Spm. nr. US 4

Spm. nr. US 4

Jeg kunne rigtig godt lide det nye politiske projekt, som Nikolaj Villumsen startede med, nemlig at snakke om sit nytårsforsæt. Den er jeg med på. Det kan være, vi skal »dare« hinanden med det her, altså hvor meget vi kan tabe i det nye år, og det kan være, vi kan få statsministeren med på det hold – det vil vise sig. Jeg vil godt tabe et par kilo, det vil jeg gerne indrømme blankt.

Det, jeg har lyst til at diskutere med statsministeren, er faktisk kommunalvalget. Hvad oplever vi derude? Hvad er det, vi får at vide, når vi er ude i de debatter, som vi er ude i lige nu? Jeg ved, at statsministeren er rundt, jeg ved, at alle de andre partiledere er rundt i kommunerne lige for øjeblikket, ude at snakke med borgerne. Jeg er selv på en turné hele landet rundt de næste par uger. Det er jo et dejligt land, ligesådan som statsministeren har sagt igen og igen. Danmark er vidunderlig, og der er masser af håb derude, masser af engagement, men der er også noget, der går igen.

Nu har jeg så kun turneret Jylland tyndt den første uge, men noget af det, der går igen, er, at man hører en bekymring om hele centraliseringen. Hvor ligger magten henne, ikke bare mellem borgere og byråd, men også mellem kommune og stat? Det er jo noget, statsministeren om nogen har haft tæt på, fordi han spillede en vigtig rolle i forhold til kommunalreformen. Jeg har lyst til at spørge statsministeren, om den bekymring, jeg i hvert fald hører ude i landet om centralisering, afstanden mellem borgere og politikere, er en bekymring, som statsministeren også mærker og hører, og hvis statsministeren gør det, hvad tænker statsministeren så om den tilbagemelding fra borgerne derude?

Værsgo, statsministeren.

Tak for det. Jeg var nok ikke helt opmærksom på, hvad det var, der skete, da der så pludselig udbrød sådan en eller anden kollektiv konsensus om, hvilket nytårsforsæt vi skulle påtage os, men det må vi så lige tage efterfølgende. Hvis det var det der med at tale bedre til hinanden og ikke det med vægten, vil jeg gerne deltage og også invitere Uffe Elbæk til at være med i projektet, når jeg betænker, hvad der har været af incidenter på det seneste med fake news og andet fra den kant.

I forhold til kommunalvalget må jeg sige, at jeg først og fremmest oplever en stor optimisme derude. I sidste uge var jeg på Ærø, på Læsø, på Samsø, nogle af de mindste kommuner, vi har – Læsø er den mindste, vi har – og jeg oplevede en stor optimisme, en stor glæde over et nyt folketingsflertal, som har skabt nogle muligheder, der ikke var på den ø før: et landevejsprincip, der gør, at transporten er nemmere at håndtere, at man kan begynde at eksportere ude fra øen, en landbrugs- og fødevarepakke, som giver muligheder for, at der kan være erhvervsudvikling, en landbrugsminister, altså i den her sammenhæng en fiskeriminister, der greb ind, da EU-direktiver var på vej til at umuliggøre fiskeri omkring Læsø. Det oplevede jeg der var en stor glæde ved.

Hvorfor siger jeg det her? Det gør jeg selvfølgelig, fordi der i det her med følelser og nærhed jo også er noget politik. For nogle af de eksempler, jeg giver her, f.eks. med landbrugs- og fødevarepakken, den måde, vi håndterede EU's fiskeridirektiv på, er ikke skrevet i Alternativets bog – det er de ikke – de var havnet et andet sted. Men det opleves altså i den her konkrete kommune, som måske i virkeligheden, målt på geografi og transport og lidenhed, er en af de mest udsatte, som noget positivt. Så jeg tager jo også det her ønske ned om, at kommunerne gerne vil noget, det tror jeg vi alle gør, og så kan det være, at vores opskrifter på, hvad man skal gøre ved det, vil vise sig at være forskellige.

Tak. Hr. Uffe Elbæk.

Statsministeren ved godt, at nogle af de ting, som statsministeren nævner, kan vi jo udmærket bakke op om, eksempelvis at det skal være lige så billigt at komme med en færge til øerne som at køre på motorvejene. Men der er da ikke nogen tvivl om, at nogle af de ting, som statsministeren nævner her, ville være meget grønnere, hvis det var Alternativets partiprogram, der blev foldet ud.

Men det var faktisk ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om den der bekymring, som jeg hvert fald hører ude i landet, over en distance mellem borgere og politikere, om det er borgerne og byrådet, eller det er borgerne og os herinde på Christiansborg. Det var det, jeg spurgte ind til.

Der er ingen tvivl om, at Alternativet ville ønske, at der var langt større frihedsgrader for kommunerne. Der er pokker til forskel på, om det er Ringkøbing-Skjern Kommune, eller det er Københavns Kommune, så mit første spørgsmål er: Hvordan understøtter vi en større frihedsgrad for de enkelte kommuner?

Det andet er så: Hvis man kiggede i det lange perspektiv, statsminister, hvis statsministeren kiggede 10 år frem, tror statsministeren så, at kommunerne har fået større frihedsgrader, end de har i dag, eller mindre?

Må jeg lige have lov at sige, at vi skal passe på det, vi kalder snydebandeord. De er heller ikke så gode at høre i Folketingssalen. Og det var til hr. Uffe Elbæk, det var ikke til statsministeren.

Værsgo, statsministeren.

Jeg er slet ikke bekendt med begrebet snydebandeord – og nu tabte jeg totalt tråden her. Spørgsmålet gik jo på – og jeg appellerer til formandens retfærdighedssans, når det kommer til udmåling af sekunder nu – om vi har mere eller mindre centralisme om 10 år. Kan kommunerne mere, har de mere selvbestemmelse?

Altså, det afhænger jo af det flertal, der sidder herinde. Vi har liberaliseret planloven. Vi ville gerne have liberaliseret planloven mere. Jeg tror, at nogle af dem, der var bekymrede over, at vi liberaliserede den, er folk med det samme politiske afsæt som hr. Uffe Elbæk, når det gælder natur og fredning, og hvad man egentlig må derude. Så det afhænger af den politik, der føres herinde.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi helt grundlæggende står over for en samfundsudvikling, som, hvis vi griber den rigtigt an, skaber nogle decentrale muligheder. Nu nævnte jeg Læsø før, og lige om lidt vil Læsø måske være den første ø i verden, som har fibernet, og hvad det medfører af muligheder for, at man kan bosætte sig på Læsø, måske ikke permanent, men sporadisk. Vi kommer til at leve længere, og vi arbejder benhårdt på at sikre, at vores pensionister, som de er flest, har en ordentlig levestandard, når de går fra. Jeg mødte en tidligere ambassadør på Ærø.

Altså, jeg tror da, at fremtiden byder på rigtig mange muligheder for, at vi kan sikre, at der er liv i alle dele af Danmark. Det er i hvert fald det, vi arbejder for.

Værsgo, hr. Uffe Elbæk.

Jeg tror, jeg skal op til enetime hos formanden og finde ud af, hvad det der snydebandeord var for noget. Det må jeg finde ud af, men det tager vi på et andet tidspunkt.

Noget af det, som jeg jo var rigtig glad for, da både statsministeren og undertegnede var til FN's Generalforsamling i september i år, var statsministerens udspil i forhold til at samle en række byer og lande om en grøn dagsorden. Nu skal statsministeren ned til COP23 i Bonn, regner jeg med, og der er det spørgsmål, som vores medlemmer stiller statsministeren – det er jo traditionen tro medlemmerne, der stiller spørgsmålene nu – hvad det er for nogle forhåbninger, statsministeren har til COP23.

Altså, hvad vil Danmark der? Hvordan sikrer vi, at vi tager klimaudfordringerne virkelig alvorligt? Der er jo mange, der siger, at vi kun har 3 år til at få Danmark og verden på ret kurs, når det handler om at sikre, at vi holder den globale opvarmning inden for de her 2 grader, så hvad er statsministerens forhåbninger i forhold til COP23?

Statsministeren.

Tak for det. Jeg skal nu ikke selv til COP23, som så afvikles i Bonn, og det hænger ikke sammen med, at jeg fandt ud af, at det var i Bonn og ikke på Fiji. Men det skal jeg ikke – energiministeren har været af sted. Jeg skal derimod ned til det møde, som Macron holder den 12. december, og som jo handler om at sikre, at den her sag fortsat har internationalt momentum også i en situation, hvor USA har besluttet, at de vil trække sig fra aftalerne.

Derfor vil jeg sige konkret i forhold til COP23, at jeg synes, der er to vigtige ting. Den ene er at få vist, at den her sag altså har internationalt momentum også i en situation, hvor den amerikanske præsident har indledt en procedure for at trække USA ud. Det er selvstændigt vigtigt. Det er et signal til resten af verden om at holde fast.

Den anden vigtige ting er selvfølgelig at få leveret på de ting, der hænger, fra den COP, der blev holdt i Paris, hvor aftalen blev indgået. Og noget af det, der hænger, er jo noget af det i virkeligheden lidt kedelige, men vigtige, nemlig hvordan man måler og vejer og følger op på en ensartet og stringent og konsekvent måde. For hvis det her skal flytte sig ud i virkeligheden, er det jo ikke nok kun at formulere mål. Så handler det nok så meget om helt konkret at udvikle de metoder, der skal sikre, at man også når de mål, man har sat.

Tak for det. Så er det hr. Morten Østergaard, Radikale Venstre. Værsgo.