Spm. nr. S 303

9) Til erhvervsministeren af:

Thomas Jensen (S) :

Set i lyset af at regeringens erhvervspakke ifølge AE vil give de 1.000 rigeste danskere 80.000 kr. i skattelettelse om året, og at de 90 pct. af befolkningen, der ikke har topindkomster, blot vil få en lettelse på under 200 kr. i gennemsnit, mener ministeren da, at erhvervspakken er et gennembrud for den almindelige dansker, eller er den mest til gavn for de allerrigeste i Danmark?

Spm. nr. S 303

9) Til erhvervsministeren af:

Thomas Jensen (S) :

Set i lyset af at regeringens erhvervspakke ifølge AE vil give de 1.000 rigeste danskere 80.000 kr. i skattelettelse om året, og at de 90 pct. af befolkningen, der ikke har topindkomster, blot vil få en lettelse på under 200 kr. i gennemsnit, mener ministeren da, at erhvervspakken er et gennembrud for den almindelige dansker, eller er den mest til gavn for de allerrigeste i Danmark?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Set i lyset af at regeringens erhvervspakke ifølge AE-rådet vil give de 1.000 rigeste danskere 80.000 kr. i skattelettelse om året, og at de 90 pct. af befolkningen, der ikke har topindkomster, blot vil få en lettelse på under 200 kr. i gennemsnit, mener ministeren da, at erhvervspakken er et gennembrud for den almindelige dansker, eller er den mest til gavn for de allerrigeste i Danmark?

Værsgo til ministeren.

Med regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer gennemføres over 35 initiativer inden for en samlet ramme på 2,2 mia. kr. i 2025. AE har kun set på fire af initiativerne, svarende til 585 mio. kr. AE's vurdering er derfor en mangelfuld analyse, og det vender jeg tilbage til.

Først vil jeg give lidt baggrund for, hvorfor jeg omkring udspillets offentliggørelse udtalte, at formålet er, at vi får et gennembrud for almindelige danskere til at investere i danske virksomheder. Med aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer har vi taget et stort spadestik hen imod at gøre det mere fordelagtigt for den almindelige dansker at deltage på aktiemarkedet. Det er også noget, som bl.a. LO har støttet varmt op om. Aftalen er et gennembrud for vores mål om, at danskere skal være aktionærer i forskellige danske virksomheder. Det bliver ligesom i Sverige, og da man lavede en aktiesparekonto i Sverige, kom der et gennembrud for aktiekulturen. Sidste år, i 2016, var der mere end 1,8 millioner svenskere, der havde en svensk aktiesparekonto.

Derfor tror jeg også, at vi i Danmark vil få en kultur, hvor folk interesserer sig for, hvordan det går for de danske virksomheder. Vi har den udfordring, at almindelige danskere i dag ikke ved, hvor man investerer sine penge, og derfor er der for få, der investerer i vores virksomheder. Aftalen skal bidrage til, at der kommer flere investeringer i danske virksomheder, og det vil komme en bredere skare af danskere til gode. Det er afgørende for væksten og fremgangen i Danmark, at vi forbedrer særlig de små og mellemstore virksomheders muligheder for at rejse kapital herhjemme gennem en styrkelse af aktiekulturen. Det betyder så, at vi også skal have styrket vores danske aktiemarked. For det kan ikke tiltrække de udenlandske investorers interesse, før det har vokset sig større. Det kræver kapital.

Kun få af de små og mellemstore virksomheder, som er i vækst herhjemme, vælger at lade sig børsnotere enten i Danmark eller i Sverige, og de fleste desværre i Sverige. Vi har brug for en kultur, så vores virksomheder tænker, at det at rejse kapital på børsen er med i overvejelserne, også hvis man er en mindre virksomhed. Med aftalen understøtter vi virksomheder med et vækstpotentiale, så de kan vokse sig store og skabe nye forretningsmodeller. Det er også derfor, at vi med aftalen har afsat 125 mio. kr. til at styrke den digitale omstilling.

Analysen fra AE-rådet ser kun på udvalgte dele af pakken. Der ses bort fra alle afgiftslettelserne, grænsehandelspakken og elvarmeafgiften, der bliver nedsat. Og de lempelser er som bekendt med til at øge indkomstligheden, og det har man bekvemt ikke valgt at ville medregne. Jeg håber ikke, at AE-rådets analyse ændrer på spørgerens partis ellers positive tilkendegivelser til initiativerne i aftalen.

Værsgo til spørgeren.

Tak for besvarelsen. Nu skal vi ikke fortabe os i detaljer og teknik, for det er jo et ret principielt spørgsmål, jeg prøver at stille her i dag. Det er nemlig sådan, at med den her aftale, som Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået med regeringen, sker der jo endnu en gang en forøgelse af uligheden i Danmark. Det er egentlig det, der er hovedsigtet med mit spørgsmål.

Når de 1.000 rigeste får en skattelettelse på 80.000 kr. bare på grund af det her isolerede forslag, samtidig med at den ganske almindelige lønmodtager i gennemsnit får 200 kr. i skattelettelse, så tror jeg godt, at folk, der sidder og lytter ude ved tv-skærmene lige nu, kan høre, at det er noget, der bidrager til at skabe en større ulighed i Danmark. Og jeg skal straks medgive, at vi fra Socialdemokratiets side godt vil være med til, at den almindelige lønmodtager er med til at investere i dansk erhvervsliv. Det er bl.a. derfor, at vi jo har nogle rigtig, rigtig gode pensionskasser i Danmark, hvor stort set alle lønmodtagere er med til at investere. Samtidig har vi heller ikke noget imod, at vi indretter en ordning, sådan at man også selv kan begynde at investere nogle af sine penge. Spørgsmålet er bare, hvor favorabelt det skal være skattemæssigt. Der synes vi jo, at den model, som regeringen har lagt frem og fået vedtaget i den her aftale, er meget skævvridende, fordi den vil betyde en kæmpe stigning i uligheden i Danmark.

Derfor er det her jo ikke bare at snige topskattelettelser ind ad bagdøren. Det er jo rent faktisk, som en af mine kolleger har udtrykt det, toptopskattelettelser, fordi der er så ekstremt stor forskel på, hvad de allerrigeste får ud af den i forhold til den almindelige lønmodtager. Og ministeren har da også selv sat ekstra turbo på den her debat ved at sige, at det her jo skulle kunne bidrage til, at man kunne få råd til at købe en Lamborghini for de her penge. Jeg tror nu ikke, at der er ret mange almindelige lønmodtagere i Danmark, som med en lettelse på 200 kr. får råd til at købe en Lamborghini af det her.

Så mit spørgsmål er: Har ministeren et bud på, hvor meget uligheden bliver øget, og er det et selvstændigt mål for ministeren at øge uligheden i Danmark?

Værsgo til ministeren.

Det er et selvstændigt mål for regeringen, at vi får flere til at investere i virksomheder. Et investorfradrag, som det her handler om, altså en aktiesparekonto, betyder, at vi får flyttet flere penge over til virksomhederne. Finansministeriet har set på Ginikoefficienten i forbindelse med aftalen her og den kolossale forskel, det skulle give. Det vil give en forskel på Ginikoefficienten på 0,02 pct. Til sammenligning blev Ginikoefficienten øget med 0,08 pct. – altså mere – med SR-regeringens sidste vækstpakke fra juli 2014, altså en kæmpe ulighed i forhold til det her. Og så vil jeg ikke undlade at sige, at i forbindelse med den skattereform, der blev lavet fra S-R-SF-regeringens side i 2012, havde den en forøgende effekt på Ginikoefficienten på 0,29 pct., svarende til 15 gange så stor en forskel i Ginikoefficienten. Så det var altså en revolutionerende helt absurd høj forskel, altså den skattereform, som S selv lavede, i forhold til det, vi laver nu.

Værsgo til spørgeren.

Det er to forskellige ting. Det er som at sammenligne æbler og bananer. Det, vi havde som mål, da vi sad i regering, var jo at sætte gang i Danmark og sætte gang i beskæftigelsen og sørge for, at danske virksomheder kunne begynde at sælge noget mere til udlandet. Det lykkedes jo. Det kan vi jo i dag se nogle flotte resultater af. Det her har det påståede sigte at sikre, at vi får en aktiekultur sat i gang i Danmark, men sidegevinsten er jo, at hr. Brian Mikkelsen øger uligheden betragteligt. Faktisk siger Torben M. Andersen, tidligere overvismand, at skattelettelser på aktier og investeringer vil øge den generelle ulighed i samfundet. Faktisk hører det til sjældenhederne, at gevinsten ved skattelettelser fordeler sig så skævt.

Så jeg vil spørge hr. Brian Mikkelsen: Er det et selvstændigt mål for Det Konservative Folkeparti at øge uligheden i Danmark?

Man benævner ikke ministre ved navn, kun titel. Værsgo.

Nu udtaler jeg mig på vegne af regeringen, ikke på vegne af et parti. Det er ikke et selvstændigt mål for regeringen at øge uligheden. Det er et selvstændigt mål at få fremmet aktiekulturen. Og den aktiekultur bliver fremmet af, at vi laver en aktiesparekonto. Vi laver et investorfradrag. Og så kommer vi med 35 initiativer, som skal fremme muligheden for, at virksomhederne klarer sig bedre. Og hvis man kigger på alle indkomstdeciler, vil man se, at der vil være en fremgang for alle deciler. Og hvis man kigger på den samlede aftale, vil man se, at den er meget afbalanceret. Det synes jeg. Den giver mindre Ginikoefficienteffekt end alle de aftaler fra Socialdemokratiets side, som jeg lige nævnte før. Men vi kigger ikke på Ginikoefficienten. Vi kigger på effekten i forhold til arbejdspladser, i forhold til vækst i Danmark. Den her aftale vil betyde mere vækst i Danmark.

Værsgo.

Ministeren kommer igen med en masse teknik, og det er selvfølgelig også fint nok. Det skal der også være styr på. Men det principielle, vil jeg sige til erhvervsministeren, er jo, hvad sigtet er med uligheden. Dengang der blev præsenteret en skattereform fra skatteministerens side, blev det jo sagt, at man med åbne øjne øger uligheden i Danmark. Så er det da underligt, at vi har en konservativ erhvervsminister, der i dag prøver at tale udenom. Jeg spørger igen. Man kan jo se her, at det er bevidst med de ekstra satser, man har lettet på, og at det vil øge uligheden. Så det er sådan noget, man egentlig måske hellere ville gå den anden vej med og mindske uligheden, fordi det ikke er noget, som spiller ind på den erhvervspolitik, som regeringen fører.

Værsgo.

Vi har kun et formål som regering, og det er at sikre danske virksomheder de bedst mulige vækstvilkår, så der kommer flest muligt med arbejdspladser i Danmark, som kan finansiere det samfund, vi lever i. Og der stirrer vi os ikke blinde på en Ginikoefficient, som stiger mindre end i de tiltag, som jeg nævnte, og som Socialdemokratiet er kommet med. Det kunne jeg jo blive ved med at gentage og gentage for ligesom at afsløre, at det ikke er det, der betyder noget. Det har jeg forstået på Socialdemokratiet. Og jeg læser her op af det, som Socialdemokratiets formand for Erhvervsudvalget, hr. Morten Bødskov, har sagt: Den eneste årsag til, at S ikke var med i aftalen, var på grund af finansieringen.

Det var den eneste årsag. Det var på grund af finansieringen, ikke på grund af indholdet, som nu bliver kritiseret.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er der et nyt spørgsmål til erhvervsministeren af hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.