B 53 Folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget.

(Ændringer af Folketingets behandling af EU-sager).
Af: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: 2. beh/Vedtaget

Beslutningsforslag som vedtaget

Vedtaget: 20-12-2018

Vedtaget af Folketinget ved 2.(sidste) behandling den 20. december 2018

20181_b53_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 20. december 2018

Folketingsbeslutning

om ændring af forretningsorden for Folketinget

(Ændringer af Folketingets behandling af EU-sager)

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 4. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:

»Stk. 14. Et medlem, som har en særlig interesse i en sag under behandling i Europaudvalget, og som udses hertil af sin folketingsgruppe, har ret til et deltage i Europaudvalgets forhandling om den pågældende sag. Stemmeret og ret til at fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. udøver medlemmet dog kun, hvis medlemmet tillige er medlem af Europaudvalget. Der kan kun deltage ét medlem for hver folketingsgruppe ad gangen i Europaudvalgets forhandlinger efter denne bestemmelse.«

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.

2. I § 19, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »skriftligt«: », jf. dog stk. 7, 3. pkt.«

3. I § 19, stk. 7, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»For forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaudvalget fastsættes taletider m.v. dog af Folketingets formand efter indstilling fra udvalget. Formanden kan herunder bestemme, at forhandlingen skal finde sted på grundlag af en mundtlig redegørelse fra ministeren.«

§ 2

Folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. januar 2019.