske påvirkninger. For god ordens skyld skal jeg sige, at det umiddelbart lyder som en bekymring, som handler om det lovforslag, som korresponderer på Skatteministeriets område, altså det, som hedder L 24, og som også behandles lidt senere i salen i dag. Men da også skatteministeren er til stede, tænker jeg, at skatteministeren allerede har noteret sig det.

Vejsidesyn har været drøftet lidt i debatten, og jeg synes, at jeg for god ordens skyld blot lige vil slå fast, at uagtet at det er sådan, at der er et EU-reguleringskrav, et EU-måltal på 5 pct., svarende til at vi i 2019 skal lave syn på 5.208 køretøjer, så er det for mig at se ikke et dårligt måltal; det synes jeg faktisk er utrolig fornuftigt. Det er også vigtigt at understrege, at EU's måltal jo ikke er en øvre grænse, og det vil sige, at vi sagtens kan vælge fra dansk side at udføre flere kontroller end som så.

Det, der så til gengæld skal siges, og som jeg synes er lidt vigtigt at slå fast, er, at Færdselsstyrelsen pr. 30. september i år har registreret, at der blot er foretaget 2.315 indledende vejsidesyn i år, og det vil altså sige, at vi mangler 2.893 indledende vejsidesyn. Det viser jo med al ønskelig tydelighed, at der er behov for at styrke de danske kontrolmyndigheders mulighed for at kunne gennemføre vejsidesyn. Jeg skal så også sige – for der har jo været en lille debat om, hvad man gør i andre lande – at da det er relativt nyt, at der skal ske indrapportering til EU på det her område, så har vi sådan set ikke et overblik over andre landes kontroltryk på nuværende tidspunkt; og derfor kan vi sådan set heller ikke sige, om Danmark på det her punkt ligger over eller under i forhold til andre.

Jeg synes også, det er vigtigt at slå fast – ikke mindst affødt af hr. Henning Hyllesteds bemærkninger – at det jo i bemærkningerne til lovforslaget tilkendegives, at vejsidesynet også fremover udføres i samarbejde med politiet, og at Færdselsstyrelsens nye beføjelser alene er tænkt som et supplement til den gældende ordning, med henblik på at de danske myndigheder kan leve op til deres EU-retlige forpligtelser. For mit vedkommende er det også meget vigtigt at understrege, at Færdselsstyrelsens kontrol på ingen måde kan anfægtes, i form af om det er en dårlig kvalitet. Tværtimod synes jeg, at Færdselsstyrelsens medarbejdere gør et rigtig godt stykke arbejde, og derfor synes jeg kun, det er godt, at vi nu også sikrer, at vi kan leve op til de rammer, som vi skal leve op til.

Som sagt ser jeg meget frem til den videre behandling af dette lovforslag, og jeg siger tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er lidt det samme spørgsmål, som jeg stillede til Venstres ordfører, nemlig det med, hvorfor EU skal bestemme antallet af vejsidekontroller. Jeg deler jo den opfattelse med ministeren, at det er godt, at man får øget kontrollerne, men det er mere det principielle i, at det er EU, der skal bestemme antallet af kontroller og kontroltrykket, der er problemet. Kunne det ikke godt være Folketinget eller ministeren, som fastsatte kontroltrykket? Sådan er det jo på alle andre områder i det danske samfund; der er det jo typisk en beføjelse, man har som minister, som så er delegeret videre til en styrelse. Men hvorfor skal EU bestemme det her? Altså, der kan jo godt være perioder, hvor vi har brug for at geare op, men der kan også være perioder, hvor vi siger, at det faktisk fungerer godt derude, så vi gearer lidt ned og bruger kræfterne et andet sted. Så hvad er logikken i, at det skal være EU, der skal bestemme det her, og ikke det danske styre, der bestemmer det?

Transportministeren.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg faktisk synes, at det måltal, der ligger nu, er rigtig, rigtig fornuftigt og giver det rette kontroltryk. Det, som så piner mig lidt, er at kunne konstatere, at det lever vi ikke op til, og derfor vil jeg også entydigt understrege, at vi bør have et højere kontroltryk end det, der er lagt op til. Jeg synes så omvendt, at det er rigtig fornuftigt, at vi sikrer, at også andre lande har et kontroltryk, som er højt. Vejtransport er jo i sagens natur meget ofte grænseoverskridende, og derfor er det kun godt, hvis man også i Sverige og Tyskland og andre af vores nabolande har et højt kontroltryk, sådan at vi sikrer, at de lastbiler, der kører rundt på vejene, rent faktisk også er sikre.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er jo helt åbenlyst rigtigt, at det er vigtigt, at andre lande også kontrollerer deres køretøjer, og at det ikke alene er Danmark. Men jeg synes egentlig, at man godt kunne henvise til ministerens egen partifælle statsministeren, som jo i åbningstalen gjorde noget ud af at sige, at fordi man kan se et problem, skal man ikke altid løse det på det niveau, man er på. Hun sagde det med andre ord: Fordi vi i Folketinget kan se et problem, skal vi jo ikke løse det for alle kommuner, men lade det kommunale selvstyre råde. I det her kan der jo godt være nogle lande, som ikke kan finde ud af at kontrollere deres erhvervskøretøjer, men er det så ikke dét land, man skal have fat i i stedet for at smøre et kontroltryk ud over alle lande? Altså, jeg synes jo ikke, det giver mening, at EU bestemmer kontroltrykket i Danmark. Det kan vi altså godt selv finde ud af.

Ministeren.

Ja, og derfor håber jeg sådan set også, at hr. Dennis Flydtkjærs bemærkninger skal tages som udtryk for, at hr. Dennis Flydtkjær også mener, at vi skal lave flere kontroller i Danmark, for det mener regeringen i hvert fald at vi skal. Og der må man bare sige – det står jo lysende klart – at vi jo altså ikke har været i stand til at leve op til det i år, indtil nu i hvert fald. Vi halter noget efter med det antal kontroller, som er udført indtil nu i år, og det synes jeg ikke man kan være stolt af.

Tak til transportministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.