Spm. nr. S 210

4) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Mener ministeren, at det er klogt at spare på DSB i lyset af problemerne med udrulningen af det nye signalprogram?

Spm. nr. S 210

4) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Mener ministeren, at det er klogt at spare på DSB i lyset af problemerne med udrulningen af det nye signalprogram?

Værsgo, hr. Rasmus Prehn.

Tak, formand. Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at det er klogt at spare på DSB i lyset af problemerne med udrulning af det nye signalprogram?

Værsgo. Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som spørgeren er inde på, kan man ikke se DSB's mulighed for at levere togdrift isoleret fra infrastrukturen. Det gælder også i forhold til signalprogrammet. Det er præcis på den baggrund, at jeg sammen med spørgeren og de øvrige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet den 15. november 2017 blev enig om en ny strategi for signalprogrammet. Strategien sigter netop på at give de bedst mulige rammer for gennemførelse af togdriften.

Pointen er, at der med den nye strategi tages udgangspunkt i passagerer og de nye togleverancer, som elektrificeringen og dernæst udrulningen af signalprogrammet må tilpasse sig. Mit ministerium er i dialog med jernbanevirksomhederne om den præcise udmøntning af den nye strategi for signalprogrammet. Det er klart, at dette er en vigtig dialog at gennemføre.

Om den besluttede reduktion i DSB's kontraktbetaling vil jeg sige, at den svarer til den reduktion, som DSB's ledelse har indmeldt. Reduktionen baserer sig derfor på en fremskrivning af DSB's nuværende kontrakt med de effektiviseringer og økonomiforbedringer, som DSB selv anser for mulige, herunder effekterne af ændringerne på infrastrukturen. Jeg har svært ved at se, hvad problemet er ved at reducere kontrakten med det beløb, som DSB selv har indmeldt. For god ordens skyld kan jeg oplyse, at der i forhold til DSB vil blive korrigeret for effekten af ændret ibrugtagning af ny bane mellem København og Ringsted. Derfor mener jeg, at svaret på spørgsmålet må være et ja.

Spørgeren. Værsgo.

Mange tak til ministeren for det her meget, meget lange svar, som jo ikke rigtig gav noget sådan klart svar på, hvad det er, passagererne oplever derude. Sagen er her, at passagererne nu skal stå model til, at der er yderligere forsinkelser af signalprogrammet, og de ved jo godt, at det formentlig kommer til at betyde flere aflysninger, flere forsinkelser, flere problemer i det hele taget på jernbaneområdet.

Kan ministeren så ikke godt se, at det virker som et højst besynderligt signal, at regeringen siger: Okay, nu har vi de her problemer, nu kommer I til at opleve forsinkelser og aflysninger og alt muligt andet, men til gengæld tager vi lige og fjerner adskillige hundrede millioner kroner fra DSB? Den mulighed, DSB skulle have, for at kompensere lidt, sætte lidt ekstra busser ind, servere en ekstra kop kaffe og på en eller anden måde gøre det hele lidt mere spiseligt ude i den kollektive trafik, bliver i hvert fald ikke bedre, når man fjerner de her penge, og som vi har forstået det fra socialdemokratisk side, er det vist med hænderne bundet på ryggen, at DSB siger ja til det her.

Så kan ministeren ikke godt forstå det mærkelige signal i, at man midt i kaos og problemer siger, at nu gør vi det endnu sværere for DSB at navigere i det her ved at fjerne penge fra dem?

Værsgo.

Det er jo rigtigt, at vores gamle signalsystemer fungerer ret dårligt, og at de afstedkommer problemer i trafikken, og det er derfor, vi skal have et nyt signalsystem, og det er derfor, det er værd at bruge penge på et nyt signalsystem. Det forhold, at det kommer til at tage lidt længere tid at installere de nye signalsystemer på især udvalgte strækninger, end vi havde forventet tidligere, gør så, at der vil være en længere periode, hvor man må leve med de gamle og de lidt dårlige signaler.

Men det betyder jo ikke, at de øvrige effektiviseringer, som DSB vurderer kan gennemføres, ikke skal gennemføres, og det betyder jo ikke, at staten, når DSB så har gennemført de effektiviseringer, bare skal yde en stor overbetaling for DSB's transportvirksomhed, selv om en effektiviseret drift gør den billigere. Det håber jeg hr. Rasmus Prehn er enig i.

Værsgo til hr. Rasmus Prehn.

Jeg synes stadig væk, at ministeren taler udenom. F.eks. kan man høre på pendlertalsmændene, at de er højst kritiske over for det her. Jeg står her med et citat fra pendlertalsmanden på Kystbanen, Michael Randrup, og han siger her, at regeringen er i gang med at slagte hele den kollektive trafik. Gør det slet ikke noget indtryk på transportministeren, at den politik, ministeren står i spidsen for, bliver opfattet som en regulær slagtning af den kollektive trafik?

Ministeren.

Jeg synes, det er ærgerligt, at man har den opfattelse, og jeg synes, at hr. Rasmus Prehn skal lade være med at lade, som om han er enig i den opfattelse, for hr. Rasmus Prehn ved jo, at vi i disse år bruger 119 mia. kr. på investeringer i jernbanetrafikken i Danmark – 119 mia. kr. Til sammenligning bruger vi under en tredjedel på bedre veje i Danmark - så der er et stort misforhold.

Vi bruger rigtig mange penge på jernbanetrafikken, og derfor er det jo forkert at sige, at vi slagter jernbanetrafikken. Det er jo bare faktuelt forkert, og det bør hr. Rasmus Prehn holde sig for god til at give nogen ret i.

Spørgeren.

Det her handler ikke om, at jeg giver nogen ret eller ikke ret. Jeg refererer bare en oplevelse af det hos nogle derude, der rent faktisk arbejder med at repræsentere togpassagererne. De oplever det som en slagtning. Der er kaos, problemer, forsinkelser.

Det, regeringen så gør, er, at den siger: Vi fjerner yderligere penge fra DSB. Og i øvrigt vil vi ikke være med i forlig om Togfonden DK, vi vil heller ikke være med i forlig om at gøre det bedre og billigere – vi vil ikke være med til noget som helst.

Det bliver opfattet af pendlerne som en regulær slagtning. Er ministeren ikke bekymret for, at vi jager endnu flere passagerer væk fra jernbanen og over i nogle biler, så der bliver endnu mere trængsel på vejene?

Værsgo, ministeren.

Jo, jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vores tog ikke kører så godt i dag grundet tidligere tiders for få og for små investeringer i jernbanetrafikken i Danmark, herunder på tidspunkter, hvor Socialdemokratiet havde regeringsmagten.

Men problemerne på Kystbanen knytter sig ikke til, at der falder for få penge af til DSB. De knytter sig til en infrastruktur, som er forældet. Hr. Rasmus Prehn ved jo godt, at når vi på et tidspunkt får elektrificeret skinnerne på Sjælland, vil vi kunne lade Kystbanen køre ud på det sjællandske regionalnet i stedet for at køre op igennem Sverige, hvor der er store forsinkelser – og det vil forbedre rettidigheden.

Så det er en af de ting, vi kan gøre. Og vi kan ikke fremskynde den proces, selv om vi så havde en milliard eller to milliarder mere.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Så er det det sidste spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren, og det er fra hr. Rasmus Prehn.