Spm. nr. S 492

9) Til finansministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at EU skal have sin egen finansminister, der kommer til at diktere hele EU’s økonomiske fremtidige udvikling?

Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti, værsgo.

Det lyder: Hvad er ministerens holdning til, at EU skal have sin egen finansminister, der kommer til at diktere hele EU's økonomiske fremtidige udvikling?

Værsgo.

Jeg kan næsten bare nøjes med at referere til, hvad spørgeren kom til at sige lige før, for der blev der taget lidt hul på det her spørgsmål. Jeg tror ikke på, at sådan en finansministersupermandagtig ting vil være det rigtige for Europa. Først og fremmest tror jeg ikke på, at udviklingen i en stærk økonomi drives fra Bruxelles. Den drives fra landene selv, der skal indrette deres lovgivning og deres regler sådan, at man har en sund økonomisk politik og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Det, EU kan, er at skabe et indre marked, hvor der ikke er handelshindringer. EU kan skabe et indre marked for energi, så vi kan få energien transporteret mere rundt og få en bedre udnyttelse af den energi, der er i hele Europa. EU kan på vores vegne forhandle nogle gode frihandelsaftaler, hvor vi ved at stå sammen kan få bedre vilkår, end hvis vi stod alene. Det kan og skal EU gøre. Men EU skal ikke blande sig i finanspolitikken. Det er et nationalt anliggende. Om man har skatteyderfinansierede velfærdssamfund, som vi har i Danmark, Sverige og Finland, om man har forsikringsbaserede samfund, som man typisk har i angelsaksiske lande, eller om man har noget andet, er en forskel i kultur mellem landene, som ikke skal ensrettes af en finansminister på EU-plan.

Men vi er lidt tilbage ved det samme problem som i det foregående spørgsmål. Det er min klare holdning, og det er regeringens klare holdning. Men vores holdning bliver ikke hørt ved det bord, hvor beslutningen kan træffes, for det vil i givet fald være en beslutning, som eurogruppelandene kan tage. Det er klart, at den fælles finansminister så i givet fald vil skulle have en position i den samlede Kommission, og der har vi noget at skulle have sagt om, hvilken placering det i givet fald skal være.

Men nu tror jeg faktisk ikke på, at det er alle eurolandene, der synes, at det er den rigtige vej frem. Derfor er jeg stadig væk tvivlende over for, om det her bliver en realitet. Jeg tror, der er andre dele af det, som Kommissionen fremlagde i deres decemberudspil, som vil være mere realistisk at få igennem, og som er det, kræfterne samles om.

Værsgo.

Jeg siger jo: Heldigvis er vi ikke er med i euroen. For så kunne vi jo sådan set risikere at blive omfattet af en fælles finanspolitik og have sådan en finanssupermand, som finansministeren tilkendegiver, rendende rundt på kontorerne her på Slotsholmen. Så jeg synes, det er godt, vi ikke er med i eurozonen.

Men det er der jo nogle der også forsøger at lave om på. Vi har en fransk præsident, som har tilkendegivet, at det for EU-landene fremover ikke vil være et spørgsmål om, hvorvidt de ønsker at være med i euroen eller ej. Det skal de være på den lange bane. Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig til det danske forbehold. For vi har jo for så vidt et juridisk gældende forbehold, som jeg vil gå ud fra – det kan ministeren så af- eller bekræfte – at en fransk præsident eller en enig EU-forsamling vel i og for sig ikke kan røre ved. Men ikke desto mindre er det jo sagt meget klart fra den franske præsidents side, at euroen på sigt skal omfatte alle EU's medlemslande.

Man må sige, at Jean-Claude Juncker i sin state of the Union-tale her i september 2017 også sagde det relativt klart. Han sagde – og nu citerer jeg igen – at vi har brug for en europæisk minister for økonomi og finansiering, en europæisk minister, der kan fremme og støtte strukturreformer i EU's medlemsstater. Den nye minister bør have ansvaret for at koordinere alle EU's finansielle instrumenter, der kan iværksættes, når en medlemsstat er i recession eller ramt af en grundlæggende krise.

Det er svært at læse det her som andet, end at landene kan blive sat under en eller anden form for administration. Nu er jeg enig i, at der er vi ikke i Danmark. For vi gør et godt stykke arbejde med vores økonomi. Men jeg synes, der er noget sådan lidt urovækkende over, at man begynder at adressere landene som sådan en slags kommuner, så man fra Bruxelles bare kan komme og sige: Nu sætter vi jer under administration, så I gør det rigtige.

Værsgo.

Først det juridiske: Det er sådan, at i princippet har alle medlemslande i EU sagt, at de stræber hen mod at blive medlem af euroen, hvis deres økonomi er til det – bortset fra Danmark. For vi har en juridisk gældende undtagelse, et forbehold, der gør, at vi selv tager stilling til, om vi skal være med eller ej, og det anerkender alle lande. Når først de bliver mindet lidt om det, anerkender de franske politikere det også.

Men det er lidt nemt, når man sidder i Eiffeltårnet, sådan at se ud over hele Europa og ikke lige huske alle de undtagelser, der måtte være. Vores undtagelse er altså, at vi har et juridisk gældende forbehold. Det er danskerne, der beslutter, om Danmark skal være med i euroen – ikke andre.

Med hensyn til den anden del af det: Hvad er det for en vej frem, og hvad er det, Juncker siger? Det er jo ikke nyt, at centrum gerne vil have magt i centrum og ikke i periferien. Da jeg var bankassistent for en del år siden, var det altid hovedkontoret, der hellere ville bestemme over filialerne end filialerne, der fik lov til at bestemme selv. I kommunerne er det sådan, at inde på rådhuset vil man gerne bestemme mere end ude i institutionerne, og i Folketinget vil vi en gang imellem gerne bestemme over kommunerne. Sådan er det, beklager.

Så er det spørgeren igen. Værsgo.

Det er jo også derfor, det er så vigtigt, at vi, om jeg så må sige, gør front mod det her, så vi altså ikke risikerer at stå der, hvor vi har sådan en finanssupermand siddende i Bruxelles, som dikterer, hvad der er op og ned i vores krav. Så jeg vil bare afslutningsvis spørge finansministeren: Hvor er det – også inden for eurozonen – at finansministeren ser, at der kan være opbakning til de her synspunkter?

Værsgo.

Jeg skal bare færdiggøre det og sige, at jeg aldrig kom til at sidde i centeret, men altid i filialen. Derfor har jeg i hele mit arbejdsliv og i mit politiske liv kæmpet imod, at man centraliserede beslutningerne, og kæmpet for, at man skubbede dem ud så decentralt som muligt. Men det kan vi snakke om en anden gang i forhold til de danske kommuner.

Spørgsmålet går på, hvor vi har opbakning til vores linje. Det har vi faktisk meget i det nordisk-baltiske samarbejde, hvor der er enighed om, at der skal være en klar arbejdsfordeling mellem nationalstater og centrale organisationer og institutioner i Bruxelles. Det har vi også i Østeuropa. Jeg tror også, vi har det i Irland, som på samme måde godt kan se, at der er ret meget distance fra Dublin til Bruxelles.

Så der er, kan man sige en mentalitetsforskel imellem de lande, der er vant til at have meget stærk centralmagt, og de lande, der er vant til at have et meget decentralt styre som det, vi har i de nordiske lande, som de baltiske lande har bakket op om, og som vi forsøger at forstærke i en alliance.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg må jo sige til finansministeren, at jeg håber, at finansministeren får ret i, at vi kommer til at gå så vidt, at vi kan få stoppet det her. For jeg er slet ikke i tvivl om, at det her med, at en finanssupermand skal stå og banke medlemslandene oven i hovedet, nok ikke er befordrende for danskernes ønske om at forblive i Den Europæiske Union, også selv i den situation, at vi står uden for. For jeg tror egentlig, at borgerne gerne vil have et EU, som netop respekterer nationalstaternes rettigheder. Og der synes jeg, at det her er et skridt, der viser, at man er på vej i den gale retning.

Sidste svar. Værsgo.

Jeg tillader mig så at glæde mig over, at der i de seneste 2 år har haft en stadig større opbakning bag det danske EU-medlemskab. Men jeg anerkender selvfølgelig også det danske EU-medlemskab, som vi kender det i dag. Derfor er jeg klart af den overbevisning, at det, vi skal kæmpe for fra dansk side, er, at EU udvikler sig i den retning, vi gerne vil have. Det er en retning, hvor EU er stærkere på færre ting, altså f.eks., at vi får færdiggjort det indre marked. Jeg er stadig væk flyforbandet – undskyld, det må jeg ikke sige – men jeg er meget irriteret over, at en række danske virksomheder stadig væk oplever tekniske handelshindringer. Jeg ærgrer mig over, at det indre energimarked ikke er kommet på plads. Jeg ærgrer mig over, at der stadig væk er for meget bureaukrati i EU-systemet. Og selv om Juncker-kommissionen har reduceret antallet af nye forslag i forhold til den tidligere Kommission, er der stadig væk for meget, der mangler at blive ryddet op i. Derfor skal vi selvfølgelig kæmpe for, at EU udvikler sig i den retning, vi kan bakke op om fra dansk side.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til erhvervsministeren af hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.