Spm. nr. S 304

10) Til erhvervsministeren af:

Thomas Jensen (S) :

Set i lyset af at tidligere overvismand Torben M. Andersen vurderer, at det er usikkert, om man kan finde skattelettelser med en lige så skæv profil i Danmarks historie som den netop indgåede erhvervspakke, mener ministeren da, at regeringens erhvervspakke »er et kæmpe gennembrud for, at almindelige mennesker investerer i danske virksomheder«?

Spm. nr. S 304

10) Til erhvervsministeren af:

Thomas Jensen (S) :

Set i lyset af at tidligere overvismand Torben M. Andersen vurderer, at det er usikkert, om man kan finde skattelettelser med en lige så skæv profil i Danmarks historie som den netop indgåede erhvervspakke, mener ministeren da, at regeringens erhvervspakke »er et kæmpe gennembrud for, at almindelige mennesker investerer i danske virksomheder«?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Set i lyset af at tidligere overvismand Torben M. Andersen vurderer, at det er usikkert, om man kan finde skattelettelser med en lige så skæv profil i Danmarks historie som den netop indgåede erhvervspakke, mener ministeren da, at regeringens erhvervspakke »er et kæmpe gennembrud for, at almindelige mennesker investerer i danske virksomheder«?

Værsgo.

Spørgeren henviser til Torben M. Andersens vurdering af, at det skulle være usikkert at finde skattelettelser med en lige så skæv profil i danmarkshistorien. Torben M. Andersen udtaler dog – og nu citerer jeg, hvad han udtaler – at man måske kan grave historiske eksempler frem. Torben M. Andersen snakker alene om lempelser i kvartalindkomstbeskatningen. Det er faktisk nemt at grave eksempler på generelle skattelettelser frem i danmarkshistorien, som har haft en større virkning på indkomstfordelingen målt med den såkaldte Ginikoefficient. Man kan bare se på Thorningregeringens skattelettelser. Finansministeriet skønner, at aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer øger indkomstforskellene målt med Ginikoefficienten i størrelsesordenen 0,02 procentpoint. Til sammenligning blev Ginikoefficienten øget med 0,08 pct. med SR-regeringens sidste vækstpakke fra juni 2014, altså med fire gange så meget. Og ellers kan man sammenligne med SRSF-regeringens skattereform fra 2012, som havde en forøgende effekt på Ginikoefficienten på 0,29 pct. svarende til 15 gange så meget. I det lys er det svært at se, at det skulle være vanskeligt at finde skattelettelser med en lige så skæv profil i danmarkshistorien.

Mindre vækstvirksomheder har typisk ikke adgang til de globale kapitalmarkeder, og det er derfor væsentligt, at de kan rejse kapital i Danmark. Samtidig betyder en høj aktieindkomstbeskatning i Danmark for disse virksomheder, at det er dyrere at foretage investeringer. En styrket aktiekultur kan være med til at styrke adgangen til risikovillig kapital for nye, mindre virksomheder her i landet, og det er vigtigt for den fremtidige vækst og jobskabelse og dermed for fremtidens velstand.

Tak, og så er det spørgeren.

En ting har vi i hvert fald fået slået fast. Det er, at de her skattelettelser, som regeringen har indgået aftale med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om, vil øge uligheden. Der er nogle, der vil tjene utrolig meget på dem, nemlig de 1.000 rigeste danskere, som vil tjene 80.000 kr. ekstra om året. Den almindelige lønmodtager vil i gennemsnit få en 200-kronersseddel udbetalt. Det her skaber med andre ord ulighed. Ordningen kunne være indrettet på andre måder. Hvis jeg i forlængelse af ministerens sidste svar på forrige spørgsmål skal samle op på det med, at regeringen har fokus på at skabe vækst og arbejdspladser, som der bl.a. blev sagt, jamen så er spørgsmålet: Kunne de 800 mio. kr., der bliver brugt på det her, have været brugt bedre til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, hvis de var blevet brugt på et andet initiativ på erhvervsministerens område?

Værsgo til ministeren.

Vi vurderer, at den aftale, som vi har lavet med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, er den måde, vi får fokuseret på, at det bliver bedre og nemmere at drive virksomhed i Danmark fremover, nemlig ved at vi skaffer mere kapital, og ved at vi gør det mere attraktivt at fremskaffe kapital. Der har vi fundet på ideen med et investorfradrag, en aktiesparekonto og 33 andre tiltag. Situationen er den, at danske husholdninger ifølge den seneste opgørelse fra Nationalbanken fra oktober i år har 839 mia. kr. stående i danske banker som indlån. Det er nogle af de midler, som vi håber på at lønmodtagerne kan få aktiveret på deres indlånskonto, og som i dag står til 0 pct. i rente, og som man kan investere i danske virksomheder og på den måde få kapital ud til virksomhederne, sådan at de kan bruge dem til at skabe innovation og udvikling i deres virksomheder.

Værsgo til spørgeren.

Det var nærmest en tilståelsessag. Jeg spurgte, om pengene kunne være brugt et andet sted, de 800 mio. kr., sådan at de kunne have givet flere arbejdspladser og mere vækst i Danmark, og så bliver der snakket ud ad en tangent. Men det er jo, fordi det kunne man godt – man kunne godt have brugt pengene på et andet område, sådan at det havde givet flere arbejdspladser og mere beskæftigelse.

Men når der er blevet fokuseret på at lave de her høje skattelettelser til de allerrigeste i Danmark, er det jo, fordi man har fokus på, hvordan man kan snige topskattelettelser ind ad bagdøren. Er det, fordi man ikke lige kunne komme igennem med topskattelettelserne, at man er begyndt at snige dem ind på den her måde?

Værsgo til ministeren.

Der står ikke noget om topskattelettelser i den aftale, jeg har lavet. Det ville jeg da ønske der gjorde, for det ville være godt for Danmark, men det gør der ikke. Det er 35 konkrete initiativer, som fremmer iværksætter- og erhvervskulturen i Danmark, som investerer i digital vækst, som investerer i, at vi får noget mere kapital til vores virksomheder gennem bl.a. en aktiesparekonto og et investorfradrag, man også har i andre lande. Og jeg har lyst til at smide den der Ginikoefficient langt væk, for når jeg nævner tallene fra SR-regeringen, hvor man jo forøgede Ginikoefficienten meget, meget mere, end vi har gjort i den her regering, så viser det, hvor tåbeligt det er. Det viser, hvor tåbeligt det er at bruge den koefficient. Lad os i stedet for måle på effekten, på jobs, på muligheder for virksomhederne. Og der er den her pakke med de 35 initiativer det allerbedste eksempel på, at man kan få vækst i virksomhederne og fremtidsrette virksomhederne mod digitalisering, kapital og talent fremover.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nu har vi jo set, at det her har givet nogle ekstremt høje skattelettelser til de rigeste danskere, og der pågår nogle forhandlinger lige nu. Så i sammenhæng med de her lettelser, der allerede er aftalt, er det så ministerens ambition, at der skal ske historiske skattelettelser inden jul?

Værsgo til ministeren.

Jeg har ambitioner på vegne af regeringen, jeg er jo medlem af en regering, og de er, at vi får en fornuftig skattereform, som giver skattelettelser til almindelige lønmodtagere. Og det har jeg da klart en forventning om at vi når inden jul.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til økonomi- og indenrigsministeren af fru Christine Antorini, Socialdemokratiet.