Spm. nr. S 552

9) Til børne- og socialministeren af:

Pernille Bendixen (DF) :

Hvad er ministerens holdning til halvårige praktikforløb i daginstitutioner til skoletrætte unge?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Analyse: Ung praktikant befamlede mindst fem små børn« i Sjællands Nyheder den 30. januar 2018.

Værsgo for oplæsning.

Hvad er ministerens holdning til halvårige praktikforløb i daginstitutioner til skoletrætte unge?

Tak. Ministeren.

For mig er det fuldstændig afgørende, at børn har en tryg, legende og også lærende dag i et dagtilbud, og de personer, som arbejder med eller er i nærheden af børn, skal selvfølgelig være egnet til det, og det gælder altså også for praktikanter.

Derfor er det også først og fremmest kommunernes ansvar at sikre, at børn i kommunens dagtilbud ikke udsættes for overgreb, og det sikres bl.a. gennem en tydelig ledelse, gode procedurer for ansættelse, tilsyn m.v., og at børnene som udgangspunkt f.eks. ikke er alene med en skolepraktikant, da praktikanterne jo ikke er en del af normeringen – og det er altså ret vigtigt at understrege.

Så når personer, som ansættes i eller tilknyttes et dagtilbud, er 15 år eller derover, så er det jo derudover et krav, at man kan fremvise en børneattest, og det omfatter også praktikanter. Og der forventer jeg altså, at kommunerne løbende tjekker, om kommunens procedurer for bl.a. ansættelse i praktikantforløb er gode nok.

Værsgo, spørgeren.

Men hvad mener ministeren så om, at de pædagoger, der er ude i dagtilbuddene, faktisk bliver pålagt en ekstra arbejdsopgave, som det jo er at have at gøre med en skoletræt ung, som måske også har nogle andre vanskeligheder, og som måske selv har brug for en hjælpende hånd eller nogen til lige at hjælpe sig videre på vej? De pædagoger, der er ude i dagtilbuddet, skal jo sådan set tage hånd om de børn, som de passer, og så får de den her unge som en ekstra byrde.

Synes ministeren, det er fair, at der er kommuner, der pålægger nogle daginstitutioner at have den opgave?

Værsgo.

Jeg har ikke indtryk af, at der er daginstitutioner, som direkte bliver pålagt en byrde. Jeg har i hvert fald ikke set, at det er det, nogle er ude at sige. Jeg tror til gengæld, at det kan være rigtig godt for en skoletræt, der bare har fået nok af bøger, at komme ud og prøve en virkelighed. Men det er jo klart, at man ikke i den virkelighed skal ind og indgå som en del af normeringen, og det betyder derfor også, at man ikke skal være alene med børnene.

Det er jo en fuldstændig forfærdelig sag, vi har set, hvor en skolepraktikant er anklaget for overgreb. Det må simpelt hen ikke forekomme, og derfor forventer jeg jo også, at kommunerne overholder reglerne på det her område.

Spørgeren.

Nu er det forekommet, og det mener vi i Dansk Folkeparti at vi simpelt hen har til opgave at tage hånd om. Så kan man have den her holdning til, at de unge skal ud i virkeligheden, men hvorfor er det, at de ikke kommer på produktionsskolerne, som jo er fuldstændig målrettet mod sådan nogle? Hvorfor er det, at de skal ud i vores dagtilbud og være forsøgskaniner ude hos de børn, som vi har en utrolig vigtig opgave i at passe på?

Værsgo.

Jeg tror mere, at det er et spørgsmål for undervisningsministeren. Men altså, jeg synes jo, det er positivt, hvis kommuner, som har en skoletræt ung, kan se nogle gode perspektiver i at få den unge ud i et dagtilbud og dagtilbuddet også selv ser nogle gode, positive muligheder i at få den unge ud at lære noget, altså i at hjælpe vedkommende; så synes jeg jo, det giver rigtig god mening.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi passer på de unge. Jeg kan jo ikke stå her og vurdere, om de skal have et produktionsskoleforløb eller et praktikforløb, for det hører under en anden ressortminister, men jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at når man har skolepraktikanter ude, skal det være, fordi institutionerne, altså dagtilbuddene, selv ønsker at have dem der.

Værsgo, spørgeren.

Nu skal vi lige præcisere, at det er de langvarige praktikforløb, vi taler om, og ikke de der af 1 uges varighed, som 8.-klasseelever kommer ud i. Det er ret vigtigt at skelne mellem.

Men hvad mener ministeren så om, at formanden for skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune udtaler, at det da søreme var godt, at det blev opdaget, før det blev rigtig alvorligt? Jamen var det, der skete, da ikke alvorligt nok? Altså, skulle der have været tale om et direkte angreb på de børn, når han bare synes, at det da er godt, at vi fik taget hånd om det, inden det gik rigtig galt?

Værsgo, ministeren.

Altså, der må jeg erkende, at jeg altså ikke har set den pågældende udvalgsformands udtalelse, så den har jeg rigtig svært ved at udtale mig om. Grundlæggende har jeg det sådan, og det ved jeg at spørgeren deler perspektivet i, at ét overgreb simpelt hen bare er et overgreb for meget. Og derfor er jeg jo også vanvittig glad for, at vi har Dansk Folkeparti, som virkelig er opmærksomme på hele tiden at arbejde for at mindske seksuelle overgreb og overgreb generelt, altså i hele indsatsen mod vold osv. osv., simpelt hen fordi det er vigtigt, og fordi der er nogle børn, som skal hjælpes.

Derfor er det jo meget vigtigt tydeligt at sige, at de her overgreb simpelt hen bare ikke må ske. Og derfor skal kommunerne også være meget opmærksomme på det, og praktikanterne skal altså ikke være alene med børnene, for de skal ikke indgå som en ekstra del af en normering.

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til undervisningsministeren fra fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.