V 59 Om migrantsituationen i Middelhavet.

Samling: 2017-18
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
23-05-2018
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at kyniske menneskesmuglere tjener milliarder af kroner på at transportere flygtninge og migranter over Middelhavet med den konsekvens, at i tusindvis må lide druknedøden. Folketinget konstaterer endvidere, at flygtningeproblemet er en fælles europæisk udfordring, som kræver europæiske løsninger med udgangspunkt i EU-samarbejdet. Det er samtidig nødvendigt med grundlæggende ændringer i asylsystemet: - Danmark må genoptage sine forpligtigelser i FN's kvoteordning. - Asylbehandling bør foregå i FN-centre i nærområderne med ordentlige forhold, så flygtninge ikke tvinges ud på farlige ruter. - Flygtninge og migranter, der forsøger at krydse de farlige ruter, skal samles op af skibe fra EU, der sejler dem tilbage til disse lejre. - Centrene skal leve op til internationale standarder om sikkerhed, rettigheder og give mulighed for et dagligt liv med arbejde og skolegang. Folketinget konstaterer endelig, at det er nødvendigt med en styrket udviklingsbistand, så mennesker i Afrika får et levegrundlag, så de ikke føler sig tvunget til at emigrere.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 4 (SF), imod stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: