L 178 Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

(Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 04-04-2019

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. april 2019

20181_l178_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. april 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

(Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.)

§ 1

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 27. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Energinet kan efter godkendelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren oprette helejede datterselskaber. Energinet kan herudover eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.

Stk. 4. Energinet kan efter godkendelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren foretage selskabsmæssige omstruktureringer af sin virksomhed, herunder fusioner og spaltninger mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Omstruktureringer skal gennemføres efter selska?bslovens regler med de ændringer, der følger af denne lov.«

2. I § 2 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Myndighedslignende opgaver og fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for den samlede virksomhed kan ikke varetages i datterselskaber.«

3. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ændringer af vedtægten skal godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren.«

4. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Energinet fastsætter vedtægter for Energinets helejede datterselskaber. Energi-, forsynings- og klimaministeren skal godkende vedtægterne for Energinets helejede datterselskaber og ændringer heraf.

Stk. 4. Energinet fastsætter en koncerninstruks, som nærmere fastlægger beslutningsbeføjelserne og opgave- og ansvarsfordelingen mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Energi-, forsynings- og klimaministeren skal godkende koncerninstruksen og ændringer heraf.

Stk. 5. Energinet skal orientere energi-, forsynings- og klimaministeren om væsentlige forhold vedrørende Energinets virksomhed.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

5. § 6, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Medarbejderne i Energinet og Energinets helejede datterselskaber vælger 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen efter reglerne herom i selskabsloven.«

6. Efter § 6 indsættes:

Ȥ 6 a. Energinets helejede datterselskaber ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Energinet udpeger medlemmer til bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber. Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer beslutning om kriterierne for sammensætning af bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber.«

7. I § 7 indsættes efter »ledelse«: »af Energinet«.

8. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Den daglige ledelse af Energinets helejede datterselskaber varetages af en direktion, der ansættes af datterselskabets bestyrelse.«

§ 2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 17. januar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 1532 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.«

2. I § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »4,5 mio. kr.« til: »4,68 mio. kr.«

3. Efter § 51 c indsættes:

»§ 51 d. Virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, netvirksomheder og virksomheder, der yder balancering af elsystemet, betaler halvårligt et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med virksomhederne efter regler udstedt i medfør af § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelingen af omkostningerne på kategorier af virksomheder. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1.«

§ 3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 5. september 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvalitet af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1.«

2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »og forbrugerbeskyttelse« til: », forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU«.

3. I § 12, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »opgaverne«: », jf. dog § 23 a«.

4. Efter § 23 indsættes i kapitel 3:

»Gasforsyningsafbrydelser

§ 23 a. Med henblik på håndtering af gasforsyningsafbr?ydelser i en gasforsyningskrise inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler, herunder på følgende områder:

1) Afgrænsning og inddeling af beskyttede kundegrupper.

2) Krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger til myndigheder om beskyttede og ikkebeskyttede kundegrupper og deres gasforbrug.

3) Udstedelse af forbud til kunder omfattet af ikkebeskyttede kundegrupper mod forbrug af gas eller fjernvarme.

4) Etablering af en kompensationsordning, der finder anvendelse i forbindelse med en solidaritetskrise.«

5. I § 30 a, stk. 2, indsættes efter »§ 30, stk. 1«: », jf. dog § 30 c«.

6. I § 30 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »0,7 mio. kr.« til: »0,82 mio. kr.«

7. I § 30 b indsættes efter »distributionsvirksomhed«: », jf. dog § 30 c«.

8. Efter § 30 b indsættes:

»§ 30 c. Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver distributions- eller lagervirksomhed, og selskaber, der driver distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler halvårligt et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskaberne efter regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 4, og § 15 b, stk. 6.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelingen af omkostningerne på kategorier af selskaber. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1.«

9. Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Digitalisering

§ 44 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer og virksomheder.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.«

10. I § 49, stk. 1, nr. 1, ændres »og 24« til: »eller 24«.

11. I § 49, stk. 2, ændres »bestemmelserne« til: »bestemmelser«, og efter »for adgang til naturgastransmissionsnettet« indsættes: »eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden«.

12. I § 49 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

13. I § 50, stk. 1, indsættes efter »vilkår«: », forbud«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. juni 2019.

Stk. 3. Lovens § 3, nr. 11, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvalitet af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1.