Spm. nr. S 191

25) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Er ministeren enig med BL, der i Fagbladet Boligen den 12. oktober 2017 giver udtryk for, at regeringens forslag om tvungne statslån til almene boliger kan medføre højere husleje for beboerne, som følge af at de rabatter, der er opnået ved at samle udbud af lån, frafalder?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til fagbladet boligen.dk: »Omlægning til statslån vil koste lejerne dyrt«.

Værsgo.

Tak for det, formand. Er ministeren enig med BL, der i Fagbladet Boligen den 12. oktober 2017 giver udtryk for, at regeringens forslag om tvungne statslån til almene boliger kan medføre højere husleje for beboere, som følge af at de rabatter, der er opnået ved at samle udbud af lån, frafalder?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg svarede på samme spørgsmål for et par uger siden her i salen, og da var det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, der stillede spørgsmålet, men jeg gentager selvfølgelig gerne mit svar endnu en gang.

Lad mig starte med at slå det overordnede princip for regeringens forslag fast: Omlægningen til statslån skal ikke påvirke de almene beboeres husleje, hverken positivt eller negativt. Det fremgår også af min besvarelse af de fire udvalgsspørgsmål fra samme spørger, som jeg svarede på sidst i september.

Jeg er klar over, at de almene boligorganisationer over en årrække har udbudt realkreditlån og byggelån i en samlet pakke og i hvert fald tidligere har opnået rabatter på byggelån. Modydelsen for disse rabatter har været, at kreditinstitutterne har introduceret bindingsklausuler, som forhindrer indfrielse af lånet i en periode, medmindre der betales kompensation til det långivende institut.

Bindingsklausuler er efter min mening ikke nødvendigvis udtryk for sund konkurrence, særlig ikke hvis aftalen binder lånet i mange år. For det første forhindrer det, at lånet kan flyttes til et andet kreditinstitut, hvilket alt andet lige stiller låntager i en ringere forhandlingssituation, i tilfælde af at vilkårene for lånene ændrer sig. For det andet er det uhensigtsmæssigt, at en aftale indgået mellem en boligorganisation og et kreditinstitut kan have langvarig betydning for en tredjeparts, i dette tilfælde statens, handlemuligheder og omkostninger, og det er jo netop, hvad der nu kan blive en realitet. Derfor er det klart, at lån med bindingsklausuler kun vil blive omlagt til statslån, såfremt det kan betale sig.

Så svaret er: Nej, jeg er ikke enig i påstandene i og konklusionen fra fagbladetboligen.dk.

Spørgeren.

Tak for det. Det er lidt spøjst at hævde, at det er den sunde konkurrence, når man selv er ved at indføre en statslig binding på realkreditlån. Jeg kan ikke forstå, hvordan ministeren kan få det til at hænge sammen, men han må jo selv få lagt brikkerne på plads.

Det, som jeg spørger om, og det, som ministeren ikke forholder sig til, er, om det her vil give en huslejestigning for folk, der bor i almene boliger. Og det, som flere almene boligselskaber hejser flaget for, er nemlig, som de siger, når jeg selv har været i kontakt med flere af dem, at de i forbindelse med de her byggelån, som de nu skal tage, kommer til at skulle have nogle højere omkostninger, og at det så vil gøre, at deres beboere skal betale måske 100 kr. mere om måneden i forhold til den husleje, som de hidtil har haft.

Hvis ministeren mener, at han er så sikker på, at de ikke kommer til at betale det, at han ikke engang adresserer det, så vil jeg da foreslå, at ministeren siger det helt tydeligt her: at de her lån under ingen omstændigheder kommer til at betyde, at beboere i almenboliger får højere husleje, som følge af at deres låneforudsætninger bliver forandret.

Ministeren.

Jeg kan fuldstændig bekræfte, at vi ikke vil omlægge nogen lån med bindingsklausuler, medmindre det er en god forretning, og det vil sige, at vi får nogle nye lån, som er billigere.

Spørgeren.

Det store spørgsmål er jo, hvem det er en god forretning for. Jeg har sådan set forstået, at det en god forretning for staten, men hvis staten hiver penge ud af en låneforretning, som så senere bliver læsset over på beboerne, så er det jo ikke en god forretning for beboerne i den almene boligsektor eller for så vidt for boligselskaberne. Så når ministeren siger en god forretning, mener ministeren så alene en god forretning for staten, eller vil ministeren også love, at der ikke som følge af de her ændringer i låneadgangen for almene boliger kommer til at være folk, der oplever stigende husleje?

Ministeren.

Jeg kan ikke se for mig, at der er nogen, der får stigende huslejer som følge af det her forslag; min fantasi rækker ikke så langt, så jeg kan forstille mig den situation, at det skulle være tilfældet. Det, der er meningen med det, er at gøre lånene billigere. Når man gør lånene billigere, betyder det, at beboerne betaler den husleje, de altid har betalt, men at statens tilskud, som dækker omkostningerne over den husleje, som folk har betalt, kan blive mindre. Så der er ikke nogen som helst grund til at frygte, at folk, der bor i almenbolig i dag, kommer til at betale mere i husleje som følge af det her.

Spørgeren.

Jamen altså, man kan jo altid, når man vurderer et politisk budskab eller en holdning, holde tingene op imod hinanden og sige, at vi har en minister, som siger, at han ikke synes, man skal frygte noget, og at vi så har nogle boligselskaber, der har næsen nede i regnskaberne og siger, at der er grund til at frygte noget. Der kan jeg jo ikke andet end blive lidt nervøs, når det er, at de ting bliver stillet op over for hinanden. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig, at ministeren bare kunne sige helt tydeligt: Det her kommer ikke til at ske, og hvis det kommer til at ske, kompenserer vi selvfølgelig de lejere, som oplever de huslejestigninger.

Ministeren.

Men det er jo helt i sagens natur. Socialdemokraterne vil jo også gerne bruge af den lavere omkostning til formål, som Socialdemokraterne synes er vigtige. Socialdemokraterne anerkender, at lånene bliver billigere som følge af en ny model. Socialdemokraterne siger så, at de sparede penge skal bruges til at sænke huslejerne med. Regeringen siger nej, for de huslejer, som beboerne betaler i dag, er rimelige og fair og forholdsvis lave; vi vil spare de her penge, for at statens tilskud kan blive lavere, fordi vi gerne vil bruge pengene til nogle andre formål i finansloven.

Vi siger tak til spørgeren.

Det sidste spørgsmål på dagsordenen er også stillet til transport-, bygnings- og boligministeren, og det er også af hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.