Spm. nr. S 19

3) Til justitsministeren af:

Karina Due (DF) (medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til at forhøje straffen for ulovlig handel med, tyveri og lign. af sjældne og beskyttede dyrearter?

Værsgo.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til at forhøje straffen for ulovlig handel med, tyveri og lignende af sjældne og beskyttede dyrearter?

Værsgo.

Tak, og tak for spørgsmålet. Jeg vil godt begynde med at sige, at jeg bestemt finder det væsentligt at modvirke tyveri af eller ulovlig handel med sjældne og beskyttede dyrearter. Når spørgeren stiller spørgsmålet til mig og ikke til miljø- og fødevareministeren, må det være, fordi man forestiller sig, at jeg skal tage stilling til, om der som på visse andre særlovsområder også skal være en overbygningsbestemmelse for særlig grove overtrædelser af straffeloven.

Der skal ikke være tvivl om, at vi tager alle typer af kriminalitet alvorligt i Danmark, og det omfatter selvfølgelig også de forbrydelser, der angår sjældne og beskyttede dyrearter. Vi skal samtidig søge at ramme den rigtige balance mellem strafferammerne i vores lovgivning. Derfor foregår der jo hele tiden et arbejde med at forholde sig til, på hvilke områder straffen skal være hårdere, end den er i dag, og hvornår det skal ske ved særlovgivning eller ved en tilføjelse til straffeloven. De overvejelser gør sig selvsagt også gældende for kriminalitet, der vedrører sjældne og beskyttede dyrearter.

Selv om jeg anerkender vigtigheden af at beskytte truede dyrearter, mener jeg måske ikke, at jeg som justitsminister skal stå her i dag og udtale mig nærmere om strafferammen i særlovgivningen, for det kræver i hvert fald en helt anden diskussion med hinanden. Jeg tænker også, at måske skulle man begynde hos miljø- og fødevareministeren og kigge på, om man skulle stramme reglerne der, og er det så så groft, må vi jo tage en diskussion om, om vi skal gå videre over til mit område.

Tak. Fru Karina Due.

Når jeg stiller spørgsmålet, er det jo, fordi jeg er bange for, at Danmark ender som transitland for kriminalitet med beskyttede og sjældne dyrearter. I forhold til tyveri af truede dyrearter, f.eks. fra zoologiske anlæg, bør det ligestilles med tyveri af kunst og genstande fra museer – det er i hvert fald min holdning – med det tillæg, at tyven ikke er i besiddelse af tilladelse til at huse arten, altså CITES-forordningen, for ikke at tale om videresalg og ulovlig transport af dyr. De bliver jo tit og ofte solgt uden for Danmark, som det formentlig også var hensigten med de hyacintaraer, der for nylig blev stjålet i Odense ZOO.

Altså, dyr må ikke tages ud af zoologiske anlæg uden tilladelse, så ved tyveri fra zoologiske anlæg overtrædes der ud over selve tyveriet følgende: veterinære regler omkring zoologiske haver, veterinære regler omkring transport over landegrænser, kæledyrsparagraffen gælder ikke her, fordi et salg jo er et kommercielt anliggende, salg af hælervarer og besiddelse og salg af CITES-dyr uden tilladelse. Og så er der jo ofte problemer med dyrevelfærden, i forhold til at dyrene midlertidigt opholder sig under nogle forhold, som ikke er indrettet eller egnet til hold af dyr.

Vil ministeren arbejde for, at Danmark kommer op på samme strafferamme som f.eks. vores nabolande? Sverige har en strafferamme på 4 år, Tyskland 5 år, Holland 6 år, Frankrig 10 år.

Værsgo, ministeren.

Tak. Det er jo et område, hvor det i bund og grund vil være rigtig godt at tage nogle nærmere drøftelser af det. Det er svært lige at afklare i en onsdagsspørgetime. Her kan vi jo tilkendegive noget over for hinanden.

Inden for naturbeskyttelsesloven i dag findes der jo stadig væk rum for at straffe, altså for at skærpe straffene. Det kunne man tage en drøftelse af som det ene. Og som det andet medvirker jeg gerne til en drøftelse af, hvor det her skal være, for jeg er enig i, at det i hvert fald i nogle tilfælde kan være meget alvorligt. Jeg har ikke kendskab til vore nabolandes strafferammer. Jeg hører, hvad spørgeren siger, men lad os drøfte det.

Værsgo til fru Karina Due.

Et af de helt store problemer er jo, at politiet netop ikke har lov til at aflytte og beslaglægge f.eks. elektronisk post i forbindelse med en efterforskning. Vi har ikke samme strafferamme som vores nabolande; vi har ikke sporhunde, som vores nabolande har; vi tager ikke dna-stikprøver; og vi har ikke den fornødne kontrol i lufthavne og ved grænseoverskæringer. Vil ministeren give mig ret i, at det her måske er et af de steder, hvor det er rigtig tydeligt at vi mangler et dyrepoliti i Danmark?

Værsgo til ministeren.

Det er et stort spørgsmål. Det kommer an på, hvad det dyrepoliti skulle lave. Men hvis de skulle tage sig af det her, er det klart, at så er der da en åben dør. Vi har jo også lavet nogle aftaler i finansloven om, hvad det er, man skal tage sig af på hele dyrevelfærdsområdet. Og så ved jeg godt, at diskussionen er: Skal det så være et egentligt dyrepoliti? Det tror jeg er en diskussion, der fortsætter og ikke dør lige nu.

Fra 2012 til 2017 har der været 686 anmeldelser om ulovlig handel med dyr og planter, og der er registreret 536 sigtelser. Så i forhold til meget af det, der bliver anmeldt, er der sigtelser, men jeg er helt med på, at det, spørgeren adresserer her, selvfølgelig er strafniveauerne, som vi skal have kigget på.

Tak for det. Og så er der en medspørger, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Noget af det, der helt særligt sigtes til her, er jo de grove sager, hvor det er internationale netværk, der går efter særlig truede arter. Det kan være arter, der er en del af et større europæisk eller verdensomspændende avlsprogram, og hvor vi bare kan se at strafniveauerne i Danmark er lige så ringe som dem, man har i Spanien og Grækenland, der er på det laveste i hele EU, og hvor vi halter slemt bagefter i forhold til vores nabolande. Det synes jeg faktisk er bekymrende, når man holder det op imod, at det jo giver politiet og vores myndigheder nogle væsentlig forringede betingelser for at kunne efterforske de her sager, som jo ikke er ligetil. Altså, hvis der er tale om internationale netværk, er det jo folk, der ved, lige præcis hvad de har med at gøre. Og lige præcis derfor burde det jo fremkalde en reaktion, hvor vi siger, at vi så selvfølgelig bliver nødt til at give vores myndigheder en styrkelse, så de får mulighed for at komme efter de her folk, som altså handler med meget sårbare, truede arter, som vi jo har en forpligtelse til at beskytte.

Værsgo til ministeren.

Tak. Jeg er bekendt med, at Verdensnaturfonden for nylig har fremlagt sådan en wildlife crime-pakke, hvor de også gør opmærksom på, at der er strafniveauer, der er meget højere nogle steder. Så kan man sige, at vi har Norge og Storbritannien, som ligger på det danske niveau, men hvor de i Sverige, Tyskland og Holland er meget mere vidtgående.

Jeg har det nok sådan, at hvis det er et særligt fokusområde – og jeg anerkender virkelig, at vi skal være opmærksomme på det – så synes jeg, at det skal gå på to ben, som jeg også sagde til en tidligere spørger, altså at én ting er, om vi udnytter strafferammerne godt nok i dag i forhold til naturbeskyttelsesloven ovre hos min kollega i Miljø- og Fødevareministeriet, og det er ét sted, som jeg da synes vi skulle kigge på, men noget andet er, at hvis der er nogle helt særlige tilfælde, hvor man vurderer, at det er af så grov karakter, at det skal straffes hårdere, så er det rigtigt, at så skal det ind i en særlovgivning hos Justitsministeriet, og det må vi så tage en drøftelse af. Altså, jeg hører ønsket eksplicit her i dag, og så tænker jeg, at det vel er noget, vi kommer til at snakke om.

Tak for det. Hr. Peter Kofod Poulsen.

Det er godt, for de her grove tilfælde findes jo. Altså, det er jo ikke for sjov, at zoologiske haver over det meste af Europa i øjeblikket må investere rigtig mange penge i f.eks. at sikre deres næsehornsanlæg, for at der ikke skal ske krybskytteri om natten, og at hornene bliver stjålet, eller at man må beskytte andre meget truede arter som eksempelvis store papegøjer, hvor vi jo har set tyverier i bl.a. Odense. Så der er da, må jeg sige, virkelig plads til forbedringer på det her område i Danmark.

Værsgo til ministeren.

Jamen det tror jeg da helt sikkert på – det kan jeg jo høre af eksemplerne. Og det er ikke, fordi jeg på nogen måde vil underkende vigtigheden af det. Vi skal jo hele tiden vurdere, hvad vi skal gøre hvornår. Og hvis det her er et emne, som vi skal have en særlig drøftelse af, jamen så tager vi det. Jeg synes, vi skal tage det alvorligt, for vi skal jo beskytte dem, som ikke kan beskytte sig selv, og det er det her et godt eksempel på. Men det ser jeg frem til at drøfte mere med Dansk Folkeparti.

Tak for det. Så er der den sidste spørgsmålsrunde til fru Karina Due. Værsgo.

Tak for det. Verdensnaturfonden er jo kommet med de her anbefalinger. Der er forskellige tiltag, og jeg kan ikke forstå, hvorfor vi i Danmark halter sådan bagefter vores nabolande. Vi har andre lande, som i den grad har styrket indsatsen imod den her slags kriminalitet. Det er ikke kun med strafferammen, det er sandelig også med den form for redskaber, som vi giver vores politi. Vil justitsministeren være med til at kigge på de redskaber, vi giver politiet i Danmark?

Værsgo.

Det vil jeg altid være med til at diskutere. Som jeg sagde til den tidligere spørger, diskuterer vi jo også, hvordan det er, vi skal styrke politiet i årene, der kommer. For det er klart: Politiet har mange opgaver, og jo flere vi giver dem, jo mere pressede bliver de ... [lydudfald]

Ministeren må godt starte forfra.

Jeg er helt med på, at vi har en udfordring her. Jeg vil gerne diskutere politiets forhold. Det skulle bare gerne være i en sammenhæng, hvor vi også styrker politiet, for ellers bliver det bare endnu en opgave, vi som lovgivere kommer og siger de lige skal tage sig af, uden at vi styrker dem.

Men jeg synes da, at vi skal snakke om det, og lad os også tage diskussionen om, hvordan man kan gøre inden for naturbeskyttelsesloven, og er der så et grundlag for, at vi skal noget mere? Jeg synes, vi tager en diskussion af det ovre hos mig.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Rune Lund, Enhedslisten.