Fremsat den 15. november 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler

(Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet, adgang til specialpædagogisk bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 20 indsættes i kapitel 3:

»§ 20 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.«

§ 2

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3, stk. 1, nr. 1-3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., samt § 3, stk. 1, og § 3 a i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.«

2. I § 25 a, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, ændres »og hjælpemidler« til: »hjælpemidler samt tegnsprogs- og skrivetolkning«.

3. Efter § 25 a indsættes:

»§ 25 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 25 a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

4. Efter § 26 a indsættes:

»§ 26 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 26 a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 3

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 11 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3, stk. 1, og § 3 a i efterskoler og frie fagskoler samt § 3, stk. 1, nr. 1-3, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.«

§ 4

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 44, stk. 1, ændres »og lov om erhvervsuddannelser« til: », lov om erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) og lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«.

2. Efter § 44 a før overskriften til § 45 indsættes:

»§ 44 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 44, stk. 2 og 3, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser, og handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 5

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 a, stk. 1, ændres »eller lov om de gymnasiale uddannelser« til: », lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«.

2. Efter § 18 c indsættes:

»§ 18 d. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 18 a, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, kursister og studerende, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 6

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, som ændret ved § 16 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 13 affattes således:

»§ 13. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til støtte til elever og kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser. Ansøgning om tilskud indgives af institutionen til undervisningsministeren, jf. § 13 a.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af særlige tilskud efter stk. 1, herunder om indhentning af sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling og udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionen har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.

Stk. 3. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.«

2. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Ansøgning om særlige tilskud, jf. § 13, indgives ved anvendelse af en digital løsning, som Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Institutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Eleven skal tilsvarende modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning og om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af ansøgning og om frister for indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis.

§ 13 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 13, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale uddannelser, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever og kursister, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 7

I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Bistand til elever med særlige behov«.

2. Efter § 12 indsættes i kapitel 4:

»§ 12 a. Kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen.

Stk. 3. Kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.

§ 12 b. Kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 12 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 12 a, stk. 1, i denne lov ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter kursistens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at kursistens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.«

§ 8

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2:

»§ 4 b. Ved undervisning og prøveaflæggelse tilbydes deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

4) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Deltagere, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen efter denne lov.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.

§ 4 c. Deltageren kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en deltager kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Deltageren kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter deltagerens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.«

§ 9

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017 og § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Elever, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

Stk. 3. Eleven kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.

2) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.

§ 29 b. Eleven kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.«

§ 10

I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 61 affattes således:

»§ 61. Elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Stk. 3. Elever og kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i undervisningen på de gymnasiale uddannelser.

Stk. 4. Eleven og kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.

2) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og om forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder.«

2. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev eller kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Eleven eller kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens eller kursistens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.«

§ 11

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 25 indsættes i kapitel 6:

»Specialpædagogisk bistand

§ 25 a. Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Deltagere, der har fået bevilget støtte efter stk. 1 til deltagelse i en uddannelse, kan, hvis der er planlagt yderligere uddannelse inden for 3 måneder, medbringe og anvende støtten i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, herunder forløb af arbejdsmarkedsuddannelse og i Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser efter kapitel 7.

Stk. 3. Deltagere kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.

2) Uddannelsens prøver.

3) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

§ 25 b. En deltager, som senest 3 måneder efter at være ophørt på en uddannelse, hvortil et hjælpemiddel er bevilget, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 1, påbegynder fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og voksen-, efter- og videreuddannelse, og indgiver ansøgning, om hjælpemiddel i den fortsatte uddannelse, kan i anvende et bevilget hjælpemiddel efter § 25 a, stk. 1, nr. 1, ved indtil der i den nye uddannelse er truffet afgørelse om ansøgningen. Hvis ansøgningen imødekommes, kan det oprindelige hjælpemiddel benyttes, indtil ansøgeren har fået mulighed for at komme i besiddelse af det nye hjælpemiddel.«

§ 12

I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse foretages følgende ændring:

1. Efter § 41 indsættes i kapitel 5:

»§ 41 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 40, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 33 i lov om forberedende grunduddannelse, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 13

I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse foretages følgende ændringer:

1. I § 34 ændres »hjælpemiddel« til: »it-hjælpemiddel«.

2. I § 34 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.«

§ 14

I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015, foretages følgende ændring:

1. Efter § 3 indsættes i kapitel 3:

»§ 3 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan i forbindelse med afgørelse efter § 12, stk. 3, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til de studerende, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter lovens kapitel 2, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.

Stk. 2. Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 15

I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1568 af 19. december 2017 og § 22 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a. Kulturministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 27 til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter loven, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtigelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 44, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser, som ændret ved denne lovs § 4, nr. 1, § 18 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som ændret ved denne lovs § 5, nr. 1, § 12 a i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, og § 4 b i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, har virkning den 1. august 2019.

Stk. 3. § 20 a i lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 3 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, § 12 b i lov om almenvoksen uddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, § 4 c i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29 b i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 9, nr. 1, § 61 a i lov om de gymnasiale uddannelser, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 2 og § 34, stk. 2 i, lov om forberedende grunduddannelser, som affattet ved denne lovs § 13, nr. 1, har virkning den 1. august 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Specialpædagogiske støtteordninger på de enkelte uddannelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Valg af leverandører

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Specialpædagogisk bistand i overgangen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser

2.3.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås en ordning, hvorefter elever, kursister og deltagere ved de forskellige uddannelsesområder får adgang til frit at vælge leverandør af specialpædagogiske hjælpemidler indenfor rammerne af den gældende aftale, hvor der kan vælges mellem de leverandører, der er indgået aftale med.

Endvidere foreslås med lovforslaget mulighed for specialpædagogisk bistand til voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser og en ordning, der sikrer specialpædagogisk bistand i overgangen mellem uddannelsesniveauer.

Nærværende lovforslag fremsættes med henblik på at tilvejebringe hjemmel til at give adgang til frit leverandørvalg for elever, kursister og studerende, der er berettigede til at modtage specialpædagogiske støtteydelser (tegnsprogs- og skrivetolkeområdet). Bemyndigelsen omfatter endvidere mulighed for etablering af frit leverandørvalg inden for andre støtteformer end tolkning.

2. Baggrund

Det fremgår af regeringsgrundlaget »For et friere, rigere og mere trygt Danmark« (november 2016), at "Regeringen vil styrke danskernes frie valg. Den enkelte skal have flere muligheder for at vælge mellem leverandører, når man modtager en offentlig ydelse. Vi vil blandt andet give de ældre flere muligheder for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmesygepleje, madservice, plejehjemsplads m.v." Kernen i ordningerne er, at borgerne frit kan vælge mellem forskellige leverandører (offentlige og private), der er indgået en aftale med på baggrund af udbud. Dermed opstår der konkurrence mellem forskellige leverandører af en ydelse, hvor konkurrencen er mere på kvaliteten end på omkostningerne. Formålet med frit valg er at styrke borgernes valgfrihed med henblik på at sikre bredere udbud af offentlig velfærd samt øge kvaliteten af og tilfredsheden med den leverede service.

Regeringen har gennemført serviceeftersyn af lovgivningen på ældreområdet med henblik på at forebygge konkurser i ældreplejen og præsenterede i 2017 initiativer, der skulle sikre et frit og et trygt valg af hjemmehjælp.

På beskæftigelses- og det sociale område er der endvidere adgang til frit valg af tolkeleverandører for personer med hørehandicap i forbindelse med deres deltagelse i forskellige aktiviteter, der er nødvendige for at deltage i samfundslivet sociale aktiviteter.

På uddannelsesområdet er der fra elever, kursister og studerende med hørehandicap, der er under uddannelse, udtrykt ønske om muligheden for frit at kunne vælge leverandør af specialpædagogiske ydelser, navnlig tolkeleverandører.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er som offentlig myndighed underlagt udbudsretlige regler, og der er ikke inden for Undervisningsministeriets lovgivningsområde udtrykkeligt indsat hjemmel til etablering af en ordning, hvorefter brugere af specialpædagogisk bistand frit kan vælge leverandør af disse ydelser. Som følge heraf, har elever, kursister og studerende ikke i ønskede omfang kunnet vælge, hvilken leverandør der har skullet tolke under den pågældendes uddannelse, idet udbudsretlige regler kræver tildeling baseret på objektive krav, som vanskeliggør tildeling, der i et vist omfang er baseret på subjektive forhold, det vil sige den enkelte brugers personlige behov. Det forhold, at en elev, kursist eller studerende har bedre kemi m.v. er et subjektivt forhold, der ikke har kunnet begrunde tildeling af en tolkeopgave i henhold til udbudsrettens regler, i det der ikke har været en national lovhjemmel til frit valg, som er tilfældet på blandt andet det sociale område. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i de seneste år haft løbende dialog med brugerorganisationerne på området, hvor det også er kommunikeret, at der er et stort ønske om frit leverandørvalg fra tolkebrugerne.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (aftalepartierne) indgik den 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Aftalepartierne er enige om, at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Aftalen indebærer således, at der indføres specialpædagogisk bistand til voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser, det vil sige almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning og arbejdsmarkedsuddannelser, og Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser. Aftalen indebærer desuden, at der indføres en ordning, der sikrer specialpædagogisk bistand, i overgangen mellem uddannelsesniveauer, fra blandt andet folkeskolen til ungdomsuddannelse og forberedende grunduddannelse.

Lovforslaget er endvidere en opfølgning på initiativet om "Bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelse" i Aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job. Initiativet indebærer, at der indføres lige adgang til specialpædagogisk bistand til voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser, det vil sige almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning og arbejdsmarkedsuddannelser, og til Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, uanset hvor den enkelte er i uddannelsessystemet.

Som opfølgning på Aftale om bedre veje til uddannelse og job iværksatte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet en analyse af, i hvilket omfang der kan etableres en model for frit valg af kompenserende software. Denne analyse blev gennemført i foråret 2018, og resultaterne heri er ikke endelige.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. De specialpædagogiske støtteordninger på de enkelte uddannelser

2.1.1. Gældende ret

Specialpædagogisk bistand til borgere med funktionsnedsættelse er en udmøntning af principperne om ligebehandling, kompensation og solidaritet, som er tre af de fire principper, der ligger til grund for den danske handicappolitik. Formålet med specialpædagogisk bistand er at kompensere for en funktionsnedsættelse ved at fjerne de barrierer for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af funktionsnedsættelsen. Der findes overordnet fem former for kompenserende støtte, som er hjælpemidler, særligt tilrettelagte studiematerialer, tegnsprogstolkning, personlig assistance og støttetimer.

De specialpædagogiske støtteordninger har hvert deres lovgivningsmæssige grundlag inden for de enkelte uddannelsesområder.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til specialpædagogisk bistand på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser, dog bortset fra arbejdsmarkedsuddannelser og ordblindeundervisning i medfør af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Denne persongruppe vil normalt blive henvist til deres bopælskommune med henblik på at søge om kompenserende støtte til brug under uddannelse.

Grundskoleniveau

I folkeskolen gives specialundervisning gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2.

Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, en afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, således at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

De nærmere regler om specialpædagogisk bistand er fastsat i bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Specialpædagogisk bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.

Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevens deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. Efter bekendtgørelsens § 1 omfatter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter følgende:

1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.

2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.

3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.

4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.

Med hensyn til særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler bemærkes, at disse i givne situationer kan være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Der er her tale om materialer og hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. Det er skolens ansvar at sikre, at særlige hjælpemidler, som er en forudsætning for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme. Det er også skolens ansvar at sikre, at eleven i fornødent omfang instrueres i brugen af hjælpemidlet, herunder installation af software til it-hjælpemidler.

I bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler er ansøgningsprocedurer, tildeling af tilskud m.v. beskrevet i § 42, hvoraf det fremgår af § 42, stk. 6, at skolen skal anvende den leverandører vi henviser til for så vidt angår bevillinger om hjælpemidler og personlig assistance.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af folkeskolelovens regler herom. Afgrænsningen af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i lov om efterskoler og frie fagskoler er parallel med den tilsvarende afgrænsning heraf i folkeskoleloven.

Tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler omfatter støtte til elever på skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, samt til støtte til elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Støtte til elever, der modtager støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt, skal gives inden for rammerne af den almindelige undervisning. Der kan udover brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse i fornødent omfang tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte og hjælpemidler.

Det følger af §§ 25 a og 26 a, at staten yder tilskud dækning af skolernes ekstraudgifter til blandt andet hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.

Det følger af § 3 i lov om friskoler og private grundskoler, at skolerne skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af folkeskolelovens regler herom.

Det følger af § 26 i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v., at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om friskoler og private grundskoler, følger bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med de modifikationer, der følger af folkeskolens styrelsesforhold.

Ungdomsuddannelser

På erhvervsuddannelserne, herunder eux-forløb, og på de gymnasiale uddannelser, dvs. den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen (htx), den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen (hhx), den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx), den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning), uddannelsen til almen studentereksamen tilrettelagt som en 2-årig uddannelse (2-årig stx) og, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), har elever og kursister, der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, krav på, at uddannelsesinstitutionen stiller den fornødne specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til rådighed under uddannelsen efter bestemmelser i § 29 i lov om erhvervsuddannelser og § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser. For elever på uddannelsen til International Baccalaureate (IB) på institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelser følger retten til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af § 18 a, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 44, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. For elever på de sidste tre klassetrin af europaskolen ved Sankt Annæ Gymnasium følger retten til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af § 44, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der træffer afgørelse om til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter de nævnte bestemmelser.

På området for lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse har uddannelsesinstitutionerne hidtil haft mulighed for at ansøge om særligt tilskud til specialpædagogisk bistand hos Undervisningsministerieriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), der kan bevilge sådanne tilskud. Der skal dog være tale om en eller flere af de støtteformer, der er opregnet i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1480 af 16. december 2016, dvs. hjælpemidler og instruktion i brug heraf, personlig assistance og sekretærhjælp, støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, særligt udformede undervisningsmaterialer og tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Der kan desuden i særlige tilfælde ydes tilskud til kompenserende undervisning efter tekstanmærkning nr. 193 til § 20 på finansloven.

Hjælpemidler, der er finansieret med de særlige tilskud og stillet til rådighed for elever eller kursister som led i specialpædagogisk bistand, hjemtages fra eleven eller kursisten ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse, eller hvis denne ikke længere har behov for det, medmindre det overdrages vederlagsfrit til eleven eller kursisten til ejendom, jf. reglerne i § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. Hvis eleven eller kursisten skifter til en anden uddannelse eller uddannelsesinstitution, kan hjælpemidlet medtages efter reglerne i § 12, stk. 2, i bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v.

På området for lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ansøger institutionen om tilskud til undervisningen af svært handicappede elever. Reguleringen af hjælpemidler er tilsvarende de offentlige gymnasier m.fl. Der henvises til § 10 i bekendtgørelse nr. 731 af 29. juni 2012 om tilskud m.v. til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (PG-tilskudsbekendtgørelsen) med senere ændringer.

På området for forberedende grunduddannelse er rammen for tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v. fastlagt i §§ 30-34 i lov om forberedende grunduddannelse.

Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der indgiver ansøgning om de særlige tilskud til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvortil administrationen af tilskudsordningen er henlagt af undervisningsministeren.

Voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU)

Voksen- og efteruddannelsesområdet omfatter blandt andet arbejdsmarkedsuddannelser, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og hf-enkeltfag.

Specialpædagogisk bistand til deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser ydes som en forsøgsordning med hjemmel i finanslovens § 20.98.31.30. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en forsøgsordning vedrørende forbedring af handicappedes vilkår på arbejdsmarkedsuddannelser ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse ved udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr. Af bevillingen kan der endvidere ydes tilskud til specialpædagogisk bistand til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Det følger af tekstanmærkning nr. 159. ad 20.98.31.30, at undervisningsministeren bemyndiges til at yde tilskud til specialpædagogisk bistand til deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser. Det følger endvidere af tekstanmærkningen, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens anvendelsesområde og administration. Undervisningsministeren kan bemyndige Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at fastsætte reglerne og til at administrere bevillingen og kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for undervisningsministeren.

Det følger af anmærkningerne til tekstanmærkningen, at der af den afsatte bevilling udbetales specialpædagogisk bistand til deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser, således at deltagere med et særligt behov får mulighed for at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse på lige fod med andre deltagere. Der er tale om en bevilling, som kan bruges til personer med særlige behov, herunder blandt andet hørehæmmede, synshandicappede, bevægelseshandicappede, ordblinde og læsesvage samt andre, f.eks. psykisk udviklingshæmmede. Midlerne kan blandt andet bruges til særligt udstyr, udvikling af egnede undervisningsmaterialer, afholdelse af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for psykisk udviklingshæmmede, rådgivning af uddannelsesstederne, efteruddannelse af lærerne og informationsspredning. Indsatsen er en forlængelse af den forsøgsordning, der blev iværksat i 1998, og er en fortsættelse af initiativerne inden for denne ramme.

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser er en særligt tilrettelagt uddannelse, som foregår under arbejdspladslignende vilkår, og som henvender sig til uddannelsessvage unge ledige. Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser henvender sig til unge mellem 18-30 år, hvis udvikling er præget af en flydende socialtilstand og en svag skolebaggrund, så de har svært ved at få en erhvervsrettet uddannelse eller et job. Uddannelserne er opbygget trinvist og er individuelt tilrettelagt som et samlet forløb, der kan gennemføres på 30 uger. Der er mulighed for fire ugers udslusning efter endt uddannelse. Udslusningen betragtes som obligatorisk praktik efter denne lov. Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser har hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men reguleres i øvrigt af en særskilt bekendtgørelse og har ikke været omfattet af den forsøgsordning med specialpædagogisk bistand, der har været tilknyttet de ordinære arbejdsmarkedsuddannelser .

Det følger af § 4 a, stk. 1, nr. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at der som led i ordblindeundervisningen skal tilbydes specialpædagogisk bistand.

I medfør af § 4 a, stk. 4, har undervisningsministeren fastsat regler om ordblindeundervisningen, herunder om adgangen til denne, om undervisningens tilrettelæggelse, mål og indhold, samt om uddannelses- og erhvervsvejledningen. Dette er sket i bekendtgørelse nr. 1589 af 13. december 2016 om ordblindeundervisning for voksne.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, omfatter ordblindeundervisning for voksne specialpædagogisk bistand. Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at relevante pædagogiske hjælpemidler stilles til rådighed for kursisten i undervisningen gennem den specialpædagogiske bistand. Gennem den specialpædagogiske bistand ydes rådgivning af kursisten og, efter aftale med kursisten, af personer med tilknytning til kursisten, for eksempel om tiltag, der kan kompensere for kursistens skriftsproglige vanskeligheder i hverdagen, jf. § 3, stk. 4. Endelig følger det af § 3, stk. 5, at undervisningen efter stk. 1, nr. 2, tilrettelægges individuelt, på baggrund af en samlet vurdering af kursistens behov og forudsætninger, og fører frem mod det færdighedsniveau, som vurderes at være relevant for kursisten.

De videregående uddannelser

Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser hører under uddannelses- og forskningsministeren. Ordningen administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der hører under undervisningsministeren. I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser er der i dag ikke bestemmelser om frit leverandørvalg. Ansøgningsproceduren er beskrevet i lovens §§ 11-12. Heraf fremgår det, at den uddannelsessøgende afleverer ansøgning om specialpædagogisk støtte til den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen, når den studerende er optaget på pædagogikum. På denne baggrund foretager institutionen en indstilling til styrelsen, der træffer afgørelse om støtte. Af lovens forarbejder til § 12, fremgår det, at "Det forudsættes, at styrelsen indgår en række standardaftaler med leverandører m.v. for at sikre den bedste kvalitet, stordriftsfordele m.v. Når institutionerne skal anskaffe et hjælpemiddel m.v., vil de være henvist til at benytte sig af en sådan standardaftale med henblik på at skaffe det bedst mulige hjælpemiddel til den mest fordelagtige pris, således at bevillingen udnyttes bedst muligt. "

Folkehøjskoler

I medfør af § 27 i lov om folkehøjskoler yder staten støtte til specialpædagogisk støtte til elever med særlige behov og svære handicaps.

Lov om folkehøjskoler hører under kulturministeren, men ordningen for specialpædagogisk støtte administreres af Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, der hører under undervisningsministeren. Kriterierne og proceduren for ansøgning om tilskud følger af §§ 36-38 i bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2014 om tilskud m.v. til folkehøjskoler. Heraf følger, at skolerne ansøger styrelsen om støtte til specialpædagogisk bistand. Der er ikke i lov om folkehøjskoler eller i den tilhørende bekendtgørelse fastsat bestemmelser om styrelsens adgang til at indgå standardaftaler med leverandører eller krav til skolernes valg af leverandør. I praksis anvendes styrelsens standardaftaler imidlertid også af højskolerne.

2.1.2. Ministeriets overvejelser

Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der skal indføres lige adgang til SPS uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette sker ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.

I en rapport om "Kortlægning og analyse af specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddannelsesområdet (December 2014)" er der en gennemgang af de eksisterende støttemuligheder for personer med funktionsnedsættelser. Kortlægningen viser, at ansvaret for at sikre og finansiere støtte placeres efter sektoransvarlighedsprincippet. En gennemgang af lovgivningen bag de regelfastsatte støttemuligheder viser, at der ikke findes konkrete retningslinjer for, hvordan princippet om sektoransvarlighed skal udmøntes i praksis. Fraværet af konkrete retningslinjer for ansvarsfordelingen mellem sektorerne udgør i nogle tilfælde en juridisk barriere. Uklarheden om ansvarsfordelingen kan medvirke til at skabe en administrativ barriere for, at personer med funktionsnedsættelser modtager støtte i rette tid, eller overhovedet modtager støtte.

Det fremgår af den politiske aftale, at alle elever, kursister og deltagere skal mødes, der hvor de er, og alle elever, kursister og deltagere skal udfordres på deres evner og interesser i udviklingen af relevante kompetencer. Barrierer for den enkeltes faglige udvikling i form af for eksempel funktionsnedsættelse og ordblindhed skal minimeres.

Undervisningsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at udvide adgangen til specialpædagogisk bistand også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at der indføres adgang til specialpædagogisk bistand til voksne til de almene og erhvervsrettede voksen-, efter- og videreuddannelser.

Med lovforslaget foreslås således ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Lovforslaget sigter på at fremme et inkluderende læringsmiljø, der stiller krav til institutionernes organisering af undervisningen og samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for deltagelse og evaluering på flere måder. Det er hensigten, at der skabes en kultur, hvor særlig hensyntagen eller støtte, herunder specialpædagogisk bistand i form af for eksempel hjælpemidler, og den inkluderende tilgang er tænkt sammen. Undervisningen skal have fokus på at anvende evt. kompenserende hjælpemidler, herunder konkret instruktion i brug af hjælpemidler, og skal tilrettelægges med deltagelsesformer, der sigter mod at udvikle elevens, kursistens eller deltagerens læse- og skrivefærdigheder.

Efter forslaget vil institutionen skulle vurdere det konkrete støttebehov, da det er institutionen, der har viden om de faktiske forhold, herunder i hvilken udstrækning det inkluderende læringsmiljø på institutionen i praksis kan dække og imødekomme støttebehovet, i hvilket omfang der skal tilbydes specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, herunder støtteformer som nævnt i forslaget.

Med lovforslaget foreslås endvidere ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Lovforslaget indebærer således, at der for så vidt angår de i nærværende lovforslags nævnt støtteformer kan opnår særlige tilskud til specialpædagogisk bistand. Ansøgning om det særlige tilskud indgives til undervisningsministeren (i praksis til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), som vil administrere ordningen. Det foreslåede giver den fordel, at institutionerne vil kunne søge og få tildelt støtte efter de generelle standarder, som undervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) har lagt. Derved tildeles støtte ensartet til elever med sammenlignelige vanskeligheder, hvilket også vil bidrage til at gøre institutionernes opgave med at vejlede og undervise eleverne i anvendelsen af hjælpemidler entydige.

Den beskrevne ordning svarer til den ordning, der blev indført ved lov om forberedende grunduddannelse og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

2.2. Valg af leverandør

2.2.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af specialpædagogisk bistand.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har efter afholdelse af ordinære udbudsforretninger indgået rammeaftale med et antal leverandører af tegnsprogs- og skrivetolkeydelser. Målgrupperne for tolkebistanden er døve, døvblinde og svært hørehæmmede elever og studerende ved ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, samt frie kostskoler og arbejdsmarkedsuddannelser. Tolkebistanden leveres i forbindelse med de pågældende elevs eller studerendes deltagelse i undervisningen. Tolkebistanden leveres som tegnsprogstolkning og/eller skrivetolkning.

Tildelingen af tolkebistand sker ved, at uddannelsesinstitutionen ansøger om tolkebistand, hvorefter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bevilger tolk i et bestemt antal timer afhængig af uddannelsesniveau og behov. Den konkrete tolkeopgave oprettes af styrelsen i Tolkeportalen, som er en administrationsportal for bestilling af tolkeydelser med relevante oplysninger. Tolkebistanden udbydes herefter som et miniudbud, der gennemføres på baggrund af en rammeaftale, som har været i EU-udbud i den region, hvor tolkeopgaven skal finde sted.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har endvidere efter afholdelse af ordinære udbudsforretninger indgået en rammeaftale om anskaffelse af ergonomiske hjælpemidler, dvs. ergonomiske borde, stole og tillægsprodukter samt øvrige ergonomiske hjælpemidler og en rammeaftale om levering af personlig hjælp m.v.

2.2.2. Ministeriets overvejelser

Undervisningsministeriet finder, at anskaffelse af specialpædagogiske hjælpemidler og ydelser via udbud understøtter en ordning om frit leverandørvalg indenfor rammerne af den gældende aftale, hvor der kan vælges mellem de leverandører, der er indgået aftale med.

Undervisningsministeriet finder endvidere, at anskaffelsen skal ske via indgåelse af rammeaftaler med leverandører, der indgås efter procedurereglerne i udbudsloven.

Udbud af kontrakter med en anslået kontraktværdi, der overstiger den gældende tærskelværdi skal i henhold til udbudsloven som udgangspunktet gennemføres i overensstemmelse med de i udbudslovens afsnit II ("Offentlige indkøb over tærskelværdien"), kapitel 7 (§§ 55-94) regulerede procedurer. Den gældende tærskelværdi (2018 og 2019) for statslige anskaffelser af varer og tjenesteydelser er 1.072.094 kr. Der findes i udbudslovens § 7 og afsnit III (§§ 186-189) særlige procedureregler ved indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien, det såkaldte "light-regime", hvor der i bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) er en udtømmende opremsning af de omfattede tjenesteydelser. Den gældende tærskelværdi (2018 og 2019) for anskaffelser (den samme for både statslige myndigheder og kommunale myndigheder) inden for light-regimet er 5.583.825 kr. Det er indholdet af kontrakten, dvs. CPV-koden, der afgør om afsnit udbudslovens II eller afsnit III finder anvendelse.

Kontrakter, der vurderes at have en klar grænseoverskridende interesse, skal følge procedurereglerne i udbudslovens afsnit IV, hvorimod afsnit V finder anvendelse for kontrakter uden en sådan klar grænseoverskridende interesse.

Light-regimet blev introduceret ved udbudsdirektivet og er en særlig ordning for visse tjenesteydelser, hvis værdi overstiger tærskelværdien. Der er i direktivet lagt op til, at de enkelte EU-medlemsstater under light-regimet har større frihed til at planlægge valget af leverandører, end hvad der gælder for udbud efter direktivets regler for de øvrige tjenesteydelser. Der stilles hovedsageligt krav om, at principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet er overholdt.

De tjenesteydelser, der er omfattet af light-regimet, er udtømmende opregnet i udbudsdirektivets bilag XIV. De omfattede tjenesteydelser er inddelt i forskellige tjenesteydelseskategorier, og hver kategori indeholder en række CPV-koder (forkortelse for »Common Procurement Vocabulary«, som er et fælles referencesystem for udbudte opgaver i EU) for de konkrete tjenesteydelser. For at være omfattet af udbudslovens afsnit III skal en opgave således være omfattet af en af de CPV-koder, der er indeholdt under de følgende tjenesteydelseskategorier:

- Administrative tjenester på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og det kulturelle område.

- Lovpligtig socialsikring.

- Velfærdsydelser.

- Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser ydet af fagforeninger, politiske organisationer, ungdomsorganisationer og andre medlemskabsbaserede organisationstjenester.

- Religiøse tjenester.

- Hotel- og restaurationstjenesteydelser for den offentlige sektor.

- Visse juridiske tjenesteydelser.

- Andre administrative tjenester og tjenester for den offentlige sektor.

- Tjenester for lokalsamfundet.

- Fængselsrelaterede tjenester, tjenester i forbindelse med offentlig sikkerhed og redningstjenester.

- Efterforsknings- og sikkerhedstjenester.

- Posttjenester.

- Diverse tjenester.

Opbygningen af CPV-glossaret fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 med senere ændringer, senest kommissionens forordning nr. 213/2008. Klagenævnet for Udbud har delkendelse af 20. januar 2017 og kendelse af 27. juni 2017, udtalt, at klassifikation af en ydelse skal ske under den kode, der efter en naturlig sproglig forståelse er mest dækkende for den pågældende ydelse, uanset om andre koder kunne være dækkende.

Det fremgår af betragtning 114 til udbudsdirektivet om light regimets baggrund, at "Visse kategorier af tjenesteydelser har fortsat ifølge deres natur en begrænset grænseoverskridende dimension, især de tjenesteydelser, der kan betegnes som personlige tjenesteydelser, såsom visse sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser".

Klagenævnet for Udbud har i kendelse af 27. juni 2017 udtalt, at "Uanset om tolketjenesten således tillige måtte kunne anvendes af andre sektorer, herunder eksempelvis i forbindelse med at varetage job, deltagelse i uddannelsesaktiviteter, ved samtaler med sagsbehandler i kommunen o.l., er det for den, der har krav på ydelsen - den hørehæmmede - en personlig ydelse, der skal afhjælpe et handicap.

På den baggrund finder klagenævnet fortsat, at den udbudte ydelse (skrive- og tegnsprogstolkning for personer med hørehandicap, red.) er omfattet af i hvert fald CPV kode 98000000 (angår "andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser", red.) og dermed udbudslovens afsnit III. "

Ydelsen "tolkning" eller "tegnsprogs- og skrivetolkning" er ikke direkte nævnt i udbudsdirektivets bilag XIV eller oplistet i de tilhørende CPV-koder. Rene undervisningsydelser (for eksempel CPV-koden 80000000-4 vedrørende "Uddannelse og undervisning") og rene sociale ydelser (for eksempel 75310000-2 vedrørende "Sociale ydelser") er imidlertid omfattet af bilaget. Eftersom formålet med specialpædagogisk bistand er at kompensere for en funktionsnedsættelse ved at fjerne de barrierer for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af funktionsnedsættelsen, finder Undervisningsministeriet, at specialpædagogisk bistand er en ydelse, der er omfattet af udbudsdirektivets bilag XIV, og dermed omfattet af procedurereglerne i udbudslovens afsnit III.

Proceduren for et udbud under light regimet er fastlagt i udbudslovens kapitel 16 (§§ 186-189).

Det følger af udbudslovens § 186, at ordregiver skal fastlægge en procedure i overensstemmelse med loven § 2, dvs. overholde principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, herunder fastsætte et tildelingskriterium samt eventuelle underkriterier. Ordregiver har således frihed til at tilrettelægge proceduren eller fremgangsmåden, herunder anvendelse af forhandling, for det enkelte udbud, så længe det sker under iagttagelse af de nævnte principper. Ved fastsættelse af tidsfrister skal iagttages proportionalitetsprincippet.

Det følger af udbudslovens § 187, at der skal offentliggøres en udbudsbekendtgørelse. Det kan enten være en "light" udbudsbekendtgørelse, jf. udbudslovens § 187, stk. 2, eller en "light" forhåndsmeddelelse, jf. udbudslovens § 187, stk. 3. Heri skal indeholde oplysninger om den procedure, ordregiveren har fastlagt efter § 186 samt oplysninger om navn og kontaktoplysninger på ordregiveren, en kort beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder CPV-koder, betingelser for deltagelse samt en kort beskrivelse af hovedelementerne i den tildelingsprocedure, der skal anvendes.

Det følger af udbudslovens § 188, at kontrakten tildeles i overensstemmelse med den procedure, ordregiver har fastlagt efter § 186. Der gælder samme begrundelseskrav som ved øvrige kontrakter. Endvidere må ordregiver tidligst indgå kontrakt, når standstill-perioden er udløbet.

Det følger af udbudslovens § 189, at der skal ske kvartalsvise bekendtgørelse om indgåelse af sådanne kontrakter.

Der kan endvidere i overensstemmelse med de gældende udbudsregler etableres en ordning, hvorefter ordregiver kan indgå en aftale med alle interesserede virksomheder, der opfylder nogle på forhånd fastsatte krav om egnethed, det vil sige virksomhedernes evne til at gennemføre den pågældende kontrakt, og hvor det endelige leverandørvalg, det vil sige endelig tildeling af kontrakt, foretages af andre end ordregiver, f.eks. uddannelsesinstitutionen eller brugeren. En sådan ordning kan tilrettelægges på en sådan måde, at den permanent er tilgængelig under hele dens løbetid for interesserede og kvalificerede leverandører.

Frit valg mellem leverandører af tegnsprogs- og skrivetolkning findes på andre sektorområder, men har ikke fundet sted på undervisningsområdet. Det har længe været et ønske for brugerorganisationerne, at der var adgang til frit valg af tolk for tolkebrugere på uddannelser. Ligeledes har der været et ønske fra elever, kursister og studerende om at kunne benytte en anden tolk end den tildelte. Særligt har det været udfordrende for tolkebrugerne ved indgåelse af nye aftaler om levering af tolk, at de skulle skifte tolk midt i uddannelsesforløbet, hvor de har etableret et samarbejde med tolken og aftalt fagspecifikke tegn m.v.

Der er i regi af Børne- og Socialministeriet nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til opgave at undersøge mulighederne for en omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap. I dette arbejde indgår overvejelser om etablering af en fælles ordning om indgåelse af aftaler med en eller flere leverandører af tegnsprogs- og skrivetolkeydelser, som skal levere tolkebistand til flere sektorområder, herunder beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, det sociale område og undervisningsområdet m.fl.

Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at "Aftalepartierne er enige om at styrke den enkelte elevs frie valg af kompenserende software. Der gennemføres en analyse af, i hvilket omfang der kan etableres en model for frit valg af kompenserende software. "

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har som opfølgning på aftalen i foråret 2018 iværksat en analyse af mulige udbuds- og leverancemodeller for levering af it-hjælpemidler til ordblinde, blinde og svagsynede. Analysen bygger på forudsætninger som, at modellerne skal være udbudsegnede, give et tilfredsstillende felt af tilbudsgivere og være realiserbare og omkostningseffektive. Analysens konklusion er pt. ikke endelig. Den foreslåede ordning frit leverandørvalg vil derfor i første omgang alene omfatte levering af tegnsprogs- og skrivetolkeydelser.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at der som betingelse for at modtage tilskud til specialpædagogisk bistand stilles krav om anvendelse af centralt koordinerede indkøbsaftaler. Lovforslaget indebærer, at der vil kunne anvendes centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand, der indgås af undervisningsministern eller andre offentlige ordregivende myndigheder.

Med lovforslaget foreslås en ordning, som tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid. På Undervisningsministeriets område påtænkes en ordning, der i første omgang alene omfatter levering af ydelser inden for tegnsprogs- og skrivetolkning. En sådan aftale indgås efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne m.v.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. Det kan f.eks. være i situationer, hvor den enkelte døvetolkebrugers uddannelse løber i en periode, der går ud over rammeaftalens løbetid. I forhold til den enkelte døvetolkebruger må det antages, at det vil være forbundet med visse omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.

Med lovforslaget foreslås en bemyndigelse til undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren og kulturministeren til at fastsætte regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af ydelser inden for tegnsprogs- og skrivetolkning, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf. Bemyndigelsen omfatter endvidere mulighed for etablering af frit leverandørvalg inden for andre støtteformer end tegnsprogs- og skrivetolkning.

2.3. Specialpædagogisk bistand i overgangen mellem uddannelsesniveauer

2.3.1. Gældende ret

Ved skift af skole, herunder skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse

Det følger af § 16 i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, hvis en elev, der får specialpædagogisk bistand, flytter til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i den anden kommune snarest og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen skal indeholde en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand. Kommunalbestyrelsen i den tilflyttende kommune skal tage kontakt til elevens forældre med henblik på fortsat bistand.

Ved overgang fra folkeskole til en fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en ungdomsuddannelse er der ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til at medtage eller udlåne hjælpemidler.

Det følger af § 12, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v., at hjælpemidler, hvortil der er ansøgt om tilskud, følger eleven til anden uddannelse, som berettiger til tilskud til specialpædagogisk bistand, dvs. bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., til videregående uddannelse omfattet af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og til undervisning eller uddannelse ved anden institution omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., af lov om efterskoler og frie fagskoler eller af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Bestemmelsen indebærer, at en elev ved overgang fra en fri grundskole til en efterskole eller til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler.

Ved overgang fra en fri grundskole til folkeskolen er der derimod ikke adgang til at medtage hjælpemidlerne.

Det følger af § 42, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler, at hjælpemidler, hvortil der er ydet tilskud til specialpædagogisk bistand, følger eleven til anden uddannelse, som berettiger tilskud til specialpædagogisk bistand, dvs. bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., til videregående uddannelse omfattet af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og til undervisning eller uddannelse ved anden institution omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., af lov om efterskoler og frie fagskoler eller af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Bestemmelsen indebærer, at en elev ved overgang fra en efterskole til en fri grundskole eller til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler.

Ved overgang fra en efterskole til folkeskolen er der derimod ikke adgang til at medtage hjælpemidlerne.

Ved skift af ungdomsuddannelse og overgang til efter- og videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser

Det følger af § 12 i bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1480 af 16. december 2014, at hjælpemidler, der er finansieret med de særlige tilskud og stillet til rådighed for elever eller kursister som led i specialpædagogisk bistand, hjemtages fra eleven eller kursisten ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse, eller hvis denne ikke længere har behov for det, medmindre det overdrages vederlagsfrit til eleven eller kursisten til ejendom, jf. § 12, stk. 1. Hvis eleven eller kursisten skifter til en anden ungdomsuddannelse eller -institution eller til en videregående uddannelse, kan hjælpemidlet medtages efter reglerne i § 12, stk. 2.

Det følger af § 10, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser, at hjælpemidler, hvortil der er ansøgt om tilskud til undervisningen af svært handicappede elever, følger eleven til anden uddannelse, såfremt uddannelsen er omfattet af i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., i lov om efterskoler og frie fagskoler, bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse.

Bestemmelsen indebærer, at en elev ved skift til en anden ungdomsuddannelse eller -institution eller til en videregående uddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler. Reguleringen af hjælpemidler er tilsvarende de offentlige gymnasier m.fl.

Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der indgiver ansøgning om de særlige tilskud til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvortil administrationen af tilskudsordningen er henlagt af undervisningsministeren.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om specialpædagogisk bistand på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser eller på de videregående voksen- og efteruddannelse, idet der bortset fra arbejdsmarkedsuddannelserne og ordblindeundervisning i medfør af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ikke findes en støtteordning for specialpædagogisk bistand.

2.3.2. Ministeriets overvejelser

Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at aftalepartierne er enige om, at ingen elever må stå uden it-støtte i overgange. Der vil kunne etableres en ordning, hvor eleven kan medbringe tidligere bevilliget it-støtte i overgangen fra blandt andet folkeskole til ungdomsuddannelse og forberedende grunduddannelse.

Forslaget udmøntes således, at der skal finde udlån af hjælpemidler sted, når det er praktisk muligt og for eksempel ikke strider mod tredjemandsrettigheder, for eksempel licensrettigheder. Det konkrete udlån vil være tidsbegrænset på 3 måneder. Både Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og kommunerne bør tilstræbe at indkøbe hjælpemidler på en måde, så det er muligt at udlåne hjælpemidlet i en kortere periode i forbindelse med uddannelsesskift.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at elever, kursister og deltagere i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende uddannelses lovgivning, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne, der gælder den pågældende uddannelse.

Med lovforslaget foreslås en sondring af de bevilgede hjælpemidler i overgangen mellem kommunale (folkeskolen) og statslige (blandt andet ungdomsuddannelser) specialpædagogiske støtteordninger vil der ske en udsondring af denne generiske afgræsning, således at elevens ret til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i overgange specifikt vedrører it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler. Dette skyldes et praktisk hensyn, idet udlån af andre typer hjælpemidler kan forudsætte teknisk bistand i forbindelse med opsætning eller utilsigtede transportudgifter m.v. Dette kan medføre uforholdsmæssige store omkostninger, som ikke vil være hensigtsmæssig i lyset af en relativ kort periode for elevens medtagelse i overgangen mellem uddannelsesniveauer. Forslaget sigter derfor på hjælpemidler, som umiddelbart kan medbringes. På baggrund af den politiske aftale er der således også alene afsat finansiering til udlån af it-hjælpemidler i overgange.

Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk bistand i form af hjælpemidler.

Med lovforslaget foreslås en tidsmæssig begrænsning af muligheden for at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler ved fortsat skolegang eller ved overgang til en ny uddannelse.

Det foreslås, at muligheden for at medtage og anvende de bevilgede hjælpemidler underlægges en tidsmæssig begrænsning på 3 måneder.

Det er tillige i lovforslaget indføjet mulighed for, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om mulighed for at medtage og anvende andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler. Det foreslås her tilsvarende, at denne mulighed underlægges en tidsmæssig begrænsning, men at afgørelsen ud fra en konkret og individuel vurdering kan fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder. I forhold til elever i folkeskolen vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at bestemme, at eleven kan medtage og anvende dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse tillige fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder.

Forslaget om en tidsmæssig begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleveret hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens, kursistens og deltagerens behov også vil skulle tages med i betragtning

Den modtagende uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det forventes, at forslaget om etablering af en central SPS-ordning på voksen- efter og videreuddannelsesområdet vil medføre merudgifter for det offentlige for ca. 17 mio. kr. i 2019 og ca. 40 mio. kr. årligt fra 2020 og fremefter, jf. tabel 1.

Tabel 1: Udgifter forbundet med etablering af en central SPS-ordning på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet (mio. kr.)

Udgifterne ved etablering af en udlånsordning for hjælpemidler i overgange skal drøftes med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 14. september 2018 til den 12. oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-Samvirke, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arriva, Astra - Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms Trafikselskab, B-SOSU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, DSB Regional, DSB S-tog a/s, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DUKH, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af danske skatteankenævn, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Skolers Lærerforening, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fynbus, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Stat, HK/Kommunal, Hovedstadens Ordblindeskole, Huslejenævns- og Beboerklagenævns forening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Jyske Grundejerforeninger, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, Københavns Professionshøjskole (Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne, Ledersamrådet, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LEO Fondet, Lilleskolerne, LOF, Lundbeckfonden, LOS, Lærernes Centralorganisation, Midttrafik, Moderniseringsstyrelsen, Movia, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, Nordjyllands trafikselskab - NT, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, SFR Skattefaglig Forening, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen Skole og Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sydtrafik, Trafik-, Tekniq, Bygge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsboligrådet, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforeningen, Ældreboligrådet og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der tilbydes i dag efter folkeskoleloven it-hjælpemidler, der blandt andet omfatter kompenserende læse- og skriveteknologi, typisk i form af hardware såsom PC, tablet, smartphone, skanner (evt. skannerpen) og i form af kompenserende læse- og skriveteknologisk software såsom ordprædiktion, oplæsning, OCR-behandling, talegenkendelse.

Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, om afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er nærmere uddybet i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2, at det blandt andet omfatter særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 3 a, at der til børn, som har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes undervisning eller anden faglig støtte samt personlig assistance, der kan hjælpe barnet med at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Det følger desuden af folkeskolelovens § 3 b, stk. 1, at til elever, der har brug for støtte med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Det beror på en konkret stillingtagen og beslutning, hvilken støtte der skal iværksættes for at imødegå elevens læsevanskeligheder. Alle elever har uanset klassetrin krav på den nødvendige støtte for at imødegå eventuelle læsevanskeligheder, uanset om læsevanskelighederne skyldes ordblindhed eller andre årsager.

Det følger af den foreslåede § 20 a, stk. 1, at en elev i fortsættelse af folkeskolen vil kunne anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter folkeskolelovens 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b ved fortsat skolegang eller uddannelse den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en elev ved overgangen fra folkeskolen til en fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en ungdomsuddannelse vil kunne medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det vil betyde, at en folkeskoleelev eller kursist, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, som er nødvendig i forbindelse med undervisningen af eleven eller kursisten, vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter fra folkeskolen til en fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller overgår til en ungdomsuddannelse, hvor der kan ydes tilskud til et tilsvarende it-hjælpemiddel efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse. Endvidere hvis eleven skifter til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og de forberedende grunduddannelser, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende it-hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser.

Det har hidtil efter den gældende lovgivning ikke været muligt for elever at medtage bevilgede hjælpemidler i overgangen fra folkeskolen til en fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en ungdomsuddannelse, eller i overgangen fra fri grundskole eller efterskole til folkeskolen.

Med den foreslåede bestemmelse vil eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler i forbindelse med skift af skole, herunder skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for elever i forbindelse med skift af skole, herunder skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse.

Det følger af folkeskolelovens § 20, stk. 2, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen.

I forhold til supplerende støtte efter folkeskolelovens § 3 a er det skolens leder, der træffer beslutning om, hvorvidt et barn har behov for supplerende støtte. Beslutningen herom træffes af skolens leder efter samråd med forældrene og eleven. Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt., at skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

Det følger af det foreslåede § 20 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe beslutning om, at en elev vil kunne anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for at træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk hjælpemiddel, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, hvis der har været stillet et sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed. Eleven har mulighed herfor, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det følger af det foreslåede § 20 a, stk. 3, 1. pkt., at eleven vil kunne anvende bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede hjælpemidler er underlagt en tidsfrist, hvor eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder efter elevens skoleskift eller overgang til en ny uddannelse. Denne tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleverede hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også vil skulle tages med i betragtning.

Det følger af det foreslåede § 20 a, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering kan bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære mulighed for kommunalbestyrelsen i forbindelse med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for elevens anvendelse heraf. Kommunalbestyrelsens beslutning om en kortere anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et større ergonomisk møbel, herunder om det forudsætter teknisk bistand i forbindelse med opsætning, der er særlig omkostningskrævende, eller om medtagelsen indebærer uforholdsmæssige store omkostninger.

Den modtagende skole eller uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af folkeskolelovens regler herom.

Afgrænsningen af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i lov om efterskoler og frie fagskoler er parallel med den tilsvarende afgrænsning heraf i folkeskoleloven. Afgrænsningen i folkeskolelovens § 3, stk. 2, er således, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

Tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler omfatter støtte til elever på skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, samt til støtte til elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

Støtte til elever, der modtager støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt, skal gives inden for rammerne af den almindelige undervisning. Der kan udover brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse i fornødent omfang tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte og hjælpemidler.

Det følger af §§ 25 a og 26 a, at staten yder tilskud dækning af skolernes ekstraudgifter til blandt andet hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.

Det følger af § 42, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler, at hjælpemidler, hvortil der er ydet tilskud til specialpædagogisk bistand, følger eleven til anden uddannelse, som berettiger tilskud til specialpædagogisk bistand, dvs. bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., til videregående uddannelse omfattet af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og til undervisning eller uddannelse ved anden institution omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., af lov om efterskoler og frie fagskoler eller af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af den foreslåede § 3 b, stk. 1, at en elev i fortsættelse af undervisningen på en efterskole eller fri fagskole kan anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter reglerne herom i folkeskoleloven, lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v., ved fortsat skolegang eller uddannelse den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en elev ved overgangen fra en efterskole/fri fagskole udover til en fri grundskole eller til en ungdomsuddannelse også til folkeskolen vil kunne medtage de bevilgede it-hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det vil betyde, at en elev eller kursist, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, som er nødvendig i forbindelse med undervisningen af eleven eller kursisten vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter fra en efterskole/fri fagskole til folkeskolen, fri grundskole eller til en ungdomsuddannelse eller en, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning, arbejdsmarkedsuddannelse, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende grunduddannelse, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende it-hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser.

Det har hidtil efter den gældende lovgivning ikke været muligt for elever at medtage bevilgede hjælpemidler i overgangen fra folkeskolen til en fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en ungdomsuddannelse, eller i overgangen fra fri grundskole eller efterskole til folkeskolen.

Med den foreslåede bestemmelse vil eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler i forbindelse med skift af skole, herunder skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for elever i forbindelse med skift af skole, herunder skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med særligt behov herfor.

Det følger af den foreslåede § 3 b, stk. 2, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk hjælpemiddel, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, hvis der har været stillet et sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed. Eleven har denne mulighed, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det følger af det foreslåede § 3 b, stk. 2, 1. pkt., at eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Denne tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleverede hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også vil skulle tages med i betragtning.

Det følger af det foreslåede § 3 b, stk. 2, 2. pkt., at undervisningsministeren vil i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et større ergonomisk møbel, herunder om det forudsætter teknisk bistand i forbindelse med opsætning, der er særlig omkostningskrævende, eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.

Den modtagende skole eller uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også skulle sikre i fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Til nr. 2

Det følger af § 25 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren til blandt andet hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.

Den gældende bestemmelse er ikke udtrykkelig klar med hensyn til, at der også ydes tilskud til tegnsprogs- og skrivetolkebistand som et tilskud til hjælpemidler.

Det foreslås, at der i § 25 a, stk. 1, ændres »og hjælpemidler« til: »hjælpemidler samt tegnsprogs- og skrivetolkning«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil indebære en præcisering af, at statstilskuddet til dækning af ekstraudgifter også omfatter i de tilfælde, hvor en elev har et særligt behov for bistand til tegnsprogs- eller skrivetolkning.

Det følger af § 26 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud til skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren til blandt andet hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.

Den gældende bestemmelse er ikke udtrykkelig klar med hensyn til, at der også ydes tilskud til tegnsprogs- og skrivetolkebistand som et tilskud til hjælpemidler.

Det foreslås, at der i § 26 a, stk. 1, ændres »og hjælpemidler« til: »hjælpemidler samt tegnsprogs- og skrivetolkning«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil indebære en præcisering af, at statstilskuddet til dækning af ekstraudgifter også omfatter i de tilfælde, hvor en elev har et særligt behov for bistand til tegnsprogs- eller skrivetolkning.

Til nr. 3

Det følger af § 25, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det følger af § 25 a, stk. 1, at staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til blandt andet hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.

Det følger af § 42, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler, at det er skolen, der bestiller den bevilgede støtte i form af hjælpemidler hos en af de leverandører, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet enten anviser til eller har indgået aftale om levering af støtten. Det er endvidere skolen selv, der ud af statens tilskud til skolen afregner for den leverede støtte med leverandøren.

Den foreslåede bestemmelse i § 25 b vil fastlægge rammen for adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med tilbud om specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 25 a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med flere leverandører. Skoler, der har ansøgt om tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at elever, der modtager specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning. Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et senere tidspunkt viser sig et behov.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at undervisningsministeren vil kunne fastsættes nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler på de enkelte områder, herunder krav til leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan vælges ud fra.

Den foreslåede bestemmelse vil i første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.

Ordningen tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid, således at en privat leverandør vælges som hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for de vilkår, som andre leverandører, der ønskes tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør indenfor rammerne af den pågældende indkøbsaftale.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne m.v.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger må det antages, at det vil være forbundet med visse omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand, der indgås af andre offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der indgås aftaler på tværs af sektorområder, vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for tilslutning til disse centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Til nr. 4

Det følger af § 25, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det følger af § 26 a, stk. 1, at staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til blandt andet hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.

Det følger af § 42, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler, at det er skolen, der bestiller den bevilgede støtte i form af hjælpemidler hos en af de leverandører, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet enten anviser til eller har indgået aftale om levering af støtten. Det er endvidere skolen selv, der ud af statens tilskud til skolen afregner for den leverede støtte med leverandøren.

Den foreslåede bestemmelse i § 26 b vil fastlægge rammen for adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med tilbud om specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at undervisningsministeren vil ved ydelse af tilskud efter § 26 a, stk. 1, til skolerne kunne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med flere leverandører. Skoler, der har ansøgt om tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at elever, der modtager specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning. Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et senere tidspunkt viser sig et behov.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler på de enkelte områder, herunder krav til leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan vælges ud fra.

Den foreslåede bestemmelse vil i første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.

Ordningen tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid, således at en privat leverandør vælges som hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for de vilkår, som andre leverandører, der ønskes tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør indenfor rammerne af den pågældende indkøbsaftale.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne m.v.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger må det antages, at det vil være forbundet med visse omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand, der indgås af andre offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der indgås aftaler på tværs af sektorområder, vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for tilslutning til disse centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 3 i lov om friskoler og private grundskoler, at skolerne skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af folkeskolelovens regler herom.

Det følger af § 26 i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v., at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om friskoler og private grundskoler, følger bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med de modifikationer, der følger af folkeskolens styrelsesforhold.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er nærmere afgrænset i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2, at det blandt andet omfatter særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.

Det følger af den foreslåede § 3 a, stk. 1, at en elev vil i fortsættelse af undervisningen efter denne lov kunne anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter reglerne herom i i folkeskoleloven, lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v., ved fortsat skolegang eller uddannelse den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en elev ved overgangen fra en friskole eller privat grundskoler udover til en efterskole eller fri fagskole eller til en ungdomsuddannelse også til folkeskolen kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det betyder, at en elev eller kursist, der har fået stillet et hjælpemiddel til rådighed, som er nødvendig i forbindelse med undervisningen af eleven eller kursisten vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter fra en friskole eller privat grundskoler til en efterskole, fri fagskole, folkeskolen eller til en ungdomsuddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende it-hjælpemidler bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning, arbejdsmarkedsuddannelse, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende grunduddannelse, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende hjælpemidler, herunder it-hjælpemidler, efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser.

Det har hidtil efter den gældende lovgivning ikke været muligt for elever at medtage bevilgede hjælpemidler i overgangen fra folkeskolen til en fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en ungdomsuddannelse, eller i overgangen fra fri grundskole eller efterskole til folkeskolen.

Med den foreslåede bestemmelse vil eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler i forbindelse med skift af skole, herunder skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for elever i forbindelse med skift af skole, herunder skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse.

Det følger af § 3, stk. 1, at en fri grundskole skal efter regler fastsat af undervisningsministeren give specialundervisning og specialpædagogisk bistand til elever med særligt behov herfor.

Det følger af det foreslåede § 3 a, stk. 2, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at en elev vil kunne anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk hjælpemiddel, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller uddannelse, hvis der har været stillet et sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed. Eleven har denne mulighed, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det følger af det foreslåede § 3 a, stk. 3, 1. pkt., at eleven vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Den tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleverede hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også vil skulle tages med i betragtning.

Det følger af det foreslåede § 3 a, stk. 3, 2. pkt., at undervisningsministeren vil i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel vil være kortere end 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et større ergonomisk møbel, herunder om det forudsætter teknisk bistand i forbindelse med opsætning, der er særlig omkostningskrævende, eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.

Den modtagende skole eller uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 44, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.

Det foreslås, at der i § 44, stk. 1, ændres »og lov om erhvervsuddannelser« til: », lov om erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til dag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) og lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at adgangen til specialpædagogisk bistand udvides til også at omfatte voksne, der deltager i almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne.

Til nr. 2

Bestemmelserne i §§ 44 og 44 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fastlægger rammen for, herunder fremgangsmåde for ansøgning om, særlige tilskud til specialpædagogisk bistand.

Det følger af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013, at uddannelsesinstitutionen bestiller specialpædagogisk bistand, hvortil der er bevilget særlige tilskud hos en af de leverandører, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet enten anviser til eller har indgået aftaler med om levering af støtten. Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 3, at institutionen selv ud af statens tilskud til uddannelsesinstitutionen afregner for leveret specialpædagogisk bistand med leverandøren efter at have kontrolleret det leverede i forhold til afregningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 44 b vil fastlægge rammen for adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med tilbud om specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at undervisningsministeren ved ydelse af tilskud efter § 44, stk. 2 og 3, til institutionerne kan stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever og kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser, og handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med flere leverandører. Skoler, der har ansøgt om tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at elever, der modtager specialpædagogisk bistand, frit kan vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning. Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et senere tidspunkt viser sig et behov.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler på de enkelte områder, herunder krav til leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan vælges ud fra.

Den foreslåede bestemmelse vil i første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.

Ordningen tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid, således at en privat leverandør vælges som hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for de vilkår, som andre leverandører, der ønskes tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør indenfor rammerne af den pågældende indkøbsaftale.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne m.v.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger må det antages, at det vil være forbundet med visse omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand, der indgås af andre offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der indgås aftaler på tværs af sektorområder, vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for tilslutning til disse centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 18 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende, der efter lov om erhvervsuddannelser eller lov om de gymnasiale uddannelser skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.

Det foreslås, at der i § 18 a, stk. 1, ændres: »eller lov om de gymnasiale uddannelser« til: », lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til dag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at adgangen til specialpædagogisk bistand udvides til også at omfatte elever, kursister og studerende, der deltager i almene og erhvervsrettede voksenuddannelser.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen i§ 18 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fastlægger rammen for, herunder fremgangsmåde for ansøgning om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand.

Det følger af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013, at uddannelsesinstitutionen bestiller specialpædagogisk bistand, hvortil der er bevilget særlige tilskud hos en af de leverandører, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet enten anviser til eller har indgået aftaler med om levering af støtten. Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 3, at institutionen selv ud af statens tilskud til uddannelsesinstitutionen afregner for leveret specialpædagogisk bistand med leverandøren efter at have kontrolleret det leverede i forhold til afregningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 d vil fastlægge rammen for adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med tilbud om specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at undervisningsministeren vil ved ydelse af tilskud efter § 18 a, stk. 1, til institutionerne kunne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med flere leverandører. Institutioner, der har ansøgt om tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at elever, kursister og studerende, der modtager specialpædagogisk bistand, frit kan vælge mellem de leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning. Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et senere tidspunkt viser sig et behov.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler på de enkelte områder, herunder krav til leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan vælges ud fra.

Den foreslåede bestemmelse vil i første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.

Ordningen tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid, således at en privat leverandør vælges som hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for de vilkår, som andre leverandører, der ønskes tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør indenfor rammerne af den pågældende indkøbsaftale.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne m.v.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger må det antages, at det vil være forbundet med visse omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand, der indgås af andre offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der indgås aftaler på tværs af sektorområder, vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for tilslutning til disse centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at staten yder tilskud til skoler og kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordringer af elever og kursister med svære handicap, som er godkendt af Undervisningsministeriet.

Den foreslåede bestemmelse i § 13 fastlægger sammen med §§ 13 a og b rammen for det tilskud, der ydes særligt til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede § 13, stk. 1, 1. pkt., at undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til støtte til elever og kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser. Der er tale om et tilskud, der ved siden af det almindelige tilskud efter lovens § 8 ydes særligt til institutionernes udgifter til støtte til elever og kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren vil få mulighed for at give særlige tilskud til institutionernes udgifter til bestemte former for støtte til elever og kursister.

Der kan ydes tilskud til de støtteformer, der fremgår af § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser, som affattet ved lovforslagets § 10, nr. 1. Støtten skal være et individuelt tilrettelagt supplement til den almindelige undervisning, og bidrage til at sikre, at eleverne og kursisterne kan opfylde uddannelsens mål på baggrund af deres særlige uddannelsesforudsætninger. Støtten har ikke til formål at afhjælpe generelt mangelfulde skolemæssige forudsætninger. Den foreslåede afgrænsning af støtteformer ved henvisning til lov om de gymnasiale uddannelser vil herefter være parallel til afgrænsningen, der anvendes i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det følger af § 13, stk. 2, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at undervisningsministeren fastsætter regler om administration af tilskuddet i stk. 1, herunder ansøgning, frister, tildeling og udbetaling af forskud til skolerne og kurserne og tilbagebetaling fra skolerne og kurserne.

Det fremgår af § 10, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser, at ansøgning om tilskud skal ske på skemaer, der er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det følger af det foreslåede § 13, stk. 1, 2. pkt., at ansøgning om tilskud vil skulle indgives af institutionen til undervisningsministeren.

Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, 2. pkt., er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af § 13, stk. 2, 2. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, samt at de enkelte skoler eller kurser skal indsende de nødvendige oplysninger i forbindelse med tilskuddets tildeling.

Den gældende bemyndigelse i § 13, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af det foreslåede § 13, stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af særlige tilskud efter stk. 1, herunder om indhentning af sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling og udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionen har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.

Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, er en videreførelse af den gældende lovs § 13, stk. 2, om bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om administration af tilskuddet. Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes udmøntet på baggrund af, hvad der gælder efter bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.

Det følger af det foreslåede § 13, stk. 3, at tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.

Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, er en videreførelse af den gældende lovs § 13, stk. 1, 2. pkt., der vil indebære, at tilskuddets størrelse som hidtil fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.

Til nr. 2

Det følger af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer tilskud til ekstra udgifter til svært handicappede elever efter § 13 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Ansøgning om tilskud skal ske på skemaer, der er udarbejdet af styrelsen. Styrelsen kan hos institutionen indhente nødvendige oplysninger til brug for tilskuddenes fordeling og administration. Ansøgning om tilskud indgives digitalt til styrelsen. Meddelelser fra styrelsen om bevilget tilskud sker digitalt.

De foreslåede bestemmelser i § 13 a og 13 b fastlægger sammen med § 13 rammen for tilskud, der ydes særligt til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede § 13 a, stk. 1, 1. pkt., at ansøgning om særlige tilskud indgives ved anvendelse af en digital løsning, som Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende praksis efter § 10, stk. 1, 4. pkt., hvorefter ansøgning om tilskud skal indgives digitalt til styrelsen.

Det følger af det foreslåede § 13 a, stk. 1, 2. pkt., at institutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt.

Det følger af det foreslåede § 13 a, stk. 1, 3. pkt., at eleven skal tilsvarende modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt.

De foreslåede bestemmelser i § 13 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., er en videreførelse af gældende praksis efter § 10, stk. 1, 5. pkt., hvorefter meddelelser fra styrelsen om bevilgede tilskud sker digitalt. Styrelsens meddelelser kan være adresseret til institutionen såvel som eleven.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, hvorefter undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt vil kunne ske på anden vis end ved digital selvbetjening, forventes udmøntet i regler svarende til, hvad der gælder efter bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning og om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.

De foreslåede bemyndigelser i stk. 3, hvorefter undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning og om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation, forventes udmøntet i regler svarende til, hvad der gælder efter bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af ansøgning og om frister for indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 4, hvorefter undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af ansøgning og om frister for indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis, forventes udmøntet i regler svarende til, hvad der gælder efter bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om specialpædagogisk bistand.

Det foreslåede vil samlet indebære en ramme, som giver undervisningsministeren adgang til at fastsætte regler om, at den samlede praktiske sagsbehandling af ansøgninger om sådan støtte skal foregå digitalt. Uddannelsesinstitutionerne vil herefter være forpligtede til at anvende den digitale selvbetjeningsløsning, som Undervisningsministeriet stiller til rådighed. Afgørelser og meddelelser vedrørende ansøgningen vil skulle sendes digitalt både til uddannelsesinstitutionen og til den pågældende elev og kursist, som således skal have besked direkte.

Undervisningsministeriet vil skulle hos institutionen indhente de nødvendige oplysninger til brug for tilskuddenes fordeling og administration. Endvidere vil der som hidtil til ansøgninger om tilskud til ekstraudgifter til elever med svære handicap skulle vedlægges en udtalelse fra institutionen og pædagogisk-psykologisk rådgivning i skolekommunen.

Undervisningsministeriet vil ikke indhente flere data fra institutionerne end det, der vil være nødvendigt for at kunne behandle og vurdere de indgivne ansøgninger om støtte.

Undervisningsministeriet vil i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 28, hvorefter der ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, indhente en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med regelfastsættelsen.

Den dataansvarlige har ansvaret for, at behandling af oplysninger ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, hvorefter den dataansvarlige blandt andet har ansvaret for indholdet af de oplysninger, der behandles, for lovligheden af, at oplysningerne registreres og videregives, for iagttagelsen af reglerne om de registreredes rettigheder (blandt andet oplysningspligt, indsigtsret og ret til at gøre indsigelse) samt databeskyttelsesforordningens og den kommende databeskyttelseslovs krav om datasikkerhed. De dataansvarlige er uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Lovforslaget tager højde for, at der kan være særlige forhold hos borgere, der ikke er fortrolige med brugen af de digitale medier, og som derfor kan have svært ved at tilegne sig brugen heraf. Det foreslås således, at undervisningsministeren bemyndiges til at bestemme, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand samt modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening. Der tages herved også højde for, at der i praksis kan være visse forhindringer for digital sagsbehandling af de ansøgningssager, hvor eleven eller kursisten ikke har et dansk CPR nr.

Tilsvarende bestemmelse er i lovgivningen for uddannelsesinstitutioner på ministerområdet.

Det følger af § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, som affattet ved lovforslagets § 6, nr. 1, at undervisningsministeren har mulighed for at give særlige tilskud til institutionernes udgifter til bestemte former for støtte til elever og kursister. Der vil kunne ydes tilskud til de støtteformer, der fremgår af § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser, som affattet ved lovforslagets § 10, nr. 1.

Det følger af det foreslåede § 13 b, stk. 1, at undervisningsministeren vil ved ydelse af tilskud til institutionerne kunne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale uddannelser, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at institutionerne, i fald de har ansøgt om tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med flere leverandører. Institutioner, der har ansøgt om tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at elever og kursister, der modtager specialpædagogisk bistand, kan vælge frit mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de elever og kursister, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning. Andre områder vil kunne komme på tale, hvis der på et senere tidspunkt viser sig et behov.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler på de enkelte områder, herunder krav til leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan vælges ud fra.

Den foreslåede bestemmelse vil i første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.

Ordningen tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid, således at en privat leverandør vælges som hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for de vilkår, som andre leverandører, der ønskes tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør indenfor rammerne af den pågældende indkøbsaftale.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne m.v.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger må det antages, at det vil være forbundet med visse omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand, der indgås af andre offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der indgås aftaler på tværs af sektorområder, vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for tilslutning til disse centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 4 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse (avu-loven) er »Fastholdelse af kursister i uddannelse«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 affattes »Bistand til elever med særlige behov«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Der er ikke i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse (avu-loven) fastsat regler om specialpædagogisk bistand.

Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 a fastlægger rammen adgangen til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om støtteformer, der er angivet i nr. 1-5.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om personlig assistance og sekretærhjælp.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om særligt udformede undervisningsmaterialer.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 5, at kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter tillige døvblindetolkning.

Det foreslåede vil samlet indebære en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede elever de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte støtteformer.

Det følger af den foreslåede stk. 2, at kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og anvende den støtte, som, kursisten modtager i alle dele af undervisningen.

Det følger af den foreslåede stk. 3, at kursisten vil kunne anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne anvende den støtte, som kursisten modtager i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.

Det følger af den foreslåede stk. 4, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 forventes udmøntet i regler svarende til, hvad der gælder efter bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand m.v. ved ungdomsuddannelser.

Det følger af § 12 a, stk. 1, nr. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse (avu-loven), som affattet ved lovforslagets § 7, nr. 2, at kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug herfor.

Det følger af den foreslåede § 12 b, stk. 1, at kursisten i fortsættelse af undervisning efter denne lov vil kunne anvende et it-hjælpemiddel efter § 12 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kursister ved overgangen fra et forløb på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser til en ungdomsuddannelse vil kunne medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det vil betyde, at en elev eller kursist, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der er nødvendig i forbindelse med undervisningen vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende fortsætter i forløb på de almene voksenuddannelser eller skifter til en anden uddannelse omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter til en uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller lov om efterskoler og frie fagskoler. Desuden hvis eleven eller kursisten skifter til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, arbejdsmarkedsuddannelser, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende grunduddannelse, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser. En elev eller kursist, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter til undervisning, der er omfattet af folkeskoleloven.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om specialpædagogisk bistand på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser eller på de videregående voksen- og efteruddannelse, idet der bortset fra arbejdsmarkedsuddannelserne og ordblindeundervisning i medfør af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ikke findes en støtteordning for specialpædagogisk bistand.

Med den foreslåede bestemmelse får kursisten adgang til at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for kursister i forbindelse med skift af ungdomsuddannelse, og overgang til efter- og videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), at uddannelsen udbydes af voksenuddannelsescentrene.

Det følger af det foreslåede § 12 b, stk. 2, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om, at en kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 12 a, stk. 1, i denne lov ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at træffe beslutning om, at kursisten får mulighed for at medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed. Eleven har denne mulighed, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Det følger af det foreslåede § 12 b, stk. 3, 1. pkt., at kursisten vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter kursistens skift til en ny uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Denne tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleverede hjælpemiddel. Ligesom hensynet til kursistens behov også vil skulle tages med i betragtning.

Det følger af det foreslåede § 12 b, stk. 3, 2. pkt., at undervisningsministeren vil i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at kursistens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et større ergonomisk møbel, herunder om det forudsætter teknisk bistand i forbindelse med opsætning, der er særlig omkostningskrævende, eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.

Den modtagende skole eller uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

Det følger af § 4 a, stk. 1, nr. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at der som led i ordblindeundervisningen skal tilbydes specialpædagogisk bistand.

Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 b fastlægger rammen adgangen til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om støtteformer, der er angivet i nr. 1-4.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om personlig assistance og sekretærhjælp.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om særligt udformede undervisningsmaterialer.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter tillige døvblindetolkning.

Det foreslåede vil samlet indebære en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede deltagere de i stk. 1, nr. 1-4, angivne støtteformer. De støtteformer, der er nævnt i opregningen, omfatter ikke støttetimer, herunder til elever med ordblindhed eller psykiske funktionsnedsættelser, idet der i organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen forudsættes at være taget højde for de udfordringer, som denne støtteform i andre uddannelsessammenhænge kompenserer for.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at deltagere, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og anvende den bevilgede støtte, som deltageren modtager, i alle dele af undervisningen.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at deltageren kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med

uddannelsens almindelige undervisning og eventuel ekskursion som led i uddannelsen, uddannelsens prøver og eksaminer og som led i uddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne anvende den bevilgede støtte, som deltageren modtager, i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og eventuel ekskursion som led i uddannelsen, uddannelsens prøver og eksaminer og som led i uddannelsen.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at undervisningsministeren kan nærmere fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Med hensyn til den i stk. 4 foreslåede bemyndigelse forventes det som udgangspunkt ikke, at der bliver behov for tilbud om støttetimer som følge af, at det inkluderende læringsmiljø vil indebære en række krav til institutionernes organisering og samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for deltagelse og evaluering på flere måder. Viser der sig alligevel i visse tilfælde at være et behov herfor, vil undervisningsministeren kunne fastsætte regler om, at de særlige støtteformer også omfatter tilbud om støttetimer.

Det følger af § 4 b, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, som affattet ved lovforslagets § 8, nr. 1, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisning og prøveaflæggelse have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af den foreslåede § 4 c, stk. 1, at deltageren i fortsættelse af undervisning efter denne lov vil kunne anvende et hjælpemiddel efter § 4, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at deltageren ved overgangen fra et forløb på en forberedende voksenuddannelse eller ordblindeundervisning for voksne til en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det vil betyde, at en deltager, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der er nødvendig i forbindelse med undervisningen vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende fortsætter i forløb i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning eller skifter til en anden uddannelse omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser. Endvidere hvis deltageren skifter til en uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller lov om efterskoler og frie fagskoler. Desuden hvis deltageren skifter til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen voksenundervisning, arbejdsmarkedsuddannelser, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende grunduddannelse, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser. En deltager, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter til undervisning, der er omfattet af folkeskoleloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil deltageren få adgang til at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for deltagere i forbindelse med skift af ungdomsuddannelse, og overgang til efter- og videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser.

Det følger af § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, at undervisningen udbydes på voksenuddannelsescentrene og andre typer af uddannelsesinstitutioner m.v.

Det følger af det foreslåede § 4, c, stk. 2, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at en deltager kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at træffe beslutning om, at deltageren får mulighed for at medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et sådant andet hjælpemiddel til deltagerens rådighed. Deltageren har denne mulighed, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Det følger af det foreslåede § 4 c, stk. 3, 1. pkt., at deltageren vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter deltageren skift til en ny uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor deltageren kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder deltagerens skift til en ny uddannelse. Denne tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleveret hjælpemiddel. Ligesom hensynet til deltagerens behov også vil skulle tages med i betragtning.

Det følger af det foreslåede § 4 c, stk. 3, 2. pkt., at undervisningsministeren vil i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at deltagerens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse vil kunne bestemme en kortere periode for elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et større ergonomisk møbel, herunder om det forudsætter teknisk bistand i forbindelse med opsætning, der er særlig omkostningskrævende, eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.

Den modtagende skole eller uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Til nr. 1

Det følger af § 29 i lov om erhvervsuddannelser, at der til elever, der har behov for det, skal giver specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse i § 29 a fastlægger rammen for adgangen til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand herfor i forbindelse med undervisningen endvidere skal have tilbud om støtteformer, der er angivet i nr. 1-5.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen skal have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen skal have tilbud om personlig assistance og sekretærhjælp.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen skal have tilbud om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen skal have tilbud om særligt udformede undervisningsmaterialer.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 5, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen skal have tilbud om tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter tillige døvblindetolkning.

Det foreslåede vil samlet indebære en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede elever de i stk. 1, nr. 1-5, angivne støtteformer.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at elever, der får støtte efter stk. 1, vil kunne medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og anvende den bevilgede støtte, som eleven modtager, i alle dele af undervisningen.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at eleven vil kunne anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen og obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne anvende den bevilgede støtte i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen og obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.

Med hensyn til den i stk. 4 foreslåede bemyndigelse forventes det som udgangspunkt ikke, at der bliver behov for tilbud om støttetimer som følge af, at det inkluderende læringsmiljø vil indebære en række krav til institutionernes organisering og samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for deltagelse og evaluering på flere måder. Viser der sig alligevel i visse tilfælde at være et behov herfor, vil undervisningsministeren kunne fastsætte regler om, at de særlige støtteformer også omfatter tilbud om støttetimer.

Det følger af § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved lovforslagets § 9, nr. 1, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisning have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af den foreslåede § 29 b, stk. 1, at kursisten vil i fortsættelse af undervisning efter denne lov kunne anvende et it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever ved fortsat uddannelse i ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse vil kunne medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det vil betyde, at en elev, der har fået stillet et hjælpemiddel til rådighed, der er nødvendig for undervisningen vil kunne medtage it-hjælpemidlet, hvis den pågældende fortsætter i erhvervsuddannelse eller skifter til en anden uddannelse omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser, en uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, eller en undervisning, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om efterskoler og frie fagskoler. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter til en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser, en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen voksenundervisning, arbejdsmarkedsuddannelser, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende grunduddannelse, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser. En elev eller kursist, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter til undervisning, der er omfattet af folkeskoleloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for deltagere i forbindelse med skift af ungdomsuddannelse, og overgang til efter- og videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser.

Det følger af § 29 i lov om erhvervsuddannelser, at skolen skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, der har behov herfor.

Det følger af det foreslåede § 29 b, stk. 2, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et sådant andet hjælpemiddel til deltagerens rådighed. Eleven har denne mulighed, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Det følger af det foreslåede § 29 b, stk. 3, 1. pkt., at eleven vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel, der er omfattet af stk. 1, i 3 måneder efter elevens skift til en ny uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder elevens skift til en ny uddannelse. Den tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleverede hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også vil skulle tages med i betragtning.

Det følger af det foreslåede § 29 b, stk. 3, 2. pkt., at undervisningsministen vil i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et større ergonomisk møbel, herunder om det forudsætter teknisk bistand i forbindelse med opsætning, der er særlig omkostningskrævende, eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.

Den modtagende skole eller uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Til nr. 1

Det følger af § 61, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at elever med nedsat funktionsevne, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.

Den foreslåede bestemmelse i § 61 fastlægger rammen for adgangen til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om støtteformer, der er angivet i nr. 1-5.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om personlig assistance og sekretærhjælp.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 4, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om særligt udformede undervisningsmaterialer.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 5, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter tillige døvblindetolkning.

Det foreslåede vil samlet indebære en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede elever og kursister de i stk. 1, nr. 1-5 angivne støtteformer.

Det følger af § 61, stk. 2, i lov om gymnasiale uddannelser, at institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at institutionen vil i helt særlige tilfælde kunne tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, viderefører den gældende lovs § 61, stk. 2, om tilrettelæggelse af særlige forløb for elever, der på grund af nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Det vil således som hidtil være institutionens leder, der har kompetencen til at beslutte at udstrække forløbet til fire år for elever, der på grund af deres handicap eller indlæringsvanskeligheder ikke har mulighed for at følge et ordinært treårigt forløb. Det forudsættes, at undervisningen skal foregå på eksisterende hold.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at elever og kursister, der får støtte efter stk. 1, vil kunne medbringe og anvende denne i de gymnasiale uddannelser, jf. § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og anvende den bevilgede støtte, som eleven eller kursisten modtager, i alle dele af undervisningen.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at eleven og kursisten vil kunne anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen og obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og anvende den bevilgede støtte, som eleven eller kursisten modtager, i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen og obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og om forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder.

Med hensyn til den i stk. 5 foreslåede bemyndigelse vil der i første omgang være tale om videreførelse af de gældende regler, herunder om forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder, i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser.

Til nr. 2

Det følger af § 12 i bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1480 af 16. december 2014, at hjælpemidler, der er finansieret med de særlige tilskud og stillet til rådighed for elever eller kursister som led i specialpædagogisk bistand, hjemtages fra eleven eller kursisten ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse, eller hvis denne ikke længere har behov for det, medmindre det overdrages vederlagsfrit til eleven eller kursisten til ejendom, jf. § 12, stk. 1. Hvis eleven eller kursisten skifter til en anden ungdomsuddannelse eller -institution eller til en videregående uddannelse, kan hjælpemidlet medtages efter reglerne i § 12, stk. 2.

Det følger af § 10, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser, at hjælpemidler, hvortil der er ansøgt om tilskud til undervisningen af svært handicappede elever, følger eleven til anden uddannelse, såfremt uddannelsen er omfattet af i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., i lov om efterskoler og frie fagskoler, bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse.

Det følger af § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, som affattet ved lovforslagets § 10, nr. 1, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse med undervisning have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug herfor.

Det følger af det foreslåede § 61 a, stk. 1, at eleven eller kursisten vil i fortsættelse af undervisning efter denne lov kunne anvende et it-hjælpemiddel efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever eller kursister ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse vil kunne medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det vil betyde, at en elev eller kursist, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der er nødvendig i forbindelse med undervisningen vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende fortsætter i gymnasial uddannelse eller skifter til en anden uddannelse omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser, en uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller undervisning, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om efterskoler og frie fagskoler. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen voksenundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, arbejdsmarkedsuddannelser, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende grunduddannelse, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser. En elev eller kursist, der har fået stillet et it-hjælpemiddel til rådighed, der er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter til undervisning, der er omfattet af folkeskoleloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil eleven få adgang til at medtage og anvende bevilgede it-hjælpemidler ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse. Derved sikres der en smidigere overgang for deltagere i forbindelse med skift af ungdomsuddannelse, og overgang til efter- og videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser.

Det følger af § 61, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, som affattet ved lovforslagets § 10, nr. 1, at elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisning have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af det foreslåede § 61 a, stk. 2, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at en elev eller kursist vil kunne anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at træffe beslutning om, at eleven eller kursisten får mulighed for at medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et sådant andet hjælpemiddel til elevens eller kursistens rådighed. Eleven eller kursisten har denne mulighed, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Det følger af det foreslåede § 61 a, stk. 3, 1. pkt., at eleven eller kursisten vil kunne anvende det bevilgede hjælpemiddel, der er omfattet af stk. 1, i 3 måneder efter elevens eller kursistens skift til en ny uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor eleven eller kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder elevens eller kursistens skift til en ny uddannelse. Denne tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivende institution igen kan disponere over et udleveret hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens eller kursistens behov også vil skulle tages med i betragtning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse med en beslutning om en elevs eller kursists medtagelse af et bevilgede andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et større ergonomisk møbel, herunder om det forudsætter teknisk bistand i forbindelse med opsætning, der er særlig omkostningskrævende, eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.

Den modtagende skole eller uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Til nr. 1

Specialpædagogisk bistand til deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser ydes som en forsøgsordning med hjemmel i finanslovens § 20.98.31.30. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en forsøgsordning vedrørende forbedring af handicappedes vilkår på arbejdsmarkedsuddannelser ved institutioner for erhvervsrettet ungdomsuddannelse ved udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr. Af bevillingen kan der endvidere ydes specialpædagogisk bistand til arbejdsmarkedsuddannelserne. Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, der har hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., har ikke været en del af forsøgsordningen.

Det fremgår af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der skal indføres lige adgang til specialpædagogisk bistand uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette skal ske ved, at adgangen til specialpædagogisk bistand udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 25 a fastlægger rammen for adgangen til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om støtteformer, der er angivet i nr. 1-5.

Det følger af stk. 1, nr. 1, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

Det følger af stk. 1, nr. 2, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om personlig assistance og sekretærhjælp.

Det følger af stk. 1, nr. 3, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det følger af stk. 1, nr. 4, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om særligt udformede undervisningsmaterialer.

Det følger af stk. 1, nr. 5, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Støtteformen tegnsprogstolkning omfatter tillige døvblindetolkning.

Det foreslåede vil samlet indebære en pligt for uddannelsesinstitutionen til at tilbyde de omfattede deltagere de i stk. 1, nr. 1-5, angivne støtteformer.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at deltagere, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, herunder forløb af arbejdsmarkedsuddannelse og Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens kapitel 7, hvis der er planlagt yderligere uddannelse inden for 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne medbringe og anvendelse den bevilgede støtte, som deltageren modtager, i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, herunder forløb af arbejdsmarkedsuddannelser og Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens kapitel 7, hvis der er planlagt yderligere uddannelse inden for 3 måneder. Begrebet "arbejdsmarkedsuddannelse" omfatter arbejdsmarkedsuddannelser, delmål af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at deltageren vil kunne anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen, uddannelsens prøver og obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne anvendelse den bevilgede støtte, som deltageren modtager, i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen, uddannelsens prøver og obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Med hensyn til den i stk. 4 foreslåede bemyndigelse vil der i første omgang være tale om videreførelse af den gældende forsøgsordning, der permanentgøres, og udvides til også at gælde Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser. For så vidt angår tilbud om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, forventes det som udgangspunkt ikke, at der bliver behov for tilbud om støttetimer som følge af, at det inkluderende læringsmiljø vil indebære en række krav til institutionernes organisering og samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for deltagelse og evaluering på flere måder. Viser der sig alligevel i visse tilfælde at være et behov herfor, vil undervisningsministeren kunne fastsætte regler om, at de særlige støtteformer også omfatter tilbud om støttetimer.

Det følger af § 25 a, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 1, at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug herfor.

Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, som har til formål at dække ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsuddannelsernes varighed vil typisk strække sig over få dage til nogle uger.

Det følger af det foreslåede § 25 b, 1. pkt., at deltageren, som senest 3 måneder efter at være ophørt på en uddannelse, og forudsat at der på ny søges om hjælpemiddel, i fortsættelse af undervisning efter denne lov, vil kunne anvende et hjælpemiddel efter § 25 a, stk. 1, nr. 1, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og voksen, efter- og videreuddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at deltageren ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og voksen-, efter- og videreuddannelse, hvor der fortsat er behov for hjælpemidler, vil kunne medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse. Deltageren vil have denne mulighed i indtil 3 måneder efter at være ophørt på en uddannelse, og forudsat at der er søgt på ny om hjælpemidler til den nye uddannelse.

For så vidt angår adgangen til anden støtte end hjælpemidler er det kun bestemmelsen i § 25 a, stk. 2, der vil give mulighed for fortsat brug heraf, når den uddannelse, til hvilket sådan støtte er bevilget, er ophørt, ligesom denne regel vil trække grænsen for, hvor lang en afbrydelse kan være, hvis retten til støtte skal kunne genindtræde.

Det følger af det foreslåede § 25 b, 2. pkt., at hvis ansøgningen efter 1. pkt. 1, imødekommes, vil det oprindelige hjælpemiddel kunne benyttes, indtil ansøgeren har fået mulighed for at komme i besiddelse af det nye hjælpemiddel.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at muligheden for fortsat anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil kunne bestå, indtil der er truffet afgørelse, og for så vidt angår sager, hvor ansøgningen imødekommes, helt til hjælpemidlet er leveret, eller det har været muligt at få det leveret.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med arbejdsmarkedsuddannelsernes korte varighed i forhold til at give uddannelsesinstitutionerne en tidsmæssig horisont for, hvornår den afgivende uddannelsesinstitution igen vil kunne disponere over et udleverede hjælpemiddel. Ligesom hensynet til deltagerens behov også vil skulle tages med i betragtning.

Det vil betyde, at en elev eller kursist, der har fået stillet et hjælpemiddel til rådighed, der er nødvendig i forbindelse med uddannelsen, har ret til at medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende inden for 3 måneder fortsætter i arbejdsmarkedsuddannelser eller forløb i Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser eller skifter til en anden uddannelse omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser, en uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller undervisning, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter lov om efterskoler og frie fagskoler. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning eller forberedende grunduddannelse eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser, eller hvis eleven eller kursisten, der har fået stillet et it-hjælpemiddel, til rådighed, der er bevilget efter reglerne i folkeskoleloven vil kunne medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter til undervisning, der er omfattet af folkeskoleloven. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 12

Til nr. 1

Det følger af § 40 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til støtte til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om forberedende grunduddannelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 41 a vil fastlægge rammen for adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med tilbud om specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at undervisningsministeren vil ved ydelse af tilskud efter § 40, stk. 1, til institutionerne kunne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 33 i lov om forberedende grunduddannelse, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med flere leverandører. Institutioner, der har ansøgt om tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at elever, der modtager specialpædagogisk bistand, frit kan vælge mellem de leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning. Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et senere tidspunkt viser sig et behov for det.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler på de enkelte områder, herunder krav til leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan vælges ud fra.

Den foreslåede bestemmelse vil i første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.

Ordningen tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid, således at en privat leverandør vælges som hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for de vilkår, som andre leverandører, der ønskes tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør indenfor rammerne af den pågældende indkøbsaftale.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne m.v.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger må det antages, at det vil være forbundet med visse omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand, der indgås af andre offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der indgås aftaler på tværs af sektorområder, vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for tilslutning til disse centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13

Til nr. 1

Det følger af § 34 i lov om forberedende grunduddannelse, at at en elev kan i fortsættelse af undervisning efter loven anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter lovens § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Der sondres ikke i de gældende bestemmelser mellem it-hjælpemidler og andre hjælpemidler end it-hjælpemidler.

Det foreslås, at der i § 34 ændres »hjælpemiddel« til: »it-hjælpemiddel«.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets § 13, nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af § 34 i lov om forberedende grunduddannelse, at en elev kan i fortsættelse af undervisning efter loven anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter lovens § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Der er ikke i lov om forberedende grunduddannelse fastsat en nærmere frist for elevens anvendelse af et bevilget hjælpemiddel ved overgangen til en ny uddannelse.

Det følger af § 33 i lov om forberedende grunduddannelse, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om nogle nærmere angivne støtteformer.

Det følger af det foreslåede § 34, stk. 2, at undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil kunne træffe beslutning om, at en elev vil kunne anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at undervisningsministeren gives mulighed for at træffe beslutning om, at eleven får mulighed for at medtage og anvende et andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel, som for eksempel et ergonomisk hjælpemiddel, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, hvis der har været stillet et sådant andet hjælpemiddel til elevens rådighed. Eleven har denne mulighed, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Det foreslås med bestemmelsen i § 34, stk. 3, 1. pkt., at eleven vil kunne anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder efter elevens skift til en ny uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at muligheden for at medtage de bevilgede hjælpemidler vil være underlagt en tidsfrist, hvor eleven vil kunne anvende de bevilgede hjælpemidler i 3 måneder elevens skift til en ny uddannelse. Denne tidsmæssige begrænsning er navnlig båret af hensynet til at give en tidshorisont for, hvornår den afgivne institution igen kan disponere over et udleverede hjælpemiddel. Ligesom hensynet til elevens behov også vil skulle tages med i betragtning.

Det foreslås med bestemmelsen i § 34, stk. 3, 2. pkt., at undervisningsministeren i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering vil kunne bestemme, elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel skal være kortere end 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære mulighed for undervisningsministeren i forbindelse med en beslutning om en elevs medtagelse af et bevilgede andet hjælpemiddel end et it-hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse at bestemme en kortere periode for elevens anvendelse heraf. En beslutning om en kortere anvendelsesperiode vil skulle ske på baggrund af en konkret vurdering af hjælpemidlets karakter, for eksempel et større ergonomisk møbel, herunder om det forudsætter teknisk bistand i forbindelse med opsætning, der er særlig omkostningskrævende, eller om medtagelsen vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.

Den modtagende skole eller uddannelsesinstitution har efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, pligt til at sørge for at stille hjælpemidler til rådighed for elever, kursister og deltagere med særlige behov herfor.

Den enkelte elevs, kursists eller deltagers medtagelse og anvendelse af det bevilgede hjælpemiddel vil derfor være betinget af, at den nye skole eller uddannelsesinstitution snarest muligt indgiver ansøgning om hjælpemiddel i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse, samt, når der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne skal være positiv. Det bør tilstræbes, at en afgørelse om støtteansøgningen skal være truffet inden udløbet af anvendelsesperioden. I de tilfælde, hvor den modtagende institutions behandling af en ansøgning om støtte trækker ud og ikke kan færdigbehandles inden anvendelsesperiodens udløb, vil den modtagende institution herefter skulle sørge for, at pågældende elev, kursist eller deltager tilbydes den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det har ingen betydning for denne adgang, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet uden af være færdiggjort.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, for eksempel hvis hjælpemidlet skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttebehov. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også sikre i fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et kommunalt uddannelsestilbud. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 14

Til nr. 1

Der er i den gældende lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser fastlagt rammen for adgangen til specialpædagogisk støtte for studerende med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 a vil fastlægge rammen for adgang til frit valg af leverandører i forbindelse med tilbud om specialpædagogisk støtte.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren kan i forbindelse med afgørelse efter 12, stk. 3, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til de studerende, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter lovens kapitel 2, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at institutionerne, i fald de har ansøgt om tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til studerende, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at uddannelses- og forskningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med flere leverandører. Institutioner, der har ansøgt om tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de studerende, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning. Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et senere tidspunkt skulle vise sig et behov.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler på de enkelte områder, herunder krav til leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan vælges ud fra.

Den foreslåede bestemmelse vil i første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved institutioner, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at studerende, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.

Ordningen tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid, således at en privat leverandør vælges som hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for de vilkår, som andre leverandører, der ønskes tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør indenfor rammerne af den pågældende indkøbsaftale.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti, ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne m.v.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. Det kan f.eks. være i situationer, hvor den enkelte døvetolkebrugers uddannelse løber i en periode, der går ud over rammeaftalens løbetid I forhold til den enkelte tolkebruger må det antages, at det vil være forbundet med visse omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte, der indgås af andre offentlige ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der indgås aftaler på tværs af sektorområder, vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for tilslutning til disse centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 15

Til nr. 1

Det følger af § 27 i lov om folkehøjskoler, at staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler, der her tilladelse til at have et samlet undervisningstilbud. Tilskuddet ydes med en fast takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Staten yder i medfør af bestemmelsen endvidere tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Kulturministeriet, til læretimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.

Den foreslåede bestemmelse i § 27 a vil fastlægge rammen for frit valg af leverandører i forbindelse med tilbud om specialpædagogisk støtte.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at kulturministeren vil ved ydelse af tilskud efter § 27 til skolerne kunne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter loven, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skolerne, i fald de har ansøgt om tilskud hertil, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, vil skulle anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) vil efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III kunne indgå en indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor specialpædagogisk bistand med flere leverandører. Skoler, der har ansøgt om tilskud hertil, vil være forpligtede til at anvende en centralt koordinerede indkøbsaftale, ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand.

Det følger af den foreslåede stk. 2, at elever, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de elever, der er berettigede til specialpædagogisk bistand, herefter frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den indkøbsaftale, som vil skulle finde anvendelse for det pågældende indkøb. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning. Andre områder vil kunne komme til, hvis der på et senere tidspunkt skulle vise sig et behov.

Det følger af den foreslåede stk. 3, kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtigelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler. Der vil kunne fastsættes regler om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen af aftaler på de enkelte områder, herunder krav til leverandørernes egnethed, det vil sige erfaringer og kvalifikationer, for at være med i ordningen, som herefter skal udgøre det leverandørgrundlag, der kan vælges ud fra.

Den foreslåede bestemmelse vil i første omgang at blive udmøntet i en ordning, hvorved skoler, der ansøger om tilskud forpligtes til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler, således at elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk bistand, frit vil kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af indkøbsaftalerne. De omfattede ydelser vil i første omgang være tegnsprogs- og skrivetolkning.

Ordningen tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid, således at en privat leverandør vælges som hovedleverandør, hvis tilbud vil være normerende for de vilkår, som andre leverandører, der ønskes tilknyttet aftalen, vil skulle godkendes ud fra. En bruger af tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør indenfor rammerne af den pågældende indkøbsaftale.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringssikkerheden og dels skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om garanti, ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne m.v.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid, som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. I forhold til den enkelte tolkebruger må det antages at der vil være visse omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for oplæring i særligt aftalte tegn m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte, der indgås af andre offentlig ordregivende myndigheder, herunder Statens Indkøb og Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), i relevant omfang vil kunne finde anvendelse. I det omfang, der indgås aftaler på tværs af sektorområder, vil der med bestemmelsen ligeledes være mulighed for tilslutning til disse centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 16

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2019.

Det foreslås i stk. 2, at tildeling af særlige tilskud m.v. efter § 12 a i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, og § 4 a i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, først kan ske med virkning fra og med 1. august 2019.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne om adgang til at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler i overgangene mellem uddannelsesniveauer først kan ske med virkning fra og med 1. august 2019.

Det foreslåede virkningstidspunkt i stk. 2 og 3, der tidsmæssigt ligger efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, sker for at sikre parallelitet med lovpakken vedrørende etablering af de forberedende grunduddannelser, jf. § 50 i lov om forberedende grunduddannelse, jf. § 58, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. § 30, stk. 3, i lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), og jf. § 2, stk. 1, i lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), der træder i kraft den 1. august 2019.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene, der ændres ved nærværende lovforslag, ikke gælder for Færøerne og Grønland, idet undervisningsområdet er overtaget af de færøske og grønlandske myndigheder.

Der er tale om lov om folkeskolen, jf. lovens § 61, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovens § 56, lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovens § 45, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovens § 65, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 41, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 35, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf. lovens § 40, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovens § 29, lov om erhvervsuddannelser, jf. lovens § 72, lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 77, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovens § 39, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovens § 63, lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovens § 51, lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse, jf. lovens § 19, og lov om folkehøjskoler, jf. lovens § 46.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov