Spm. nr. US 37

Tak for det. Der har nærmest været breaking news herinde i salen i dag, og nu kigger jeg op på pressen for at se, om I har fanget den. Jeg tror næsten, det er første gang, jeg kan mindes, at vi ikke har diskuteret flygtninge og integration her i spørgetimen. Det er en kæmpe fornøjelse, og jeg kommer ikke til det. Til gengæld har vi snakket om pension og uddannelse og ligestilling og normeringer, og det er så dejligt, at vi får nogle af de helt store og brede debatter, og det ikke bare er meget snævert.

Men for at det ikke fuldstændig skal være overraskelsernes dag, vil jeg alligevel snakke om det grønne. Jeg har jo med stor interesse fulgt Venstres EU-landsmøde, hvor man i hvert fald på det verbale plan virkelig kunne mærke, at Venstre havde ambitioner på det her område, og at de ikke nok med det som sagt også har ambitioner på det grønne område. Bl.a. siger Morten Løkkegaard, som jo er spidskandidat for Venstre i forbindelse med det kommende EU-parlamentsvalg, og nu citerer jeg direkte:

»Vi vil ophøje klima og miljø til at være et princip for at lave politik. Man skal indarbejde og vægte klima og miljø på lige fod med økonomi. Det er det vigtigste«.

Det var lige, før vi i Alternativet nærmest røg op af sofaerne og klappede og tænkte: Ser vi en kandidat på vej over til os? Man skulle næsten have troet, at det var ud fra vores partiprogram. Men det er godt, at der er gode folk i Venstre, der siger de her ting. Nogle gange har jeg det virkelig sådan, at jeg nærmest agerer i et politisk parallelunivers, hvor der er det ene univers, der handler om politiske taler, og der er det andet, der handler om politiske handlinger, og nogle gange er det fint med alle de her gode udmeldinger, og jeg siger virkelig tak for dem, men spørgsmålet til statsministeren er: Har statsministeren og regeringen så en konkret plan for, hvordan man vil få det, som Morten Løkkegaard sagde på landsmødet, igennem på EU-niveau?

Værsgo.

Tak for det. Det er godt lige at minde mig om, at vi også skal huske udlændingetemaet. For der kan man sige, at regeringens stramninger i kombination med vores europæiske indsats er en af grundene til, at vi nu kan investere 2,5 mia. kr. mere i nærområderne og dermed tage trykket fra Europa og give folk en bedre fremtid i deres egne lande, hvilket jo også er klimarelevant. For vi kan jo gøre, hvad vi vil, i et land, som står for 0,1 pct. af det globale CO 2 -udslip, hvis resten af verden sejler. Derfor skal det gå hånd i hånd, og det var jo så også præcis det, der skete på Venstres landsmøde. Nu er jeg jo her som statsminister – jeg har så det dobbelte privilegium, at jeg også er formand for Venstre, men regeringen består også af andre partier – og jeg kan genkende referatet fra det her landsmøde: en høj ambition, en tanke om at lave en egentlig klima- og miljøpagt i Europa. Det står jeg selvfølgelig bag.

Regeringen arbejder også målrettet for hele tiden at sørge for, at vi i Europa har de højest tænkelige ambitioner. Vi har f.eks. sat den ambition, at vi skal udfase benzin- og dieselbiler i 2030. Det er jo en langt, langt stærkere ambition, hvis den kan løftes op i Europa. Vi har sat den ambition, at Danmark skal være klimaneutralt og uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050. Det er meget, meget stærkere, hvis hele Europa kan købe ind på den ambition. Vi har sat det mål, at kullet skal udfases af vores varmeforsyning i 2030. Vi indgår i en international alliance. Den er lidt løs i kanterne. Det er sådan et løst netværk, som bl.a. Macron har været med til at initiere. Det er altså langt stærkere, hvis det kan løftes ind i en europæisk ramme i en situation, hvor en betragtelig del af elektriciteten i Tyskland den dag i dag kommer fra kul og brunkul. Altså, lige nede på den anden side af grænsen producerer de el ved brunkul.

Så derfor vil det være naturligt for den her regering at arbejde i et europæisk spor for at få danske ambitioner løftet op, og det er ikke bare ord. Jeg nævnte også det forhold, at Guterres, FN's generalsekretær, har bedt Danmark om at stå i spidsen for et initiativ frem til klimatopmødet. Det er da, fordi man kigger til Danmark og siger, at vi kan noget.

Værsgo.

Jamen det er der, hvor de to paralleluniverser clasher. For jeg er på den ene side ikke i tvivl om statsministerens grønne ambitioner, men man kan på den ande side også kigge på, om der er grøn handling bag ved det. Der har vi bl.a. set, at Holland og Belgien er gået ud med et stort forslag om at lave en fælles europæisk flyafgift, og at andre lande – nu nævner jeg dem i rækkefølge: Frankrig, Italien, Storbritannien, Østrig, Sverige og Luxembourg – har bakket op. Hvem bakkede ikke op? Det gjorde Danmark ikke. Danmark bakkede ikke op. Hverken klimaministeren eller transportministeren syntes, at det her var et godt forslag, og det står jeg fuldstændig uforstående over for, når statsministeren netop lige har stået og sagt, hvor vigtigt det her område er, og der er en række EU-lande, som vi i øvrigt har et godt forhold til, som siger: Vi skal gøre noget i forhold til at lave den her europæiske flyafgift. Hvorfor, statsminister?

Værsgo.

Jeg udelukker ikke, at vi på et tidspunkt kan bakke op om en fælles europæisk brændstofsafgift på fly. Det gør jeg ikke. Jeg insisterer bare på, at vi lige har hovedet med hele vejen, at vi altså holder hjertet varmt og hovedet koldt og det grønne fokus. For hvad hjælper det at lave en brændstofsafgift, hvis den bliver omgået, ved at man handler brændstoffet uden om EU f.eks.? Det er bare for at nævne ét eksempel.

Så vi er jo nødt til at bruge noget energi på at finde ud af: Hvad er den rigtige løsning for at nå et mål? Vi er nødt til at gøre flytrafikken mere grøn, for – sagt med et smil på læben – ellers kommer det jo til at gå helt galt med alle de der ferierejser, som Alternativets folketingsmedlemmer skal ud på. Så frem for at de skal spare på det, skal vi da prøve at gøre flytrafikken mere grøn. Jeg glæder mig over, at SAS har sat klimamål, og at Københavns Lufthavn har sat klimamål. Både SAS og Københavns Lufthavn har en målsætning om klimaneutralitet i 2050. Meget af det her handler også om forskning. Så jeg er helt med på, at man kan sidde der og sige, at vi lige skal have en hurtig løsning.

Vi vil gerne gå ind i de her debatter, og bare for at der ikke skal være nogen tvivl om det: Jeg udelukker ikke, at en europæisk brændstofsafgift kan være en del af en samlet løsning.

Tak, og værsgo.

Altså, jeg får selvfølgelig af gode grunde lyst til at kommentere det, når statsministeren lige nævner Alternativets folketingsmedlemmers flyrejser. Ja, vi har fløjet, ja, vi flyver mindre. Det synes jeg at vi alle sammen skulle. Jeg tror, at hver eneste af os herinde overvejer, hvornår vi skal flyve og hvornår vi ikke skal flyve. Det er i hvert fald et væsentligt spørgsmål at stille sig selv. Men det kræver jo også strukturelle forandringer, og det er derfor, at det er så godt, at der er nogle europæiske lande, der går i front, og så er der åbenbart nogle lande, som hænger lidt i bremsen, i hvert fald på det her område, og det gør Danmark. Det kan statsministeren ikke komme udenom. Regeringen har sagt, at vi ikke ønsker at være med til at lave en europæisk flyskat på det her område, og det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt.

Vores medlemmer har også fulgt Venstres landsmøde og var rigtig glade for at høre det her udspil fra Morten Løkkegaard om, at klima og miljø skulle være med til at sætte rammerne for vores økonomiske prioriteringer. Spørgsmålet fra medlemmerne i dag er: Hvis man har de ambitioner på EU-niveau, hvorfor gennemfører man det så ikke i dag i Danmark? Hvorfor sikrer vi ikke, at klima og miljø er rammesættende for den lovgivning, vi har i Danmark?

Værsgo.

Den store forskel er jo, for at gå helt ind i det seriøse svar, og jeg forsøgte også at sige det i min åbningsbemærkning, at vi faktisk – og jeg ved godt, at det generer dem, der tror, at de ligesom har taget patent på den der farve – har en ret bred konsensus i Danmark. Det der billede, der tegnes af, at vi ikke gør noget, passer jo ikke. Vi har næsten firedoblet den grønne strøm, siden jeg blev minister første gang. Vi tager globale initiativer, vi bliver valgt af FN, fordi vi kan det, vi kan. Hvis man skal løse de her problemer, skal man ud i Europa. I 2030 er al vores strøm grøn, i 2050 er hele vores energi grøn – lige syd for grænsen bruger de brunkul og kul. Derfor er det jo der, at det skal løftes.

Jeg gentager igen: Jeg udelukker ikke, at en fælleseuropæisk brændstofafgift kan være en del af en løsning, men det skal være en sammentænkt løsning, hvor man også tænker resten af verden ind og får lukket nogle smuthuller. Der kører et arbejde i FN, mig bekendt med en deadline i 2021, om fly og transport og brændstof. Det er jo der, at det kæmpe potentiale ville ligge. Det handler også om strukturelle forandringer, som hr. Uffe Elbæk antyder, altså, hvordan man kan få et europæisk jernbanesystem op at stå, når vi nu skal kigge ind i flerårige budgetter, sådan at der reelt kommer nogle alternativer til flytrafikken. Så det, jeg måske lige anholder, er det der med, at så kommer der lige sådan en hurtig en, altså en afgift på oksekød, med et fingerknips. Jeg skal ikke kritisere, at folk fra Alternativet flyver, for jeg flyver også selv. Det var også sagt med et smil på læben, og det var egentlig bare for at sige, at vi også har et andet hensyn. Vi vil gerne sørge for, at vores erhvervsliv kan flyve til en god og fornuftig pris, og at borgerne også kan det, og de ting skal jo balanceres.

Tak. Så er det hr. Morten Østergaard, Radikale Venstre. Værsgo.